Ballade i Taastrup
En almindelig trafikulykke på Taastrupgårdsvej i Taastrup var ved at
udvikle sig til gadekampe mellem politi og 20 - 25 unge med
indvandrebaggrund. En 60-årig mandlig fodgænger var blevet dødeligt
kvæstet ved en påkørsel. Mens en politipatrulje var ved at afhøre
bilisten, samledes de unge pludselig omkring patruljevognen. De begyndte
at rode i offerets tasker, der lå tilbage, kastede sten mod
patruljevognen og kom med vrede tilråb. Forstærkninger blev tilkaldt, så
ialt 14 mand kom til stede, men de afholdt sig bevidst fra at gå i
aktion. Det var politiets opfattelse, at de unge udelukkende ønskede en
konfrontation med politiet. Der var intet, der tydede på en sammenhæng
med den aktuelle ulykke.
Det samme er sket for et par år siden i det samme område, så de sociale myndigheder i Taastrup Kommune, vil ligesom dengang gøre en særlig indsats. Politiet har ikke foretaget sig noget overfor gruppen, eller de enkelte medlemmer - endnu.
Beredent politi vender tilbage
Polithestene vender nu for alvor tilbage til København efter 25 års
fravær. Sidste år lånte Københavns Politi 2 heste hos svensk politi, for
at prøve konceptet af. Det blev en ubetinget succes. Ifølge
politidirektør Hanne Bech Hansen virkede hestenes tilstedeværelse ikke
blot tryghedsskabene og beroligende, men de ridende betjente kunne også
udføre meget almindeligt politiarbejde - ikke mindst på grund af det
gode overblik fra en hesteryg. Man stoppede således narko-handel og
fangede lommetyve. Københavns Politi indkøber nu, sammen med
Rigspolitiet, 16 heste, der skal bo i den gamle politistald på
Christiansborg.
Forsvarer får påtale
Forsvareren i Plejebo-sagen, Thomas Rørdam, har ved Københavns Byret
fået en påtale for at drive "selvstændig efterforskning" i sagen. Han
har sendt to spørgsmål til stadslægen i København, hvis redegørelse er
politiets væsentligste bevis i sagen om en tidligere
plejehjemsassistents påståede mord på 22 ældre beboere. Det er politiet,
der har klaget over Thomas Rørdam. Selv om han havde sendt kopier af
spørgsmålene til politiet, mener anklagemyndigheden at det ene spørgsmål
gik langt ud over materialet. Det lagde op til vurderinger af
bevismaterialet, som kun retten kan tage stilling. Thomas Rørdam har
kæret påtalen til Østre Landsret.
Elmarkedet i opbrud
Miljøminister Svend Auken (S) frygter ikke, at udenlandske selskaber kan
overtage danske elforsyningsselskaber, og realisere de værdier, som
danske elforbrugere i tidens løb har opbygget. Danske Elværkers Forening
frygter, at den særlov, som Folketinget vedtog for at hindre Gentofte
Kommune i at realisere sin aktiemajoritet i Nesa ved at sælge til
udenlandske selskaber, ikke er tilstrækkelig. Man mener, at loven kun
kan bruges, når ejerne er en kommune, men det afviser Svend Auken.
Danske Elværkers Forening forsøger samtidig at hindre, at Dansk Supermarked, der ejer supermarkederne Bilka, Føtex og Netto, begynder at handle med el. Told- og Skatteregionen i Århus har nemlig før jul godkendt, at Dansk Supermarked begynder at opkræve elafgifter for sine forretninger (istedet for at lade det gå via de lokale elselskaber). Meningen er, at Dansk Supermarked på sigt vil købe el ind til forretningerne på en gang. Der er mange penge at spare, fordi forretningerne bruger for ialt 185 GWh om året - også nu og her i form af renteindtægter på afgifterne. Danske Elværkers Forening har klaget til skatteminister Carsten Koch (S) over tilladelsen.
Specialgruppe mod bagmænd
Der skal nu dannes en specialgruppe på Københavns Politigård. Gruppens
opgave er udelukkende at afsløre bagmænd for menneskesmuglerierne.
Pengene kommer fra en særbevilling, som Folketinget vedtog sidste
efterår til formålet. Gruppen skal samarbejde med den særlige
grænsepatrulje, med Udlændingestyrelsen og med politimyndigheder i andre
lande. Metoderne er bl.a. telefonaflytning, som der er givet særlig
dispensation til at benytte i denne type sager.
