Banksagen: Dansk tilbud om kort tid
Statsminister Poul Nyrup Rasmussen (S) siger, at regeringen er parat med
et tilbud - et oplæg til forhandling - til det færøeske lagting om få
uger. Der mangler blot en politisk afklaring - den regner
statsministeren kommer i forbindelse med folketingsdebatten næste
tirsdag (d. 27. januar) - og at regeringen får gennemgået rapporten i
detaljer.
Ministerium besat
En gruppe, der kalder sig "Vesterbro mod Racisme", besatte i dag
Indenrigsministeriets reception. Det skete i protest mod
administrationen af udlændingeloven og behandlingen af asylansøgere.
Aktuelt drejer det sig om en syrisk kvinde, hvis man har forladt hende
og deres 2 børn for at rejse tilbage til Syrien. Den 3. februar skal hun
forlade Danmark og rejse til Syrien, på trods af at manden har udstedt
dødstrusler mod hende. Politiet greb ind og arresterede 5 fra gruppen og
3 TV-fotografer, de havde medbragt.
Novo Nordisk truer
Medinalfirmaet Novo Nordisk, der er en af verdens største producenter
vækstfremmende medicin, vil have de danske amter til at underkende en
EU-licitation. Amternes forbrug af vækstfremmende medicin har været i
udbud via den fælles indkøbsorganisation Amgros, og den vandt Novo
Nordisk svenske konkurrent, Ferring. De var 20% billigere. Hvis ikke
amterne fortsat køber medicinen hos Novo Nordisk, vil firmaet flytte sin
forskning - specielt den, der foregår på de offentlige hospitaler (i
form af tilskud) til udlandet. Til DR-TVA siger adm. direktør Kjeld
Birch, Novo Nordisk Farmaka, at truslen ikke bliver til noget, "hvis vi
får vores retfærdige del af markedet". Det er meget vigtigt for en
medicinproducents omdømme, at den er stor på sit hjemmemarkede, mener
han. Han siger, at det nu må være på tide, at man stiller andre krav en
prisen.
Ferring's tilbud er ikke endelig godkendt, da den i øjeblikket er til vurdering på Rigshospitalet. Men analysefirmaer, der rådgiver Amgros, siger til DR at amterne kan tage truslen let. Der er så stor efterspørgsel internationalt efter hospitalsforskning fra medicinalfirmaer, at man også burde sende det i licitation. Både Ferring og Eli Lilly oplyser til Børsen, at de aldrig har fået mulighed for at få projekter på Rigshospitalet. Det har kun Novo Nordisk og Pharmacia & Upjohn.
Grænse for sprit-salg
Allerede fra 1. juli bliver det forbudt at sælge spiritus til unge under
15 år i butikker. Det siger sundhedsminister Birthe Weiss (S) i
dag i forbindelse med en konference om unges alkoholforbrug.
Inden for det sidste par år har Danmark fået en kedelig international
rekord i drikkeri blandt unge i 14 - 15 års alderen. Læge Pernille Due,
Panuminstituttet, siger til DR-TVA, at overforbrug af alkohol blandt
unge findes i alle samfundslag. Det er værst hos unge, som er meget
usikre, og som tilbringer meget tid sammen med kammerater.
DR kunne fortælle om et succesfuldt forsøg i Gladsaxe med at oplyse unge i 7. klasse om alkoholforbrug. Man har simpelthen fået elever fra 9. klasse til at fortælle om sine oplevelser med spiritus - både gode og dårlige. Den traditionelle orientering, som (voksne) lærere gav har tilsyneladende haft den modsatte effekt af det ønskede: Eleverne måtte prøve, om det virkelig var så slemt som lærerne påstod.
2. hoved fundet
For en uge siden forsvandt hovedet på Nykøbing Mors "havfrue",
bronzefiguren Østersspigen. Det var savet af med en nedstryger. I dag
blev hovedet fundet på en bænk, blot 100 meter fra politistationen i
Nykøbing Mors. Politiets undersøgelser fandt frem til et enkelt
fingeraftryk, som bliver sendt til Rigspolitiet. Det er - foreløbig -
det eneste spor i sagen.
