Mandag, 27. April 1998 23:55 (DNT)


Konflikt On Line?

Dette er de sidste Danske Nyheder i denne uge. Det har ikke noget at gøre med den igangværende storkonflikt. Som tidligere nævnt, skal Leif indlægges igen for få justeret nogle ujævnheder i knæet, og få fjernet det indlagt ståltråd. Ingen har meldt sig som afløsere dennegang - tilgengæld har vi konflikten - HELDIGVIS! ;-)

Fordi danske aviser - uanset om de er konfliktramt eller ej - har forstærket deres internet-anstrengelser, så der er masser af muligheder for at få nyheder de næste dage:

Politiken (strejkeramt) lægger alle artikler online:

http://www.politiken.dk/
Desuden udsender de en epost-udgave, man bestiller ved at sende et e-brev til:
nyt@www.politiken.dk
[Jeg sendte et tomt brev og blev tilmeldt. Det, der foreloebig er kommet er dog - ligesom Jyllands-Postens epost-nyhederne - Ritzaus notitser.]

Jyllands-Posten (ikke strejkeramt) har særlige websider om strejken:

http://www.jp.dk/nyheder/ok98.htm

Børsen (ikke strejkeramt) lægger alle artikler (både som HTML og acrobat-filer) gratis online mens konflikten varer.

http://www.borsen.dk/

Dette tilfældige udvalg af danske aviser er dem vi normalt modtager her. For en oversigt over danske aviser på internettet, se f.eks.

http://www.dj-freelance.dk/medier/dagblade.html

Så er der selvfølgelig også dukket en særlig konflikt-ressourceside op, fortæller DR-TVA. Den blev oprettet i nat af journalist Jeppe Søe, og den skal nok ikke tages alt for gravalvorlig:

http://www.soe.dk/storkonflikt/



OK98: 400.000 i konflikt

Nogle kørte - andre gjorde det ikke. 1. dagen af overenskomstkonflikten var præget af stor forvirring, ikke mindst på transportområdet, som var mærkbar for de fleste i Danmark. Københavns Lufthavn trafik faldt til 20% af det normale, da SAS indstillede alle ruter. I morgen falder det yderligere - da må fly over 36 meter ikke længere starte og lande af sikkerhedshensyn. I HT-området kørte 1/3 af alle busruter - i Ålborg ingen, mens Århus og Odense var stort set uberørt. ScandLines sejlede - men der blev forsøgt fysiske blokader i Århus, som politiet brød. CatLink sejlede ikke, da deres søfolk havde varslet sympatistrejke. 400.000 er ramt af strejker eller lockouter, mens yderligere 100.000 er ramt af sympati-konflikter.

Livsvigtige områder er undtaget - det er begge konfliktens parter enige om. Men hvad der er livsvigtigt afgøres pr. dispensation. Der har derfor været travlt i de udvalg, der vurderinger ansøgninger om dispensation. Meget få har fået. Som eksempel for undtagelser er generel udkørsel af svinefoder. Det kan man ikke få dispensation for i dag. Tilsvarende, så har Kvindeligt Arbejderforbund i dag givet dispensation til et privat vaskeri, således at det kan vaske linned for hospitalerne i Frederiksborg Amt.



OK98: Ingen forhandlinger

På trods af hektisk aktivitet hos LO, er der ikke kommet forhandlinger i mellem parterne. Dansk Arbejdsgiverforening (DA) har foreløbet taget det (upopulære) standpunkt, at konflikten er et internt LO-problem. De enkelte LO-forbund har forsøgt at få kontakt til deres respektive arbejdsgivermodparter, men uden held, ifølge LO-formand Hans Jensen. Adm. direktør Jørgen Neergaard Larsen, DA, siger at LO-siden blot forsøger at dække over, at de ikke kan blive enige. Og før de er enige, kan han ikke se nogen grund til at indlede forhandlinger, sagde han til DR-TVA i eftermiddags. "Vi er jo ikke i stand til at løse lønmodtagernes problemer."

