Desuden indeholder forslaget en strammer udlændingepolitik - bl.a. ophæves flygtninges ret til familiesammenføringer - en regelforenkling, frihed på sundhedsområdet (til valg mellem offentlig og privat behandling) - ret til skattefri, arbejdsgiverbetalt sygdomsbehandling og større kommunal råderum på sundhedsområdet. Lejeværdien skal afskaffes, og der skal arbejdes for et bedre miljø.
Det var planen for de første 100 dage - politiken for de følgende 4 år dækker de samme områder - samtidig med en stram, økonomisk politik og en aktiv udenrigspolitik.
Hele valgprogrammet er offentliggjort på adressen:
http://vvv.venstre.dk/debat/poe-not/billboar/vprogram.htm[Det er Venstre's websider - de konservatives kræver stadig Shockwave plug-in. DR kunne i dag fortælle, at siderne er flotte - men ikke indeholder valgmateriale.]
FV98: Reaktioner på VK-udspil
Flere medlemmer af regeringspartierne kommenterede V og K's udspil i dag.
Pia Gjellerup (S) var ikke imponeret. Hun manglede - ligesom flere andre
- svar på, hvordan man ville finansiere det iøvrigt flotte program. Det
fremgår ikke. Men så kunne man bare kigge på V og K's fælles udkast til
finanslov efteråret 1997. Der kunne man se, at det skulle ske ved store
offentlige besparelser. Økonomiminister Marianne Jelved (R) synes at det
var et program, alle stort set kunne støtte - intet kontroversielt i
det, sagde hun til DR-TVA. Til spørgsmålet, om hun kunne deltage i en
regering på det grundlag, svarede hun: "Ja - hvis jeg troede på det!".
FV98: Det bliver Uffe!
Ved præsentationen af V og K's udspil for en VK-ledet regerings første
100 dage og 4 år (se andetsteds), blev spørgsmålet om hvem, der skulle
være de to partiers statsministerkandidat. Uffe Ellemann-Jensen
fastholdt, at det var noget, som han og Per Stig Møller afgjorde bag
lukkede døre efter valget. "Der skal være lidt spænding tilbage", sagde
han. Per Stig Møller var enig - men bagefter indrømmede han overfor DR,
at "efter et år kan jeg ikke regne med samme popularitet som Uffe".
[Det er i dag præcis et år siden, at nyheden om at Per Stig Møllers forgænger, Hans Engell, var kørt galt på Helsingørmotorvejen efter en frokost i København, og med en høj spiritus-promille.]
FV98: Forbrugsindgreb?
Dagbladet Børsen hævdede i dag i en stor artikel, at den virkelige grund
til at valget kom nu var, at der er tal på vej, som viser at det private
forbrug er eksploderet og betalingsbalance er på vej til at blive
negativ. Det nødvendiggøre et kraftigt forbrugsindgreb, som
finansminister Mogens Lykketoft (S) har liggende klar i sin skuffe - men
som vil være upopulært for enhver regering op til et valg. [Artiklen er
ledsaget at et diagram, hvor netto-udlån i realkreditsektorne er steget
fra 3,5 mia i midten af december til over 15 mia. kr. midt januar -
skønsmæssigt.]
Alle politikere er dog enige om at afvise, at der er behov for et forbrugsindgreb lige nu. Anders Fogh Rasmussen (V) tager dog det forbehold, at V og K jo skal have lavet et "kasse-eftersyn" at de offentlige finanser først. Mogens Lykketoft kender ikke til nogen planer om forbrugsindgreb - det gør Marianne Jelved heller ikke. Men hun tilføjer, at hvis advarselslamperne begynder "at blinke gult", vil regeringen skride ind - men det gør de ikke nu.
FV98: Haugaard går!
Efter en delvis søvnløs nat, meddelte Jacob Haugaard, at han ikke
genopstiller til Folketinget. Han vil følge eksemplet "fra ældre,
nordiske statsmænd" og gå ind i fredsarbejdet. Det betyder for ham en
kampagne til fordel for Amsterdam-traktaten, som han mener er nødvendig
for at sikre fred i Europa. Opholdet i Folketinget har været en
"kæmpeoplevelse", sagde han, og han ville helt sikkert savne sit kontor,
sin sekretær, de andre politikere, "flyrejserne og hofbal". DR ville
vide, hvordan han havde det med ikke at have fået gennemført "mere
medvind på cykelstierne"? "Hvad har jeg ikke?!" - svarede han - "Folk
har da aldirg haft så meget medvind som nu!" Mere seriøst opregnede han
til TV2 Nyhederne at Minnesota-kuren var kommet på finansloven, og at 5
eksperimenterende teatre i København fik lov til at fortsætte.
