KL: Staten bør spare!
Kommunernes Landsforening (KL) indledte deres årlige kongres i Ålborg i dag. I
åbningstalen sagde formanden, borgmester Evan Jensen, Lejre, at regering
og Folketing lod sig lede af enkeltsager i deres lovgivning. Den ene dag
mødtes man af krav om bedre skoleundervisning, bedre ældrepleje og
børnepasning - den næste med krav om at holde igen på udgifterne. Han
mente, at hvis løfterne fra valget den 11. marts skulle indfries, så
måtte staten først gennemføre gennemgribende besparelser og lade flere
skattekroner gå til kommunerne. Han mente også, at det var nødvendigt at
lade klassekvotienterne stige. I dag var der gennemsnitlig 18 elever i
hver klasse - det kunne sagtens øges til 20. Ellers ville der være brug
for 8 mia. kr. mere for at imødegår de voksende årgange. Større
effektivitet i undervisningen og sammenlægning af skoler ville også
blive nødvendige.
KL: Ny formand imorgen
I morgen afløses Evan Jensen på posten som formand for Kommunernes
Landsforening. På grund af en aftale mellem S, SF og radikale, så var
det i dag op til de socialdemokratiske borgmestre at finde den nye
formand. De pegede enstemmigt på den 48-årige Anker Boye, Odense. Forud
var immidlertid gået flere ugers magtkamp i kulissen mellem Anker Boye,
Henning Jensen, Næstved og Vang Ry Nielsen, Horsens.
Et vognstangsvink!
De nordiske trafikministre blev i dag enige om, at "skrue bissen på"
overfor den litauiske regering. Hvis ikke regeringen og det nationale
luftfartsselskab LAL overholder indgåede trafik-aftaler med de nordiske
lande og SAS, vil de blive mødt af passende modforholdsregler. Ifølge en
aftale mellem SAS og LAL om ruterne mellem Litauen og Danmark, Norge og
Sverige, kan selskaberne hver især frit udvide kapaciteten på ruterne,
blot ingen overskrider en andel på 55%. Det kniber imidlertid for SAS at
få landingstilladelser og forleden strandede adskillige SAS-passagerer i
Vilnius, da et SAS-fly fra København ikke kunne få landingstilladelse.
En kontorchef i det danske trafikministeriet kaldte ifølge DR-TVA
beslutningen "et vink med en vognstang" til Litauen.
Fodboldfan voldsdømt
En FCK-tilhænger blev i dag i Østre Landsret dømt 3 måneders ubetinget
fængsel for at have sparket efter en betjent. Under rydningen af
tilskuerpladserne efter en kamp mellem FCK og Brøndby 23. juli sidste
år, måtte politiet sætte hunde ind mod urolige FCK-fans. En af disse
sparkede efter en betjent, så denne fik brækket den ene pegefinger.
FCK-tilhængeren, der er 27 år, er tidligere blevet frikendt ved
byretten.
Internet-chikane
En ung mand fra Skive vil blive sigtet for misbrug af internettet.
Han ville hævne sig på sin tidligere kæreste. Det gjorde
han ved at offentliggøre nøgenbilleder af hende på en internet-server.
Foruden billederne var der også fuldt navn, adresse og telefonnummer.
Det medførte, at hun fik mange, krænkende opringninger. Ifølge DR Midt &
Vest er sagen afsluttet, så manden kan blive sigtet. Billederne skulle
efter sigende også være fjernet.
Post 10 år forsinket!
At post ikke altid kommer til tiden er velkendt. Det moderne udtryk er
jo som bekendt "sneglepost", når det ikke er e-post. Men i disse dage
modtager 200 beboere i København deres post - og en beklagelse. For posten
har været 10 år undervejs. Under oprydning fandt man to posttasker i et
aflåst skab på Vesterbro Postkonstor. Skabet havde tilhørt en tidligere
medarbejder. Hvorfor brevene ikke blev afleveret dengang i 80'erne,
vides endnu ikke.
