Mandag, 9. November 1998 23:52 (DNT)


[På'en igen]

[Vi er nu kommet på højkandt - mere eller mindre - og fortsætter som næsten intet er sket. Det er der - se nedenfor. Dog skal vi beklage, at fredagens nyhedsudsendelse blev "stemplet" som vaerende fra lørdag. Til læserne på epost-listen kan desuden oplyses, at distributionsmaskinen sysadmin.com siden lørdag tilsyneladende har fået blandet dansk-listens og nyhedslistens adresser sammen. Formentlig arbejdes der hektisk med sagen derovre...]



K: Fred og skattelettelse

Weekendens landsråd i det Konservative Folkeparti forløb som planlagt, og sikrede - måske - roen i partiet. Politisk ordfører Pia Christmas Møller holdt en ærlig og direkte tale, som ifølge tv-transmissioner gjorde indtryk på de delegerede. Helt som planlagt blev tidligere ISS-direktør og formand for A/S Storebælt, Poul Andreassen, valgt til ny landformand efter Per Stig Møller. Endelig kom gruppformand Helge Adam Møller med den politiske tale søndag, som traditionelt markerer de konservatives politik. Her var det vigtigste element nok, at de konservative gjorde det til et absolut krav, at der ikke måtte lægges planer for besparelser på forsvaret, hvis K skulle stemme for finanslovsforslaget for 1999. Som gruppeformanden udtrykte det: "Vi konservative står vagt om dansk forsvar og hjemmeværn. Vi lader os ikke dupere af dem, der i eufori over øjeblikkets fred og fordragelighed vil beskære forsvaret kraftigt." Desuden vil partiets hovedkrav blive skattelettelser, noget Poul Andreassen tidligere på ugen meldte ud med. Partiets nye motto skulle være: "Klar provil - C fremad igen!", sluttede Helge Adam Møller

De konservative dækkede løbende landsrådet på adressen:

http://www.konservative.dk/lr98.htm



Frank Dahlgaard vraget

Der var set frem til en vis uro ved det konservative landsråd, når listen over kandidater til EU-parlamentet skulle fastlægges. Her havde Frank Dahlgaard ført en meget aktiv kampagne - både i og uden for partiet - for at der ihvertfald skulle være en EU-skeptiker på partiets liste. Han henviste til, at 20% af K-vælgerne stemte nej til Amsterdam-traktaten. Ideen blev afvist af Christian Rovsing, der mente at det ville være signalforvirring, når partiet var EU-positiv. Det fulgte landsrådet, og Frank Dahlgaard kom ikke med på listen over det 20, der blev valgt - iøvrigt med Christian Rovsing som ny spidskandidat. Den hidtidige, tidl. statsminister Poul Schlüter, ønskede ikke at genopstille.

Frank Dahlgaard reagerede ved at opfordre alle EU-skeptiske K-vælgere til at blive hjemme. Det var alligevel et "mickey mouse" parlament, og en stor valgdeltagelse ville styrke parlamentet for meget, mente han.



CD: Ingen skattelettelser!

Også CD holdt landsmøde i weekenden. Her regnede ingen med ballade - og det var der heller ikke. Partiet fejrede sit 25 års jubilæum, og udnævnte partiets stifter, Erhard Jakobsen, til partiets første æresmedlem. CD er i den borgerlige lejr nu, og der var mange af de samme synspunkter som hos de konservative - f.eks. nej til besparelser på forsvaret. Men Peter Duetoft tog afstand fra at love store skattelettelser til alle, således som de konservative tilsyneladende gjorde. Det var ikke ansvarlig politik - og hvis CD kom i regeringen ville skattelettelser ikke blive gennemført med CDs stemmer, lovede han.

[CD har ikke meddelt noget om landsmødet på internettet endnu.]



Skadet ved silobrand

2 falckmænd blev forbrændt under slukningsarbejde natten til i dag ved en af DLG's siloer på Esbjerg Havn. De sidste 5 dage har brandfolk forsøgt at slukke branden i siloens lager af 13.000 tons sammenpresse træflis. I går forsøgte man at få lettere adgang ved at sprænge et hul i siden på siloen. Da de to falckmænd nærmedes sig siloen i nat for at sprøjte vand ind, skete der en røggaseksplosion. Flere tons træflis sprøjtede ud og stikflammer stod 30 - 50 meter i vejret. Det lykkedes de to at springe i sikkerhed på en husmur, men stigevognen udbrændte. De to fik 1. og 2. grads forbrændinger. Det brænder stadig i siloen, mens brandmyndighederne prøver at finde ud af, hvordan man kan få kølet indholdet ned uden yderligere eksplosioner.



Mission fuldført - næsten?

