Dronningens NytårstaleTalens hovedtema var det, som andre kalder opgøret med "ånden fra 1864": Efter en indledning om tiden som begreb, og mulighede for at se de store, samfundsmæssige ændringer i ens eget familiealbum, fortsatte hun ind på netop Danmarks forhold til den store verden udenfor. Den væsentligste ændring for Danmark var, at landet var ved at komme ud af sin 100-årige "tradition" for at søge tilfulgt i sig selv. Danmark var blevet en aktiv medspiller internationalt og er ikke længere så ængstelig for verden omkring. "Vi er som stat, som nation begyndt at se os selv i et nyt lys, et klarere lys end det flakkende skær fra selvironiens skæve refleksspejl", sagde hun, og opfordrede alle til at interessere sig for, hvad der foregik i verden - fordelingen af verdens resourcer, beskyttelse af miljøet, CO2-udslip "og hullerne i ozonlaget". Det var ikke let - og hun advarede også mod "dommedagsprofetier" og panik - "Ulven kommer!".
"Har Danmark mange gange ført en lidt tilbagetrukken tilværelse, har det på den anden side aldrig skortet på enkeltpersoner, der var villige til at engagere sig og gøre en indsats. Urædde danskere har der altid været. Dem skal vi takke, og til dem går min nytårshilsen", fortsatte hun, og fremhævede de danskere, der arbejdet for OSCE, Nato eller FN i fredens og sikkerhedens tjeneste. Derefter sendte hun også en nytårshilsen til alle danskere, der havde bosat sig uden for Danmark.
Tilsidst var der den personlige del, med rejserne til Færøerne og Grønland, der for hende personligt desværre måtte afbrydes på grund af sygdom, men hun fulgte "stolt" med fra Danmark i, hvordan prins Henrik, prins Joachim og prinsesse Alexandra blev varmt modtaget i hendes sted. Hun sluttede af med at takke for den interesse, der var vist hende og prinsen i forbindelse med regeringsjubilæet, under hendes sygdom og hun viderebragte en dybtfølt tak fra dronning Ingrid, for den hengivenhed hun mødte under sin sygdom.
Den præcise adresse på hele dronningens tale er:
http://www.kongehuset.dk/kalender/presse/528.html
Statsministeren Nytårstale
Statsminister Poul Nyrup Rasmussen (S) holdt sin nytårstale i går,
Nytårsdag. Den er traditionelt længere en dronningens, og mere politisk.
Alligevel indledet statsministeren med samme tema som dronningen:
Danmarks voksende internationale betydning. Han brugte det som
udgangspunk til den første store begivenhed i 1998, som han så det:
Folkeafstemningen om Amsterdam-traktaten den 28. maj. Han sagde, at
læren fra de tidligere afstemninger var, at "vi danske er et
selvstændigt folk. Og vi ønsker at være os selv" men at "Danskerne vil
godt være en del af Europa - Europa må også godt være en del af Danmark
- men også kun en del". Det mente han, at regeringen havde fået ind i
Amsterdam-traktaten, både med de 4 danske forbehold og de øvrige danske
mærkesager. "Amsterdam-traktanten er ganske enkelt langt bedre end den
vi har", sagde han.
Dernæst kom han ind på flygtninge og indvandrer-problemet. Danmark har altid været parate til at hjælpe folk i nød - både ude i verden og herhjemme, indledte han, og det skulle vil blive ved med. Han ville ikke "give køb på den grundlæggende medmenneskelige holding til flygtninge", selv om "uhyggeligt mange" har krævet det i 1997. Han slog fast, at indvandrere og flygtninge yder meget til samfundet, at vi kun modtager en lille del af alle verdens flygtninge og at det ikke er de fremmedes skyld, hvis syge og gamle ikke får hjælp nok. På den anden side vil Danmark heller ikke tage mod fremmede, der kom blot fordi vi har "bedre økonomi og højere ydelser". Han kom så ind på regeringens planer om en strammere integrations-lov, og de positive konsekvenser heraf.
Det 3. tema var en forbedring af forholdene for børn og børnefamilier på arbejdsmarkedet. Han mente, at de fleste børnefamiliers liv var for stresset. I det han kaldte "næste store etape af samfundsudviklingen", håbede han på, at man kunne sætte børnefamilierne i centrum. Det betød, at det skulle være muligt for forældrene at få mere tid med børnene, og at især kvinder ikke skulle have forringet jobmuligheder på grund af omsorg. Han opfordrede virksomhederne og arbejdsmarkedets parter om "større lydhørhed" overfor familiens vilkår.
4. tema var en forbedring af landbrugets produktionsmetoder, på forurening af drikkevandet, farlige bakterier i fødevarer og dyrenes velfærd. Vandmiljøplanen, vedtaget før jul, var et skridt i den retning, men der kommer også en opstramning omkring dyrevelfærd og medicinforbrug i husdyrproduktionen.