NASA-ros til Danmark
Nasa's direktør, Daniel Golding, var i dag på besøg i Danmark, nærmere
bestemt på Dansk Rumforskningsinstitut. Ved et pressemøde fremhævede han
den danske, videnskabelige indsats i rumforskningen - især
Ørsted-satelitten, der skal op til august. Han sagde, at satelitten var
for ham et forbillede på, hvad Nasa fremover skulle levere. "Mere
videnskab for pengene", som præsiden Clinton havde pålagt ham. Derfor
havde han anbragt en model af Ørsted-satelitten i sit mødelokale.
Satelitten har kostet 130 mill. kr. at udvikle, og dens hovedformål er
at lave opmålinger af jordens magnetiske felter. Daniel Golding slog
fast, at "størrelsen af et land eller dets [rumforsknings-]budget er
ikke afgørende, men dets videnskabsmænds kvalitet og udholdenhed
["tenacity"]".
[Dansk Rumforskningsinstitut præsenterer sig selv på:
http://www.dsri.dk/dsri_dansk.shtml(Fås også på engelsk).]
M-1.division Roar - Kolding 23-28
TENNIS
Kenneth Carlsen tabte i Australien Open til Michael Chang med 6-3, 7-6
(7/2), 5-7, 6-3. Kampen varede 3 timer og 2 minutter. Michael Chang er
nr. 3 på verdensranglisten mens Kenneth Carlsen er nr. 91.
Vejret
Sne og slud i det meste af landet, men efterhånden opklarende.
Temperaturer omkring frysepunktet. [Her forsvandt sneen med det samme,
mens det andre steder blev liggende.]
Finansmarkederne
1USD 7,0150 DKK, 1GBP 11,4716 DKK, 1DEM 3,8092 DKK 100JPY 5,4207 DKK, 100ITL 0,3873 DKK, 1AUD (1) 4,5893 DKK 1FRF 1,1371 DKK, 1CHF 4,6667 DKK, 1CAD 4,8892 DKK 1IEP 9,6432 DKK, 1NLG 3,3806 DKK, 1XEU 7,5397 DKK 100ESP 4,495 DKK, 1NZD (1) 4,0816 DKK, 1SEK 0,8696 DKK 10BEF 1,8464 DKK, 1NOK 0,9252 DKK, 100ISK 9,56 DKK 100GRD 2,421 DKK, 1FIM 1,2615 DKK, 1ZAR (2) 1,3998 DKK 100PTE 3,726 DKK, 1SGD (2) 4,0058 DKK, 10THB (3) 1,373 DKK(1) AUD og NZD er fra fredag, ligesom (2) ZAR og SGD, som også er fiktiv notering, samt (3) THB, der er såkaldt indikativ salgskurs. (2) og (3) er fra Den Danske Bank.
1USD 7,0090 DKK, 1GBP 11,4751 DKK, 1DEM 3,8090 DKK 100JPY 5,4295 DKK, 100ITL 0,3878 DKK, 1AUD (1) 4,6643 DKK 1FRF 1,1375 DKK, 1CHF 4,6717 DKK, 1CAD 4,8663 DKK 1IEP 9,5869 DKK, 1NLG 3,3803 DKK, 1XEU 7,5382 DKK 100ESP 4,496 DKK, 1NZD (1) 4,1276 DKK, 1SEK 0,8662 DKK 10BEF 1,8466 DKK, 1NOK 0,9239 DKK, 100ISK 9,54 DKK 100GRD 2,420 DKK, 1FIM 1,2598 DKK, 1ZAR (2) 1,4092 DKK 100PTE 3,725 DKK, 1SGD (2) 4,0143 DKK, 10THB (3) 1,362 DKK(1) AUD og NZD er fra igår, ligesom (2) ZAR og SGD, som også er fiktiv notering, samt (3) THB, der er såkaldt indikativ salgskurs. (2) og (3) er fra Den Danske Bank.
Obligationsrenter: 6,43% +0,01 (6% - 2026), 5,39% uændr.(7% - 2007) Pr. 30/12: 6,44% 5,64% Aktieindex: 701,82 +4,64 KFX (mest omsatte aktier): 220,71 +1,55 Pr. 30/12: 675,98 210,55