I går søndag vendte de sidste, danske F-16 fly tilbage til Danmark efter 3 uger på den basen Grazzinise i Syditalien. Ialt 6 fly var afsted, men er gradvist blevet trukket tilbage i løbet af den sidste uge i takt med, at Nato har lettet presset mod den serbiske tilstedeværelse i Kosova-provinsen. Tilbagetrækningen sker ikke, fordi man helt afblæser aktionen - næsten tværtimod. Der var nemlig så mange fly koncentreret over Syditalien, at det ville være forbundet med stor risiko at opretholde et fuld træningsprogram. Det fortsættes herhjemme - og styrken er stadig i beredskab. Der er stadig 20 danske flyteknikere på Grazzinise, så en tilbagevenden kan ske med kort varsel.



Krystalnat mindes

Flere hundrede mennesker gik her til aften i fakkeltog fra Kgs. Nytorv til Rådhuspladsen for at mindes 60-året for krystalnatten, 9/10 oktober 1938. Det var ved den lejlighed at nazisterne for alvor startede forfølgelserne af jøderne i Tyskland. Aftenens fakkeltog havde mottoet "Nej til nazisme". Også i Frederikshavn var der fakkettog til minde om krystalnatten.



Nordisk Biblioteksuge

Kl. 19 her til aften blev lyset slukket på stort se alle biblioteker i hele norden (inklusive Island og Grønland). Derefter blev der tændt levende lys og læst højt at "Røde Orm". Det var afsnittet om julefesten i Jelling. Initiativet markerer åbningen af den nordiske Biblioteksuge, der har temaet "Humor i Norden".



Teknologihøring

Teknologirådet, som rådgiver regering og Folketinget omkring teknologiens rolle i samfundet, har ofte holdt offentligehøringer, hvor eksperter og udvalgte, såkaldt almindelige mennesker, mødes og prøver at komme til nogle fornuftige konklusioner. Problemet med de hidtige høringer har ofte været, at pressen har mere eller mindre ignoreret selve høringerne og ofte også konklusionerne, hvis ikke der har været en eller anden politisk sensation. Nu er rådet i gang med at lave en høring om dansk IT-politik, og dennegang har man valgt at bruge internettet istedet for at samle deltagerne fysisk. Samtidig har man udvidet antallet af deltagere til - alle på internettet.

Høringen er i gang på adressen:

http://www.tekno.dk/horing/
og frem til 27. november.

[Høringen falder på et tørt sted. Den nuværende regering viste et usædvanligt initiativ under daværende forskningsminister Frank Jensen (S) ved at forsøge at formulere en dansk IT-politik. Det var den såkaldte Info 2000 rapport. Desværre har de efterfølgende tiltag både fra regeringen og fra de politiske partier ikke kunne levere nogensomhelst visioner - udover en gold diskution om de penge, samfundet ikke vil bevilge til Folkeskolens IT-undervisning, skal bruges til PC eller uddannelse af lærere. /Leif]


DilleSport


FODBOLD

K-Elitedivisionen
                   Hillerød - Brøndby        3-0
                   OB - Fortuna              0-2
                   Rødovre - FB              2-0
                   HEI - B52                 3-0
Stillingen
                   Kampe    V  U  T    Mål   Point
 1. HEI             13     12  0  1   50-10   36
 2. Fortuna         14     11  0  3   50-12   33
 3. OB              14      8  0  6   31-23   24
 4. Hillerød        14      6  1  7   23-31   19
 5. FB              13      5  2  6   22-29   17
 6. Rødovre         14      5  1  8   20-44   16
 7. Brøndby         14      4  1  9   15-31   13
 8. B52             14      1  1 12   10-41    4

M-Superligaen

                   AaB - Silkeborg           2-4
                   Herfølge - AGF            0-0
                   Viborg - Vejle            0-1
                   B 93 - FCK                1-2
                   AB - Brøndby              0-4
Stillingen
                   Kampe    V  U  T    Mål   Point
 1. AaB             14      7  6  1   34-19   27
 2. AB              13      8  2  3   27-13   26
 3. Brøndby         14      8  0  6   30-17   24
 4. FCK             14      6  5  3   18-26   23
 5. Vejle           14      7  1  6   25-21   22
 6. Lyngby          14      6  4  4   22-24   22
 7. Herfølge        14      5  6  3   20-15   21
 8. AGF             13      5  4  4   17-21   19
 9. Silkeborg       13      4  5  4   18-18   17
10. Viborg          14      4  0 10   24-31   12
11. Aarhus Fremad   13      3  2  8   23-32   11
12. B 93            14      1  1 12    7-38    4

Spillerskift
Chelsea har fået kompensation for salget af Brian Laudrup til FCK. I dag har Chelsea købt FCKs topspiller, Bjarne Golbæk. Der er ikke ifølge direktør Flemming Østergaard, FCK, nogen sammenhæng mellem de to handler - men Chelsea blev interesseret i Bjarne Golbæk på baggrund af de to kampe mellem klubberne i UEFA-cup'en.



