På trods af uroen i CO-Industri's bagland, så vedtog 180 lokale formænd og sekretærer fra Dansk Metal her til aften at bakke 100% op bag forliget. Formand for Dansk Metal og CO-Industri, Max Bæhring, mente om uroen, at det var beklageligt når medlemmerne læste arbejdsgivernes information og troede, at det var den eneste sandhed.
DF-formand overfaldet
Nørrebrogade var spærret i flere timer i eftermiddags, efter at en gruppe
på 75 - 100 unge (DR-TVA havde "op til 150") fra det autonome miljø
kastede med tomater, vand og sten efter lederen af Dansk Folkeparti, Pia
Kjærsgaard. Det startede med, at de angreb hende i den taxa, hun havde
brugt til at komme til Nørrebro med. Hun skulle møde en journalist fra
radioprogrammet strax i P3. Formålet var bl.a. at besøge en somalisk klub
i bydelen. Hun flygtede i taxaen til Nørrebrograde, hvor journalisten
ventede. Det opdagede ballademagerne, og Pia Kjærsgaard måtte flygte
ind i en afdelinge af Unibank, hvor personalet sørgede for at hun
kunne opholde sig i sikkerhed, indtil en af politiets busser kunne
køre partilederen væk, iført politivest og hjælm. Politi med hunde
og i kampuniform sørgede imellemtiden for at dæmpe de voldelige unge,
mens trafikken på Nørrebrogade - en af Københavns indvaldsveje - blev
omdirigeret. 9 unge blev anholdt for at kaste med sten, mens 6 blev
anholdt for at forsøge at befri de 9.
Det er endnu uopklaret hvorfor de unge gik til angreb. Men det var kendt fra radioen, at hun skulle interviewes mens hun gik på gaden. Ifølge journalist Niels Christian Lang, DR, der skulle foretage interviewet, havde de ventet æv-råb og buh-råb, men han var også rystet over episoden. Måske ikke mindst fordi bøllerne kun opdagede, at Pia Kjærsgaard skjulte sig et sted i banken, fordi han opholdt sig i banklokalet. [Pia Kjærsgaard var blevet sent op på 1. sal.]
Justitsminister Frank Jensen (S) kalder i DR-TVA overfaldet en "fuldstændig stupid handling", som også er et angreb på demokratiet. Han har været i kontakt med politiet, og her siger man, at angrebet ikke var ventet. Justitsministeren mener, at dagens episode - sammen med andre lignende - viser hvor vigtigt det er, at politiet følger det autonome miljø tæt - også i lyset af kommende begivenheder. [Her tænker han formentlig på den kommende EU-afstemning.]
K: Nye ændringer
Hovedbestyrelsen for det konservative folkeparti holdt her i dag møde,
hvor det var ventet, at partiets sekretær Peter Sterup ville blive
fyret. Han regnes for en af Hans Engells stærkeste støtter. Men inden
mødet indgik man en aftale, så Peter Sterup træder tilbage i morgen
efter gensidig overenskomst. [DR-TVA nævnte desuden et "gyldent
håndtryk" uden at komme nærmere ind på det.] Per Stig Møller har
flertallet i hovedbestyrelsen. Tidligere på dagen fordelte
folketingsgruppen ordførerposterne - og der var ifølge den nye politiske
ordfører, Pia Christmas-Møller, store poster til alle. Per Stig Møller
blev udenrigspolitisk ordfører, mens Hans Engell blev forsvarspolitisk
ordfører. Hans Engell led dog et nederlag - han blev ikke genvalgt til
at repræsentere gruppen i hovedbestyrelsen.
V: Flere kandidater
I dag meldte endnu en kandidat sig til posten som næstformand for
partiet Venstre. Det var Eva Kjær Hansen, EU-parlamentariker og 35 år.
Dermed er er 3 kandidater, da amtsborgmester Lars Løkke Rasmussen og
borgmester Peter Brixtofte tidligere har annonceret deres kandidatur.
Posten bliver ledig, når den nuværende næstformand, Anders Fogh
Rasmussen, på et ekstraordinært landsmøde den 18. april ventes at blive
valgt til ny formand efter Uffe Ellemann-Jensen. Anders Fogh Rasmussen
har ingen modkandidater.
