Onsdag, 8. juli 1998 23:56 (DNT)


Usund import

Hele den danske handlingsplan mod salmonella i fødevarer er måske helt forgæves. En ny undersøgelse viser, at i ca. 1% af de importerede kødvarer fra andre lande er der salmonella. I dag oplyser veterinærdirektoratet, at der er fundet den særligt farlige salmonellavariant DT-104 i sendinger med kødvarer fra Holland, Belgien og Frankrig. De pågældende sendinger er trukket tilbage fra forretningerne i dag - men noget kan allerede være solgt. Forbrugerne opfordres til at kassere varerne.

En nærmere beskrivelse af hvilke produkter, det drejer sig om, findes på DRs Texttv side 160. Adressen fra internettet er:

http://www.dr.dk/cgi-bin/ttx/160

Fødevareminister Henrik Dam Kristensen (S) vil ikke advarer forbrugeren generelt om at spise udenlandske varer. Derimod opfordrer han til, at man omgås kødvarer omhyggeligt - gennemsteger det, når det er muligt. Han opfordrer også importørerne til at forfølge eventuelle problemer hos fabrikanterne i de lande, hvor fødevarer importeres fra. Det er lykkedes at eliminere salmonella i dansk fjerkræ, mens der stadig er problemer i nogle, kendte besætninger, som har fået konstateret DT-104.



Privatisering a la Farum

Farum kommune under ledelse af borgmester Peter Brixtofte (V) har fundet på en ny måde at privatisere på: De har solgt kommunens rensningsanlæg og hele kloaknettet til det private firma Hoffmann-Krüger. Firmaet får ejendomsretten og dermed nogle afskrivningsmuligheder, som kommunen ikke har. Kommunen betaler så Hoffmann-Krüger for at drive anlægget. SFs Aage Frandsen frygter, at ideen skal brede sig til hele landet, og ønsker at staten sætter en stopper for ideen. Peter Brixtofte (V) derimod er begejstret, fordi han mener det fremmer firmaernes indtjening og dermed giver større skatteindtægter og eksportindtægter. "Vi skal drive Farum kommune som en forretning", siger Peter Brixtofte til DR. Han har ikke noget til overs for SFs skepsis: "Der er nogen i SF der ser fiduser i alt" hvad Farum kommune laver at nyt.

Nogle økonomer er dog betænkelige ved de nærmere betingelser. Farum kommune får 400 mill. kr. her og nu. Men ifølge aftalen køber kommunen anlægget tilbage efter 20 år til en pris af 40 mill. kr. Til den tid er anlægget meget mere værd en 40 mill. kr. påpeger også Peter Brixtofte - men hvis det er tilfældet er der måske teknisk set tale om et lån, som kommunen optager. Pengene, som kommunen får ind vil blive placeret i obligationer, siger Peter Brixtofte, og udbyttet herfra er nok til at betale for driften af anlægget.



Nægter fartbøder

Skibsførerne på Catlink nægter at betale de fartbøder, som 5 af dem er idømt for at sejle for hurtigt i Kalundborg Fjord. Skibsførerne mener ikke, at Søfartsstyrelsen kan tage udgangspunkt i søfartslovens generelle bestemmelser, da man fasthalgde en hastighedsgrænse på 16 knob (ca. 26 km/t) som maksimalt tilladte i fjorden. Søfartsstyrelens burde istedet havde udsendt en specifik bekendtgørelse, som fastlagde hastighedsgrænserne i fjorden. En domstol skal nu tage stilling til, om bøderne skal betales.



Farlige legepladser

Stadslægen i Århus er skredet ind og har lukket 5 legepladser i Århus, mens man var ved at undersøge jorden i 35 legepladser i byen. Man ville undersøge koncentrationen af tungmetaller generelt, men på de 5 steder var koncentrationen af kræftfremkaldende stoffer så høj, at man er skredet til lukning med det samme. Stadslægen vil dog ikke undersøge børn, der har benyttet legepladserne. Det vil ikke føre til noget, siger han til DR. Det vil tage 30 - 40 år før en eventuel kræftsygdom vil vise sig.



Scandlines frikendt?

