Efterløn for populær?
Efterlønsordningen er blevet populært - ja nu er den blevet altfor
populær mener Dansk Arbejdsgiverforening (DA) og henviser til, at 70% af
alle mellem 60 og 67 år har valgt at gå på efterløn. Derfor kræver DA i
dag, at reglerne strammes op, så det bliver helt forbudt at arbejde ved
siden af. Ifølge reglerne må man arbejde 200 timer om året uden at miste
efterlønen. Ifølge DA er problemet, at mange højtlønnede ser en fidus i
at gå på efterløn og så tjene fedt på at udnytte 200-timers reglen til
velbetalt konsulentvirksomhed.
Regeringen har ingen planer om at stramme reglerner, tværtimod, siger Poul Erik Dyrlund (S) til DR. Til efteråret kommer der en revision af efterlønsbestemmelserne, i forbindelse med, at regeringen vil give en garanti for efterløn. Men her vil temaet være større fleksibilitet. Det Danske Handelskammer havde i dag det ønske, at man kunne hoppe ind og ud af ordningen efter behov. Den ide finder Poul Erik Dyrlund interessant, for det kunne hindre "hamstring" af efterløn - det at nogle går på efterløn for tidligt, da de frygter at miste retten senere.
Dagens kommunefif
Greve Kommune har i dag vist vejen til en anden form for kreativ
omgåelse af budgetrammerne, der er aftalt mellem kommuner, amter og
regering. Ifølge budgetrammerne belønnes kommuner, der sætter
personskatten ned med en kontant bonus på 25%. Greve kommune har fundet
ud af, at man ved at hæve grundskylden (ejendomskatten) til
maksimumsgrænsen - 24 promille - kan sænke personskatten tilstrækkeligt
til at få den ekstra bonus. Undersøgelser har vist, at kun 8 kommuner af
landets 275 i dag ligger på maksimum - resten kan hæve ejendomsskatterne
(Normalt ligger grundskylden fra 6 promille og opefter.) Kommunernes
Landsforening regner dog ikke med, at særlig mange kommuner vil benytte
fiffet, specielt ikke i landkommuner med mange landbrug.
Borgmester Rene Milo (V), Greve, er ikke helt tilfreds endnu. Han sagde til TV2 Nyhederne, at kommunen havde et nybygget og moderne rådhus. Det var mindst 60 - 100 mill. kr. værd. Der stod jo ingen steder, at kommunen absolut skulle eje rådhuset, mente han. Konsulent Palle Mikkelsen, Institut for Offentlig Økonomi, der har rådgivet kommuner, bl.a. Farum omkring privatiseringer, mener at der er mange penge at hente hvis kommuner gør som Farum. Så mange penge, at staten bliver nød til at skride ind. Ellers vil det slå bunden ud af samfundsøkonomien, siger han til Børsen. Vurderet efter byggeomkostningerne udgør landets rensnings- og kloakanlæg en formue på 200 mia. kr., skriver Børsen også. Men Farum kommune fik langt flere penge ved at sælge til 400 mill. kr. end hvad der var anlæggets bogførte værdi.
Arbejdsskade anerkendes
Arbejdskadestyrelsen har anerkendt, at en 56-årigs kræft i næsen, er en
arbejdsskade, som giver manden ret til en millionerstatning.
Anderkendelsen er banebrydende, fordi den kommer, selv om der er gået 30
år siden at den nu 56-årige pådrog sig skaden. Han arbejdede dengang på
Junckers fabrikker i Køge og har indåndet træstøv. Kommune og læger har
allerede anerkendt, at manden har fået en arbejdsskade.
Politimand frikendt
En ledende politimand var Århus blev i dag ved en domsmandsret
frifundet for butikstyveri. Forleden blev han taget ved udgangen af et
engros-varehus i Århus med varer for 84 kr., som han ikke havde betalt
for. Han undskyldte sig i retten med, at han var stresset på arbejde
og havde glemt, at han havde taget varerne, da han kom til kassen. Den
forklaring accepterede 2 af de 3 dommere. Politimester Kurt Vollesen,
Århus, siger til DR, at politimanden dog ikke kan vende tilbage til sit
gamle job. Selv om han ikke har gjort noget strafbart, har han gjort ting,
der er uforenlig med det at være ledende politimand, siger Kurt Vollesen,
så man har fundet anden beskæftigelse til ham.
Sogne på EDB
Kirkeministeriet har sat 33 mill. kr. af til at købe EDB for. Alle landets
præstegårde og degnekontorer skal forsynes med PC'er og forbindelse
til netværk. Det sker fordi alle kirkebøger skal føres elektronisk.
Fra 2001 vil det bl.a. være muligt at få en kopi af sin dåbsattest på
hvilket som helst kirkekontor. Som det er nu, skal man henvende sig til
kirken i det sogn, man er født.
Et dødsfald
Pianisten og komponisten Herman D. Koppel døde i går, 89 år gammel.
Udover en omfattende produktion af både klassisk og populær musik
(bl.a. Sangen om Larsen), efterlader han sig børn og børnebørn, der har
stor betydning for dansk musikliv - fra klassisk opera til Savage Rose.
