V i dialog med LO
Venstre bør gå i tættere dialog med fagbevægelsen, mener partiformand
Anders Fog Rasmussen (V) i dag. Han mere end antydede, at der allerede
var følere ude, men ville ikke komme nærmere ind på det. Det skulle de
faglige organisationer selv, hvis de ønskede det, sagde han til DR.
Anders Fogh Rasmussen mente, at der med den nye uenighed mellem
fagbevægelsen - specielt SiD - og med nye holdninger om kommunal
udlicitering hos LO, var gode muligheder for en dialog med Venstre, der
var tæt på at være Folketingets største arbejderparti.
V i aktion
Venstres formand Anders Fogh Rasmussen er absolut midtsøgende. Ikke nok
med, at han taler for dialog med fagbevægelsen [se andetsted], han
bejler direkte til CD, Kristeligt Folkeparti og R, ved at lægge op til
et samarbejde over midten. Det blev straks i dag kvitteret med fuld
støtte til Venstre som "regeringsbærende parti" fra CDs Arne Melchior og
Kristeligt Folkeparti's Jan Sjuursen. Men ligesom statsminister Poul
Nyrup Rasmussen (S) før S-kongressen sidste weekend måtte høre "uhørte
toner" fra sit bagland, så fik Anders Fogh Rasmussen også sin
"fire-bande" idag. Det var de unge Venstre-folk Troels Lund Poulsen,
Carsten Blæsbjerg, Søren Pind og Loise Gad, som har lavet et debatoplæg.
Det taler om, at afskaffe folkepensionen (Folk kan selv finde ud af at
spare op!) over tid og efterlønnen væk inden for 1 - 2 år. Amterne skal
nedlægges, og der skal være frit slag for udlicitering af alle kommunale
opgaver.
Der er landsmøde i Venstre den kommende weekend.
3-partsforhandlinger strandet?
Regeringen, arbejdsgiverne og fagbevægelsen gik fra hinanden ved 2-tiden
i dag, uden at der var aftalt nyt møde. Det forlyder, at man er løbet
tør for punkter at forhandle. Dels var et lovet notat om en reform af
arbejdsmarkedet ikke blevet færdig, dels lovede statsminister Poul Nyrup
Rasmussen (S) på SiDs kongres den 10. september, at fagbevægelsens
A-kasser ville få mere indflydelse på arbejdsformidlingen - et udspil,
der kræver et oplæg fra regeringen, men et sådant havde arbejdsminister
Ove Hygum (S) ikke med til mødet. DA og LO var derfor enige om, at der
ikke var nogen grund til at forsætte møderne, før der kommer et
regeringsudspil.
Deponer CO2?
Det norske selskab Hydro har for EU startet et bemærkelsesværdigt
projekt, der rent teknisk skal løse problemet med CO2 udslip fra (kul og
olie fyrede) kraftværker. Selskabet vil simpelthen opfange røgen fra
kraftværkerne, filtrere urenheder fra og pumpe det dybt ned i Nordsøen,
ca 800 meter nede. Der findes store, porrøse jordlag, der har en
beregnet kapacitet, svarende til over 800 års kraftværksproduktion for
hele Europa. Ideen, der blev præsenteret af DR-TVA, blev begejstret
modtaget af teknikere, herunder næstformand i Det Europæiske
Energiforskningsråd, Chr. F. Rovsing. Men også miljøminister Svend Auken
synes det var "spændende - utroligt spændene". SFs Sten Gade er mere
skeptisk. Han kalder det et "teknologisk fix", som tillader fortsat
uhæmmet brug af forældet teknik for elforbrugernes regning. For
elregningen vil blive fordoblet, hvis der skal installeres filtre,
pumpeanlæg og pipelines for at sende CO2 ned under vandet, fremgår det
af Hydro's projekt.
"Verdens Sande Ansigt"
Steen Vestergaard, Tyskland, har fundet følgende henvisning, der ser ud
til at være den officielle hjemmeside for Bjørn Lomborgs bog, "Verdens
Sande Ansigt".:
http://www.ps.aau.dk/ps/staff/vip/Lomborg/vst.html
Dagens citat!
