[Det er en overtrædelse af registerloven at søge efter personlige oplysninger, hvis ikke det er led i en aktuel efterforskning.]
Sonning-pris overrakt
I dag fik arkitekten Jørgen Utzon overrakt Sonning-prisen, der er på 1/2
mill. kr. på Københavns Universitet. Prisen gives til en person, der har
gjort noget særligt for europæisk kunst eller videnskab. Det er 38 år
siden, prisen sidst er givet en dansker - dengang var det Niels Bohr.
Det er 2. gang den går til en arkitekt. Den første var finnen Alvar
Alto, som var den unge Jørgen Utzons arbejdsgiver og inspirator. De
fleste, danske Utzon-projekter er aldrig blevet gennemført, og
internationalt er han naturligvis mest kendt for Operaen i Sydney. Netop
i forbindelse med Sydney, så fik han for et par uger siden byens højeste
udmærkelse - byens nøgler. I modsætning til i dag, måtte han dog takke
nej til at modtage nøglerne personligt af helbredshensyn. Jørgen Utzon
fyldte i sidste uge 80 år.
V-ballade før valg
I morgen er der indkaldt til ekstraordinært landsmøde i Venstre. Her
skal efterfølgeren til Uffe Ellemann-Jensen som partiformand vælges. Det
er der der ingen problemer i. Eneste kandidat er nuværende næstformand,
Anders Fogh Rasmussen. Der skal derfor selvfølgelig også vælges en ny
næstformand. Her har 3 meldt sig: borgmester Peter Brixtoft, Farum,
amtsborgmester Lars Lykke Rasmussen, Frederiksborg Amt og
EU-parlamentariker Eva Kjer Hansen. Det har længe været kendt, at Anders
Fogh Rasmussen foretrak Lars Lykke Rasmussen, og derfor har han været
favorit. En rundspørge, udført af TV2 Nyhederne i går torsdag viste
også, at kun fra Fyns Amt havde Peter Brixtofte fuld tilslutning. Det
fik ham til at erklære, at hvis han ikke fik stemmer nok ved første
afstemning, ville han trække sig og støtte Eva Kjer Hansen.
Ny KL-bestyrelse
Som ventet blev Odenses borgmester, Anker Boye (S) valgt til ny formand
for Kommunernes Landsforening, som holder deres årsmåde i Ålborg i disse
dag. Udover Anker Boye består KL's bestyrelse nu af følgende borgmestre
eller byrådsmedlemmer: Henning Jensen (S), Næstved, Henrik Christiansen
(S), Roskilde, Tove Larsen (S), Røde Kro, Vagn Ry Nyelsen (S), Horsens,
Ole Andersen (S), Gladsaxe, Ove Christensen (S), Frederikshavn, Johannes
Poulsen (R), Herning, Søren Andersen (K), Skive, Kurt Hockerup (K),
Vallensbæk, Helene Lund (SF), Farum, Kaare Graversen (DF), Nr. Snede, Else
Købstrup (V), Hjørring, Eigil W. Rasmussen (V), Gedser, Hans Peter Geil
(V), Gram, Erik Fabrin (V), Søllerød, Svend Aage Hansen (V), Tranekær.
Motorvej fordyret
Trafikminister Sonja Mikkelsen (S) har indkaldt partierne bag
Storebæltsforliget, for at forhandle om en eventuel forsinkelse af den
sidste del af motorvejen fra Nørre Sundby til Hanstholm i Nordjylland.
De to seneste licitationer er blevet aflyst, fordi priserne var alt for
høje ifølge budgettet. Hele det nordjyske motorvejsprojekt til 2,4 mia.
kr. (for motorveje fra Nørre Sundby til Hanstholm henholdsvis
Frederikshavn) er foreløbig blevet 330 mill. kr. dyrere - og det kræver
ekstrabevillinger eller ændring af planerne. Men alene det, at
trafikministeren har indkaldt til mødet har ifølge Jyllands-Posten fået
de nordjyske lokalpolitikere op ad stolen. Lene Jespersen (K) mener, at
Lene Jespersen "en af folketingets mest indædte modstandere af de
nordjyske motorveje" i virkeligeheden er ude på at splitte nordjyderne -
ved at lave Frederikshavnsmotorvejen færdig og lade Hansholm-delen
"ligge hen i det uvisse".
DSB-plan: 6,4 mia. kr.
I går fremlagde DSB sit bud på fremtidens togtrafik i Danmark. Glemt var
alt om højhastighedstog - nu drejer det sig om "S-togstrafik" over hele
landet. Det betyder mellem 1 - 3 tog i timen på langt de fleste
strækninger. I dag er det kun kystbanen, København - Helsingør, som har
3 tog i timen. Fremover skulle det også gælde København - Slagelse, samt
Ringe over Odense til Fredericia. På den jyske længdebane, Fredericia -
Århus - Ålborg skal der være to tog i timen. "Prisen" er 150 ekstra
togstammer - anslået til 6,4 mia. kr. og en forbedring af
infrastrukturen - anslået til 1,4 mia. kr. Hvis DSB får bevillingen, kan
planen gennemføres på 4 år. Men der er mange om buddet. For et par uger
siden afleverede Banestyrelsen - den virksomhed, som driver spor og
signalsystemer (og som splittet ud fra DSB) - en plan for forbedring af
infrastruktur, som også kostede godt 6 mia. kr.
