Torsdag, 5. februar 1998 23:32 (DNT)


Vandmiljøplan på plads

Regering blev her til eftermiddag enige med SF, Venstre og konservative om detaljerne i en ny vandmiljøplan. Der kommer ikke nogen generel gødningsafgift - derimod skal forbruget af kvælstofgødning reduceres med 10% om året. Der skal også anlægges flere vådområder, der kan nedsætte udvaskningen af kvælstof. Landbrugets top reagerede øjeblikkeligt på forliget. Landbrugsrådets president, Peter Gæmelke, bebudede et "oprør" fra landbruget. Han forudså også, at forliget ville forøge udvaskningen, fordi den mindre gødning ville betyde mindre udbytte og dermed mindre grønt til at holde på kvælstoffet. Landbrugsfaglige eksperter ikke enige. Flere har i dag udtalt, at udbyttet ikke vil falde proportionalt, og at der er store muligheder for at udnytte den reducerede gødningsmængde mere optimalt på markerne.



Kongehuset svarer igen

Kontorchef ved hoffet, Søren Vejstrup, afviste i dag overfor Ritzaus Bureau de beskyldninger, som en tidligere livrist (tjener) ved hoffet kom med i Retten i Lyngby i går. Søren Vejstrup siger, at hoffet "på ingen måde kan genkende" forholdene, som livristen fremstillede dem. Hofmarskal Søren Haslund Sørensen er i flere medier citeret for at sige, at overarbejde ved hoffet afspadseres i de fleste tilfælde - ellers betales det efter de "i samfundet" gældende regler. Og alle momsinkøb er underkastet streng revision. Livristen forsvarede sig overfor beskyldninger om mandatsvig og tyveri ved at sige, at det var kotyme ved hoffet, at overarbejde blev betalt med momsfrie varer, købt på de kongeliges kreditkort.



Bydelsformand går

I dag trak bydelsformanden for Indre Østerbro, Kjeld Lykke, sig tilbage. Det skete, fordi Venstre, der er et af de 3 partier bag konstitueringen accepterede en anden SF'er som ny formand. Men han indrømmer også overfor TV2 Lorry, at den stærke kritik fra egne partifæller - og ikke mindst SFs landsforman Holger K. Nielsen, har været medvirkende. Kjeld Lykke har været beskyldt for at hindre bydelsadminstrationens arbejde, fordi han blandede sig i alt. Det afviser han dog selv - der var forskellige årsager til de 4 topledere har sagt deres stillinger op, sagde han.

SFs formand Holger K. Nielsen sagde til Politiken, at han ikke ville finde sig i, at det var vigtigt at bydelsforsøgene i København blev en succes. Han havde i et brev opfordret Kjeld Lykke til at lytte til sine partifæller i bydelen.



Hofbal

Dronningen holdt i aften det årlige hofbal for medlemmer af regering og Folketing. Alle var mødt frem, sammen med deres ledsagere. Det var også årsagen til, at pressen var mødt ekstra talstærkt op. Som det har været kendt i formiddagspressen i et par uger, så var Torben Lunds (S) kæreste med for første gang. Torben Lund er homoseksuel, og det var første gang at et homoseksuelt par deltog. Ellers kunne man også notere sig, at Jacob Haugaard (uafh.) var mødt op i kjole og hvidt. Han sagde til DR-TVA, at han synes tøjet var flot.



OK98: Sammenbrud i industri

Overenskomstforhandlingerne mellem CO Industri og Dansk Industri brød i dag sammen - dog uden man ønskede at involvere forligsmanden. Man mente imidlertid ikke, at det var nødvendigt at aftale nye møder, da afstanden mellem parterne er vokset. Det spørgsmålet om lønnen. DI mener, at da regeringen har pålagt industrien flere afgifter, kan der kun blive tale om en "nul-løsning". CO Industri svarer, at "alle kan se", at det går godt med dansk industri for øjeblikket. Hvis ikke parterne finder sammen inden, kan det første strejkevarsel udsendes 13. februar.



Fotograf anholdt

Den videofotograf, der var først på pletten, da hovedet blev savet af den lille havfru og igen, da hovedet blev leveret tilbage, blev i dag sigtet for at have medvirket til eller direkte stået bag hærværket. Det var ifølge politiet "tekniske beviser", der er årsag til sigtelsen. Fotografen har ifølge egne opgivelser tjent et "6-cifret" beløb på at sælge video-optagelserne til alverdens tv-stationer. Hvis han bliver dømt, kan indtægten beslaglægges. Han sigtes efter en særlig paragraf om hærværk mod nationale mindesmærker, der kan give op til 4 års fængsel. Han nægter sig skyldig, men blev fængslet 13 dage i isolation. Fotografens advokat ankede på stedet.



Poststrejker

Over 1 mill. postforsendelser i Københavnsområdet blev ikke bragt ud i dag på grund af strejker på posthusene. Baggrunden for strejken er umiddelbart en sag omkring en tillidsmand i Lyngby. Da han fik slidgigt i knæene, blev han først fyret. Fyringen er blevet trukket tilbage - istedet er han blevet tilbudt et arbejde som truckfører i Brøndby. Problemet er bare, at han ikke har kørekort til truck, og der er en ventetid på 1 år - og det er ikke engang sikkert, at knæene kan holde til det arbejde. Postarbejderne mener, at det må være muligt at finde et skånejob i Lyngby.

