Tirsdag, 7. April 1998 23:41 (DNT)


Ingen påskestrejke

Ved et stort møde på SAS Globetrotterhotel i København besluttede SAS lufthavnsfunktionærer, at de IKKE ville strejke i påsken. Ifølge funktionærernes formand, Nicolas Fischer, er funktionærerne "fornuftige mennesker", der ikke vil forstyrre kunderne - og som troede på at ledelsen var indstillet på forhandling om et godt arbejdsmiljø. Derfor var ledelsesrepræsentanter blevet inviteret til et stormøde hos funktionererne den 16. april. Hvis ikke ledelsen tog imod den udstrakte hånd, "ville der komme andre boller på suppen", sagde Nicolas Fischer til DR-TVA.



Nye grundlovssager

De to præcisioner, som Højesteret kom med i går, da den afgjorde den såkaldte grundlovssag, har sat gang i de juridiske øvelser. Allerede inden dommen faldt, havde 13 sønderjyske borgere sagsøgt statsministeren for krænkelse af grundloven. Ikke med EU-traktaten - men med undertegnelsen af den såkaldte Schengen-aftale, der ophæver grænsekontrollen mellem de flest EU-lande samt Norge. Det er Schengen-aftalens ord om, at flygtende forbrydere kan forfølges uden ophold 25 km ind i nabostaten af det lokale politi. Det vil betyde, at tysk politi vil kunne operere i Sønderjylland, og det frygter de 13 borgere.

Normalt kan borgere ikke sagsøge om noget, de ikke direkte har interesse i - med mindre der er tale om EU-spørgsmål. Det sagde den oprindelige kendelse fra Højesteret, der gav de 10 første borgere ret til at få prøvet den nu afsluttede sag ved Østre Landsret. Vester Landsret skal herefter tage stilling til, om den vil tage sagen fra Sønderjylland. Men også andre vejer morgenluft. Højesteret sagde at "gummiparagraffen" - artikel 235 - i EU-traktaten kun kunne bruges når den lå inden for EUs målsætning. Det har fået tobaksindustrien til at overveje at lægge sag an mod den danske stat for at håndhæve EUs generelle forbud mod tobaksreklamer. Forbuddet er nemlig ikke indført af samhandelsmæssige årsager, siger industrien - Det er et spørgsmål om ytringsfrihed og det er ikke et EU-spørgsmål.



Grundlovsdommen

Et fyldigt uddrag af højesteretsdommen i går i grundlovssagen er tilgængelig på Politiken's hjemmesidde:
http://www.pol.dk/polinfo/dom.htm
Den komplette dom er tilgængelig via henvisninger derfra.



Lokalavis dømt

Redaktør Jens Erik Olsen, Ugeavisen Karup, blev i dag idømt en bøde på 3.000 kr. og dagbøder af 500 kr. Dagbøderne skal betales, indtil han bringer en afgørelse fra Pressenævnet. Nævnet kritiserer, at han bragte private billeder af kronprins Frederik og hans veninde gennem lang tid, Maria Montell. Andre medier - bl.a. TV2 og Ekstra-Bladet - bragte også billederne - og pressenævnets afgørelse. Ugeavisen Karup gjorde blot en måned efter alle andre - og i forbindelse med en leder om pressefrihed. Han har nægtet at efterkomme nævnets påbud, fordi han ikke mener det er lovligt. En af landets fremmeste specialister - og medforfatter til medieansvarsloven, Knud Åge Frøbert, giver Jens Erik Olsen ret. Han mener, at da kongehuset ikke har ønsket at klage til nævnet - eller udtale sig dertil - at nævnet af egen vilje ikke kan optage sagen, således som det gjorde. Jens Erik Olsen har 14 dage til at anke sagen.



Adskillelse i orden

At adskille mor og barn, når moderen er tilbageholdt mens hun venter på udvisning, sker netop for at beskytte barnet, siger Anette Esdorf, Kriminalforsorgen, til DR i dag. En afvist asylansøger, der skal tilbageholdes må ikke indsættes blandt kriminelle, og det eneste sted kriminalforsorgen ellers kan bruge er Sandholmlejren i Nordsjælland. Men der er den lukkede afdeling ikke et sted for børn - med 2 - 3 personer pr. stue. Det vakte opsigt, at en enlig, somalisk kvinde kun fik lov til at se sit 3-årige barn ganske få gange i de 3 uger hun ventede på udvisning. Det er også den hidtid længste tilbageholdelse, siger kriminalforsorgen.



Dyresygdomme dyre

Fødevareminister Henrik Dam Kristensen (S) vil forsøge at begrænse udgifterne til sygdomsbekæmpelse i landbruget. For øjeblikket er der udsigt til, at det vil koste 170 mill. kr. at give erstatning til landmænd, hvis besætninger udryddes i forbindelse med systematisk bekæmpelse af salmonella m.v. Henrik Dam Kristensen nævner aktuelt kampen mod salmonella type DT 104 - men før den var det salmonella type manhatten - og sådan kunne man blive ved, sagde han til TV2 Nyhederne. Nu må producenterne og industrien også give deres bidrag. Dansk svineavlere er ophidsede og ministeren kræves i samråd af Lene Espersen (K). Hun siger, at "det offentlige har en pligt til at gå ind" og kompensere landmændene for det tab de lider". Foreløbig er 80% af erstatningerne dog gået til fjerkræbranchen.



