Fredag, 20. November 1998 23:09 (DNT)


[Uregelmæssige nyheder]

[På grund af bortfald af sysadmin.com-domænet, hvor vores hoveddistribution foregår, udsendes fredagens nyheder først nu. Vi beklager meget. /Leif]



Kompensation for skatteret

Skatteminister Ole Stavad har nedsat et hurtigtarbejdende udvalg, der skal se på en ændring af reglerne for, hvad skatteydere kan få godtgjort i tilfælde skattesager i retten. I dag kan en skatteyder kun får godtgjort 1/3 af de udgifter til advokater m.v., som har været nødvendigt for at føre en skattesag ved domstolene. Godtgørelsen gives, hvis skatteyderen vinder sin sag. De borgerlige vil have, at skatteyderen får fuld kompensation, svarende til at skattevæsenet betaler alle sagsomkostninger. Udvalget skal komme med sin betænkning inden næste sommer.



Ingen EU-hjælp

EU-kommisionen har ikke nogen planer om at yde kompensation for, at det toldfrie salg mellem EU-landene bortfalder fra år 2000. Det meddelte kommisionen fredag. Det er især den danske EU-parlamentariker, Freddy Blak (S), som har arbejdet for dels en udsættelse af afviklingen, alternativt, at de berørte områder i Danmark får særlig egnsudviklingsstøtte fra EU som kompensation for tabte arbejdspladser. Freddy Blak har tidligere skønnet, at omkring 8.000 arbejdspladser vil forsvinde i Danmark, primært i Nordjylland og Lolland-Falster. Freddy Blak beskyldte også regeringen for at være skyld i kommisionens beslutning, fordi daværende skatteminister Carsten Koch (S) udsendte en rapport for et år siden, hvori man skønnede, at afskaffelse af toldfrit salg ville give et positivt bidrag til den danske økonomi. Carsten Koch afviser Freddy Blaks beskyldninger. Den tidligere skatteminister siger, at nej'et til støtten jo gælder hele EU, og ikke kun Danmark, og han finder det mærkeligt, hvis den danske rapport havde del resultat.



Forbud mod doping

Der er et bredt politisk flertal en en ny lov om doping, som regeringen fremlægger i næste uge. Loven udvider antallet af forbudte stoffer til også at omfatte bl.a. EPO. EPO er det stof, som flere cykelryttere, der deltog i Tour de France tilstod at have brugt. Derudover giver loven mulighed for, at sundhedsministeriet kan forbyde nye dopingstoffer, der måtte dukke op. Loven forbyder al brug, salg og import af de pågældende stoffer. Lovforslaget bliver hilst velkommen af Dansk Idrætsforbund (DIF) og Team Danmark. Forbuddet er et godt signal til idrætten, siger Morten Mølholm Hansen, DIF.



Kønskvotering

Der skal oprettes 40 ekstra professorater forbeholdt kvinder og fordelt på alle Danmarks universiteter. Det foreslår forskningsminister Jan Trøjborg i dag fredag. Formålet med de ekstra stillinger er at forøge andelen af kvinder i toppen af dansk forskning. Ideen møder modstand fra universitetskredse. Christian Hjordt Andersen, Økonomisk Institut, Københavns Universitet siger til DR, at kønsspecifikke stillinger bryder med en lang akademisk tradition for, at kun de faglige kvalifikationer tæller ved besættelsen af forskerstillinger. Men det er ikke det eneste problem. Lektor i statskundskab, Annette Borchhorst, Århus Universitet, lavet en undersøgelse af forløbet ved ansættelser. Hun siger til DR, at der i omkring halvdele at tilfældende slet ikke er flere kandidater at vælge imellem. Der er ofte kun en ansøger, siger hun.



PET - igen

Justitsminister Frank Jensen (S) vil have genoptaget undersøgelsen af, om Politiets Efterretningstjenste medvirkede til ulovlige ransagninger hos personer, der var medlemmer af lovlige, politiske partier. To anonyme betjente har til DRs P1 fortalt, at de i 80'erne blev beordret til at foretage ransagninger og affotografering af papirer i private hjem af en leder, der tidligere har haft en toppost i PET. Ransagninger skulle angiveligt bruges af PET. Indbrudene blev foretaget på en måde, så ofrene ikke opdagede indbruddet. Grunden til, at undersøgelsen kan genoptages er, at justitsministeriet er blevet gjort opmærksom på, at der ikke er forældelsesfrist på den type tjenestemandssager. Det havde ellers været opfattelsen, at ingen personer længere kunne gøres ansvarlig på grund af forældelse.



