Mandag, 21. September 1998 23:33 (DNT)


S: Nej til privatisering

På socialdemokratiets kongres i weekenden led ledelsen for partiet et markant nederlag. Sådan udledte pressen ihvertfald, at de menige medlemmer sagde massivt nej til at ændre det 2 år gamle principprogram, således at der blev åbnet for udlicitering og privatisering af personlig pleje. 4 socialdemokrater med borgmester Jens Kramer Mikkelsen i spidsen havde ellers kort tid før kongressen udsendt et debatoplæg, der lagde op til, at intet skulle være "fredet" for udlicitering. Ud over, at mange delegerede beskyldte ledelsen for at sælge ud af partiets "arvesølv" og "hjerteblod", så faldt det de fleste for brystet, at debatoplægget var sendt ud til pressen så kort tid før kongressen. Derfor var der ikke tid til at debatere det i partiets kredse. Desuden løber det nuværende principprogram 2 år endnu, var også et kritikpunkt.



Rentestigning

Nationalbanken hævede fredag renten med 1/2-pct.point, for at stabilisere kronen overfor pres på valutamarkedet. Sidste uges støtteopkøb havde ikke tilstrækkelig virkning. I dag meddelte de store banker, at de følger efter og hæver udlånsrenten tilsvarende.



Forsvar leverede våben

Ifølge en fortrolig rapport fra Forsvarets Efterretningstjeneste (FET), som Berlingske Tidende i dag kunne offentliggøre, så blev en stor del af de våben, som de to rockerbander brugte i den inbyrdes krig, leveret - ufrivilligt - at det danske forsvar. Enkelte medarbejdere ved de forskellige kaserner havde enten rocker-sympatier eller lod sig true til at stjæle våben eller til at give instruktion i brugen af avancerede våben- og sprængstoftyper. Birger Hoff, FET, siger til DR-TVA, at med over 30.000 ansatte er det umuligt at undgå, at sådan noget sker. I enkelte tilfælde blev tyverier først opdaget, da politiet beslaglagde de stjålne våben hos rockere.



Slut med ligafodbold

Efter fælles overenskomst lørdag ophævede DR-TV, TV2, DBU og Divisionsforeningen den mangeårige aftale om tv-rettigheder, som var indgået som forudsætning for oprettelsen af den nu lukkede betalingskanal TV-S. Umiddelbart efter meddelte Divisionsforeningen, at alle rettigheder til dansk klubfodbold er solgt til satelit-kanalen TV3. Umiddelbart betyder det, at selv korte indslag med ligafodbold forsvinder fra 1. oktober. Det var ventet, at TV3 ville videresælge nogle af rettighederne til DR-TV, som man har haft et mangeårigt samarbejde med. Men i dag viste det sig, at DR-TV istedet har indgået en aftale med TV2 om IKKE at købe hos 3. part. Radiotransmissioner er undtaget, og derfor bliver radiosporten formentlig den eneste landsdækkende mulighed for at følge dansk ligafodbold. Forhandlingerne herom er dog ikke afsluttet.

TV3 kan ses af ca. 60% af Danmarks seere, og det indgår i aftalen, at divisionsklubberne får dækket det forventede tab af sponsorbeløb, når betydeligt færre seere kan se kampene. Tilgengæld håber divisionsforeningen på, at TV3 vil bruge mere sendetid på klubfodbold end DR-TV og TV2 har gjort.



Rejsebureau til salg

Lørdag forlød det, at Larsen Rejser, der under stor opmærksomhed var blevet dannet for få år siden af Lars Larsen - mest kendt for Jysk Sengetøjslager - var blevet sat til salg. På trods af konstant underskud, har Lars Larsen nægtet at rejsebureauet skulle være til salg - selvom "alt har en pris". Ledelsen i SLG-gruppen, der ejer Tjæreborg, Spies og Ving, hævdede i Politiken, at der havde været følere udere om de ville købe Larsen Rejser. Lars Larsen selv udtalte sig ikke. Så i går fortalte TV2 Nyhederne, at en schweizisk rejsegigant, Kuoni, var i de afsluttende forhandlinger om at købe Larsen Rejser og en række andre, mindre rejsebureauer. Hvis købet går i orden, vil 90% af det danske rejsemarkede nu være på udenlandske hænder.



Glemte læger!

2 mennesker blev "dræbt" og adskillige såret, da et IR4-tog stødte sammen med et godstog i den ene Storebæltstunnel tidligt søndag morgen. Heldigvis var det kun en øvelse, men som ved de tidligere to øvelser blev der afsløret alvorlige mangler ved beredskabet. Dennegang gik det ellers godt - lige ind til redningstoget kørte ned i røret uden at medtage læger og røgdykkere. Det betød derfor, at lægerne først nåede frem til "ulykkesstedet" efter 5 kvarter. De burde have været der senest en halv time efter ulykken. Desuden var enkelte tilfælde af kommunikationssvigt imellem de forskellige myndigheder og DSB.

