Uffe siger nej-tak
Samtidig med, at Hans Engell (K) i sidste uge under megen
medieopmærksomhed sagde nej til Pia Christmas Møllers tilbud om at
blive konservativ spidskandidat til EU-parlamentet, sagde tidligere
udenrigsminister Uffe Ellemann-Jensen (V) under knap så megen opmærksomhed
også nej til at blive Venstres spidskandidat. Samtidig meddelte han sin
kreds i Århus, at de skal finde en ny folketingskandidat inden næste
valg. Uffe Ellemann-Jensen, der trådte tilbage som formand for Venstre
efter Folketingsvalget i marts, vil ikke udtale sig om sine fremtidsplaner
- heller ikke om han har et job i det private erhvervsliv i udsigt.
Protest mod nazi-march
Den kendte nazi-jæger, Simon Wiesenthal, har skrevet til den danske
ambassade i Wien, og bedt den danske regering forbyde den bebudede
nazimarch i København næste lørdag. Marchen afholdes til minde om
Hitlers stedfortræder, Rudolf Hess, fødselsedag. Simon Wiesenthal mener,
at marchen vil, hvis den gennemføres, give altfor meget opmærksomhed til
nazisterne i Europa - ikke mindst fordi mange nazister fra andre lande
har meldt deres ankomst. De danske nazister, der holder til i en villa i
Greve, har endnu ikke anmeldt hvor og hvornår de ønsker at afholde
marchen - det kan gøres op til 24 timer før.
S-krav om velfærdsopgør
En række socialdemokratisk borgmestre, med formanden for kommunernes
Landsforening, Anker Boye, Odense, i spidsen, bragte i dag ideen om at
gøre de "tunge" velfærdsydelser mere indtægtsbestemte. Det drejer sig om
børnechecken, folkepension og hjemmehjælp. Borgmestrene siger, at den
stramme økonomi, som kommunerne er underlagt, tvinger dem til drastiske
skridt. Et af skridtene kunne være, hvis dem, der har råd, ikke skulle
have hjemmehjælp eller fuld folkepension, ligesom børnechecken [fast
tilskud per barn] skulle gøres indtægtsbestemt. Så ville det betyde, at
der blev flere penge til dem, der virkelig har brug for hjælp.
Ideen blev omgående skudt ned af politisk ordfører, Jacob Buksti (S). Han siger, at ideen har været prøvet før - men beregninger viste at ændringerne ville give den stik modsatte effekt af det ønskede. Indtægtsreguleringen ville fungere som "en brandbeskatning" af de lavestlønnede, der ville blive straffet omgående, hvis deres indtægter steg. Desuden var der alt for får velhavende til, at det ville betyde noget for støtten til de svageste.
Sygehus-institut
Sundhedsminister Carsten Koch har nedsat bestyrelsen for et nyt
institut, der skal undersøge og komme med forslag til forbedring af
effektiviteten på danske sygehuse. Formand for bestyrelsen, der skal
styre budgettet, der på 25 mill. kr. om året, er direktør Johan
Schrøder, Radiometer. Baggrunden for oprettelsen af instituttet er, at
effektiviteten på danske sygehuse falder, selv om udgifterne stiger. Det
er et problem, som vi deler med alle OECD-lande, sagde Johan Schrøder
til DR-TVA. Han regner med, at der skal ansættes 10 - 12 personer. Først
skal man dog finde en direktør "og det ville være spændende, hvis det
kunne blive en kvinde", og sammen med vedkommende skal retningslinierne
lægges. Han regner med, at virkningen af instituttets arbejde først
viser sig i løbet af 4-5 år.
Riskær i retten
Efter 2 år og 110 retsmøder nærmer retsagen mod den tidligere
hovedaktionær i Accumulator Invest, Klaus Riskær Petersen, sig sidste
fase. I dag startede anklagerens procedure og i næste uge er det
forsvarernes tur. Klaus Riskær Petersen er anklaget for bedrageri og
mandatsvig for 110 mill. kr.
Klap gik ned!
4 bolte, der ikke var sikret, var årsag til at broklappen til
CatLink-færgen, CatLink V, der lå i Århus Havn, brød sammen. Det skete
samtidig med, at en stor bus med 55 passagerer kørte over klappen. De
slap alle med skrækken, fordi det meste af bussen var inde i færgen.
Der er normalt også kun 1 meter mellem færge og kaj. Bussen blev slæbt
ind på vogndækket, hvor den stadig stod her til aften. Det var nemlig
ikke lykkedes at få den transporteret i land, fordi skaderne på bussen
først skulle undersøges.
Hovedpine 95
I sidste uge blev Microsofts nyeste version af Windows, Windows 98,
lanceret i Danmark. Det skete med en fælles nordisk reklamekampagne på
store plakater (billboards) på stationer, busser og forskellige steder
i byerne, samt i helsides avisannoncer. I IT-kredse har kampagnen
- ihvertfald uofficielt - vakt en del opmærksomhed og morskab. Her
lige efter det doping-ramte Tour de France har man lanceret Windows
98 som et effektivt middel mod hovedpine. Store billeder med
pillerør (a la brusetabletter) og store, gule receptblokke pryder
gadebilledet. Hovedpinen man skal dulme er - naturligvis - Windows 95! Det
vist første gang, at en programmeludbyder i den grad rakker ned på sit
eget produkt, men når man har et reelt monopol kan man åbenbart gøre ting
anderledes. Vi har specielt noteret os, at en Windows 98 opgradering
kan fås på tilbud til 1195,-. Windows 95, der ikke længere kan fås,
kostede 795,- for en opgradering. Det er ikke alt i computerverdenen,
der bliver billigere...
