Selv om de strejkende opfordrede hinanden og andre til at gå i demonstration til Christiansborg, mødte kun et par hundrede op der idag ved middagstid. Der var ingen taler og kun en enkelt fane. Så var der langt flere i Ålborg, hvor mellem 1.000 og 2.000 mødte i silene regn på Gammel Torv.
Ny Færøe-regering
Der er lagt op til, at Færøerne skal have større uafhængighed af
Danmark, efter at der i weekenden blev opnået enighed om en ny regering.
Lagtingsvalget den 30. april gav stor fremgang til de partier, der ønsker
større uafhængighed. 3 partier danner regering - Selvstyrepartiet,
Folkeflokken og Republikanerne. De to første er borgerlige, mens det
sidste er venstreorienteret. De 3 blev enige om et manifest, der erklærede
Færøernes suverænitet. De ønsker at bevare valuta og kongehus fælles
med Danmark. På alle andre områder ønsker man den formelle kontrol
(selv om områder som uddannelse, sundhed og udenrigspolitik stadig
i praksis kan overlades til Danmark). Der skal allerede nu indledes
forhandlinger med den danske regering om afvikling af den færøeske
statsgæld på 6 mia. kr. og nedtrapning af det årlige bloktilskud på 900
mill. kr. Første trin i retning af færøesk suverænitet er afstemning om
en særlig grundlov i år 2000.
Den ny lagmand Anfin Kallsberg, Folkeflokken, kan med de 3 partier støtte sig til 18 af lagtingets 32 mandater.
TeleDanmark solgt igen?
TeleDanmark blev i dag en endnu mindre brik i en kæmpe koncern, da det
danske teleselskabs amerikanske ejer, Ameritech, blev i dag overtaget af SBC
Communications Inc (San Antonio, Texas). Prisen er ca. 417 mia. DKK (62
mia. USD). Meddelelsen blev modtaget med nogen usikkerhed hos
TeleDanmark, ikke mindst hos medarbejderne. Det er ikke mere en 4
måneder siden, at Ameritech's overtagelse af TeleDanmark blev officiel,
og amerikanerne satte sig på flertallet af bestyrelsen. Mens ledelsens
officelle holdning var, at overtagelsen ikke ville få den store
betydning, mente medarbejderrepræsentanter, at det ville øge den
store usikkerhed som er fulgt efter salget til Ameritech og tabet af adm.
direktør Henrik Würtzen, der 19. januar trådte tilbage for at blive
landsrets-dommer. En permanent efterfølger er endnu ikke fundet. "Vi
skifter hele tiden strategi" lød klagen.
Kun SBC Communications hjemmeside havde her til aften oplysninger om handelen, der dog skal godkendes af de amerikanske monopolmyndigheder.
http://www.sbc.com/News/current.htmlunder "SBC Communications and Ameritech to Merge". [Ovennævnte pressemeddelelse blev der i dag henvist til både i DR og DR-TVA.]
Indien-støtte fastfryses
Den danske u-landshjælp på omkring 190 mill. kr. årligt vil blive
fastfrosset på dette niveau, besluttede den danske regering i dag. Det
var meningen, at støtten skulle stige til ca. 300 mill. kr.
Fastfrysningen er en protest mod at den indiske regering i dag foretog 3
atomprøvesprængningerne.
Nyrup: Ned med EU-løn
Statsminister Poul Nyrup Rasmussen (S) skrev for et par dage siden til
EU-kommisionen, og bad på den danske regerings vegne endnu en gang om,
at man skærer ned i lønnen for ansatte i EU. Mindstelønningen starter
ver 20.000 kr. - efter skat. Poul Nyrup Rasmussen skriver ifølge
Jyllands-Posten, at "Det høje lønniveau er uacceptabelt for EUs
skatteborgere og skadeligt for EUs omdømme". Statsministeren fremhæver
især (uden at sætte navn på) sagen om EU-parlamentets danske
informationschef, som blev ansat i Danmark, men oppebar en månedsløn på
70.000 kr. - efter skat!
Danske EU-modstandere siger, at statsministerens brev blot er et forsøg på at påvirke den danske debat til fordel for et ja til Amsterdam-traktaten. Selv sagde Poul Nyrup Rasmussen til DR, at det skyldes, at Kommisionen snart skal behandle lønspørgsmålet.
Stampersonel: FET-lov!
Forsvarets største faglige organisation, Centralforeningen af
Stampersonel, slutter op bag kravet om, at Forsvarets
Efterretningstjeneste (FET) skal underkastes lovgivning, ligesom
justitsminister Frank Jensen (S) for øjeblikket overvejer for Politiets
Efterretningstjeneste (PET). Frank Jensen har ellers afvist, at inddrage
FET i overvejelserne, da FETs aktiviteter retter sig mest mod udlandet.