En indsatsleder fra Stockholms brandvæsen, der var med som observatør, sagde til Politiken, at han var meget imponeret. I Sverige har man hverken beredskabsplaner eller afholder øvelser omkring ulykker i tunneller, fortalte han.


DilleSport


HÅNDBOLD

[Bringes i morgen p.g.a. tidnød på redaktionen]



FODBOLD

K-Elitedivision
7. runde            B52 - OB              1-3
                    Brøndby - FB          2-2
                    Rødovre - Hillerød    2-4
                    Fortuna - HEI         0-3
Stilling efter 7. runde (dog mangler 1 kamp)
                   Kampe    V  U  T    Mål   Point
 1. HEI              7      6  0  1   30-6    18
 2. Fortuna          6      5  0  1   25-7    15
 3. OB               7      4  0  3   17-17   12
 4. FB               6      3  2  1   15-9    11
 5. Hillerød         7      3  1  3   12-18   10
 6. Rødovre          7      2  1  4   12-28    7
 7. Brøndby          7      1  1  5    8-17    4
 8. B52              7      0  1  6    5-22    1
M-Superliga
8. runde            AaB - Aarhus Fremad    3-1
                    FCK - AGF              0-2
                    Lyngby - B 93          2-1
                    Silkeborg - Herfølge   0-1
                    Vejle - Brøndby        1-2
                    Viborg - AB            0-1
Stillingen efter 8. runde.
                   Kampe    V  U  T    Mål   Point
 1. AaB              8      5  3  0   21-7    18
 2. Herfølge         8      5  3  0   14-3    18
 3. AB               8      5  2  1   16-6    17
 4. Brøndby          8      4  0  4   16-12   12
 5. Vejle            8      4  0  4   13-13   12
 6. Lyngby           8      3  3  2    9-10   12
 7. FCK              8      3  2  3   11-15   11
 8. AGF              8      3  2  3   10-14   11
 9. Viborg           8      3  0  5   17-16    9
10. Silkeborg        8      2  2  4    9-13    8
11. Aarhus Fremad    8      2  0  6   11-19    6
12. B93              8      0  1  7    4-23    1



ISHOCKEY

Ligaen
                     Frederikshavn - Rungsted  1-2
                     Hvidovre - Odense         5-4
                     Aalborg - Rødovre         2-9
                     Gentofte - Herning        2-11
(Det var både 2. og 3.runde kampe....)



Vejret

Efterhånden mere sommerligt i weekenden, selv om den lovede sol udeblev mange steder på grund af tåge og lavthængende skyer. Temperaturer op til 22 grader i dag.



Finansmarkederne

Nationalbankens middelkurser fra idag

1USD       6,4106 DKK,   1GBP     10,7839 DKK,   1DEM      3,8129 DKK
100JPY     4,8027 DKK,   100ITL    0,3856 DKK,   1AUD (1)  3,8187 DKK
1FRF       1,1371 DKK,   1CHF      4,6423 DKK,   1CAD      4,1973 DKK
1IEP       9,5326 DKK,   1NLG      3,3812 DKK,   1XEU      7,4869 DKK
100ESP     4,490  DKK,   1NZD (1)  3,2793 DKK,   1SEK      0,8094 DKK
10BEF      1,8482 DKK,   1NOK      0,8608 DKK,   100ISK    9,19   DKK  
100GRD     2,213  DKK,   1FIM      1,2522 DKK,   1ZAR (2)  1,0473 DKK
100PTE     3,720  DKK,   1SGD (2)  3,7422 DKK,   10THB (3) 1,599  DKK
1HKD (2)   0,8328 DKK
(1) AUD og NZD er fra fredag, ligesom (2) ZAR, HKD og SGD, som også er fiktiv notering, samt (3) THB, der er såkaldt indikativ salgskurs. (2) og (3) er fra Den Danske Bank.

Børsens nøgletal fra fredag

Obligationsrenter: 6,49 % +0,11  (6% - 2029), 4,67% +0,05 (7% - 2007)
Pr. 30/12:         6,61%                      5,64%
Aktieindex: 605,43 -0,00   KFX (mest omsatte aktier): 195,66 -6,07
Pr. 30/12:  675,98                                    210,55

Det kraftige fald fortsatte i dag - Aktieindex sluttede i 576,46 - KFX endte på 183,79 - Det største kursfald i verden i dag.