Fredag, 11. September 1998 23:51 (DNT)


[Clinton-sag]

[Afleveringen af den særlige anklagers rapport om præsident Bill Clintons forhold til Monica Lewinsky har domineret også de danske, elektroniske medier - inklusive en massiv dækning af offentliggørelsen på internettet. Derfor er der ikke så mange andre nyheder at bearbejde i dag. Et lille bidrag til hysteriet har vi dog: Hvis man ikke kan komme igennem til de officielle sider, så er der allerede mindst en dansk server, der har rapportens indledning (41Kb) - og den har ikke nogen svartidsproblemer:
http://www.dr.dk/dr-nyheder/rapport.txt
Vi havde selv ikke problemer med at læse rapporten - og Clinton-advokaternes forsvar - på www.yahoo.com (henvisning fra forsiden)]



Landbrugsdebat til EU

Landbrugsrådets præsident, Peter Gæmelke, bragte efter eget udsagn i dag den danske debat om brugen af "antibiotiske vækstfremmere" ind i den europæiske landbrugsorganisation COPA. Han indrømmede, at det ikke ville betyde brugen af de potentielt skadelige vækstfremmere ophører ad frivillighedens vej lige med det samme. Men han lagde ifølge DR vægt på, at det nu var muligt på alle niveauer i COPA at diskutere problemet "seriøst". Til DR-TVA sagde han, at den voldsomme forbrugerinteresse omkring vækstfremmere som havde været i Norden og nu senest i Danmark, helt givet opstå i de øvrige EU-lande.



Fredeligt Færøebesøg

Statsminister Poul Nyrup Rasmussen (S) indledte i dag et 5-dages arbejdsbesøg på Færøerne. Besøget startede langt fredeligere, end da statsministeren sidst var på besøg - kort før offentliggørelse af Færø-bankrapporten sidste år. Banksagen "lå nu bag os", fordi der var indgået en ny økonomisk aftale mellem Færøerne og Danmark, mente lagmand Annfinn Kallsberg. Nu drejede det sig om at se fremad - og Poul Nyrup Rasmussen supplerede, at han var her for at tage hul på den fremtid. På programmet står Færøernes fiskeriaftale med EU, der snart skal genforhandles.



Utilstrækkelig statistik

Oplysningen fra Statens Seruminstitut om, at en 62-årig kvinde var død af en DT-104-forgiftning og som genstartede debatten om brug af antibiotika, var ikke nødvendigvis et enkeltsstående tilfælde. Det siger afdelingschef Peter Gerner-Smidt, Statens Seruminstitut til Politiken i dag. Der foretages nemlig ikke systematisk registrering af dødsfald, forårsaget af madforgiftning. I mange tilfælde, hvor patienten i forvejen er syg, kan det også være svært at se, at dødsårsagen skyldes maden og ikke sygdommen, mener han. Formanden for Folketingets fødevareudvalg, Jørn Jespersen (SF), kræver derfor, at sundhedsminister Carsten Koch (S) sørger for en grundig registrering, så man kan få en ide om problemets reelle omfang.



Bombedom

En 32-årig mand er ved Københavns Byret idømt en straf på 2 1/2 års fængsel for at have fremstillet 12 bomber. Fremstillingen var sket i 1995-1996, men blev først afsløret, at to halvfærdige bomber blev fundet af dykkere i Københavns Havn. Manden har tilstået at have fremstillet elektroniske tændssatser til 12 bomber, men han kan ikke gøre rede for, hvem, der har fremskaffet sprængstof og samlet bomberne - eller hvad der er blevet af de 10 øvrige bomber. Dommen blev afsagt for lukkede døre.



Camre i knibe?

