Regeringspartierne og den borgerlige opposition er dog ikke parat til at gå så vidt som SF og Enhedslisten foreslår - at arbejde for en egentlig handelsboykot af landet. [Flere har foreslået en boykott af "indiske ris" - i stil med den boykot af fransk rødvin, som blev mærkbar for franske vines markedsandel i Danmark, dengang Frankrig afprøvede a-våben på Moruroa i Stillehavet.]
Usikkerhed i TeleDanmark
Ovenpå fusionen af de to amerikanske telegiganter Ameritech og SBC
Communication vokser usikkerheden omkring Amertitechs danske
investering, TeleDanmark. Regeringen kritiseres nu for, at den så mere
på prisen end for at sikre sig selv en vetoret i selskabet - enten en
"gylden aktie" eller særlig regel i vedtægterne. Godt nok er der en
aftale om, at der ikke må ske væsentlige ændringer i selskabets aktiver
i de næste 3 år - men den regel regner medarbejderne med, at Ameritech
/ SBC Communications vil se bort fra. Det ser man ofte i amerikanske
firmahandler, siger formanden for Telekommunikationsforbundet, Leif
Hartmann, til DR-TVA. Så sagsøger de bare hinanden bagefter. Leif
Hartmann beklager især, at TeleDanmark ikke har nogen [permanent]
administrerende direktør eller personaledirektør. Han tror ikke, at
det europæiske marked længere er interessant for den nye kæmpekoncern,
og forudser en mulighed for, at ejerne fjerne firmaets aktiver så der
kun bliver en tom skal tilbage - og ingen penge til medarbejdernes
pensioner....
[Jyllands-Posten skriver desuden i dag, at den midlertidige adm. direktør Hans Munk Nielsen har fyret vicedirektør Tom Togsverd, der stod for kontakten til Forskningsministeriet. Forskningsministeriet har fremsat en lov, der fratager TeleDanmark det sidste monopol - abonnementsledningerne til private husholdninger.]
Tvindlov ikke grundlovsstridig
Østre Landsret afgjorde i dag i en kort dom, at Folketinget var i sin
gode ret til at lave en lov, der fjernede den offentlige støtte fra 32
skoler i tvind-samarbejdet. Det var ikke i strid med grundloven, skriver
Østre Landsret. En af tvind-skolerne, Skolen i Veddinge Bakker, havde
anlagt sagen. Forstander Vibeke Larsen fra skolen udtrykker skuffelse
over, at dommen i dag tager stillingen til den generelle lov - ikke til
hendes skoles specielle tilfælde. Skolen i Veddinge Bakker overvejer nu,
om sagen skal ankes til Højesteret.
New York sagsøges
Den danske skuespiller og instruktør, Anette Sørensen, har sagsøgt byen
New York for uberettiget arrestation og "malicious prosecution". Anette
Sørensen blev arresteret og fængslet i 2 dage, da politiet opdagede at
hun havde efterladt sin 14 måneder gamle datter, Liv, uden for en
restaurant i New York sidste år. Politiet mente, at hun derved havde
forsømt barnet. Anette Sørensen kræver en erstatning på 20 mill. kr.,
men hendes sagfører erkender overfor TV2 Nyhederne, at man ikke regner
med at få så højt et beløb. Lederen af New Yorks "Administration for
Children Services", Nicholas Scoppettas, finder ifølge cnn.com sagsanlægget
"irriterende", og siger at det er ligegyldigt hvordan man gør andre
steder - at efterlade et spædbarn alene på gaden i New York er
utilladeligt!.
Internet-student?
Aalborg Studenterkursus skal stå for et forsøg, finansieret af
undervisningsministeriet, hvor man studere til en studentereksamen
online via internettet. Pensum bliver det samme som almindelige
studenterkursur, og eleverne skal møde til et par weekendseminarer og en
traditionel eksamen. Men undervisning og opgaveaflevering skal ske
via internettet. Kurset er især tænkt for voksne, der bor i tyndt
befolkede egne, har fysiske handicap, fuldtidsjob eller børn, der skal
passes, og derfor vanskelig kan følge et normalt kursusforløb.
Alger breder sig
En kort overgang i formiddags så det ud som om at den giftige
chatonella-alge var forsvundet fra danske farvande, da der ikke blev
rapporteret om flere døde fisk i Skagerak, mellem Hanstholm og Grenen.
