Ole Løvig Simonsens pressemeddelelse om sagen, offentliggjort i går, er tilgængelig her:
http://www.bm.dk/p980112a.htm
[Medvirkende til den voldsomme efterspørgsel i år var, at der var åbnet for at andelsboligforeninger kunne søge støtte - tidligere var det kun private boligudlejere. Samtidig var der ikke længere noget krav om særlige mangler - alle kunne søge. De 400 mill. kr. er kun en lille del af støtten til byfornyelse på ialt 2 mia. kr. Den øvrige del af støtten fordeles på traditionel måde.]
Redegørelse om fødevarer
Fødevareminister Henrik Dam Kristensen fremlagde i dag regeringens
fødevarepolitiske redegørelse. Det er en oversigt over principperne for
regeringens syn på fødevareproduktion, samt en række hensigtserklæringer
om kommende regeringsintiativer. Grundlæggende ønsker regeringen at
sikre fødevarenes "sikkerhed, gennemskuelighed og troværdighed". Bl.a.
skal levnedsmiddelkontrollen styrkes ved, at den samles i 10 statsdrevne
centrer landet over - istedet som nu at være en kommunal opgave. Dertil
skal forekomsten af forskellige sygdomsfremkaldende bakterier, såsom
salmonella bekæmpes og brugen af pesticider begrænses.
Gennemskuelig og troværdighed skal sikres ved udvidet mærkning (via EU-direktiver), mere støtte til økologi, kvalitetsmærkning af fødevarer fødevarerne produceres, skal der tages hensyn til arbejdsmiløet, miljøet i det hele taget og - ikke mindst - dyrevelfærd. Endelig opfylder regeringen et ønske fra fødevareindustrien om at måtte få lov til at bruge sundheden i markedsføringen af nye produkter - de såkaldte funktionelle fødevarer ("Functional Food"). Det er forbudt i dag, selv når en hvis helsebringende effekt kan dokumenteres. Når
Redegørelsen er tilgængelig på:
http://www.fvm.dk/nyheder/red1301.html
Politisk blev redegørelsen meget positivt modtaget. Jens Viberg (V) mener, at oplægget er meget lig det oplæg, som Venstre og konservative kom med sidste efterår. Han ser dog helst, at levnedsmiddelkontrollen lægges ind under amterne og en del af arbejdet udliciteres til private laboratorier eller højere læreanstalter. Industrien var også positiv - bortset fra Danske Svineslagterier. Formanden, Jørn Lauersen-Vig, mener at der ikke er noget væsentligt forbrugerkrav om en ændring af forholdene for husdyrene, når kun 21% af forbrugerne vælger (dyrere) kød produceret under større hensyn til dyrene. Og ude omkring på eksportmarkederne er der ikke nogen efterspørgsel overhovedet endnu, siger han til DR. Forbrugerrådet er også skeptisk - men det skyldes at der er meget lidt konkret i oplægget.
"Østerspigen" tabte hovedet
Hærværk mod bronze-statuer i Danmark fortsætter. Natten til i dag gik
det
ud over "Østerspigen" i Nykøbing Mors, som fik hovedet savet af med en
nedstryger. Ingen har taget ansvar for hærværket. Selv om frømænd i dag
gennemsøgte to små søer i parken ved statuen fandt man ikke hovedet.
Skibskollision ved Anholt
To skibe - et norsk og et kypriotisk registreret - kollidered kort før
middag øst for Anholt. Ved kollisionen fik det norske skib, Altness, så
store skader, at det vendte rund og nu flyder med bunden i vejret.
Besætning på 17 mand blev reddet over i det kypriotiske skib, Shannon,
og kom her til aften til land i Grenå. Det kypriotiske skib fortsætter
for øjeblikket for egen kraft til Fredericia, hvor det skal repareres.
Dansk og svenske miljøskibe holder vagt ved det kæntrede skib, bl.a.
for at advare den øvrige søfart. Området øst for Anholt er meget
trafikeret og temmeligt smalt. Årsagen til kollisionen er ukendt, men
der var tæt tåge i området.
Tilbage i tinget
Kirsten Jacobsen, Fremskridtspartiet, vendte i dag tilbage til
Folketinget. Kirsten Jacobsen trådte i maj tilbage som gruppeformand for
Fremskridtspartiet, for at pleje sin mand, der var blevet alvorlig syg.
Han døde før jul. Kirsten Jacobsen blev i dag budt velkommen tilbage af
folketingsmedlemmer fra alle partier. Til DR-TVA sagde hun, at hun mente
at hårdt arbejde var en måde at bearbejde sorgen på. Hun regner ikke med
at mangle kræfter til de store opgaver: "Jeg tror, at kræfter er noget
man får", sagde hun.
