[Det med sirenerne var et sammentræf. Den første onsdag i maj - i dag - hvert år afprøver Beredskabsstyrelsen det landsdækkende varslingssystemer. Men det var tankevækkende... :-)]
Lovindgrebet følger stort set det forslag som DA fremsatte i forhandlingens sidste fase. Dvs. der bliver 2 fridage (som kan optjenes efter 9 måneders ansættelse og udebetales, hvis det ikke afholdes - de er undtaget fra ferieloven). Forældre med børn i alderen under 14 år får desuden 3 forældrefridage hver (hver forældre, ikke hver barn), der kan optjense med med 6 måneders ansættelse i en virksomhed. Det bliver skatteyderne, der kommer til at finansiere forskellen mellem LO og DAs synspunkter. Rammen i DAs forslag overskrides, selv om pensionindbetalingerne reduceres. Tilgengæld bortfalder arbejdsgivernes skat på sygdom - hvilket giver staten et provenu-tab på 400 mill. kr.
Lovforslaget (L86) blev kort efter pressemødet lagt ind på Arbejdsministeriets hjemmeside på adressen:
http://www.am.dk/nyheder/sidstenyt/L86.htm[Denne konflikt har i høj grad været dækket på internettet! :-) Bemærk, at forslagets ordlyd kan blive ændret under udvalgsarbejdet i aften. Deputationerne står i kø for at komme for udvalget, fortæller DR-TVA.]
Indgreb: LO og DA vrede!
DA og LO kan blive enige om to ting nu - Regeringsindgrebet er dårligere
end forligsforslaget - og den anden part er skyld i indgrebet! LO siger,
at indgrebet kun kom fordi DA afbrød forhandlingerne i går eftermiddag. DA
siger, at LO-siden havde helt urealistiske forventninger - de vil både
havde mere fritid, højere pensioner og højere løn. En let irriteret
Hans Jensen sagde til DR-TVA: "Der var jo ikke livstruende situationer
i Danmark!" Begge parter hævder også, at de har tabt på
regeringsindgrebet.
Indgreb: Vrede på gulvet!
Inden for nogle fagområder - bl.a. hos SiD - er der stor vrede over
indgrebet, specielt med alle får en lavere pension - og kun
børnefamilier får noget ud af lovforslaget. Alle andre taber.
Løsarbejdere og timelønnede rammes ekstra hårdt, fordi de ikke kan
leve op til kravet om 6 og 9 måneders fast arbejde for at få de to typer
feriedage. Det siger man i nogle lokalafdelinger, og medlemmer der
opfordrer direkte og indirekt til aktioner de næste par dage. En af de
mest "røde" afdelinger, SiD i Horsens, vil arbejde for et nej til
Amsterdam-traktaten, for at straffe regeringen mest mulig.
Indgreb: Danmark på vej igen
Bortset fra eventuelt ulovlig strejker og aktioner, så vil Danmark vende
tilbage til normale tilstande fra mandag i næste uge. Allerede fra
Fredag morgen regner HT og andre busselskaber, at den kollektive trafik
vil være normal. Private bilister må vente til lørdag før der er ved at
være benzin i standerne igen. Derimod skal man ikke regne med, at de ca.
200 skoler og daginstitutioner, der er lukket på grund af manglende
rengøring, åbner mandag. Det ville kræve, at rengøringspersonalet kunne
arbejde over i weekenden, og det regner Kvindeligt Arbejderforbund ikke
med bliver muligt.
Konflikt: Kyllinger slagtes
Uafhængigt af regeringsindgrebet har konfliktens parter indgået aftale
med landbruget omkring nødslagtninger af kyllinger. Allerede fra i
eftermiddags begyndte man slagtninger af overvægtige kyllinger. Aftalen
indbærer, at der betales 1 krone pr. slagtet kylling - og pengene går
til Dyrenes Beskyttelse. Tilbage er kun betænkelige miner hos
kyllingeproducenterne - Vil forbrugerne huske de overfyldte stalde og
reagere ved ikke at købe frosne kyllinger?
Indgreb: Dyrt!
Tidligere overvismand, Claus Vastrup, siger til DR, at indgrebet
samfundsøkonomisk er meget dyrt. Ikke nok med, at der flyttes penge fra
pensionsopsparing til ferieløn - dvs. til forbrug, men samtidig
forringes statsbudgettet med 400 mill. kr. [Indtægtstabet fra
arbejdsgivernes sygeskat modsvares ikke af besparelser andre steder.]
Det vil samlet belaste den i forvejen trængte betalingsbalance, og Claus
Vastrup regner med, at der må en kraftigere finanspolitisk stramning
til, når finansloven for 1999 fremsættes til efteråret.
Linux 98
[Gentagelse fra i går. En tastefejl gjorde halvdelen ulæselig for mange. Undskyld!]
[Danske Nyheder har mange hjælpere og sponsorer. En, der ikke er blevet nævnt - undtagen i en bisætning hist og her - er et sært fænomen, der er kendt under navnet Linux. For dem, der ved hvad det er og er i København (konflikt eller ej) omkring 16. maj, bør lægge deres vej forbi Symbion til konferencen Linux 98. Mere information og tilmelding findes på.
http://www.sslug.dk/konference.htmlDem, der ikke ved hvad Linux er, men interesserer sig for alternativ PC-brug og vil vide lidt mere om Linux kan starte på:
http://www.sslug.dk/Uden Linux kunne Danske Nyheder ikke have holdt dampen oppe i over 5 år!]
1/2-finale, 2. kamp Ikast - FCK 1-5FCK går til finalen med en målscorer på 9-2! I morgen spiller Brøndby og Silkeborg om den 2. finaleplads. Finalen spilles Kristi Himmelfartsdag i Parken.
Vejret
Mest overskyet med regnbyger, men senere på dagen perioder med færre skyer
og lidt solstrejf. Temperaturer 7 - 13 grader.
Finansmarkederne
1USD 6,7614 DKK, 1GBP 11,2388 DKK, 1DEM 3,8146 DKK 100JPY 5,0987 DKK, 100ITL 0,3866 DKK, 1AUD (1) 4,3251 DKK 1FRF 1,1376 DKK, 1CHF 4,5571 DKK, 1CAD 4,6951 DKK 1IEP 9,5883 DKK, 1NLG 3,3853 DKK, 1XEU 7,5261 DKK 100ESP 4,489 DKK, 1NZD (1) 3,7103 DKK, 1SEK 0,8880 DKK 10BEF 1,8492 DKK, 1NOK 0,9177 DKK, 100ISK 9,46 DKK 100GRD 2,193 DKK, 1FIM 1,2551 DKK, 1ZAR (2) 1,3342 DKK 100PTE 3,723 DKK, 1SGD (2) 4,2604 DKK, 10THB (3) 1,786 DKK 1HKD (2) 0,8709 DKK(1) AUD og NZD er fra igår, ligesom (2) ZAR, HKD og SGD, som også er fiktiv notering, samt (3) THB, der er såkaldt indikativ salgskurs. (2) og (3) er fra Den Danske Bank.
Obligationsrenter: 6,35% +0,03 (6% - 2026), 5,32% +0,11 (7% - 2007) Pr. 30/12: 6,44% 5,64% Aktieindex: 736,80 -16,65 KFX (mest omsatte aktier): 231,56 -9,42 Pr. 30/12: 675,98 210,55Det var resultatet efter Nationalbankens rentehævning i går - Efter nyheden om regeringsindgrebet i dag steg KFX med ca. 3 point og det generellet index med 6,5.