Mærkning stoppes
Mærkatet med teksten "Salmonellakontrolleret" fjernes nu fra
æggebaggerne. Det besluttede de 8 pakkerier, der stod bag kampagnen, som
skulle gøre forbrugerne opmærksomme på, at danske ægproducenter havde
gennemført en handlingsplan for udryddelse af salmonella i
fjerkræprodukter. Desværre opfattede forbrugerne mærkatet som om, at
ægene var garanteret salmonellafri - hvilket ikke var tilfældet for den
bakke æg, som 7 personer i København havde brugt til at lave koldskål
med. De blev syge, og det fik først FDB, dernæst Dansk Supermarked og
endelig i går Dagrofa til at frabede sig mærkatet påsat. Dagrofa er en
dagligvaregrossist, der står for 80% af markedet for æg i Danmark (samt
mange andre varer).
Ud med Nyrup?
Er Nyrup en fare for Socialdemokratiet? Det mener ihvertfald redaktøren
af et medlemsblad for socialdemokrater på Nørrebro, "Sjalen", Peter
Nielsen, ifølge et indslag i DR-TVA her til aften. Det er rigtigt nok
(selv om DR-TVA opgav en forkert henvisning). Artiklen opfordrer partiet
til allerede nu at forberede en fredelig overgang til en ny og mere
moderne partileder inden næste valg, som man regner med kommer om 3
1/2 år. Ellers mister S regeringsmagten advares der.
[Framesbelastet henvisning til S på Nørrebro:
http://www.net.dialog.dk/soc/noerrebro/Selve bladet i framesfri udgave:]
http://www.net.dialog.dk/soc/noerrebro/Sjalen3/sjalen3.html
Plouay - Cholet, 252 km (tour'ens længste etape):
4. etape 1. Jeroen Blijlevens, Holland 5.48,32 timer 2. Nicola Minali, Italien s.t. 3. Jan Svorada, Slovakiet s.t. ... 8. Lars Michaelsen, Danmark s.t. 14. Bjarne Riis, Danmark +0,04 30. Bo Hamburger, Danmark +0,08 140. Peter Meinert, Danmark s.t.
Stuart O'Grady vandt i dag en af point-spurterne. Det gjorde forskellen mellem ham og Bo Hamburger:
Klassement 1. Stuart O'Grady, Australien 19.43,29 timer 2. Bo Hamburger, Danmark +0,11 3. George Hincapie, USA s.t. ... 21. Bjarne Riis, Danmark +1,29 42. Peter Meinert, Danmark +1,36 146. Lars Michaelsen, Danmark +2,21
I mandags skrev vi bl.a., at TV2's dækning af Tour'en også var tilgængelig via RealPlayer. Af ikke umiddelbart oplyste grunde er den dækning begrænset til dansk TCP/IP-adresser. Men her er den forklaring, som en af vore læsere, Klaus Kallesoe, der skrev fra domænet sfu.ca. Her er hvad han fik som svar fra TeleDanmark Internet's Opasia, som står for videoserveren:
----------------------------------------- We are sorry to inform you that this livefeed is only available to Danish citizens. -----------------------------------------Tja, hvad kan man gøre andet en at spørge tilbage:
------------- But I AM a Danish citizen. I just happen to sit on the other side of the globe. What's the big deal ? -------------[Internettets tekniske finesser er åbenbart ikke trængt ind alle steder hos Danmarks største internetudbyder - og heller ikke TV-verdenens mystik. Begrænsningen skyldes naturligvis, at TV2 kun har rettigheder til at sende til det geografiske område Danmark. Man kan ikke rigtig hindre tv-signaler i at smutte over grænser - det er straks lettere med IP-adresser. TV2's internet-gruppe er iøvrigt blevet opfordret til at udsende kommentatorlyden ("Spørge-Jørn og Svare-Jørgen" - som nogen kalder den!) til hele verden, men det kan ikke lade sig gøre i år "af tekniske årsager" fremgår det af debatten på www.tour.tv2.dk /Leif]
Vejret
Blæsten aftog i løbet af dagen - knap så meget i Nordjylland som i
resten af landet. En del sol, men også byger i Syd og Nord. Temperaturer
15 - 18 grader.
Finansmarkederne
1USD 6,8521 DKK, 1GBP 11,2185 DKK, 1DEM 3,8103 DKK 100JPY 4,8676 DKK, 100ITL 0,3864 DKK, 1AUD (1) 4,2396 DKK 1FRF 1,1366 DKK, 1CHF 4,5246 DKK, 1CAD 4,6220 DKK 1IEP 9,5896 DKK, 1NLG 3,3800 DKK, 1XEU 7,5269 DKK 100ESP 4,490 DKK, 1NZD (1) 3,5528 DKK, 1SEK 0,8554 DKK 10BEF 1,8478 DKK, 1NOK 0,8987 DKK, 100ISK 9,58 DKK 100GRD 2,300 DKK, 1FIM 1,2535 DKK, 1ZAR (2) 1,1327 DKK 100PTE 3,724 DKK, 1SGD (2) 4,0239 DKK, 10THB (3) 1,672 DKK 1HKD (2) 0,8843 DKK(1) AUD og NZD er fra igår, ligesom (2) ZAR, HKD og SGD, som også er fiktiv notering, samt (3) THB, der er såkaldt indikativ salgskurs. (2) og (3) er fra Den Danske Bank.
Obligationsrenter: 6,34% uændr.(6% - 2026), 4,92% +0,01 (7% - 2007) Pr. 30/12: 6,61% 5,64% Aktieindex: 760,77 +4,20 KFX (mest omsatte aktier): 250,53 +2,79 Pr. 30/12: 675,98 210,55KFX-indekset slog rekord i går - og steg fortsat i dag. Det var en verdensomspændende aktiestigning, der også slog igennem i Danmark.