Det er nu ikke LO alene, der er problemet ifølge DA. I går beskyldte Jørgen Neergaard Larsen statsminister Poul Nyrup Rasmussen (S) for at være hovedansvarlig for konflikten. Specifikt var det nytårstalen omkring "mere tid til børnefamilierne", som havde skabt urealistiske forventninger hos lønmodtagerne - og udskrivelsen af valget til 11. marts havde ødelagt det faglige forhandlingsklima, mente DA-formanden.



OK98: To til tango?

Arbejdsminister Ove Hygum (S) forsøger at presse de to parter til at genoptage forhandlingerne. Det sker under mottoet "der skal to til tango!" (som statsminister Poul Nyrup Rasmussen lancerede fredag aften). Men ellers afviser han et politisk indgreb - på linie med de øvrige partier i Folketinget. De mener alle, at arbejdsmarkedets parter selv skal løse deres problemer.



OK98: Hamstring, dag 3

I weekenden blev forretningernes hylder fyldt op igen - så godt det nu lod sig gøre. Og da forretningerne åbnede [de er ikke strejke eller lockout-ramt endnu] stod folk igen i kø for at købe stort ind. Omfanget af hamstringen får nu flere til at ryste på hovedet. I går oplyste MD Foods, der står for hovedparten af mælkeproduktionen i Danmark, at deres chauffører ikke er omfattet af konflikten - så der vil blive kørt mælk ud til forretningerne sålænge man havde brændstof. Det samme gælder for udbringning af frugt og grønsager.



Kongeligt besøg

Jordans kong Hussein og dronning Noor indledte i dag et officielt besøg i Danmark. På grund af storkonflikten var modtagelsen henlagt til flyvestation Værløse istedet for Kastrup. Til at modtage kongeparret, der var ledsaget af deres 21-årige søn prins Ali ben Hussein, var hele den danske kongefamilie, undtagen kronprins Frederik, der var på øvelse. Han deltog dog i den officielle middag, der i aften fandt sted på Fredensborg. Inden middagen var der udveksling af gaver og dronning Margrethe fik den højeste jordanske orden Hussein bin Ali.

I morgen fortsætter besøget, bl.a. med en dansk-jordansk konference om handel og industri, samt besøg hos det danske luftvåben, Rigshospitalets børneafdeling og Rosenborg Slot. Det kongelige besøg har være planlagt mange gange - ligesom tilsvarende besøg i Jordan for det danske kongepar - men kongens sygdom og politisk ustabilitet i området har medført aflysninger.



Ny Nej-organisation

Der er blevet dannet en ny EU-modstanderorganisation i Danmark. Den hedder "Nationernes Europa - EF-tilhængere mod mere union". Organisationen vil skrue tiden tilbage til det EF, der eksisterede før 1972 (da Danmark gik med). Fremtrædende medlemmer er folketingsmedlem Frank Dahlgaard (K) og tidligere forligsmand Mette Kofoed Bjørnsen. Målgruppen er ifølge Frank Dahlgaard vælgere, der tilhører midterpartierne, men som er skeptiske overfor disse partiers ja til Amsterdam-aftalen.


DilleSport


BADMINTON

EM, Sofia, Bulgarien

Lørdag, 25. april - Finaler

Mixeddouble   Rikke Olsen/Michael Søgaard, DEN              15-7, 6-15, 15-11
              - Erica van den Heuvel, NED/Michael Keck, GER

Herresingle   Peter Gade, DEN - Kenneth Jonassen, DEN       15-8, 15-4

Damesingle    Camilla Martin, DEN - Kelly Morgan, WAL       11-2, 11-4

Damedouble    Marlene Thomsen/Rikke Olsen, DEN              15-2, 15-10
              - Ann Jørgensen/Majken Vange, DEN 

Herredouble   Simon Archer/Chris Hunt, ENG                  15-3, 15-6
              - Pär Gunnar Jönsson/Peter Axelsson, SWE 
Alle detaljerne kan findes på adressen:
http://login.dknet.dk/~leander/sportspc/em98badm/index.html