Adskillige tons døde hornfisk er blevet fundet der de sidste par dage,
og i går fik man bevis for, at det var chatonella-algen, der ellers kun
kendes fra Japan. Men senere i dag kom der rapporter om døde hornfisk og
sild i garnene længere syd på langs den jyske Vestkyst.
Millionmaleri udføres
Det dyreste danske maleri nogensinde forsvinder ud af Danmark.
Kulturværdi-nævnet har besluttet af det lille maleri af C. W. Eckersberg
[1783-1853], som den 22. april gik for 4,1 mill. kr., godt må udføres af
landet. Køberen var en schweizisk rigmand. Nævnet begrunder afgørelsen
med, at der allerede findes 3 malerier i Danmark fra den samme periode i
malerens liv (studieårene i Paris).
Brøndby køber stadion
Fodboldklubben Brøndby FC får lov til at købe Brøndby Stadion. Det
besluttede Brøndby's byråd her til aften, med stemmerne 11 mod 6.
Købsprisen bliver 23,5 mill. kr., hvor Brøndby FC skal udrede 7 mill.
kr. - Resten skylder kommunen klubben i forvejen. Klubben overtager
stadion ved årskiftet, og der er allerede godkendte planer om at udvide
stadions kapacitet til 20.000 tilskuere.
Netto: provianthandel?
Byretten i Nyborg afgjorde i dag, at Netto's foretning i Nyborg kan
holde åbent om søndagen, selv om dens årlige omsætning ligger over den
grænse, der er i lukkeloven. Retten mente nemlig, at Netto i lovens
forstand lå "på havnen", og derfor som "skibsprovianteringsforretning"
var undtaget fra kravet om at holde lukket mellem lørdag kl. 17 og
mandag morgen. Teknisk set ligger forretningen over 26 meter fra
havneområdet, og indgangen vender væk fra havnen, og derfor mente
Nyborgs Politimester at Netto brød lukkeloven, da den holdt åbent om
søndagen. Byretten mente, at det var tilstrækkeligt, at forretningen
"kunne ses" fra havnen.
http://login.dknet.dk/~leander/sportspc/tu98badm/index.htmlAlle daglige opdateringer på websiderne kan også fås (i let redigeret form) i et dagligt nyhedsbrev via et gratis abonnement. Send e-post til:
dillesport-request@blanet.dkmed ordet "subscribe" (uden anførdselstegn) som eneste indhold - enten i overskrift eller i selve brevet. Tilmelding er automatisk, og skal ske fra den e-postadresse, hvor man ønsker at modtage brevet. En kvittering for tilmelding returneres automatisk. Framelding sker ved at sende e-post til samme adresse, men med ordet "unsubscribe".
Hvis du var tilmeldt dækningen af EM i Bulgarien, er du tilmeldt allerede!
Vejret
Mest sol og temperaturer 15 - 20 grader - køligere ved kyster med
pålandsvind.
Finansmarkederne
1USD 6,7840 DKK, 1GBP 11,1007 DKK, 1DEM 3,8093 DKK 100JPY 5,0582 DKK, 100ITL 0,3863 DKK, 1AUD (1) 4,2967 DKK 1FRF 1,1359 DKK, 1CHF 4,5770 DKK, 1CAD 4,7259 DKK 1IEP 9,5926 DKK, 1NLG 3,3803 DKK, 1XEU 7,5051 DKK 100ESP 4,484 DKK, 1NZD (1) 3,6337 DKK, 1SEK 0,8853 DKK 10BEF 1,8466 DKK, 1NOK 0,9070 DKK, 100ISK 9,50 DKK 100GRD 2,190 DKK, 1FIM 1,2535 DKK, 1ZAR (2) 1,3329 DKK 100PTE 3,718 DKK, 1SGD (2) 4,1327 DKK, 10THB (3) 1,713 DKK 1HKD (2) 0,8716 DKK(1) AUD og NZD er fra igår, ligesom (2) ZAR, HKD og SGD, som også er fiktiv notering, samt (3) THB, der er såkaldt indikativ salgskurs. (2) og (3) er fra Den Danske Bank.
Børsen er ikke modtaget i dag.