10 år til rocker
En 26-årig mand med tilknytning til Bandidos blev i dag i Østre Landsret
dømt 10 års fængsel for drabsforsøg. Han blev dømt for, at have affyret
pistolskud mod et prøvemedlem hos Hells Angels ved et vejkryds på
Frederiksberg. De to kom tilfældig til at holde ved siden af hinanden
for rødt, og da den 26-årige så prøvemedlemmet, steg han ud af bilen og
skød. Offeret slap med et strejfskud i hovedet.
Færre flygtninge
Mens diskussionen omkring dansk flygtningepolitik vokser, så falder
antallet af asylansøgere, nye flygtninge og familiesammenføringer, viser
Udlændingestyrelsens årsberetning. Antallet af asylansøgere faldt med
13%, antallet af flygtninge (asylbevillinger) faldt med 31% (til 5954)
fra 1996 til 1997. Antallet af familiesammenføringer var i 1996 8727,
men 7560 i 1997. Til sammenligning anfører Udlændingestyrelsen, at
antallet af asylansøgere i hele norden steg med 23%.
Damesingle - Camilla Martin - Huang Chia Chi, Taiwan 11-6, 11-1 Herresingle - Peter Gade - Rikard Magnusson, Sverige 15-6, 15-6 Yong Hock Kim, Malaysia - Poul Erik Høyer 15-12, 15-12 Mixeddouble - Marlene Thomsen/Jens Eriksen - Haruko Matsuda/Norio Imai, Japan 15-8, 15-11 Rikke Olsen/Michael Søgaard - Qin Yiyuan/Ge Cheng, Kina 15-11, 15-5 Damedouble - Marlene Thomsen/Rikke Olsen - Donna Kellog/Joanne Goode, England 15-3, 15-4 Herredouble - Jon Holst-Christensen/Michael Søgaard - Liu Yong/Zhang Wei, Kina 18-17, 15-6 Jesper Larsen/Jens Eriksen - Pär-Gunnar Jönsson/Peter Axelsson, Sverige 15-7, 15-4
K-Pokalfinale i KB-hallen: FIF-Frederikshavn 34-31 (20-16)Det var 11. gang i FIFs historie, at pokalen kom i hus. Pokalfighter blev Frederikshavns topscorer (12 mål) Lise-Lotte Lauridsen.
K-1. division: VRI - Randers HK 24-33
ISHOCKEY
Superisligaen - Esbjerg - Vojens 7-4 Herning - Frederikshavn 5-1 Rungsted - Rødovre 6-2Stillingen
Kampe V U T Målscore Point 1. Esbjerg 3 3 0 0 17-6 6 2. Herning 4 2 2 0 21-11 6 3. Rungsted 4 1 1 2 15-21 3 4. Frederikshavn 3 1 0 2 8-12 2 5. Rødovre 3 1 0 2 5-12 2 6. Vojens 3 0 1 2 8-12 1
K-100 meter fly - indledende: 11. Mette Jacobsen 1.00,88 minutter 12. Sophia Skou 1.01,39 B-finale : 1. Mette Jacobsen 1.00,71 4. Sophia Skou 1.01,43 M-400 meter fri - indledende: 12. Jacob Carstensen 3.55,38 minutter B-finale : 4. 3.55,86
Vejret
Solrig i de østlige egne, men efterhånden gråvejr og regn fra sydvest.
Temperaturer 4 - 8 grader.
Finansmarkederne
1USD 6,9395 DKK, 1GBP 11,3301 DKK, 1DEM 3,8087 DKK 100JPY 5,3079 DKK, 100ITL 0,3872 DKK, 1AUD (1) 4,5199 DKK 1FRF 1,1374 DKK, 1CHF 4,6854 DKK, 1CAD 4,8352 DKK 1IEP 9,5210 DKK, 1NLG 3,3803 DKK, 1XEU 7,5287 DKK 100ESP 4,494 DKK, 1NZD (1) 4,0160 DKK, 1SEK 0,8652 DKK 10BEF 1,8463 DKK, 1NOK 0,9219 DKK, 100ISK 9,50 DKK 100GRD 2,414 DKK, 1FIM 1,2580 DKK, 1ZAR (2) 1,4058 DKK 100PTE 3,725 DKK, 1SGD (2) 3,9945 DKK, 10THB (3) 1,377 DKK(1) AUD og NZD er fra igår, ligesom (2) ZAR og SGD, som også er fiktiv notering, samt (3) THB, der er såkaldt indikativ salgskurs. (2) og (3) er fra Den Danske Bank.
Obligationsrenter: 6,43% +0,02 (6% - 2026), 5,36% +0,02 (7% - 2007) Pr. 30/12: 6,44% 5,64% Aktieindex: 695,64 +17,43 KFX (mest omsatte aktier): 218,59 +3,95 Pr. 30/12: 675,98 210,55