En kendt, dansk erhvervsmand sagde i dag til DR-TVA: "Hvis ikke snart
Clinton får bukserne op, vil der ske store ting". Det var nu
finansmarkedet, han sigtede til....
Iransk åbning?
Umiddelbart efter, at den britiske udenrigsminister Robin Cook og den
iranske udenrigsminister Kamal Kharrazi, her til aften gik fra hinanden
bad Kamal Kharrazi den danske udenrigsminister Niels Helveg Petersen (R)
om et møde her kort efter midnat, dansk tid. Efter det iransk-britiske
møde udsendte Iran en meddelelse om, at den ikke længere støtter
dødstruslen mod forfatteren Salman Rushdie. Niels Helveg Petersen siger
til DR før mødet, at årsagen nok er at Danmark har været en af de
stærkeste kritikere af Iran. Han mener, at Iran med meddelelsen har
opfyldt begge EUs krav for at genoptage et samarbejde. Storbritannien
har allerede meddelt, at de diplomatiske forbindelser vil blive
genoptaget.
Realkredit mod øst
To danske realkreditinstitutter skal lære lettere og litauere at lave et
realkredit system. Det sker med støtte fra EU og den danske stat.
Projektet koster 30 mill. kr. og skal være afsluttet inden år 2001. I
dag kan man ikke låne penge til huse med længere løbetid end 12 måneder.
Det medfører angiveligt, at husenes vedligeholdelelsesstand forringes,
foruden den økonomiske usikkerhed, som de korte låneperioder medfører.
Retfærdig fordeling?
"Formålet har været at opnå en mere retfærdig fordeling af udgifterne i
forhold til bankernes brug af systemet", siger formanden for
PBS-bestyrelse, Søren Møller Nielsen, Den Danske Bank, til
Jyllands-Posten. Der hentydes til en hemmeligholdt aftale, som flytter
en samlet udgiftspost på 30 mill. kr. fra de store banker - Den Danske
Bank, UniBank, BG-Bank og Jyske Bank - over på de små banker, der bruger
dankort-systemet. Der er tale om et kompromis, skriver Jyllands-Posten.
Oprindeligt havde de store banker krævet 100 mill. kr. til sig selv.
4. runde Rungsted - Gentofte 8-5 Vojens - Esbjerg 1-5 Rødovre - Hvidovre 2-0 Herning - Frederikshavn 2-5 Odense - Aalborg 4-1
Vejret
Endnu en grå dag, med dis eller tåge, og temperaturer 12 - 15 grader.
Finansmarkederne
1USD 6,4087 DKK, 1GBP 10,7921 DKK, 1DEM 3,8065 DKK 100JPY 4,6881 DKK, 100ITL 0,3851 DKK, 1AUD (1) 3,7030 DKK 1FRF 1,1352 DKK, 1CHF 4,5947 DKK, 1CAD 4,2386 DKK 1IEP 9,5156 DKK, 1NLG 3,3756 DKK, 1XEU 7,4781 DKK 100ESP 4,482 DKK, 1NZD (1) 3,1448 DKK, 1SEK 0,8085 DKK 10BEF 1,8452 DKK, 1NOK 0,8524 DKK, 100ISK 9,20 DKK 100GRD 2,212 DKK, 1FIM 1,2502 DKK, 1ZAR (2) 1,0869 DKK 100PTE 3,712 DKK, 1SGD (2) 3,7150 DKK, 10THB (3) 1,597 DKK 1HKD (2) 0,8290 DKK(1) AUD og NZD er fra igår, ligesom (2) ZAR, HKD og SGD, som også er fiktiv notering, samt (3) THB, der er såkaldt indikativ salgskurs. (2) og (3) er fra Den Danske Bank.
Obligationsrenter: 6,66 % -0,072 (6% - 2029), 4,82% -0,02 (7% - 2007) Pr. 30/12: 6,61% 5,64% Aktieindex: 590,36 +7,88 KFX (mest omsatte aktier): 194,15 +2,95 Pr. 30/12: 675,98 210,55