Selskabstømmer stak af
Den 47-årige Kai Hoffmann, der betegnes som den største selskabstømmer i
Danmark, stak fredag aften af under en udgang fra statsfængslet i
Jyderup. Ved årskiftet blev han ved retten i Taastrup idømt 6 års
fængsle for at have fjernet millioner af kroner, der var hensat til
betaling af skat, fra selskaber, han købte. Han ankede dommen, men blev
fængslet "af hensyn til befolkningens retsbevidsthed" mens ankesagen
blev forberedt. Den skulle være startet på torsdag i Østre Landsret. Men
under en udflugt i fredags til en koncert sammen med en fængselsbetjent
og 2 andre fanger. På Valby Station stak Kai Hoffmann af, og er ikke set
siden. Dommen - båd den i byretten og ankedommen, der nu må udsættes får
stor betydning for sagerne mod de øvrige selskabstømmere. 120 personer
står overfor anklager for at have snydt skattevæsenet for ca. 2 mia kr.
ialt.
Ny særlig statsadvokat
I dag blev den 51-årige vicepolitimester Flemming Kær udnævnt til særlig
statsanklager for økonomisk kriminalitet. Hans opgave bliver udelukkende
at føre sager om selskabstømning. Den egentlige statsanklager for
økonomisk kriminaliet, Michael Clan, har erklæret sig inhabil til at
føre sager om selskabstømning p.g.a. personlige relationer til visse
sigtede eller deres firmaer.
Færøesk beslutsomhed
Spørgsmålet om hvem der bliver formand for Folketinget, der åbner
i morgen, er igen åbent. Færingen Joannes Eidesgaard har besluttet,
at formandsvalget er et internt dansk anliggende som han ikke ønsker
at deltage i. Derfor undlader han at stemme. Tidligere sundhedsminister
Birthe Weiss, der er regeringens kandidat, støttes dermed af 89 medlemmer
i Folketinget. Det samme har den borgerlige oppositions kandidat,
tidligere gruppeformand i Venstre, Ivar Hansen. Det er dog under
forudsætning af, at den anden færøeske folketingsmand, Oli Breckmann,
stemmer sammen med de konservative, som han plejer. Han nægter i dag
at oplyse, hvad han vil stemme. Han vil vente til på torsdag, før han
beslutter sig. Ved stemmelighed skal der foretages lodtrækning.
Racisme-dom!
Ifølge Politiken var det første gang, at nogen blev dømt for
overtrædelse af straffelovens paragraf om udbredelse af racistisk
propaganda, da Mogens Glistrup i går i Københavns Byret blev dømt
skyldig. I januar sidste år deltog han i et TV3-program, hvor han
betegnede muhammedanerne som "verdensforbrydere per excellance". Retten
lagde bl.a. vægt på, at udtalelserne ikke faldt i en debat om muslimer.
Under hensyn til hans alder (71-år) fik han en betinget dom på 7 dages
hæfte. Han ville ikke acceptere dommen, og ankede den på stedet.
[Mogens Glistrup er den oprindelige grundlægger af Fremskridtspartiet, hvorfra han dog blev ekskluderet efter interne magtkampe. Han prøvede senere at danne et nyt parti, men det opnåede ikke underskrifter nok til at deltage i folketingsvalg.]
Regeringsgrundlaget
Ud over de nye ministre, som statsminister Poul Nyrup Rasmussen
præsenterede i går, er der også offentliggjort et regeringsgrundlag. Det
kan findes på adressen:
http://www.stm.dk/publik/Regeringsgrundlag/default.htm
Mere dansk TV på nettet
Nu er de lokale TV2 stationer også gået på nettet med TV-programmer.
Ligesom på den landsdækkende konkurrent, DR-TV, er der tale om "forsøg".
Der bruges også her RealPlayer (version 5.0) - men i modsætning til
til DR-TVA's nyhedsudsendelser, så kan man her vælge kun at se enkelte
nyhedsindslag. DR-TVA sender en hel TV-avis. Adressen er:
http://www.tv2regionerne.dk/Her kan f.eks. under "Lorry" og "tirsdag" se indslag om overfaldet på Pia Kjærsgaard - og et interview med hende i studiet bagefter.
damesingle Camilla Martin - Ye Zhaoying, Kina 12-9, 11-8 herresingle Peter Gade - Sun Jun, Kina 15-12, 8-15, 15-11 mixeddouble Michael Søgaard / Rikke Olsen - Marlene Thomsen / Jens Eriksen 13-18, 15-8, 15-3Ren dansk finale i mixeddouble. Både Sun Jun og Ye Zhaoying vandt All England i sidste weekend.
Tirsdag aften blev der afholdt DM for hold i KB-hallen. Guldkampen stod mellem Gentofte (GBK) og Kastrup/Magleby (KMB).