HÅNDBOLD

K-Champions League
                     Lublin, Polen - Ikast            27-26
K-EHF Cup
1/8-finale, 1. kamp  Viborg - Debrecen, Ungarn        30-12
K-City Cup
1/8-finale, 1. kamp  GOG - Split, Kroatien            21-25
            1. kamp  Frederikshavn - Kulübö, Tyrkiet  37-34
            2. kamp  Kulübö, Tyrkiet - Frederikshavn  24-40
Frederikshavn går videre.

K-Pokalvindernes turnering

1/8-finale, 1. kamp  FIF - Ljubjana, Slovenien        32-21

Ligaen Kvinder

                    Ajax - Skovbakken         25-34
                    Virum/Sorgenfri - Gudme   20-21
                    Randers - Horsens         31-24
Stillingen
                   Kampe    V  U  T    Mål   Point
 1. Viborg           8      7  0  0  254-169  14
 2. FIF              7      7  0  0  218-171  14
 3. Ikast            7      6  1  0  210-151  13  
 4. Frederikshavn    8      6  0  2  237-209  12
 5. Randers          8      4  0  4  213-212   8
 6. GOG              7      4  0  3  167-169   8
 7. Horsens          8      3  0  5  202-237   6
 8. Gudme            8      3  0  5  163-208   6
 9. Kolding IF       7      2  0  5  176-192   4
10. Skovbakken       8      2  0  6  195-216   4
11. Virum/Sorgenfri  8      1  0  7  167-211   2
12. Ajax             8      0  1  7  183-240   1

M-Champions League

                     GOG - THW Kiel, Tyskland         26-31
M-EHF Cup
1/8-finale, 1. kamp  Neerpelt, Belgien - Esbjerg      23-38
M-City Cup
1/8-finale, 1. kamp  Virum - Cetinje, Jugoslavien     26-20

Ligaen Mænd

                    Helsinge - Skjern         29-20
                    Ajax - Viborg             26-38
                    Kolding - Vadum           34-28
Stillingen
                   Kampe    V  U  T    Mål   Point
 1. Helsinge         7      5  2  0  181-154  12
 2. GOG              7      5  1  1  198-189  11
 3. FIF              7      4  2  1  193-170  10
 4. Viborg           7      4  1  2  205-196   9
 5. Skjern           7      4  0  3  183-180   8
 6. Kolding          7      3  0  4  200-191   6
 7. Vrold            7      2  2  3  184-195   6
 8. Virum/Sorgenfri  7      2  1  4  182-191   5
 9. Bjerringbro      7      2  1  4  168-178   5
10. Esbjerg          6      1  2  3  153-151   4
11. Vadum            6      2  0  4  161-164   4
12. Ajax             7      1  0  6  163-221   2



Vejret

Et udbredt regnområde i weekenden og et i løbet af i dag, mandag, med mellemliggende perioder med solstrejf. Temperaturer op til 5 grader - dog lidt højere her til natten.



Finansmarkederne

Nationalbankens middelkurser fra idag

1USD       6,3749 DKK,   1GBP     10,6080 DKK,   1DEM      3,8018 DKK
100JPY     5,3307 DKK,   100ITL    0,3843 DKK,   1AUD (1)  3,9743 DKK
1FRF       1,1338 DKK,   1CHF      4,6022 DKK,   1CAD      4,1612 DKK
1IEP       9,4565 DKK,   1NLG      3,3717 DKK,   1XEU      7,4739 DKK
100ESP     4,470  DKK,   1NZD (1)  3,3943 DKK,   1SEK      0,8129 DKK
10BEF      1,8430 DKK,   1NOK      0,8597 DKK,   100ISK    9,13   DKK  
100GRD     2,265  DKK,   1FIM      1,2503 DKK,   1ZAR (2)  1,1380 DKK
100PTE     3,708  DKK,   1SGD (2)  3,8749 DKK,   10THB (3) 1,747  DKK
1HKD (2)   0,8157 DKK
(1) AUD og NZD er fra fredag, ligesom (2) ZAR, HKD og SGD, som også er fiktiv notering, samt (3) THB, der er såkaldt indikativ salgskurs. (2) og (3) er fra Den Danske Bank.

Børsens nøgletal fra fredag

Obligationsrenter: 6,500% -0,010 (6% - 2029), 4,715% uændr. (7% - 2007)
Pr. 30/12:         6,61%                      5,64%
Aktieindex: 615,84  -----  KFX (mest omsatte aktier): 207,07 +3,49
Pr. 30/12:  675,98                                    210,55