Politimester Jørn Bro, der var souschef i Politiets Efterretningstjeneste (PET) i perioden 1968 - 1974, vil også gerne have en offentlig undersøgelse. Han har ikke noget imod at udtale sig om alt, siger han. Han slår iøvrigt fast, at ingen i politiet kunne drømme om at gøre noget ulovligt, så regeringerne må have givet PET underhåndsordre om at fortsætte overvågningen, selv om den officielle politik forbød det. Lektor Poul Villaume, der er ekspert i sikkerhedspolitik, tror heller ikke, at den daværende chef for PET turde give en sådan ordre på egen hånd. Poul Villaume tror, at nogen i regeringen har vist det, men at man har valgt den uformelle fremgangsmåde, så politikerne kunne give "en troværdig benægtelse", hvis det blev opdaget.
Ikke billigere mælk
Konkurrencerådet afviste i dag at godkende den samarbejdsaftale, som MD
og Kløvermælk har indgået om fælles produktion og distribution af mælk i
Danmark. Rådet afstod dog fra at erklære aftalen for et monopol eller at
kræve mælkeprisen sat ned. En nedsættelse på 30 øre er blevet nævnt som
en mulighed. Istedet har Konkurencerådet peget på 11 punkter i aftalen,
som skal ændres. Afgørelsen skal nu studeres i begge firmaer, der ikke
er helt tilfredse den. En regulær afvisning var ventet, hvilket kunne
have sat gang i forhandlingerne om en egentlig fusion af de to,
dominerende mejerigiganter.
Sommerhusindgreb?
Miljøminister Svend Auken (S) vil til efteråret fremsætte forslag om,
at sommerhusejerere, der er tilmeldt folkeregisteret i sommerhuskommunen
i mere end 2 år, får en bøde. Det skal standse væksten i antallet af
ulovlig helårsbeboelser. Der er flertal i Folketinget for indgrebet
- selv om Venstre vil have lavet en undersøgelse af de økonomiske
konsekvenser for sommerhuskommuner. Nogle kommuner er så afhængige af
den ekstra skatteindtægt, at de har set bort fra ulovlighederne. Svend
Auken sagde efter sin redegørelse i dag, at fristen på 2 år var til
forhandling. Det vigtigste var, at der nu kom klare regler. Sidst man
forsøgte at gennemtvinge loven medførte "overgangsordningen" at der nu
er 13.000, der bor ulovligt, mod dengang 3.000.
Væk med Barsebæk
Den danske regering kræver igen atomkraftværket ved Barsebæk lukket.
Barsebæk ligger i Sverige, på den anden side af Øresund, tæt på
Købenahvn. Kravet rejses nu også overfor den norske regering. Den svenske
regering kan ikke gøre noget for øjeblikket, da værkets private ejere -
Sydkraft - har indbragt lukningen for den svenske forfatningsdomstol, der
har udsat den planlagte lukning mens sagen behandles. Hovedaktionærerne i
Sydkraft er det tyske Preussen Elektrik og - et norsk statsselskab. Derfor
henvendelsen til den norske regering. Herfra får man foreløbig også
kun sympati. Den norske miljøminister sagde tidligere på dagen, at de 2
bestyrelsesmedlemmer, som den norske stat har udpeget til Sydkraft, skal
varetage aktionærernes interesser - ikke den norske regerings.
All about Denmark!
Hvordan forklarer man en udlænding, der aldrig har hørt om Danmark, hvad
det er for en størrelse. Der er snart et par måder rundt omkring på
internettet - men nu er der også en rimelig officiel. På det danske
udenrigsministeriums sider finder man i engelsk oversættelse en række
artikler om Danmark - styreform, sprog, kultur, erhverv o.s.v. Siderne
er bearbejdet ud fra afsnittet om Danmark i Den Store Danske
Encyklopædi - Danmarks Nationalleksikon. Siderne er ret omfattende - man
skal ikke lade sig snyde af, at indholdsfortegnelsen i første niveau
ikke er særlig fyldig. Nogle af punkterne har ligeså omfattende
underopdelinger, og man kommer rigtigt godt omkring. Den alvorligste
mangel er, at der mangler henvisninger til "videre læsning", hvor det
findes - f.eks. hos andre ministerier. Men det kan tænkes at det kommer.
At siderne er oversat fra dansk skinner igennem nogle steder, hvor der
savner uddybende forklaringer - Er begrebet "passport union" f.eks.
kendt udenfor Skandinavien?