Tæt på forlig

Fredag kom det frem, at regeringen er tæt på et forlig om finansloven for 1999 med Venstre og konservative. Der har i al hemmelighed været forhandlet de sidste par dage. Enigheden er opnået ved at udskyde de meste kontroversielle punkter til en separat forhandling efter nytår. Det eneste større problem, der ikke er løst er spørgsmålet om ventelister til sygehuse. Her vil regeringen bruge 800 mill. kr. til at få fjernet ventelisterne. Det vil V og K også, men de kræver en betingelse om, at hvis ikke det lykkes at nedbringe ventelisterne i det offentlige sygehusevæsen, så skal amterne tvinges til at henvise patienter til privathospitaler. Et forlig mellem regeringen, V og K, kan i det store hele støttes af Kristeligt Folkeparti og CD, så der er et massivt flertal bag. Venstre har på forhånd sagt, at de dog ikke vil stemme for de dele, der har med pinsepakken at gøre. Forhandlingerne om ventelisterne genoptages mandag.



Livstid til rocker

Højesteret idømte fredag en rocker, der er medlem af Hells Angelse, livsvarigt fængsel for mordet på et medlem af den rivaliserende gruppe, Bandidos. Den sigtede blev også dømt for mordforsøg på 3 andre Bandidos-medlemmer. Drabet skete den 7. juli 1997 ud for en restaurant i Liseleje, og var det sidste sammenstød i rockerkrigen, før de to grupper sluttede fred sidste efterår. Dommen var en skærpelse af landsrettens 16 års fængsel. 2 af de 5 dommere stemte for en stadfæstelse af landsrettens strafudmåling. Højesteret mente lige som Landsretten, at der var tale om overlagt mord. Den dømte sagde selv, at han følte sig truet, og skød i selvforsvar.



Falck udenfor

Når det såkaldte redningsråd fremover skal tage stilling til hvor og hvornår der skal afholdes afprøvninger af det lokal beredskab, får Falck og andre organisationer, der er led i beredskabet, ikke lov til at deltage. Det har redningsrådet selv vedtaget - enstemmigt. Baggrunden er en sag fra Allerød, hvor redningsrådet gennemførte en prøvealarm den 30. september. Der har i det pågældende område tidligere været problemer med at få det nødvendige manskab frem inden for de lovede tidsfrister, men dennegang gik det perfekt. For perfekt - for senere udtalte anonyme brandmænd fra beredskabet, at de havde fået besked fra deres Falck-foresatte om at være "i nærheden", på det tidspunkt da øvelsen var planlagt. Falck selv siger, at udtalelserne er "et komplot mod Falck". Redningsrådet har 3 såkaldt tilforordnede medlemmer, der udpeges af Falck og andre deltagere i det lokale beredskab landet over.


DilleSport


FODBOLD

Fredagens eneste superliga-kamp, Vejle - Brøndby, blev aflyst. Banen i Vejle var for hård på grund af frost.



Vejret

Mest solrig, men med temperaturer under og på frysepunktet i det meste aflandet. Nordjylland og østjylland dog mest skyet.



Finansmarkederne

Nationalbankens middelkurser fra idag

1USD       6,4113 DKK,   1GBP     10,6505 DKK,   1DEM      3,8020 DKK
100JPY     5,3190 DKK,   100ITL    0,3840 DKK,   1AUD (1)  4,1019 DKK
1FRF       1,1339 DKK,   1CHF      4,6191 DKK,   1CAD      4,1425 DKK
1IEP       9,4509 DKK,   1NLG      3,3722 DKK,   1XEU      7,4804 DKK
100ESP     4,471  DKK,   1NZD (1)  3,4505 DKK,   1SEK      0,7927 DKK
10BEF      1,8432 DKK,   1NOK      0,8563 DKK,   100ISK    9,15   DKK  
100GRD     2,266  DKK,   1FIM      1,2504 DKK,   1ZAR (2)  1,1214 DKK
100PTE     3,707  DKK,   1SGD (2)  3,9228 DKK,   10THB (3) 1,777  DKK
1HKD (2)   0,8221 DKK
(1) AUD og NZD er fra igår, ligesom (2) ZAR, HKD og SGD, som også er fiktiv notering, samt (3) THB, der er såkaldt indikativ salgskurs. (2) og (3) er fra Den Danske Bank.

Børsens nøgletal fra igår

Obligationsrenter: 6,370% -0,030 (6% - 2029), 4,560% -0,100 (7% - 2007)
Pr. 30/12:         6,61%                      5,64%
Aktieindex: 603,74 -1,24   KFX (mest omsatte aktier): 201,73 -0,80
Pr. 30/12:  675,98                                    210,55