Torsdag, 17. September 1998 23:01 (DNT)


[Dobbelte nyheder]

[Ved en manuel fejl fik vi sendt gårsdagens Danske Nyheder ud to gange til e-postabonnementer. Det beklager vi.]



Strid i S-bagland

4 ledende socialdemokrater, der havde Københavns overborgmester Jens Kramer Mikkelsen i spidsen, kom tidligere på ugen med et oplæg til et brud med partiets traditionelle modstand mod privatisering og udlicitering. Oplægget skal til debat partiets kongres den kommende weekend og blev støttet af parties topledelse. Nu har partiets græsrødder imidlertid sat hælene i. En rundspørge, udført af Politiken, viser at 102 af landets 109 S-borgmestere siger nej til at udlicitere ældrepleje og børnpasning. 99 siger nej til yderligere udlicitering. Jens Kramer Mikkelsen er godt klar over modstanden, men advarer i Politiken imod, at man ikke vil debatere privatiseringer og udliciteringer. Oplægget "er ikke løsninger" - det stiller spørgsmål "Også de frække", siger han.



Millionær løsladt

Københavns Byret har løsladt en 55-årig mangemillionær, der har været vartægtsfængslet i længere tid. Anklagemyndigheden havde ønsket fængslingen forlænget 16 dage for at få gjort anklageskriftet helt færdigt. Løsladelsen får ifølge politiet ikke den store konsekvens for anklagen, der lyder på bedrageri og skatteundragelse for 327 mill. kr. Manden hævder, at han bor i England, mens politiet mener at kunne bevise, at han hele tiden har opholdt sig i Danmark. Den 55-årige ejer mange ejendomme i København og formuen blev i 1995 opgjort til 650 mill. kr.



Forgæves protest

Omkring 150 borgere i Ribe var mødt op foran Amtsgården i byen for at protestere imod, at Ribe Sygehus skal lukke. Protesten var forgæves. Amtsrådet vedtog anbefalingen om at lukke hospitalet. Fremover skal patienter til Esberg eller Haderslev.



Britisk soldat bisat

I dag blev en britisk sergent, Reginald Balaams, bisat i Lemvig Kirke - 55 år efter, at han omkom. Han var agterskytte på et Lancaster bombefly, der havde været på togt i Polen, 21. april 1943. På vej hjem blev flyet skudt ned over Ringkøbing og styrtede i Ringkøbing Fjord. Nedslaget var så voldsomt, at det først for nyligt blev muligt at finde og bjerge den dræbte. Efter engelsk, militær tradition bliver Reginald Balaams bisat i det land, hvor han faldt, dvs. Danmark. Tilstede ved bisættelsen var foruden repræsentanter for britiske myndigheder og den danske gruppe "The Danmark Team", også søsteren til agterskytten.

"The Denmark Team" er en gruppe, danske militærhistorikere, der har gjort det til speciale af efterspore og identificere forsvunde, britiske soldater. Ifølge et medlem af gruppen, H. W. Gram, er det for at ære dem, der faldt for at sikre vores frihed. Der er ca. 100 ukendte, britiske soldater fra 2. verdenskrig begravet i Danmark, på verdensplan er tallet 20.000.



Fest på børsen?

Dagen efter Brøndby FC's sejr over Bayern München i Parken steg kurserne på Brøndby-aktier kraftig på Fondsbørsen i København. På et tidspunkt i dag handledes aktierne 14 point over kursen i går. Omsætningen alene på den ene aktier var 15 mill. kr., og klubben blev 30 mill. kr. mere værd.

Ellers var der ikke spor fest på Fondsbørsen - tværtimod. De danske aktiekurser faldt i dag yderligere - KFX faldt 3,7%, til sit laveste niveau i år. Nationalbanken gik ind og foretog støtteopkøb for den danske krone for 3. dag i træk. Det er den internationale usikkerhed, der breder sig til Danmark - især har internationale investorer svært ved skelne Danmark fra Norge og Sverige. Yderligere udsendte Den Danske Bank (DDB) i dag en analyse, der advarede om at Danmarks økonomi er "flosset i kandten". Man bruger betalingsbalancen som indikator. DDB mener, at betalingsbalancen vil være negativ i år og de næste to år. Det vil derfor være nødvendigt med yderligere finansielle stramninger, hvis den danske økonomi ikke skal løbe løbsk. Men den danske økonomi er stadig "grundlæggende sund", hedder det.



Øresundsråd?