Plastic-spand mistænkt
Sundhedsstyrelsen offentliggjorde i dag resultatet af embedslæge Henrik
Hamburgers undersøgelse af børneafdelingen på Ålborg Sygehus. I 1995
blev en 6-årig pige smittet med HIV på afdelingen, mens hun var til
behandling for kræft. Embedslægen mener, at den mest sansynlige årsag
til smitten er, at pigen på et tidspunkt har stukket hånd i en rød-gul
spand, der til forveksling ligner de spande, der opbevares Lego-klodser
i. Men spanden er opsat for at opsamle kanyler, brugt til HIV-patienter,
for at undgå at personalet går rundt med dem. Den eneste "fejl", der er
begået, er at ingen har tænkt på ligheden. Sundhedsstyrelsen udsender
advarsel om problemet til samtlig sygehuse i Danmark. Ellers vil
styrelsen ikke anbefale, at nogen gøres personlig ansvarlig i sagen.
Operation et frynsegode!
Operationer, betalt af arbejdsgiveren, er et frynsegode, og skal
beskattes på samme måde som andre frynsegoder. Det afgjorde højesteret i
en princip-sag i dag. Jenny Nielsen, der arbejdede som salgssekretær i
virksomheden Løgstør Rør, havde en medfødt hoftelidelse. Ventetiden til
en operation var 1 1/2 år, men virksomheden mente ikke at de kunne
undvære hende til en planlagt edb-omlægning. De betalte derfor for en
operation på et privathospital. Det kommer nu til at koste Jenny Nielsen
en efterskat på 55.000. Skatteminister Carsten Koch (S) er tilfreds med
afgørelsen. Det sikrer lighed i skattesystemet og i sundhedssystemet,
siger han til Ritzaus Bureau. Til DR-TVA siger han, at firmaet ikke -
som dets direktør hævder - har sparet samfundet for penge. Pengene til
operationen er trukket fra i skat på firmaets regnskab.
HÅNDBOLD
Lars Friis-Hansen, der i sidste uge blev afsat som træner for K-Viborg -
med udgangen af denne sæson til sommer - fortsætter sin trænergerning
hos K-Ikast på en to årig kontrakt. Rygterne om hans fremtid har svirret
i den forløbne uge efter at det kom frem, at Ulrik Wilbek skal træne
Viborg fra sommerferien, når hans kontrakt som dansk landstræner
udløber.
Superisligaen: Rungsted - Herning 6-6Stillingen:
Kampe V U T Målscore Point 1. Esbjerg 2 2 0 0 10-2 4 2. Herning 3 1 2 0 16-10 4 3. Frederikshavn 2 1 0 1 7-7 2 4. Rødovre 2 1 0 1 3-6 2 5. Vojens 2 0 1 1 4-5 1 6. Rungsted 3 0 1 2 9-19 1
SVØMNING
Også andendagen af VM i svømning i Perth, Astralien, gav gode danske
resultater.
Med en 16. plads i 200 meter crawl svømmede Mette Jacobsen sig i B-finalen, som hun trak sig fra, for at spare kræfter til senere:
K-200 meter crawl - indledende: 16. Mette Jacobsen, Danmark 1.47,41 26. Mia Muusfeldt, Danmark 2.06,01
M-4 gange 200 meter-hold i crawl kom i finalen med sjette bedste tid. Den placering holdt de også i finalen, med den flotte tilføjelse, at de slog en elleve år gammel dansk rekord med mere end ti sekunder!!! De fire rekord-drenge: Jeppe Bøje Nielsen, Jacob Carstensen, Jacob Rasmussen og Anders Jensen.
Vejret
Mest tåget, men solen tittede frem i de sydvestlige egne, med
temperaturer op til 7 grader. I tågen lå temperaturen på 4 - 5 grader.
Finansmarkederne
1USD 6,9240 DKK, 1GBP 11,3228 DKK, 1DEM 3,8080 DKK 100JPY 5,2514 DKK, 100ITL 0,3873 DKK, 1AUD (1) 4,4170 DKK 1FRF 1,1373 DKK, 1CHF 4,6907 DKK, 1CAD 4,8264 DKK 1IEP 9,4762 DKK, 1NLG 3,3794 DKK, 1XEU 7,5312 DKK 100ESP 4,493 DKK, 1NZD (1) 3,9370 DKK, 1SEK 0,8635 DKK 10BEF 1,8462 DKK, 1NOK 0,9224 DKK, 100ISK 9,53 DKK 100GRD 2,414 DKK, 1FIM 1,2580 DKK, 1ZAR (2) 1,3882 DKK 100PTE 3,725 DKK, 1SGD (2) 3,8351 DKK, 10THB (3) 1,247 DKK(1) AUD og NZD er fra igår, ligesom (2) ZAR og SGD, som også er fiktiv notering, samt (3) THB, der er såkaldt indikativ salgskurs. (2) og (3) er fra Den Danske Bank.
Obligationsrenter: 6,35% -0,03 (6% - 2026), 5,34% uændr.(7% - 2007) Pr. 30/12: 6,44% 5,64% Aktieindex: 667,08 -22,90 KFX (mest omsatte aktier): 208,53 -6,45 Pr. 30/12: 675,98 210,55Børsen steg i dag, selv om mange firmaer tale om uventede problemer med afsætningen i det fjerne østen.