Salmonella-sag?
Fødevareminister Henrik Dam Kristensen (S) er kommet i krydsild mellem
SF og konservative i Folketingets fødevareudvalg. Både Lene Espersen (K)
og Jørn Jespersen (SF) mener, at ministeren har forsøgt at føre udvalget
bag lyset, da han i sidste uge gav en undskyldning for, at der gik 5
måneder fra Veterinærdirektoratet fandt salmonella-varianet DT104 til
det blev offentliggjort. Henrik Dam Kristensen omtalte nemlig ikke
tidligere fund fra januar/februar 1997. Fundene omtales i et tidligere
referat fra et samråd i fødevareudvalget fra januar måned i år.
"Udvalget er ført bag lyset", sagde Lene Espersen til TV2 Nyhederne, og
hun vil sammen med Jørn Jespersen kræve "en fuldstændig redegørelse" for
alle tidligere fund af salmonella DT104. Jørn Jespersen mener, at
ministeren vil kræve, at danske forbrugere har "en automatisk
forpligtelse til at spise salmonella-inficeret mad" af hensyn til
eksporten.
Henrik Dam Kristensen (S) svarer, at nu drejer det sig ikke længere om salmonella, men om en personsag. Han mener, at udvalget lider af "bagklogskab", når det kræver at veterinærdirektoratet skulle have standset import af DT104-inficeret kød i starten af 1997. Det var først i slutningen af 1997, at man blev klar over, hvor farlig DT104 er i forhold til andre salmonellavarianeter. [DT104 er resistent for de fleste antibiotika.]
Doping!
Præsidenten for den internationale olympiske komite, IOC, Juan
Samaranch, skulle i går havde udtalt, at nogle former for doping burde
tillades. Udtalelsen har vagt opsigt - og blev skarpt kritiseret af
direktør Preben Kragelund, Team Danmark. Han sagde, at for Team Danmark
gælder hensynet til sundheden. Hvis det kom til konflikt mellem de
danske doping-regler og eventuelle nye IOC-regler om doping, så kom
sportsudøvernes helbred frem for "medaljer og dannebrog".
Justitsminister Frank Jensen (S) foreslog, at der blev oprettet et særligt korps inden for politiet, der skulle undersøge doping-misbrug. Det blev dog skarpt afvist fra Venstre's Birthe Rønn Hornbech, som mener, at "Justitsministeren er gået agurk". I praksis er politiets narkoafdelinger allerede godt i gang. Hos København Politis narkoafdeling har man alene i år beslaglagt 21 sendinger med ulovlige dopingmidler i Postcenter København [hvor udenlandske postforsendelser undersøges.] Hele sidste år var der kun 3 beslaglæggelser. Ifølge kriminalinspektør Erik Bjørn er der tale om forsendelser til enkeltpersoner, fortrinsvis midaldrene motionister, som tror det giver bedre figur og udholdenhed. Der er endnu ikke nogen forbindelse mellem indsmuglinger og professionel idræt i Danmark, siger Erik Bjørn til DR-TVA.
Den danske cykelrytter og Tour de France vinder, Bjarne Riis, erklærede lørdag aften kategorisk, at han aldrig har benyttet doping. Han har tidligere ikke villet udtale sig om dopingssagen til TV, og det er blevet kritiseret fra flere sider.
Kvindedrab
Liget af en 34 årig kvinde blev i går aftes fundet kvalt i landsbyen
Vinderup, mellem Struer og Holstebro. Kvinden forlod tidlig søndag
morgen en familiefest på restaurant "Twist & Shout" i Struer, hvor hun
også boede. Hun er sidst set på hovedgaden i Vinderup, hvor hun var sammen
med en mand, der er udsendt signalement af. Hun blev kvalt mellem kl. 10
og kl. 14, viser de tekniske undersøgelser. Liget var nøgent og der ligger
formentlig seksuelle motiver bag drabet, mener politiet i Holstebro.