FODBOLD

K-Elitedivision OB - Vorup             8-0
                HEI - Brøndby          3-0
                Rødovre - Kolding      4-2
                Hjørring - Hillerød    5-1
Stillingen i Elitedivisionen:
                   Kampe   V   U   T   Målscore   Point
 1. HEI              20   18   1   1   78-15      46
 2. Fortuna Hjørring 20   15   3   2   71-23      42
 3. OB               20   14   2   4   64-25      35
 4. Rødovre          20   10   1   9   55-54      25
 5. Hillerød         20    6   3  11   37-50      21
 6. Brøndby          19    3   3  13   26-70      11
 7. Kolding          20    3   3  14   18-64      11
 8. Vorup            19    2   0  17   11-59       6

M-Superliga     Vejle - Herfølge            4-2
                Ikast - Aarhus Fremad       1-2
                Lyngby - AaB                2-1  
                OB - FCK                    1-2
                AGF - Silkeborg             2-2
Stillingen i Superligaen
                   Kampe   V   U   T   Målscore  Point
 1. Brøndby          26   19   2   5   63-31      59
 2. FCK              26   15   7   4   52-32      52
 3. Silkeborg        26   13  10   3   45-27      49
 4. Vejle            26   13   4   9   45-39      43
 5. AB               25   10   7   8   45-39      37
 6. Lyngby           26   10   6  10   42-49      36
 7. AaB              26   10   5  11   45-41      35
 8. AGF              25    8   9   8   40-38      33
 9. Herfølge         25    7   5  13   37-56      26
10. Aarhus Fremad    25    6   4  15   38-55      22
11. OB               26    4   7  15   31-45      19
12. Ikast            26    4   4  18   36-69      16



FORMEL 1

Jan Magnussen og team Steward Ford var meget uheldige i søndagens San Marino Grand Prix på Imola-banen. På første omgang røg en vinge af Jan Magnussens teamkammerat Rubens Baricello's vogn. Han måtte udgå med det samme, da vognen derved blev ustabil. Men den løsrevne vinge fløj gennem luften og ramte Jan Magnussens vogn. Det betød, at han måtte udgå på 9. omgang.



GOLF

Danskeren Thomas Bjørn vandt søndag golfturneringen, Spanish Open. Det er 2. gang, Thomas Bjørn vinder en turnering i serien European Tour, og det er første gang nogensinde, at det sker for en dansker. Før søndagens runde lå Thomas Bjørn på 5. pladsen, men han kom fint igennem med 66 slag, 22 under par, og sluttede en foran Gregs Chalmers og Jose Maria Olazabel. Præmie til Thomas Bjørn er på ca. 1,1 mill. kr.



Vejret

Vejret skiftede mellem udbredt regnområder og perioder med sol weekenden igennem. Temperaturer op til 20 grader på Bornholm, der havde mest solskin. Ellers temperaturer fra 10 - 15 grader.



Finansmarkederne

Nationalbankens middelkurser fra idag

1USD       6,8546 DKK,   1GBP     11,4314 DKK,   1DEM      3,8151 DKK
100JPY     5,1667 DKK,   100ITL    0,3859 DKK,   1AUD (1)  4,4499 DKK
1FRF       1,1378 DKK,   1CHF      4,5780 DKK,   1CAD      4,7792 DKK
1IEP       9,6272 DKK,   1NLG      3,3903 DKK,   1XEU      7,5435 DKK
100ESP     4,492  DKK,   1NZD (1)  3,8394 DKK,   1SEK      0,8856 DKK
10BEF      1,8483 DKK,   1NOK      0,9161 DKK,   100ISK    9,58   DKK  
100GRD     2,174  DKK,   1FIM      1,2571 DKK,   1ZAR (2)  1,3549 DKK
100PTE     3,723  DKK,   1SGD (2)  4,3116 DKK,   10THB (3) 1,778  DKK
1HKD (2)   0,8841 DKK
(1) AUD og NZD er fra fredadg, ligesom (2) ZAR, HKD og SGD, som også er fiktiv notering, samt (3) THB, der er såkaldt indikativ salgskurs. (2) og (3) er fra Den Danske Bank.

Børsens nøgletal fra fredag

Obligationsrenter: 6,27% +0,03 (6% - 2026),   5,18% +0,03 (7% - 2007)
Pr. 30/12:         6,44%                      5,64%
Aktieindex: 743,28 -12,22  KFX (mest omsatte aktier): 234,27 -5,46
Pr. 30/12:  675,98                                    210,55