DSB-rederiet Scandlines overtrådte ikke loven om eksport af miljøfarligt affald, da men solgte bilfærgen Asa Thor til ophugning i Indien. Et DR-TV dokumentarprogram viste ellers, at arbejdet med ophugningen, der foregår på en åben strand, sker uden at arbejderne beskyttes mod asbest. Asbest blev tidligere brugt i stor omfang ved bygning af færger. Efter tv-udsendelsen indgav Miljøstyrelsen politianmeldelse mod Scandlines. I dag har Scandlines imidlertid offentliggjort en rapport, der efter sigende frikender Scandlines. Ifølge den blev alt asbest nemlig fjernet fra færgerne i slutningen af 80'erne - længe før de blev taget ud af drift. Men den forklaring bestrides allerede i dag i DR-TVA. Et lille firma, der specialiserer sig i asbest fik i 1992 til opgave at forsegle - ikke fjerne - asbest i Asa Thor efter en mindre ombygning.



Pas smuldrer

Op mod 130.000 pas, der er udstedt inden for de sidste 3 måneder, risikerer at skulle udskiftes igen meget hurtigt. Det har nemlig vist sig, at en plastlaminering, der skulle hindre at der blev ændret i passets faste oplysninger, gør at passet falder fra hinanden. Fejlen er nu fundet, men man har ikke kapacitet til at lave alle pas om, samtidig med at der ny-udstedes ekstra mange i forbindelse med ferien. Derfor får mange i denne tid forlænget deres pas midlertidigt. Begynder ens nye pas at falde fra hinanden, kan man henvende sig og få et nyt. Det er ifølge Rigspolitiet gratis.



Erstatning - til helte!

13 år og 4 sagsbehandlinger skulle der til, før at Arbejdskadestyrelsen erkendte, at en rygskade skulle give en erstatning på 3,9 mill. kr. Styrelsen overså, at skadesanmelderen - en 47-årig sygehjælper - havde fået skaden første gang under "en evakuering". Hun havde ikke selv betegnet det som det, det var - en heltegerning. Hun redede 12 ældre ud af et brændene plejehjem. Det er væsentlig for en skadesbehandling. Loven har netop en "helte-undtagelse", så også pludseligt opståede skader kan give fuld erstatning, hvis det sker under forsøg på at redde andre. Arbejdskadestyrelsens direktør, Finn Svendsen, beklager i DR, at man ikke undersøgte de nærmere omstændigheder mere grundigt.



SAS-samarbejde godkendt

EU's konkurrencekommisær har godkendt, at SAS, Lufthansa, Tyskland og United Airlines går sammen i den såkaldte Star Alliance. Betingelsen er, at SAS opgiver 15 start- og landingsrettigheder ("slots") i Kastrup, mens Lufthansa skal afgive 83 i Frankfurt til konkurrerende selskaber på Nordatlanten. SAS mener ikke, at afgivelsen af de få slots vil gavne konkurrencen - tværtimod. De få afgange vil blot indskrænke valgmulighederne for SAS kunder. EU-kommisionen har givet en tilsvarende godkendelse af British Airways og American Airlines samarbejde.



Vejret

En del sol og blæst fra vest, men overvejende tørt. Op til 20 - 21 grader i de østlige egne.



Finansmarkederne

Nationalbankens middelkurser fra idag

1USD       6,9174 DKK,   1GBP     11,3355 DKK,   1DEM      3,8106 DKK
100JPY     4,9580 DKK,   100ITL    0,3868 DKK,   1AUD (1)  4,2566 DKK
1FRF       1,1366 DKK,   1CHF      4,5298 DKK,   1CAD      4,6961 DKK
1IEP       9,5951 DKK,   1NLG      3,3803 DKK,   1XEU      7,5372 DKK
100ESP     4,490  DKK,   1NZD (1)  3,5772 DKK,   1SEK      0,8596 DKK
10BEF      1,8478 DKK,   1NOK      0,8975 DKK,   100ISK    9,61   DKK  
100GRD     2,281  DKK,   1FIM      1,2537 DKK,   1ZAR (2)  1,0913 DKK
100PTE     3,724  DKK,   1SGD (2)  4,0522 DKK,   10THB (3) 1,689  DKK
1HKD (2)   0,8930 DKK
(1) AUD og NZD er fra igår, ligesom (2) ZAR, HKD og SGD, som også er fiktiv notering, samt (3) THB, der er såkaldt indikativ salgskurs. (2) og (3) er fra Den Danske Bank.

Børsens nøgletal fra igår

Obligationsrenter: 6,31% -0,01 (6% - 2026),   4,90% +0,01 (7% - 2007)
Pr. 30/12:         6,61%                      5,64%
Aktieindex: 740,95 +1,39   KFX (mest omsatte aktier): 241,93 +1,22
Pr. 30/12:  675,98                                    210,55