Folketingets kommuneudvalg fremsatte i dag forslag om, at der oprettes et Øresundsråd med politikere fra Sjælland og Skåne. Rådet skal arbejde for at integrere regionen bedre, specielt efter at broen åbner. Det kunne ske ved, at områdets kollektive trafik blev rådets ansvar, ligesom den overordnede erhvervspolitik. Samtidig skulle rådet kunne rådgive kommuner og amter i alle spørgsmål, der har betydning for samarbejdet over Øresund. Indenrigsminister Thorkild Simonsen (S) vil ikke afvise ideen - men han finder, at det er vigtigere at få en hovedstadsreform på plads først. Det vil være virkningsløst at oprette et Øresundsråd, hvis ikke København bliver del af et storamt.

Pres på lufthavn

Forstærket indsats i Sønderjylland af baglandspatruljen og mandskabsmangel i Kastrup Lufthavn angives som forklaring på, at antallet af asylansøgere i lufthavnen er steget kraftigt. Siden mandag er der kommet 30 - halvdelen af, hvad der kom i hele august måned. Baglandspatruljens succes har ifølge politiet fået menneskesmuglere til at dirigere trafikken af andre veje. For få betjente til kontrol i lufthavnen gør, at asylansøgere får mulighed for at skjule med hvilket fly, de er ankommet. [Hvis de kommer fra et "sikkert land", kan de sendes tilbage - på flyselskabets regning.] Københavns Politi, hvorunder lufthavnen hører, har erkendt problemet og forøger bemandingen 1. oktober og 1. november. Så skulle det igen være muligt at foretage paskontrol ude ved de ankommende fly. Også Købehavns Havn og Helsingør Havn har oplevet flere asylansøgere end hidtil.


DilleSport


FODBOLD

UEFA Cup, Pokalvindernes turnering
1. runde, 1. kamp      Levski Sofia, Bulgarien - FCK    0-2
FCK havde ikke det store besvær med det bulgarske hold, der fik en spiller udvist.



ISHOCKEY

Ishockeyligaen
1. runde               Herning - Vojens           7-2
                       Rungsted - Hvidovre        7-3
2. runde               Frederikshavn - Gentofte  10-2

Stillingen i ligaen efter 1. runde (+ en 2. runde kamp)

                    Kampe  V   U   T      Mål    Point
 1. Frederikshavn     2    2   0   0     15-5      4
 2. Esbjerg           1    1   0   0      9-2      2
 3. Herning           1    1   0   0      7-2      2
 4. Rungsted          1    1   0   0      7-3      2
 5. Rødovre           1    1   0   0      4-2      2
 6. Odense            1    0   0   1      3-5      0
 7. Hvidovre          1    0   0   1      3-7      0
 8. Vojens            1    0   0   1      2-7      0
 9. Ålborg            1    0   0   1      2-9      0
10. Gentofte          2    0   0   1      4-14     0



Vejret

Solrig med lidt skyer - Få byger i sydøst. Temperaturer omkring 15 graders varme.



Finansmarkederne

Nationalbankens middelkurser fra idag

1USD       6,4228 DKK,   1GBP     10,8333 DKK,   1DEM      3,8124 DKK
100JPY     4,7863 DKK,   100ITL    0,3858 DKK,   1AUD (1)  3,8461 DKK
1FRF       1,1369 DKK,   1CHF      4,6320 DKK,   1CAD      4,2347 DKK
1IEP       9,5398 DKK,   1NLG      3,3805 DKK,   1XEU      7,4896 DKK
100ESP     4,489  DKK,   1NZD (1)  3,2877 DKK,   1SEK      0,8223 DKK
10BEF      1,8481 DKK,   1NOK      0,8588 DKK,   100ISK    9,22   DKK  
100GRD     2,219  DKK,   1FIM      1,2522 DKK,   1ZAR (2)  1,0577 DKK
100PTE     3,719  DKK,   1SGD (2)  3,7533 DKK,   10THB (3) 1,600  DKK
1HKD (2)   0,8362 DKK
(1) AUD og NZD er fra igår, ligesom (2) ZAR, HKD og SGD, som også er fiktiv notering, samt (3) THB, der er såkaldt indikativ salgskurs. (2) og (3) er fra Den Danske Bank.

Børsens nøgletal fra igår

Obligationsrenter: 6,38 % +0,03  (6% - 2029), 4,67% +0,04 (7% - 2007)
Pr. 30/12:         6,61%                      5,64%
Aktieindex: 636,39 -2,15   KFX (mest omsatte aktier): 209,47 -0,77
Pr. 30/12:  675,98                                    210,55