Det kan man jo så uddybe mundtligt senere - Send bare de "lokale" Danmarks-ignoranter i retning af:
http://www.um.dk/english/danmark/denmark/
NESA-fyringer
Det nordsjællandske elselskab NESA meddelte i dag, at man skal fyre
100 medarbejdere. Analyser har vist, at selskabet bliver nød til
fyringerne, hvis det skal stå rustet til konkurrencen, når elmarkedet
gives frit i Europa. Fyringerne sker inden for alle områder i selskabet:
administrativt, teknisk-administrativt og teknisk personale.
Selskabstømmer dømt
Østre Landsret skærpede mandag den dom, som en 40-årig tidligere direktør
havde fået ved Byretten i Taastrup for medvirken til selskabstømning. Den
40-årige fik dengang 1 års fængsel for at have hjulpet med til at
tømme 40 selskaber for 27 mill. kr. i skyldig skat. Han tjente selv
1,3 mill. kr. ved aktiviteterne. Efter landsrettens mening skal han nu
sidde 3 år - og det kan kun ankes til Højesteret, hvis der indhentes
en dispensation fra det såkaldte procesbevillingsnævn. Hovedmanden
bag aktiviteterne, der redede sig 10 mill. kr., stak af under en
uledsaget udgang 3 dage før hans ankesag skulle begynde, så anken blev
afvist. Derfor bliver mandagens dom retninsgivende, når resten af de
ca. 120 andre selskabstømmermistænkte skal for retten.
3. runde Rødovre - Brøndby 2-0 (mandag) B52 - Fortuna 0-2 (tirsdag) OB - HEI 0-4 (tirsdag) Hillerød - FB 1-1 (idag)Stilling efter 3. runde
Kampe V U T Mål Point 1. Fortuna 3 3 0 0 16-2 9 2. HEI 3 3 0 0 14-1 9 3. FB 3 2 1 0 8-3 7 4. Brøndby 3 1 0 2 2-5 3 5. OB 3 1 0 2 4-9 3 6. Hillerød 3 1 0 2 3-15 3 7. Rødovre 3 0 1 2 3-10 1 8. B52 3 0 0 3 1-6 0
M-Champions League
Kvalifikation, 2. kamp Brøndby - FC Kosice, Slovakiet 0-1Der var nerver på til det sidste, da Kosice scorede i 1. halvleg. Der var flere gode Brøndby-chancer i de sidste minutter - men det vigtigste var, at Kosice ikke scorede mere. Brøndby har nu som det første danske hold spillet sig i Champions League-turneringen. [OB kom engang med på et "afbud"]
Vejret
Spredte byger, der forsvandt i løbet af dagen, til fordel for en del sol
og tør luft. Temperaturer 14 - 18 grader.
Finansmarkederne
1USD 6,8654 DKK, 1GBP 11,2469 DKK, 1DEM 3,8105 DKK 100JPY 4,7413 DKK, 100ITL 0,3863 DKK, 1AUD (1) 3,9467 DKK 1FRF 1,1366 DKK, 1CHF 4,5721 DKK, 1CAD 4,4250 DKK 1IEP 9,5587 DKK, 1NLG 3,3790 DKK, 1XEU 7,5252 DKK 100ESP 4,489 DKK, 1NZD (1) 3,3531 DKK, 1SEK 0,8230 DKK 10BEF 1,8477 DKK, 1NOK 0,8619 DKK, 100ISK 9,52 DKK 100GRD 2,221 DKK, 1FIM 1,2531 DKK, 1ZAR (2) 1,0897 DKK 100PTE 3,722 DKK, 1SGD (2) 3,8721 DKK, 10THB (3) 1,663 DKK 1HKD (2) 0,8840 DKK(1) AUD og NZD er fra igår, ligesom (2) ZAR, HKD og SGD, som også er fiktiv notering, samt (3) THB, der er såkaldt indikativ salgskurs. (2) og (3) er fra Den Danske Bank.
Obligationsrenter: 6,44% +0,11 (6% - 2026), 4,86% +0,15 (7% - 2007) Pr. 30/12: 6,61% 5,64% Aktieindex: 676,99 +11,88 KFX (mest omsatte aktier): 228,77 +7,94 Pr. 30/12: 675,98 210,55
Det danske finansmarked er hårdt ramt af problemerne i Rusland og i Norge. Den danske krone blev i dag udsat for et hårdt pres, som fik Nationalbanken til at foretage støtteopkøb af DKK. Senere rettede kursen sig op igen.