Bombe-dom stadfæstet
Højesteret stadfæstede i går 3 domme fra Østre Landsret om fremstilling
og afsendelse af brevbomber. En mand fik 8 år for at fremstille 4
brevbomber i form af videokasetter med plastisk sprængstof og sende
dem fra svenske posthuse. Modtagerne var en britisk TV-stjerne, der er
gift med en sort, en anti-racistisk organisation og en fraktion af det
den britiske nazi-organisation Combat 18. Sprængstoffet og ordren om
bomberne var kommet fra en anden fraktion af Combat 18. Sprængstoffet var
imidlertid en attrap, men det vidste den dømte dansker ikke. 2 andre fik
hver 3 år for medvirken. Alle havde tilknytning til den yderste, danske
højrefløj og Combat 18. Forsvareren, Thomas Rørdam, havde krævet sagen
afvist, fordi bomberne - der blev opdaget af det svenske postvæsen -
blev afsendt i Sverige, og de 3 derfor skulle dømmes efter svensk lov.
Og ifølge svensk lov er det ikke strafbart at forsøge en forbrydelse,
der ikke lykkedes.
[Efterlysning!]
[Vi er trænger til lidt hjælp her på redaktionen lige nu. (1)
Hvis der er nogen der har kendskab til brug af mobiltelefoner (GSM),
specielt data-opkald i Bulgarien, vil jeg gerne høre fra dem via e-post
hurtigst muligt. (2) I ugen 28/4 - 1/5 skal jeg indlægges på hospital
for at få "ryddet op" i knæet. Derfor søger jeg nogen i Danmark,
med internet-adgang, som kunne tænke sig at overtage skrivningen af
nyhederne i en eller flere af de 5 dage. I begge tilfælde skriv til
nyheder@blanet.dk - Tak! /Leif]
http://login.dknet.dk/~leander/sportspc/em98badm/index.html
Alle daglige opdateringer på websiderne kan også fås (i let redigeret form) i gratis e-postabonnement. Send e-post til:
dillesport-request@blanet.dkmed ordet "subscribe" (uden anførdselstegn) som eneste indhold - enten i overskrift eller i selve brevet. Tilmelding er automatisk, og skal ske fra den e-postadresse, hvor man ønsker at modtage brevet. En kvittering for tilmelding sendes automatisk. Framelding sker ved at sende e-post til samme adresse, men med ordet "unsubscribe".
CYKLING
Det bliver ikke noget økonomisk problem at få Tour de France starten til
Danmark engang efter år 2000. Det oplyste Idrætsfonden Danmark i dag.
Mindst 20 byer har givet tilsagn om at betale de ca. 16 mill. kr., som
det koster at blive start- eller målby. Det synes næsten givet, at
Herning - Bjarne Riis fødeby - bliver den første by på
tour'en, med prologen. Idrætsfonden, der står som arrangør, skal
aflevere det endelige tour-forslag senere på måneden.
M-superliga Herfølge - FCK 1-0
Turneringen startede i onsdags, Danmark åbnede med en fin kamp:
1. kamp Danmark - Holland 1-0Selv om målet blev scoret af Jens Nielsen, var det Heinz Ehlers der lavede oplægget - og blev kampens bedste, danske spiller. Desværre betød det også, at han ikke havde kræfter nok torsdag. Det siger landstræner Jim Brithén i Jyllands-Posten efter:
2. kamp Danmark - Storbritannien 1-7Der er hviledag i dag, fredag. I morgen lørdag møder Danmark Polen.
Vejret
Solrigt - men også en del skyer nogle steder. Temperaturer 8 - 12
graders varme.
Finansmarkederne
1USD 6,8630 DKK, 1GBP 11,6129 DKK, 1DEM 3,8132 DKK 100JPY 5,2170 DKK, 100ITL 0,3858 DKK, 1AUD (1) 4,4771 DKK 1FRF 1,1374 DKK, 1CHF 4,5805 DKK, 1CAD 4,7949 DKK 1IEP 9,6109 DKK, 1NLG 3,3860 DKK, 1XEU 7,5630 DKK 100ESP 4,489 DKK, 1NZD (1) 3,8073 DKK, 1SEK 0,8893 DKK 10BEF 1,8475 DKK, 1NOK 0,9184 DKK, 100ISK 9,55 DKK 100GRD 2,196 DKK, 1FIM 1,2562 DKK, 1ZAR (2) 1,3647 DKK 100PTE 3,722 DKK, 1SGD (2) 4,2948 DKK, 10THB (3) 1,746 DKK 1HKD (2) 0,8893 DKK(1) AUD og NZD er fra igår, ligesom (2) ZAR, HKD og SGD, som også er fiktiv notering, samt (3) THB, der er såkaldt indikativ salgskurs. (2) og (3) er fra Den Danske Bank.
Obligationsrenter: 6,19% uændr.(6% - 2026), 5,07% uændr.(7% - 2007) Pr. 30/12: 6,44% 5,64% Aktieindex: 768,46 -0,14 KFX (mest omsatte aktier): 243,40 -0,96 Pr. 30/12: 675,98 210,55