Resultatet af 1. optælling findes på Indenrigsministeriets specialside:
http://www.inm.dk/fv98.htm
FV98: Topscorerne
Der er endnu ikke sat navne på alle kandidater, da fintællingen først
blev færdig tidligt på aftenen. Men valgets topskorere når det gælder
personlige stemmer er fundet:
(1) Svend Auken (S), (2) Uffe Ellemann-Jensen (V), (3) Kirsten Jacobsen (Frp), (4) Pia Kjærsgaard (DF), (5) Poul Nyrup Rasmussen (S), Karen Jespersen (S), Frank Jensen (S), Hans Engell (K), Lotte Budsgaard (S) og Peter Brixtofte (V).
Svend Auken "slog" Uffe Ellemann-Jensen med godt 1000 stemmer - men med over 61.000 personlige stemmer var det en fremgang på 16.000 stemmer siden sidste valg. Uffe Ellemann-Jensen kunne notere sig 1200 flere stemmer. Begge er iøvrigt opstillet i Århus.
Lotte - Hvem?!
Da top-ti listen blev offentliggjort her til aften, var der vist flere,
der som denne redaktions medlemmer kiggede en ekstra gang på navn nr. 9
på listen - Lotte Budsgaard. Det havde TV2 Nyhederne forudsagt, så de
præsenterede hende derefter: Lotte Budsgaard, 25 år, er opstillet på Fyn
og efterfølger Ritt Bjerregård i Otterup-kredsen. Hun fik 17.598
personlige stemmer.
FV98: Kendte tabere - og vindere...
Selv om fintællingen som andetsteds nævnt ikke er helt færdig, så er der
en række overraskelser i hvem der er kommet ind - og hvem der ikke er
kommet ind i Folketinget. 4 ministre faldt! - trafikminister Bjørn Westh
(S), forskningsminister Jytte Hilden (S) og undervisningsminister Ole
Vig Jensen (R) tabte til partifæller - mens kulturminister Ebbe
Lundgaard (R) ikke blev valgt. Han var opstillet, men ikke medlem af det
afgående Folketing. Jytte Hilden lagde ikke fingrene imellem, og
beskyldte direkte kredsbestyrelsen i Kalundborg for ikke at støtte hende
aktivt.
Der er udbrudt åben strid i de radikale, da man blev klar over at formanden for Folketingets retsudvalg, Bjørn Elmquist, skal til at finde sig et andet job. Han blev i Nordsjælland vippet af pinden af Morten Helveg Petersen - søn af udenrigsminister Niels Helveg Petersen. Formanden for de radikale i Nordsjællands Amt, Johnny Thomsen, beskyldte i TV2 Lorry Morten Helveg Petersen for at føre en "svinekampagne" og overtræde interne aftaler. Det afviste Morten Helveg Petersen.
Af kendte ofre for de konservatives tilbagegang er foruden Kent Kirk også Niels Ahlman-Olsen, Torben Rechendorf, Agnete Lausten og Niels Jørgen Langkilde. Det reducerede Fremskridtsparti må undvære Anette Just, Aage Brusgaard og Niels Højlund. Hos Enhedslisten må både Bruno Jerup og Bent Hindrup Andersen ud, selv om partiet kun mistede et mandat. Her er Jette Gottlieb genvalgt.
Ihvertfald to af vores "IT-udvalgte" kandidater, Jens Heimburger og Christine Antorini er blevet valgt. Specielt Jens Heimburger er bemærkelsesværdig på baggrund af den store tilbagegang hos konservative.
FV98; Kvindevalg...
Selv om der ved dette valg var opstillet færre kvinder - 311 - så viser
indenrigsministeriets optællinger her til aften, at der er blevet valg
flere end nogensinde før. Det nye Folketing består af 67 kvinder - en
fremgang fra 59 i det forrige. Fremgangen betyder faktisk, at hver 5.
kvinde er blevet valgt, imod hver 8. mand. Udover Lotte Budsgaard (se
andetsteds) så nævnes Pernille Black Hansen (S), Karin Rønds - og
25-årige Ellen Kristensen fra Grønland. Hun fik flest personlige stemmer
deroppe, tilhører Venstre, og er det ene af de to grønlandske mandater.
Aqua frikendt
En amerikansk domstol har afvist den sag, som den verdensomspændende
legetøjskoncern Mattel havde anlagt mod den danske popgruppe Aqua sidste
efterår. Mattel mente, at gruppens hit "Barbie Girl" krænkede firmaets
varemærke, dukken Barbie, bl.a. fordi sagen har "seksuelle undertoner".
Dommer William Mathew Burn er enig i, at sangen er "vulgær" - men det
er en parodi på det image, som dukken allerede har i den brede
offentlighed. Det var Aqua's amerikanske pladeselskab Universal Records,
en del af MCA, der var den egentlig sagsøgte.
Skyld placeret i skibskollision
Søfartsstyrelsen offentliggjorde i dag en rapport over ulykken
den 30. november, hvor lystfiskerfartøjet "Peder Wessel" blev påsejlet
af den norske tanker, "Klipper Skagen", på Øresund. Der var 21 ombord på
på "Peder Wessel" og 4 druknede, da træskibet sank på få øjeblikket.
Skibets to mands besætning var blandt de omkomne. Rapporten lægger
hovedskylden på kaptajnen på det norske skib. Han sejlede for hurtigt,
selv om han på radaren kunne se fiskefartøjet, der lå 200 meter fra
sejlrenden. "Peder Wessels" skipper kritiseres også for ikke at bruge
radaren, og at sejle ud i sejlrenden for fuld kraft lige pludselig.