[Det er bedre at forebygge en helbrede - hvis man helt vil undgå hovedpinen kan man gøre som os - brug Linux... :-)
http://www.sslug.dk/De dansk-svenske websider for Linux har netop i dag fået en ny, stor server sat i drift. Samtidig med lanceringen af MS-Windows 98 i sidste uge rundede Skåne/Sjælland Linux Users Group (SSLUG) 600 medlemmer.]
Ritter Classic
Med Ole Ritter selv og Tour de France vinderen, Marco Pantani, i
spidsen og et felt af kendte og ukendte cykelryttere kørtes cykelløbet
Ritter Classic i går søndag for første. Blandt de 930 deltagere sås
veteraner som Jørgen Emil Hansen, Ole Pingel, Hans Henrik Ørsted og
Jørgen V. Petersen. Turen gik fra Charlottenlund til Helsingør og via
Nordsjælland tilbage til Charlottenlund. De første 80 km. var feltet
samlet - de sidste 30 km var egentlig væddeløb, selv om mange
motionister heller ikke kunne klare det høje paradetempo på ca. 40
km/ti på første del. Resultatet blev:
1. Marco Pantani, Italien 2.54,41 timer 2. Tayeb Braikia, Danmark +0,09 3. Michael Sandstød, Danmark s.t.5 nytidsprofessionelle brød ud lige efter, at løbet blev givet frit, og 3 km før mål stak Tour de France vinderen af sted fra de 4 andre.
Ole Ritter kom i mål ca. 20 minutter efter "med hovedfeltet".
3. runde Århus Fremad - B93 2-0 (2. del) FCK - Herfølge 0-3 Lyngby - AB 0-3Stillingen efter 3. runde
Kampe V U T Mål Point 1. Herfølge 3 3 0 0 9-1 9 2. AB 3 2 1 0 8-2 7 3. AaB 3 2 1 0 6-1 7 4. Brøndby 3 2 0 1 7-2 6 5. FCK 3 2 0 1 6-6 6 6. Silkeborg 3 1 1 1 2-2 4 7. Vejle 3 1 0 2 4-4 3 8. Viborg 3 1 0 2 4-7 3 9. Aarhus Fremad 3 1 0 2 3-6 3 10. AGF 3 1 0 2 1-7 3 11. Lyngby 3 0 1 2 0-4 1 12. B93 3 0 0 2 2-10 0
KANO/KAJAK
Følgende blev danske mestre ved weekendens DM på Bagsværd Sø:
M: toerkano, 500m Bob Dokkedal, SBBU/Carsten Scale, Nybro-Furå K: toerkajak, 500m Jeanette Knudsen/Herdis Preil, Gladsaxe M: firerkajak, 500m Kenneth Pedersen/Ole Dalsbæk/ Kim Wraa, Michael Cederkvist, Amager RK M: toerkajak, 1000m Thomas Jacobsen, Maribo/Jesper Staal, Holte M: Enerkajak, 500m Jesper Staal, Holte M: Enerkano, 500m Carsten Scales, Nybro-Furå K: Enerkajak, 500m Jeanette Knudsen, Gladsaxe M: Enerkajak, 1000m Thomas Jacobsen, Maribo M: Enerkano, 1000m Morten Rodtwitt, Holte M: Enerkajak, 200m Torben Gregersen, Odense M: Enerkano, 200m Carsten Scales, Nybro-Furå M: Enerkajak, 200m Jeanne Thomsen, Nybro-Furå
Vejret
Efter en lørdag med silende regn og temperaturer under 20 grader, fik
man søndag og i dag, mandag, et strejf af sommer - med sol og
temperaturer op til 27 grader.
Finansmarkederne
1USD 6,7516 DKK, 1GBP 11,0300 DKK, 1DEM 3,8108 DKK 100JPY 4,6412 DKK, 100ITL 0,3862 DKK, 1AUD (1) 4,0496 DKK 1FRF 1,1366 DKK, 1CHF 4,5267 DKK, 1CAD 4,4073 DKK 1IEP 9,5744 DKK, 1NLG 3,3792 DKK, 1XEU 7,5064 DKK 100ESP 4,490 DKK, 1NZD (1) 3,4491 DKK, 1SEK 0,8458 DKK 10BEF 1,8480 DKK, 1NOK 0,8929 DKK, 100ISK 9,48 DKK 100GRD 2,295 DKK, 1FIM 1,2534 DKK, 1ZAR (2) 1,0777 DKK 100PTE 3,724 DKK, 1SGD (2) 3,8713 DKK, 10THB (3) 1,620 DKK 1HKD (2) 0,8712 DKK(1) AUD og NZD er fra fredag, ligesom (2) ZAR, HKD og SGD, som også er fiktiv notering, samt (3) THB, der er såkaldt indikativ salgskurs. (2) og (3) er fra Den Danske Bank.
Obligationsrenter: 6,27% uændr.(6% - 2026), 4,85% -0,03 (7% - 2007) Pr. 30/12: 6,61% 5,64% Aktieindex: 701,00 +4,18 KFX (mest omsatte aktier): 226,73 +3,66 Pr. 30/12: 675,98 210,55