Ikke kvindemorder
Den 50-årige mand, der af DNA-tests er udpeget som den, der myrdede 10
årige Susan Rasch Ibsen, står ikke bag mordet på Lene Burchardt. Det
viser DNA-prøver, som blev færdige i dag. Politiet mistænkte manden,
fordi han som alibi havde sagt, at han var ude på Amager Fælled for at
kigge på fugle, da Susan skulle være myrdet. Den dengang 40-årige Lene
Buchardt blev myrdet i 1990 på fælleden, da hun var ude at se på fugle.
Der blev fundet sædrester og taget DNA-profil, men ikke nogen mistænkt,
der passede. Den 50-åriges eventuelle forbindelse med 2 andre mord
undersøges stadig.
Flere optages
I morgen får omkring 59.000 studenter besked om de er optaget på det
ønskede studium eller ej. Og i år er der større sansynlighed for, at
de er kommet ind på deres ønskestudium. Selv om antallet af ansøgere
er stort set uændret, så er der optaget 2.500 flere i år, på trods af,
at der kun er 500 flere studiepladser. Årsagen er ifølge lederen af
den koordinerede tilmeldingen, Jakob Lange, Københavns Universitet,
at de studerende i år har haft en mere realistisk indstilling til
studievalget. Det er en direkte følge af, at optagelseskriterierne
de sidste par år har været stabile. Det studerende har kunne fravælge
studieretninger "hvor de ikke har haft en kinamands chance for at komme
ind", som han udtrykte det overfor DR-TVA.
Rocker-opgør?
2 biler og en hoveddør er de foreløbige ofre i 2 skuddramaer med mulig
tilknytning til rockermiljøet. En 25-årig mand fra Randers blev søndag
morgen vækket, da der blev affyret 5 skud gennem hans hoveddør. Vidner
så 2 mænd, der kørte rundt om boligkvarteret i en bil, der var meldt
stjålet. Efter skuddene forsvandt mændene i bilen. Den blev senere fundet
udbrændt ved Fussing Sø. Brandvæsenet i Ålborg måtte også i går morges
rykke ud til en bilbrand ved en motorvejsafkørsel i Ålborg. Da ilden var
slukket fandt politiet 5 skudhuller - de 4 i bilens benzintank. Bilen
var en udlejningsvogn, og politiet siger i dag at lejeren - der stadig
eftersøges - har tilknytning til rockermiljøet.
M-Superliga Viborg - Herfølge 0-3 Aarhus Fremad - AB 1-4 AaB - AGF 4-0 Lyngby - Silkeborg 0-0 Vejle - FCK 1-3 B93 - Brøndby 1-5Stillingen efter 1. runde
Kampe V U T Mål Point 1. Brøndby 1 1 0 0 5-1 3 2. AaB 1 1 0 0 4-0 3 3. AB 1 1 0 0 4-1 3 4. Herfølge 1 1 0 0 3-0 3 5. FCK 1 1 0 0 3-1 3 6. Lyngby 1 0 1 0 0-0 1 6. Silkeborg 1 0 1 0 0-0 1 8. Vejle 1 0 0 1 1-3 0 9. Aarhus Fremad 1 0 0 1 1-4 0 10. Viborg 1 0 0 1 0-3 0 11. B93 1 0 0 1 1-5 0 12. AGF 1 0 0 1 0-4 0
TOUR de FRANCE
Tour'en gik i alperne i weekenden og i dag mandag.
Lørdag 196 km fra Frontignan la Peyrade - Carpentras
13. etape 1. Daniele Nardello, Italien 4.32,46 timer 2. Vincent Garcia-Acosta, Spanien s.t. 3. Andrea Tafi, Italien s.t. ... 20. Bo Hamburger, Danmark +2,51 31. Bjarne Riis, Danmark s.t. 75. Peter Meinert, Danmark s.t.