DR: Slut med partispots
Danmarks Radio vil ikke længere vise partiernes egne, små
præsentationsprogrammer, når der skal lave partipræsentation ved
næste folketingsvalg. De små 4-5 minutters programmer, som de store
partier ofte får lavet af professionelle film- og reklamebureauer er
ikke "tidsvarende", mener DR's ledelse. Samtidig oplyste man om, at man
op til EU-valget den 28. maj heller ikke vil lave individuelle
præsentationsprogrammer af de enkelte partier og bevægelser.
DR's beslutning blev i dag mødt med kraftig politiske protester - specielt fra yderfløjene. Enhedslisten skrev et åbent brev til generaldirektør Christian S. Nissen. Heri står, at DR svigter sin "alsidighedsforpligtelse", fordi beslutningen om at nedlægge præsentationsprogrammerne især vil ramme Juni-bevægelsen og Folkebevægelsen mod EU. Det styrker derved EU-tilhængerne, der i forvejen har masser af penge og "regeringens propagandapjecer". Dansk Folkeparti vil kræve af kulturminister Elsebeth Gerner Nielsen (R) sikrer, at "DR ikke uden videre kan fratage opstillingsberettigede partier muligheden for at fremlægge sine synspunkter i en valgkamp", som Kristian Thulesen Dahl udtrykker det til Ritzaus Bureau.
http://login.dknet.dk/~leander/sportspc/em98badm/index.html
Alle daglige opdateringer på websiderne kan også fås (i let redigeret form) i gratis e-postabonnement. Send e-post til:
dillesport-request@blanet.dkmed ordet "subscribe" (uden anførdselstegn) som eneste indhold - enten i overskrift eller i selve brevet. Tilmelding er automatisk, og skal ske fra den e-postadresse, hvor man ønsker at modtage brevet. En kvittering for tilmelding sendes automatisk. Framelding sker ved at sende e-post til samme adresse, men med ordet "unsubscribe".
[Tidligere adresselister er slettet, så man skal tilmelde sig igen. Enkelte kom meget sent sidst - hvis man vil hav en e-postversion af tidligere DilleSport specials - f.eks. All England - kan man sende en anmodning til vores arkiv-server på adressen:
ds-arkiv@blanet.dk'help' (uden anførdsesltegn) giver en oversigt og en vejledning i, hvordan man bestiller de enkelte nyheds-breve.]
Vejret
Regn efterfulgt af opklaring fra sydvest - og byger. Nogle med sne og
slud. Temperaturer 5 til 8 graders varme.
Finansmarkederne
1USD 6,8910 DKK, 1GBP 11,6210 DKK, 1DEM 3,8133 DKK 100JPY 5,2483 DKK, 100ITL 0,3857 DKK, 1AUD (1) 4,4553 DKK 1FRF 1,1375 DKK, 1CHF 4,5818 DKK, 1CAD 4,7921 DKK 1IEP 9,6136 DKK, 1NLG 3,3859 DKK, 1XEU 7,5608 DKK 100ESP 4,490 DKK, 1NZD (1) 3,7834 DKK, 1SEK 0,8864 DKK 10BEF 1,8477 DKK, 1NOK 0,9160 DKK, 100ISK 9,59 DKK 100GRD 2,192 DKK, 1FIM 1,2564 DKK, 1ZAR (2) 1,3676 DKK 100PTE 3,722 DKK, 1SGD (2) 4,3079 DKK, 10THB (3) 1,738 DKK 1HKD (2) 0,8883 DKK(1) AUD og NZD er fra igår, ligesom (2) ZAR, HKD og SGD, som også er fiktiv notering, samt (3) THB, der er såkaldt indikativ salgskurs. (2) og (3) er fra Den Danske Bank.
Obligationsrenter: 6,19% -0,02 (6% - 2026), 5,07% -0,01 (7% - 2007) Pr. 30/12: 6,44% 5,64% Aktieindex: 768,60 -2,32 KFX (mest omsatte aktier): 244,35 -0,84 Pr. 30/12: 675,98 210,55