Og lad det være sagt med det samme: KMB vandt mesterskabet for første gang! Nu har de altså også været i finalen i 7 år, så det må vel være deres tur. Gentofte har vundet mange gange tidligere. Faktisk er det første gang at de får sølv, så det var da også en begivenhed.
Sikke en stemning! 2.500 tilskuere fyldte den 60 år gamle KB-hal, fordelt med 50% GBK tilskuere på den ene side, og 50% KMB'er på den anden! Og gennem hele aftenen sørgede de for stemningen med trommer, blæserinstrumenter, og masser af bannere.
I kampene er Gentofte nævnt først!
Mixeddouble: Grete Kragekjær/Christian Jacobsen - Rikke Olsen/Peder Nissen 7-15, 5-15 GBK 0 - KMB 1 Mixeddouble: Maiken Vange/Henrik Svarrer - Pernille Harder/Janek Roos 11-15, 18-17, 18-14 GBK 1 - KMB 1 Damesingle: Camilla Martin - Anne Søndergaard 11-6, 11-1 GBK 2 - KMB 1 Damesingle: Pernille Nedergaard - Helle H. Andresen 11-6, 11-5 GBK 3 - KMB 1 Herresingle: Morten Boesen - Peter Gade 5-15, 1-15 GBK 3 - KMB 2 Herresingle: Jim Laugesen - Peter Janum 15-8, 0-15, 15-8 GBK 4 - KMB 2 Herresingle: Andreas Borella - Michael Søgaard 17-18, 3-15 GBK 4 - KMB 3 Herresingle: Martin Mejndor - Carsten Gjerløv 13-18, 5-15 GBK 4 - KMB 4 Damedouble: Camilla Martin/Grete kragekjær - Rikke Olsen/Pernille Harder 7-15, 15-11, 12-15 GBK 4 - KMB 5 Damedouble: Maiken Vange/Pernille Nedergaard - Anne Søndergaard/Helle H. Andresen 15-11, 10-15, 12-15 GBK 4 - KMB 6 Herredouble: Henrik Svarrer/Jim Laugesen - Michael Søgaard/Peter Gade 9-15, 11-15 GBK 4 - KMB 7 Herredouble: Morten Boesen/Andreas Borella - Janek Roos/Peder Nissen 9-15, 0-7Sidste kamp blev afbrudt, da det allerede stod klart hvem der havde vundet. Da der spilles 13 kampe, er vinderen den der først når 7 vundne kampe - logisk, ikk'?!
ISHOCKEY
Superisligaen, slutspillet
Finaler Herning - Rungsted 2-1 (søndag) Rungsted - Herning 4-1Der spilles bedst af 5 - næste kamp på torsdag.
3/4-plads Esberg - Frederikshavn 3-8 (søndag) Frederikshavn - Esbjerg 8-1Da der spilles bedst af 3, har Frederikshavn vundet bronze i årets turnering.
Vejret
Sol - mest i de sydøstlige egne. Efterhånden flere skyer fra nordvest.
Temperaturer op til 8 graders varme.
Finansmarkederne
1USD 6,9720 DKK, 1GBP 11,6816 DKK, 1DEM 3,8117 DKK 100JPY 5,3442 DKK, 100ITL 0,3870 DKK, 1AUD (1) 4,6591 DKK 1FRF 1,1372 DKK, 1CHF 4,6757 DKK, 1CAD 4,9047 DKK 1IEP 9,5691 DKK, 1NLG 3,3820 DKK, 1XEU 7,5723 DKK 100ESP 4,494 DKK, 1NZD (1) 3,9335 DKK, 1SEK 0,8799 DKK 10BEF 1,8479 DKK, 1NOK 0,9224 DKK, 100ISK 9,78 DKK 100GRD 2,173 DKK, 1FIM 1,2563 DKK, 1ZAR (2) 1,4019 DKK 100PTE 3,723 DKK, 1SGD (2) 4,3616 DKK, 10THB (3) 1,819 DKK(1) AUD og NZD er fra igår, ligesom (2) ZAR og SGD, som også er fiktiv notering, samt (3) THB, der er såkaldt indikativ salgskurs. (2) og (3) er fra Den Danske Bank.
Obligationsrenter: 6,29% uændr.(6% - 2026), 5,13% +0,01 (7% - 2007) Pr. 30/12: 6,44% 5,64% Aktieindex: 746,88 +2,49 KFX (mest omsatte aktier): 236,69 +0,87 Pr. 30/12: 675,98 210,55