Folketingsferie starter
Udover udlændingepakken blev også pinsepakken og en række andre
lovforslag vedtaget i dag. Som sidste punkt på programmet var der et
forslag fra Kirsten Jacobsen (Frp). Det pålagde regeringen at sørge for,
at regeringen indskærper kommunernes pligt til at etablere
plejehjemspladser, så plejekrævende patienter ikke indlægges på
hospital. Forslaget blev vedtaget med samtlige tilstedeværende 117
medlemmers tilslutning.
DSB-kaos
Efter 4 dage i ugens begyndelse, hvor der var varslet trafikomlægninger
på Hovedbanegården. Det var Banestyrelsen, der skulle sammenkoble det
eksisterende banenet med Øresundsforbindelse (ud til Kastrup Lufthavn).
Sammenkoblingen blev mere besværlig end ventet - og da feriens store
rejsedag indtraf i dag, gik det helt galt. I går slog et lyn ned i
signalanlægget ved Hovedbanen - og i dag klippede en gravko et
signalkabel. Derfor opstod der igen i dag lange forsinkelser og aflyste
afgange. Tilgengæld var der bedre forhold for bilisterne - der var ikke
nævneværdige forsinkelser ved den nye Storebæltsbro.
Kommunehospital lukker
Onsdag vedtog bestyrelsen for Hovedstadens Sygehusfælleskab (HS)
endeligt at nedlægge Kommunehospitalet i København. Samtidig smuldrer
flertallet i Københavns Borgerrepræsentation for at bevare hospitalet.
Flere partier gik til kommunevalget på at bevare hospitalet, der skal nedlægges
for at spare penge, men dels er København ikke den eneste, der udpeger
bestyrelsen (Frederiksberg Kommune og staten har også en andel) - dels
vil det kost HS yderligere 75 mill. kr., hvis Kommunehospitalet skal
videreføres. Det fik i går H. Thustrup Hansen (K) til at sige, at de
penge vil han ikke være med til at fjerne fra andre områder i kommunen.
I forvejen har Venstre trukket sig, fordi man ikke kan få sikkerhed for,
at en bevarelse ikke på andre områder medførere sundhedsmæssige
forringelser. Tilbage blandt hospitalets støtter er nu Dansk Folkeparti,
SF, Enhedslisten, Solidarisk Alternativ og Fælles Kurs.
Et dødsfald
Modeskaberen Erik Mortensen er død, 72 år gammel.
Erik Mortensen var den første modeskaber, der fik branchens højeste udemærkelse, Det Gyldne Fingerbøl tre gange. Han var født i Frederikshavn, men arbejdede det mest af sit liv i de parisiske modehuse, bl.a. hos Pierre Balmain. I 1993 sagde han i et DR-TV program: "En nøgen kvinde er aldrig vulgær - men hvis hun bliver forkert klædt af er den gal!".
Vejret
Efter et udbredt regnvejr trak nordøstover i morges, klarede det op med
skyer, sol og spredte byger. Temperaturer 18 - 23 grader.
Finansmarkederne
1USD 6,8497 DKK, 1GBP 11,4368 DKK, 1DEM 3,8088 DKK 100JPY 4,8428 DKK, 100ITL 0,3865 DKK, 1AUD (1) 4,1329 DKK 1FRF 1,1362 DKK, 1CHF 4,5275 DKK, 1CAD 4,6696 DKK 1IEP 9,5869 DKK, 1NLG 3,3793 DKK, 1XEU 7,5429 DKK 100ESP 4,488 DKK, 1NZD (1) 3,5164 DKK, 1SEK 0,9681 DKK 10BEF 1,8467 DKK, 1NOK 0,8981 DKK, 100ISK 9,58 DKK 100GRD 2,253 DKK, 1FIM 1,2532 DKK, 1ZAR (2) 1,2509 DKK 100PTE 3,720 DKK, 1SGD (2) 4,1295 DKK, 10THB (3) 1,672 DKK 1HKD (2) 0,8835 DKK(1) AUD og NZD er fra igår, ligesom (2) ZAR, HKD og SGD, som også er fiktiv notering, samt (3) THB, der er såkaldt indikativ salgskurs. (2) og (3) er fra Den Danske Bank.
Obligationsrenter: 6,17% uændr.(6% - 2026), 4,95% +0,02 (7% - 2007) Pr. 30/12: 6,44% 5,64% Aktieindex: 735,07 -1,07 KFX (mest omsatte aktier): 236,36 -0,66 Pr. 30/12: 675,98 210,55