Der var også strejker i Odense og Nakskov. For under den aktuelle årsag til strejken i København ligger også lang tids utilfredshed med arbejdsforholdene. Tillidsmændene klager over, at man ikke ved hvor længe man skal arbejde, når man møder om morgenen.



Reaktor lukker

Den svenske regering har i dag meddelt, at den ene af de to atomreaktorer på Barsbäk på den anden side af Øresund ved København. Lukningen sker allerede til 1. juli i år. Det har længe været et dansk ønske, at atomkraftværket skulle lukke, fordi det ligger så tæt på en millionby. Men måske skal man ikke glæde sig for tidligt. Den svenske a-kraftsstyrelse har nemlig i en ny rapport advaret om, at lukningen af en reaktor på Barsebäk vil øge sansynligheden for en ulykke. Udsigten til lukning vil nemlig få det erfarne personale til at søge væk, så nyt uerfarent personale skal overtage driften af den tilbageværende reaktor.


DilleSport


CYKLING

Det kører fortsat godt for Team Home Jack&Jones. Torsdag vandt Christian Andersen anden etape af Etoile de Besseges efter at have spurtbesejret tre konkurrenter. Det var christian Andersens første sejr som professionel. Holdkaptajn Brian Holm blev nummer syv i dagens etape.

Resultat af 6-dages løb:

1.  Silvio Martinello/Marco Villa, Italien   451 point
2.  Jens Veggerby/Jimmy Madsen, Danmark      440 point
3.  Bruno Risi/Kurt Beschart, Schweiz        314 point
Godt 40.000 tilskuere fandt vej til Brønby-hallen, lidt færre end de 50.000 man havde håbet.



HÅNDBOLD

K-1. division:  Virum/Sorgenfri - Randers HK 23-22
M-1. division:  Helsingør - Ajax             20-21
Stillingen i K-1.division
                  Kampe   V   U   T   Målscore  Point
 1. Ikast           14   12   0   2   387-315   24
 2. FIF             14   11   0   3   441-334   22
 3. Randers HK      15   10   1   4   405-377   21
 4. GOG             13   10   0   3   347-316   20
 5. Frederikshavn   14    8   1   5   391-344   17
 6. Skovbakken      14    7   1   6   348-359   15
 7. Horsens         13    6   0   7   351-353   12
 8. Viborg          12    5   0   7   273-287   10
 9. Virum/Sorgenfri 15    4   0  11   348-409    8
10. DHG             14    3   1  10   334-368    7
11. AJAX            14    3   0  11   309-365    6
12. VRI             14    2   0  12   304-411    4
Stillingen i M-1.division
                   Kampe  V   U   T  Målscore  Point
 1. GOG             18   16   0   2  503-410    32
 2. Vrold           18   10   3   5  462-443    23
 3. Virum/Sorgenfri 15    9   2   4  388-366    20
 4. Kolding         17    9   0   8  421-399    18
 5. Bjerringbro     17    8   2   7  458-451    18
 6. Esbjerg         17    7   3   7  424-417    17
 7. Vadum           16    7   2   7  412-393    16
 8. TVIS KFUM       17    8   0   9  435-436    16
 9. AJAX            18    7   1  10  450-468    15
11. ROAR            17    5   2  10  430-459    12
10. Helsingør       19    5   2  12  466-508    12
12. Rødovre         17    3   1  13  378-477     7



Vejret

Lidt solskin midt på dagen, ellers gråvejr og lidt regn. Temperaturer 3 - 7 grader.



Finansmarkederne

Nationalbankens middelkurser fra idag

1USD       6,8475 DKK,   1GBP     11,3536 DKK,   1DEM      3,8103 DKK
100JPY     5,5752 DKK,   100ITL    0,3860 DKK,   1AUD (1)  4,6867 DKK
1FRF       1,1372 DKK,   1CHF      4,7216 DKK,   1CAD      4,7438 DKK
1IEP       9,5981 DKK,   1NLG      3,3803 DKK,   1XEU      7,5117 DKK
100ESP     4,496  DKK,   1NZD (1)  4,0520 DKK,   1SEK      0,8527 DKK
10BEF      1,8461 DKK,   1NOK      0,9161 DKK,   100ISK    9,52   DKK  
100GRD     2,407  DKK,   1FIM      1,2577 DKK,   1ZAR (2)  1,4034 DKK
100PTE     3,723  DKK,   1SGD (2)  4,0913 DKK,   10THB (3) 1,408  DKK
(1) AUD og NZD er fra igår, ligesom (2) ZAR og SGD, som også er fiktiv notering, samt (3) THB, der er såkaldt indikativ salgskurs. (2) og (3) er fra Den Danske Bank.

Børsens nøgletal fra igår

Obligationsrenter: 6,48% -0,02 (6% - 2026),   5,45% +0,03 (7% - 2007)
Pr. 30/12:         6,44%                      5,64%
Aktieindex: 693,15 -2,61   KFX (mest omsatte aktier): 217,56 -0,98
Pr. 30/12:  675,98                                    210,55