A.P.Møller rekord - men?

A.P.Møller koncernen kom i dag med et regnskab, der betegnes som det bedste nogensinde. Alligevel var det ikke godt nok for aktieanalytikere - aktierne faldt. Dels havde man ventet et endnu bedre resultat og dels fremgår det, at det ikke kan blive et så godt resultat i indeværende regnskabsår. Koncernens overskud i år (før skat) blev på godt 4 mia. kr. - en fremgang på 1/2 mia. i forhold til sidste år. Omsætningen steg med mere end 8 mia. kr. til 41,3 mia. kr.

Koncernens egen ord (22 sider) kan hentes på deres [flotte] hjemmesider:

http://www.maersk.dk/main/pressroom/releases/16dk.shtml
Foreløbig kun i Adobe Acrobate (PDF) format.



PET-rapport online

Den meget omdiskuterede redegørelse fra Politiets Efterretningstjenest (PET) blev offentliggjort af Justitsministeriet på papir i sidste uge. Alle og enhver kunne henvende sig i ministeriets reception og afhente et eksemplar, hed det i en pressemeddelelse. Rapporten var ikke gjort tilgængelig elektronisk - men det har Enhedslisten angiveligt gjort nu. Deres udgave findes på adressen:
http://www.valgkamp.dk/pet0.htm



1. danske internetkoncert

[Vi har modtaget en e-post fra Svend Gaul på vegne af TV-2 - altså orkestret - ikke TV-kanalenr:] Han skriver, at mange danskere i udlandet har skrevet og spurgt om TV-2 ikke kunne komme at spille. Det har endnu ikke været muligt, men nu vil man forsøge sig med noget andet. 2. maj udsender man en koncert fra Amager bio i billede og lyd til internettet. Det sker i samarbejde med TeleDanmark, Danmarks Radio og Real Network. Det kræver en Real Player 5.0 for at følge koncerten og der er allerede sat en testside op på Opasia:
http://www.opasia.dk/tv-2
TV-2's hjemmeside har adressen:
http://www.tv-2.dk/
[Vi konstaterede, at der er kommet en version 5.0 til Windows 3.x og Win-OS/2 - og at den virker.]


DilleSport


CURLING

VM i Camloops, BC, Canada
K:       Danmark - Tyskland    8-2   (mandag)

M:       Danmark - Canada      4-5   (mandag)
         Danmark - Sverige     7-6   (i dag)
Det danske K-landshold er nu turneringens eneste ubesejrede hold.

Løbende resultater kan findes på adressen:

http://www.netshop.net/~curling/schedule.html



HÅNDBOLD

Når Esbjerg og GOG i morgen spiller den første DM-finalekamp, kommer der ikke til at stå noget i de store aviser. De har nemlig besluttet at boykotte kampene i protest imod, at de spilles efter avisernes deadline. Traditionelt er deadline for skærtorsdagsudgaverne rykket frem - og fredag udkommer avisen ikke. Boykotten omfatter Jyllands-Posten, Berlingske Tidende, Politiken, Ekstra-Bladet og B.T

De elektroniske medier - inklusive dette - dækker naturligvis.



Vejret

Overskyet og tørt - dog enkelte byger langs Vestkysten, hvor temperaturen også nåede 12 grader. Ellers 5 - 10 grader i resten af landet.



Finansmarkederne

Nationalbankens middelkurser fra idag

1USD       7,0070 DKK,   1GBP     11,6744 DKK,   1DEM      3,8129 DKK
100JPY     5,2487 DKK,   100ITL    0,3862 DKK,   1AUD (1)  4,6461 DKK
1FRF       1,1375 DKK,   1CHF      4,5830 DKK,   1CAD      4,9408 DKK
1IEP       9,6073 DKK,   1NLG      3,3854 DKK,   1XEU      7,5697 DKK
100ESP     4,491  DKK,   1NZD (1)  3,8697 DKK,   1SEK      0,8775 DKK
10BEF      1,8481 DKK,   1NOK      0,9177 DKK,   100ISK    9,66   DKK  
100GRD     2,185  DKK,   1FIM      1,2557 DKK,   1ZAR (2)  1,3949 DKK
100PTE     3,720  DKK,   1SGD (2)  4,3402 DKK,   10THB (3) 1,774  DKK
1HKD (2)   0,9062 DKK
(1) AUD og NZD er fra igår, ligesom (2) ZAR, HKD og SGD, som også er fiktiv notering, samt (3) THB, der er såkaldt indikativ salgskurs. (2) og (3) er fra Den Danske Bank.

Børsens nøgletal fra igår

Obligationsrenter: 6,20% -0,01 (6% - 2026),   5,04% -0,03 (7% - 2007)
Pr. 30/12:         6,44%                      5,64%
Aktieindex: 776,01 +2,62   KFX (mest omsatte aktier): 248,66 +3,11
Pr. 30/12:  675,98                                    210,55