Klassement 1. Jan Ullrich, Tyskland 61.30,53 timer 2. Bobby Julich, USA +1,11 3. Laurent Jalabert, Frankrig +3,01 ... 7. Bo Hamburger, Danmark +4,44 17. Bjarne Riis, Danmark +7,00 61. Peter Meinert, Danmark +38,05Søndagens rute fra Valreas til Grenoble tog feltet med ro - så en gruppe med bl.a. Peter Meinert fik et pænt forspring:
14. etape 1. Stuart O'Grady, Australien 4.30,53 timer 2. Guiseppe Calcaterra, Italien s.t. 3. Orlando Rodrigues, Portugal s.t. ... 5. Peter Mainert, Danmark s.t. 38. Bjarne Riis, Danmark +10,05 71. Bo Hamburger, Danmark s.t.Det ændrede ikke toppen - men bragte Peter Meinert højere op:
Klassement 1. Jan Ullrich, Tyskland 66.11,61 timer 2. Bobby Julich, USA +1,11 3. Laurent Jalabert, Frankrig +3,01 ... 7. Bo Hamburger, Danmark +4,44 17. Bjarne Riis, Danmark +7,00 49. Peter Meinert, Danmark +28,00Dagens strækning blev hård, ikke mindst på grund af vejret. Og så slog Marco Pantani til - også i den grad. Grenoble til Le Deux Alpes er 189 km lang.
15. etape 1. Marco Pantani, Italien 5.43,45 timer 2. Rodolfo Massi, Frankrig +1,54 3. Fernando Escartin, Spanien +1,59 ... 22. Bo Hamburger, Danmark +8,33 24. Bjarne Riis, Danmark s.t. 59. Peter Meinert, Danmark +27,34De ændrede meget på stillingen - og sendte Bo Hamburger ud af top 10:
Klassement 1. Marco Pantani, Italien 71.58,37 timer 2. Bobby Julich, USA +3,53 3. Fernando Escartin, Spanien +4,14 4. Jan Ullrich, Tyskland +5,56 ... 13. Bo Hamburger, Danmark +10,16 19. Bjarne Riis, Danmark +12,05 50. Peter Meinert, Danmark +52,33
Vejret
Nogen sol, men mange skyer og enkelte byger i weekenden - temperaturer
omkring 20 grader. I dag mange byger især i de sydlige egne.
Finansmarkederne
1USD 6,7942 DKK, 1GBP 11,2539 DKK, 1DEM 3,8112 DKK 100JPY 4,7762 DKK, 100ITL 0,3864 DKK, 1AUD (1) 4,2262 DKK 1FRF 1,1367 DKK, 1CHF 4,5325 DKK, 1CAD 4,5264 DKK 1IEP 9,5791 DKK, 1NLG 3,3804 DKK, 1XEU 7,5287 DKK 100ESP 4,491 DKK, 1NZD (1) 3,5401 DKK, 1SEK 0,8620 DKK 10BEF 1,8481 DKK, 1NOK 0,9008 DKK, 100ISK 9,54 DKK 100GRD 2,291 DKK, 1FIM 1,2538 DKK, 1ZAR (2) 1,0984 DKK 100PTE 3,725 DKK, 1SGD (2) 3,9728 DKK, 10THB (3) 1,670 DKK 1HKD (2) 0,8768 DKK(1) AUD og NZD er fra fredag, ligesom (2) ZAR, HKD og SGD, som også er fiktiv notering, samt (3) THB, der er såkaldt indikativ salgskurs. (2) og (3) er fra Den Danske Bank.
Obligationsrenter: 6,31% -0,02 (6% - 2026), 4,91% -0,01 (7% - 2007) Pr. 30/12: 6,61% 5,64% Aktieindex: 751,10 -2,09 KFX (mest omsatte aktier): 244,66 -1,00 Pr. 30/12: 675,98 210,55