Terrormistænkte tilbageholdes
De to marokanske-fødte danskere, som belgisk politi har anholdt i
forbindelse med en aktion mod den algeriske terrorgruppe GIA, er stadig
tilbageholdt i Bruxelles. I går besluttede retten, at de skal
varetægtsfængsles en måned endnu, sammen med 5 andre, der blev anholdt
ved samme lejlighed i sidste uge. Københavns Politi er nu officielt gået
ind i sagen, der ellers har ligget hos Politiets Efterretningsvæsen
(PET). Det skete i forbindelse med en ransagning af de anholdtes bopæle
i København i tirsdags. Her blev der fundet store pengebeløb og falske
identitetspapirer. Ægtefællerne blev også afhørt, men kunne ifølge
politiet ikke kaste yderligere lys på sagen.
Efter det danske "mandefald" i 1/8-finalerne i går, gik det bedre i dag. Her er de danske resultater fra 1/4-finalerne kort:
Damesingle: Camilla Martin, DEN - Wang Chen, CHN 11-3, 11-9 Camilla havde ikke nogen problemer med at besejre Wang Chen. Pt. er Wang Chen, som nummer 4 på verdensranglisten, placeret to pladser bedre end Camilla. Mixeddouble: Rikke Olsen/Michael Søgaard, DEN - Ge Fei/Liu Yong, CHN 11-15, 15-8, 15-3 En rigtig flot sejr til det danske par! De slog det regerende All England par, verdensmestrene, og Grand Prix finalevinderne i samme kamp Ann Jørgensen/Jon Holst-Christensen, DEN - Nicole van Hooren/Quinten van Dalm, NED 15-5, 15-9 Damedouble: Jang Hye Ock/Ra Kyung Min, KOR - Marlene Thomsen/Rikke Olsen, DEN 15-7, 8-15, 15Mere om All England findes på adressen:
http://login.dknet.dk/~leander/sportspc/all98/Eller via e-post (se nedenfor)
ISHOCKEY
Slutspillet - 1/2-finaler
1. runde Herning - Frederikshavn 7-6 (tirsdag aften) Esbjerg - Rungsted 3-4 2. runde Frederikshavn - Herning 6-5 (i aften) Rungstede - Esbjerg 7-2Der spilles bedst af 5.
PARALYMPICS, Nangano, Japan
Det danske hold slapper af inden fredagens og lørdagens konkurrencer -
se specialsiderne:
http://login.dknet.dk/~leander/sportspc/nagano98/eller via e-post (se nedenfor)
Danske resultater:
(onsdag:) 1. runde: Olivier Dalaitre, Frankrig - Frederik Fetterlein 7-6 (8-6), 4-6, 6-3 (iaften:) 2. runde: Kenneth Carlsen - Filip DeWulf, Belgien 6-4, 7-6 (7-4)Kenneth Carlsen er dermed i 1/4-finalen.
E-POST
Alle daglige opdateringer på specialsiderne om All England og
Paralympics (i let redigeret form) kan også fås i gratis
e-postabonnement. Send e-post til:
dillesport-request@blanet.dkmed ordet "subscribe" (uden anførdselstegn) som eneste indhold - enten i overskrift eller i selve brevet. Tilmelding er automatisk, og skal ske fra den e-postadresse, hvor man ønsker at modtage brevet. En kvittering for tilmelding sendes automatisk. Framelding sker ved at sende e-post til samme adresse, men med ordet "unsubscribe".
Desværre forhindrede travlhed omkring valgdækningen, at en fejl i distributionssystemet blev opdaget. Det betød, at der ikke overhovedet er kommet nyhedsbreve ud. De er nu udsendt her til aften direkte til abonnenterne.
Vejret
Snevejr - efterfulgt af sne- og sludbyger og opklaring. Temperaturer 1 -
4 graders varme.
Finansmarkederne
1USD 6,9765 DKK, 1GBP 11,5063 DKK, 1DEM 3,8115 DKK 100JPY 5,3956 DKK, 100ITL 0,3875 DKK, 1AUD (1) 4,6632 DKK 1FRF 1,1368 DKK, 1CHF 4,6866 DKK, 1CAD 4,9514 DKK 1IEP 9,4622 DKK, 1NLG 3,3816 DKK, 1XEU 7,5611 DKK 100ESP 4,497 DKK, 1NZD (1) 4,0639 DKK, 1SEK 0,8713 DKK 10BEF 1,8475 DKK, 1NOK 0,9162 DKK, 100ISK 9,58 DKK 100GRD 2,413 DKK, 1FIM 1,2554 DKK, 1ZAR (2) 1,4015 DKK 100PTE 3,727 DKK, 1SGD (2) 4,2761 DKK, 10THB (3) 1,641 DKK(1) AUD og NZD er fra igår, ligesom (2) ZAR og SGD, som også er fiktiv notering, samt (3) THB, der er såkaldt indikativ salgskurs. (2) og (3) er fra Den Danske Bank.
Obligationsrenter: 6,27% -0,04 (6% - 2026), 5,18% -0,026 (7% - 2007) Pr. 30/12: 6,44% 5,64% Aktieindex: 711,50 +1,57 KFX (mest omsatte aktier): 222,44 +0,03 Pr. 30/12: 675,98 210,55