Tilsidst talte Poul Nyrup Rasmussen om den gode, økonomiske udvikling, der havde været de sidste 5 år i Danmark - med faldene arbejdsløshed, der også så småt kommer dem over 50 tilgode. Han fandt det urimeligt, at man hele tiden alligevel blev mødt med krav om "voldsomme nedskæringer". Han så i udviklingen en bekræftelse af sin ide om, at man fik det bedste frem i folk igennem større tryghed og mindre usikkerhed. Han mindede dog om, at der stadig var meget, der kunne gøres for de udsatte, de syge, de arbejdsløse, de ældre og de handicappede. Det ville blive gjort, sagde han. Tilsidst sagde han blandt andet:
"At tage sig lidt af hinanden handler jo ikke om at tage initativet fra hinanden. Vi skal koncentrere os om netop dette: At skabe et fælleskab, hvor den personlige omsorg, medmenneskelighed, pligter og rettigheder forenes, uden at det personlige ansvar forsvinder. Vi skal med andre ord igen vise, at økonomisk konkurrence og medmenneskelighed er værdier, der kan forenes. Så kan Danmark blive et foregangsland. Så kan vi give Danmark en god start i det 21. århundrede".
[Det er ikke lykkedes at finde statsministerens tale on-line, bortset fra hos Jyllands-Posten, men det kræver et abonnement.]
Familiehensyn afvises
Det eneste "uventede" element i statsminister Poul Nyrup Rasmussens
nytårstale, var hans opfordring til arbejdsmarkedets parter om at sætte
børnefamilierne "i centrum". Det blev i dag blankt afvist af Dansk
Arbejdsgiverforening (DA). Til Jyllands-Posten sagde direktør Jørn
Neergaard Larsen, DA, at "Ansatte har pligt til at være i stand til at
udføre det arbejde, de på et tidspunkt har sagt ja til". Det er
vigtigere at holde folk på arbejde - i stedet for at "give dem mulighed
for at forsvinde i perioder". Hos fagbevægelsen var man lidt mere
positiv, ligesom venstrefløjen og børnefamilier, som DR-TVA havde talte
med. Man ville dog først se, hvilke initiativer regeringen vil spille ud
med.
Roligt nytår - men..?
Nytårsnat bliver generelt betegnet som roligt landet over. De
efterhånden traditionelle optøjer i København, begået af såkaldte
autonome grupper, fik begrænset virkning i år, bl.a. på grund af nogle
nye vogne, som politiet brugte istedet for politikæder med visir og
skjolde. I Odense eksploderede to kraftige, hjemmelavede rørbomber og
gave en del skader i butikscentre, men ingen kom noget til. Det gjorde
der desværre med fyrværkeri, og man kunne i år notere en stigning (fra
21 til 28) i antallet af øjenskader. Dog noterer overlæge John Thygesen,
Vejle Sygehus, i Jyllands-Posten, at der kun er 4 børn, blandt de
skadede. Han mener, at kampagnen for at bruge beskyttelsesbriller har
båret frugt. Langt de fleste, der kom til skade var berusede mænd, 30 -
35 år gamle.
Vejret
Nytårsvejret var - ligesom julevejret - mest gråvejr, med perioder med
regn og meget få, spredte opklaringer. Temperaturer omkring 5 graders
varme.
Finansmarkederne
1USD 6,8670 DKK, 1GBP 11,2557 DKK, 1DEM 3,8080 DKK 100JPY 5,2217 DKK, 100ITL 0,3874 DKK, 1AUD (1) 4,4648 DKK 1FRF 1,1381 DKK, 1CHF 4,6877 DKK, 1CAD 4,8132 DKK 1IEP 9,7580 DKK, 1NLG 3,3784 DKK, 1XEU 7,5235 DKK 100ESP 4,497 DKK, 1NZD (1) 3,9765 DKK, 1SEK 0,8633 DKK 10BEF 1,8460 DKK, 1NOK 0,9275 DKK, 100ISK 9,46 DKK 100GRD 2,413 DKK, 1FIM 1,2578 DKK, 1ZAR (2) 1,4047 DKK 100PTE 3,724 DKK, 1SGD (2) 4,0722 DKK, 10THB (3) 1,491 DKK(1) AUD og NZD er fra 30/12, ligesom (2) ZAR og SGD, som også er fiktiv notering, samt (3) THB, der er såkaldt indikativ salgskurs. (2) og (3) er fra Den Danske Bank.
Obligationsrenter: (Dagbladet Børsen har ingen lister i dag) Aktieindex: 675,98 +9,88 KFX (mest omsatte aktier): 210,55 +3,31 Pr.30/12/97 471,95 136,13(Aktieindex er taget fra Politiken d. 31/12)