Den tidligere folketingsmand, Mogens Camre (S), deltog i aftes i et debatprogram, hvor han sammen med sognepræst Søren Krarup. Spørgsmålet var, hvad de to har til fælles. Ikke overraskende var det et had overfor fremmedarbejdere og flygtninge. Mogens Camres ekstreme synspunkter er åbenbart kommet bag på mange socialdemokrater, og der var flere røster, der krævede hans eksklusion. Han er medlem i Bagsværd og næstformand Allan Larsen er en af dem, der er rystede ifølge Politiken. Også næstformand for hele landet, Lene Jensen, mente i går, på baggrund af et avisreferat, at selv om uenighed i partiet er i orden, så bryder Mogens Camres synspunkter med socialdemokratiets grundlæggende menneskesyn. Men det er op til den lokale kreds at afgøre spørgsmålet om eksklusion, slår hun fast.

Nogle af Mogens Camres udtryk var meget nedsættende, og det har allerede betydet en politianmeldelse. Det er det socialdemokratiske medlem af Københavns Borgerrepræsentation, Lubna Elahi, der har meldt Mogens Camre til politiet for overtrædelse af straffelovens paragraf 266B - den såkaldte racismeparagraf.



Ny pengeseddel

Nationalbankdirektør Bodil Nyboe Andersen fremviste i går det første eksemplar af en ny 1000-kr seddel, der kommer i omløb fra 18. septemer. Den nye seddel er mere farverig end den gamle og der er nye motiver. På den ene side er der et protræt af malerægteparret Michael og Anne Anker, på den anden side er der et billede af et kirkerelief. Desuden er der skjulte billeder, vandmærker og en metaltråd. Den nye seddel er lavet, fordi den gamle seddel efterhånden er blevet let at efterligne på grund af ny falskmønterteknologi. Den gamle seddel er fortsat gyldig.


DilleSport


FODBOLD

M-Superliga
7. runde, 1. del    Silkeborg - AGF       3-2
                    Brøndby - Viborg      2-5
                    B 93 - Vejle          0-1
(Stillingen kommer sammen med søndagens kampe på mandag)



RONING

VM i Køln
1/2-finale, M-letvægtsfirer        1. Danmark (Victor Feddersen, Eskild
                                      Ebbesen, Thomas Poulsen og Thomas 
                                      Ebert)

1/2-finale, K-letvægtsdobb.sculler 2. Danmark (Anna Helleberg, Lene
                                      Andersen)
Begge både går videre til finalen.



Vejret

Byger - især i Jylland - og spredt sol. Temperaturer 16 - 20 grader



Finansmarkederne

Nationalbankens middelkurser fra idag

1USD       6,4387 DKK,   1GBP     10,8604 DKK,   1DEM      3,8117 DKK
100JPY     4,9028 DKK,   100ITL    0,3859 DKK,   1AUD (1)  3,8180 DKK
1FRF       1,1367 DKK,   1CHF      4,6410 DKK,   1CAD      4,2577 DKK
1IEP       9,5434 DKK,   1NLG      3,3783 DKK,   1XEU      7,4915 DKK
100ESP     4,488  DKK,   1NZD (1)  3,3100 DKK,   1SEK      0,8107 DKK
10BEF      1,8477 DKK,   1NOK      0,8511 DKK,   100ISK    9,24   DKK  
100GRD     2,206  DKK,   1FIM      1,2522 DKK,   1ZAR (2)  1,0432 DKK
100PTE     3,718  DKK,   1SGD (2)  3,7542 DKK,   10THB (3) 1,611  DKK
1HKD (2)   0,8393 DKK
(1) AUD og NZD er fra igår, ligesom (2) ZAR, HKD og SGD, som også er fiktiv notering, samt (3) THB, der er såkaldt indikativ salgskurs. (2) og (3) er fra Den Danske Bank.

Børsens nøgletal fra igår

Obligationsrenter: 6,34 % -0,04  (6% - 2029), 4,67% -0,03 (7% - 2007)
Pr. 30/12:         6,61%                      5,64%
Aktieindex: 639,85 -16,17  KFX (mest omsatte aktier): 212,40 -5,67
Pr. 30/12:  675,98                                    210,55