Men de faglige organisationer mener, at manglende regler medvirker til
mistænkeliggørelse af ansatte i forsvaret. FET kan godkende eller afvise
ansættelse eller forfremmelser af ansatte - men behøver ikke begrunde
det. Centralforeningen af Stampersonel har 10.000 medlemmer.
Navneskift
Internetudbyderen DKnet, der nu i et par år har sponsoreret vores
internetopkobling, har skiftet navn pr. 1. maj. Navnet er nu TeleDanmark
Internet. Nærmere oplysninger kan findes på adressen:
http://www.dknet.dk/
Alle detaljerne vil findes på adressen:
http://login.dknet.dk/~leander/sportspc/tu98badm/index.html
Alle daglige opdateringer på websiderne kan også fås (i let redigeret form) i et dagligt nyhedsbrev via et gratis abonnement. Send e-post til:
dillesport-request@blanet.dkmed ordet "subscribe" (uden anførdselstegn) som eneste indhold - enten i overskrift eller i selve brevet. Tilmelding er automatisk, og skal ske fra den e-postadresse, hvor man ønsker at modtage brevet. En kvittering for tilmelding returneres automatisk. Framelding sker ved at sende e-post til samme adresse, men med ordet "unsubscribe".
Hvis du var tilmeldt EM i Bulgarien, er du tilmeldt allerede.
K-Elitedivision Brøndby - Fortuna 0-1 HEI - Hillerød 5-2 Rødovre - Vorup 5-2 Kolding - OB 0-3Stillingen i Elitedivisionen:
Kampe V U T Målscore Point 1. HEI 22 19 2 1 84-18 59 2. Fortuna Hjørring 22 16 4 2 73-24 52 3. OB 22 16 2 4 72-25 50 4. Rødovre 22 11 1 10 60-61 34 5. Hillerød 22 6 3 13 39-56 21 6. Brøndby 21 4 3 14 27-71 15 7. Kolding 22 3 3 16 18-70 12 8. Vorup 21 2 0 18 16-64 9 M-Superliga AB - AaB 4-2 Brøndby - Aarhus Fremad 7-1 AGF - Herfølge 2-0 Ikast - Silkeborg 2-1 Lyngby - FCK 2-1Stillingen i Superligaen
Kampe V U T Målscore Point 1. Brøndby 28 21 2 5 78-32 65 2. FCK 28 16 7 5 55-35 55 3. Silkeborg 28 14 10 4 49-29 52 4. Vejle 28 14 4 10 48-44 46 5. AB 28 11 8 9 53-44 41 6. Lyngby 28 11 6 11 44-53 39 7. AGF 28 9 10 9 47-44 37 8. AaB 28 10 6 12 48-46 36 9. Herfølge 28 8 6 14 39-59 30 10. Aarhus Fremad 28 7 5 16 41-63 26 11. Ikast 28 5 5 18 39-71 20 12. OB 28 4 7 17 31-49 19
FORMEL 1
Endelig lykkedes det Stewart-teamet at fuldføre et løb, det spanske
Grand Prix på Catalunya-banen. Danske Jan Magnussen blev nr. 12, mens
teamkammeraten Rubens Baricello blev nr. 5. Vinder blev finnen Mika
Häkkinen foran David Coulthard, begge McLaren og med Michael Schumacher
i Ferrari på 3. plads.
Vejret
En solrig og varm weekend, med temperaturer op til 22 grader. I dag
mandag byger eller torden i de nordlige egne, med temperaturer op til 18
grader og solstrejf.
Finansmarkederne
1USD 6,7453 DKK, 1GBP 11,0454 DKK, 1DEM 3,8094 DKK 100JPY 5,0935 DKK, 100ITL 0,3862 DKK, 1AUD (1) 4,2778 DKK 1FRF 1,1360 DKK, 1CHF 4,5604 DKK, 1CAD 4,6977 DKK 1IEP 9,5824 DKK, 1NLG 3,3804 DKK, 1XEU 7,4961 DKK 100ESP 4,484 DKK, 1NZD (1) 4,6546 DKK, 1SEK 0,8877 DKK 10BEF 1,8466 DKK, 1NOK 0,9110 DKK, 100ISK 9,44 DKK 100GRD 2,187 DKK, 1FIM 1,2535 DKK, 1ZAR (2) 1,3289 DKK 100PTE 3,719 DKK, 1SGD (2) 4,1417 DKK, 10THB (3) 1,765 DKK 1HKD (2) 0,8685 DKK(1) AUD og NZD er fra torsdag, ligesom (2) ZAR, HKD og SGD, som også er fiktiv notering, samt (3) THB, der er såkaldt indikativ salgskurs. (2) og (3) er fra Den Danske Bank.
Obligationsrenter: 6,41% +0,05 (6% - 2026), 5,33% +0,03 (7% - 2007) Pr. 30/12: 6,44% 5,64% Aktieindex: 731,50 -11,81 KFX (mest omsatte aktier): 235,81 +1,06 Pr. 30/12: 675,98 210,55