Michael Forsmark, Inside-TV, der også optog billederne fra Langelinie, har ifølge egen opgivelser tjent 100.000 på, at hærværksmændene havde tillid til ham. Han forklarer det selv med, at han har siddet mange år i fængsel (for tyveri, hæleri og vold), og har et ry for ikke at røbe sin kilder. Han ved ikke, hvem der har lavet hærværket - men hvis han gjorde ville han ikke fortælle det til politiet. Chefkriminalinspektør Per Larsen, Københavns Politi, udtrykker i DR-TVA en hvis skuffelse over, at sager af denne art kører direkte mellem forbryderne og medierne, uden at politiet rigtigt får lov til at efterforske [på grund af mediernes tavshedspligt.]
[Michael Forsmark drømmer stadig om den helt store gevinst. Den er - ifølge TV2 Nyhederne - at fremmede fra de ydre rum lander, laders sig filme af ham, og forsvinder igen. Så vil han trække sig tilbage... :-)]
Tele-handel ulovlig?
Pensionsselskabet PKA har i dag anmeldt Ameritechs køb af TeleDanmark
aktier til Københavns Fondsbørs, som en overtrædelse af
aktieselskabsloven. PKA mener, at der var tale om en
majoritetsovertagelse, hvor mindretalsaktionærerne - herunder PKA - skal
have et salgstilbud på de samme vilkår som statens. PKA mener, at
mindretalsaktionærerne er blevet snydt for 25 mia. kr.
PKA var blandt de første, der protesterede over regeringens aftale med Ameritech. I den nuværende aktieselskabslov står der, at en majoritetsaktionær skal have mindst 50% af aktierne. Den tidligere lov sagde blot, at der skulle være en dominrende aktionær. Selv om Ameritech ikke får mere end 50% af aktierne, får den alligevel mulighed for en total dominans, takket være en aftale omkring den kommende generalforsamling den 19. januar.
Nye togspor - men hvor?
Banestyrelsen og trafikminister Bjørn Westh (S) fremlagde i dag 3 bud
på, hvordan kapaciteten af togsporene mellem København og Ringsted skal
øges. Det er i dag - efter åbningen af togtunnelen under Storebælt - en
flaskehals. Situationen ventes forværret, når Øresundsforbindelsen
åbner. Banestyrelsens forslag går ud på: 1) yderligere 2 spor langs den
nuværende strækning København - Roskilde - Ringsted. 2) To helt nye spor
sydover langs Køge Bugt Motorvejen og langs E66 til Ringsted. Den 3. er
en kombination - dobbelt spor København - Høje Taastrup, derefter et nyt
sporsæt sydover til Ringsted. Prisen for alle 3 løsninger er godt 6 mia.
og udvidelsen er tidligst klar i 2005.
Men hvis det står til alle de berørte kommuner, vil sporene aldrig blive lagt - ihvertfald ikke gennem lige netop deres kommune. Både Glostrup (løsning 1 og 3) og Vallensbæk (løsning 2) taler om at stå i spidsen for en kommunal protestorganisation. Begge henviser iøvrig til, at de i forvejen har rigelig trafik på de store motorveje, der gå igennem kommunerne. Vallensbæk klager desuden over, at kommunen vil blive yderligers splittet op. [Kommunen er kun 5 km bred og har en motorvej, en hovedvej og en S-togslinie på langs.] Kommunerne ser hellere, at de 6 mia. bliver brugt på at støjdæmpe de eksisterende togstrækninger inden for området.
Færre indenrigsfly
Åbningen af Storebæltsforbindelsen sidste år kunne tydeligt aflæses i
indenrigstrafikken, viser tal fra Statens Luftfartsvæsen. Alle de 3
store provinslufthavne - Århus, Billund og Odense viser et faldene
passagertal. Mest Odense, som i november kun havde halvt så mange
passagere som sidste år. På de lange strækninger - Ålborg og Bornholm -
er der imidlertid fremgang, så den samlede danske indenrigstrafik kun
faldt med 14%. Både Mærsk Air og SAS har taget konsekvensen, og sløjfet
daglige afgange.