Hans valg til folketinget viste, at selv "The Spice Girls kan komme i regeringen - Eller går der en ledig Hitler derude - han kan også komme ind. Det er egentlig skræmmende, synes jeg" sluttede han.
Anti-USA demonstration
Omkring 200 fra Den Arabiske Solidaritetskomite demonstrerede i dag
foran USA's ambassade i København. Demonstrationen var rettet mod USA's
planer om at bombe i Iraq. Det var en demonstration til fordel for
"Iraqs folk, Iraqs børn, alle arabiske lande og alle islamiske lande",
sagde en repræsentant for komiteen til DR-TVA - det var ikke en
demonstration til fordel for nogen statsmand - ikke for Saddam Hussein!
Demonstrationen forløb fredelig.
Et dødsfald
Tidligere generaldirektør i Danmarks Radio, Laurits Bindsløv, er død,
knapt 82 år gammel.
Mere realkreditregnskab
Mens medier (herunder vi) i går havde øjnene rettet mod Christiansborg,
kom Danmarks 2 andre store realkreditselskaber ud med deres regnskaber
for 1997. Bedst gik det for Realkredit Danmark, der kunne notere sig et
overskud efter skat på 1,56 mia. kr, en fremgang på 13% i forhold til
1996. De fleste af pengene vil blive sat hen til bedre tider, sagde en
tilfreds direktør, Kjeld Jørgensen, til Børsen. Derimod faldt
overskuddet i BRFkredit til 469 mill. kr. efter skat - et fald på 34%.
Alligevel mente adm. direktør Sven A. Blomberg, at regnskabet var
tilfredstillende. Man havde ventet en større nedgang.
Realkredit Danmarks regnskab (Nyhedsbrev):
http://www.rd.dk/www/Press.nsf/SYS_WEB/Nyhedsbrev1-98?OpenDocument[PS: Ældre browsere kløjs i det p.g.a. af den sære (manglende) dokumentype. Man kan blive nødt til at "downloade" og så læse den lokalt med sin browser.]
BRFkredit (pressemeddelelse m. henvisning til nøgletal og regnskabsmeddelelse):
http://www.brf.dk/BRF/BRF110000.nsf/alldocs/672388A5A65C7E82412565AF0051A6E0?OpenDocument[Samme problem som ovenfor - begge bruger tilsyneladende samme programmel.]
Vejret
Gråvejr, diset men tørt. Temperaturer 5 - 10 graders varme.
Finansmarkederne
1USD 6,9275 DKK, 1GBP 11,3466 DKK, 1DEM 3,9113 DKK 100JPY 5,4612 DKK, 100ITL 0,3866 DKK, 1AUD (1) 4,6491 DKK 1FRF 1,1369 DKK, 1CHF 4,7238 DKK, 1CAD 4,8721 DKK 1IEP 9,4655 DKK, 1NLG 3,3818 DKK, 1XEU 7,5323 DKK 100ESP 4,498 DKK, 1NZD (1) 4,0314 DKK, 1SEK 0,8595 DKK 10BEF 1,8469 DKK, 1NOK 0,9151 DKK, 100ISK 9,62 DKK 100GRD 2,413 DKK, 1FIM 1,2562 DKK, 1ZAR (2) 1,4003 DKK 100PTE 3,724 DKK, 1SGD (2) 4,2378 DKK, 10THB (3) 1,552 DKK(1) AUD og NZD er fra igår, ligesom (2) ZAR og SGD, som også er fiktiv notering, samt (3) THB, der er såkaldt indikativ salgskurs. (2) og (3) er fra Den Danske Bank.
Obligationsrenter: 6,27% -0,013 (6% - 2026), 5,271% -0,051 (7% - 2007) Pr. 30/12: 6,44% 5,64% Aktieindex: 696,35 -0,54 KFX (mest omsatte aktier): 218,35 +0,69 Pr. 30/12: 675,98 210,55