Vandmiljøplan diskuteres
Partiern bag forliget om en ny vandmiljøplan - S, R, SF, CD, V og K,
mødtes i dag for at indlede forhandlingerne om planens detaljer. På
programmet i dag var et notat, der skulle vise effekten af de såkaldte
"bløde virkemidler" til at forhindre kvælstofudledning. Det drejer sig
om naturopretning og udlæggelse af vådenge. Selv om notatet var
fortroligt [!], så viser det angiveligt at disse virkemidler kun kan
sænke kvælstof-udledningen med 22.000 tons om året. Der mangler 13.000
tons for at nå målet - 35.000 tons. Både Venstre og konservative har på
forhånd bundet sig til, at der indføres en eller anden form for
gødningsafgift, hvis ikke de alternative metoder er nok.
"Barbara" i Berlin
Den dansk-færøeske storfilm "Barbara", der blev den mest sete film i
danske biografer sidste år, får nu chance for at vinde "Guldbjørnen" ved
filmfestivalen i Berlin. De tyske arrangører udpegede i går filmen til
at deltage i hovedkonkurrencen. Det er - foreløbig - den eneste
skandinaviske film (men udvælgelsen er ikke afsluttet endnu).
Skoletimer
[Angående mysteriet om de mange skoletimer, så har Jens Christian Høj,
(a.k.a. Le Jens), OECD i Paris, skrevet følgende til dansk-listen. Vi
citerer her to væsentlige afsnit:]
"Ugebrevet Mandag Morgen har ikke lavet nogen selvstændig analyse af det danske uddannelsessystem. Mandag Morgen har taget en af OECDs mange publicationer - Education at a Glance - og kigget på de data der fandtes der for Danmark. Der er intet nyt i Mandag Morgens artikel i forhold til OECD's 1997 Economic Survey of Denmark, hvor kapitel IV behandler hele det danske uddannelsessystem. Der er ingen præmier for at kunne gætte hvem en af forfatterne var ;-)
Mandag Morgen skriver i sit resume at danske elever undervises 500 timer mindre om året end hollandske elever. I hovedartiklen er det præciseret, at der er tale om den samlede forskel i antal undervisningstimer for 7 og 8 klasser, hvilket svarer til 250 timer om året! De tal der var referet til i de Danske Nyheder omhandlede med andre ord det samlede antal undervisningstimer over to aar. Det skulle løse mysteriet om de urealistisk mange undervisningstimer."
[Jo - og Tak! /Leif]
Vejret
Gråvejr, med udbredt regn fra sydvest. Før regnvejret 2 - 5 grader,
efter steg temperaturen til 5 - 8 grader
Finansmarkederne
1USD 6,9025 DKK, 1GBP 11,1965 DKK, 1DEM 3,8076 DKK 100JPY 5,2671 DKK, 100ITL 0,3874 DKK, 1AUD (1) 4,4374 DKK 1FRF 1,1374 DKK, 1CHF 4,6924 DKK, 1CAD 4,8364 DKK 1IEP 9,4813 DKK, 1NLG 3,3788 DKK, 1XEU 7,5203 DKK 100ESP 4,492 DKK, 1NZD (1) 3,9645 DKK, 1SEK 0,8641 DKK 10BEF 1,8459 DKK, 1NOK 0,9271 DKK, 100ISK 9,51 DKK 100GRD 2,410 DKK, 1FIM 1,2575 DKK, 1ZAR (2) 1,4110 DKK 100PTE 3,723 DKK, 1SGD (2) 3,8916 DKK, 10THB (3) 1,340 DKK(1) AUD og NZD er fra igår, ligesom (2) ZAR og SGD, som også er fiktiv notering, samt (3) THB, der er såkaldt indikativ salgskurs. (2) og (3) er fra Den Danske Bank.
Obligationsrenter: 6,38% -0,01 (6% - 2026), 5,42% -0,04 (7% - 2007) Pr. 30/12: 6,44% 5,64% Aktieindex: 699,72 -0,47 KFX (mest omsatte aktier): 217,23 -2,22 Pr. 30/12: 675,98 210,55