Danmark vandt K-VM
Danmark slog Rusland overbevisende 32-22 lørdag og mødte Norge i går
søndag i finalen om VM. Da var de endnu mere overbevisende: Norge måtte
nøjes med 20 mål mod Danmarks 33. Se nærmere om det på vores DilleSport
specialside:
http://login.dknet.dk/~leander/sportspc/kvm97/Der er også en del om drabene på de to danske fans.
VM-hold modtages
Det dansk K-VM-landshold vente her til aften hjem til en kæmpemodtagelse
- både i Københavns Lufthavn og senere på Københavns Rådhus. Der havde
overborgmester Jens Kramer-Mikkelsen (S) inviteret til rådhuspandekager,
gaver og hyldesttaler. Flere tusinde [TV2 Lorry sagde 7.000] var mødt op
på Rådhuspladsen trods frostgrader for at hylde holdet, bl.a. på
Rådhusets balkon. I lufthavnen blev pigerne modtaget med champagne ved
gaten. Der var også tusindvis af danske fans mødt op i ankomsthallen og
udenfor. Turen til Rådhuset foregik i en HT-veteranbus.
Dødsbrand i København
Natten til i dag udbrød der brand i en stuelejlighed på Ingerslevsgade i
København. 2 mennesker, der boede i lejligheden indebrændte. Branden
bredte sig op igennem trappeskakten, og ind i en lejlighed på 4. sal.
Beboeren her omkom, da han enten faldt eller sprang. 18 beboere af de
ialt 28 beboere blev indlagt til observation, men kom ikke noget
alvorligt til. Medvirkende til ulykkens omfang var tilsyneladende, at
døren til lejligheden på 4. sal tilsyneladende var åben eller blevet
åbnet da ilden nåede trappeskakten. Der er ifølge politiet ikke tegn på,
at der var tale om en pyroman.
Dobbeltmorder myrdet
Politiet står endnu uden spor i en drabssag fra Århus. I går morges blev
en 52-årig mand fundet dræbt i Risskov. Han var dræbt med voldsomme
slag. Politiet mener ikke, at mordet har nogen sammenhæng med, at den
52-årige har afsonet en dom for et dobbeltdrab i Horsens. Han blev
løsladt i 1994, og har siden skulle møde på psykiatrisk hospital i
Risskov. Det var et af de sidste steder han blev set i live i går.
Dansker udleveres ikke
En dansk FN-observatør, Torben Lund, vil ikke blive udleveret til Irak,
slog både udviklingsminister Poul Nielson (S) og udenrigsminister Niels
Helveg Petersen fast i dag. Torben Lund påkørte i september en iransk
cyklist i en FN-bil. Cyklisten blev dræbt, og FN betalte bod til de
efterladte efter iransk tradition. Alligevel ville de iranske
myndigheder ikke tillade, at danskeren rejste ud. Derfor tog han for to
uger siden sagen i egen hånd, og flygtede med lastbil via grænsen til
Tyrkiet til Danmark. Poul Nielson sagde efter en redegørelse i
Folketingets udenrigsudvalg, at man ikke udlevere danske statsborgere
til lande, hvor man ikke har en udleveringsaftale. Og en sådan har Irak
ikke. Der er p.t. 25 danske observatører og politifolk i Irak.
Fondsråd: revider børslov!
Fondsrådet har bedt regering og Folketing ændre børsloven, således at
mindretalsaktionærer får samme rettigheder til at være omfattet af
købstilbud til hovedaktionæren, som de havde i den forrige udgave af
loven. I den nuværende lov skal hovedaktionæren have mindst 50% af
aktierne, mens han i den forrige version blot skulle have en dominerende
indflydelse. Fondsrådets formand, tidl. nationalbankdirektør Erik
Hoffmeyer siger til DR-TVA, at man iøvrig ikke ønsker at blande sig i den
aktuelle strid om Ameritechs overtagelse af statens aktier i
TeleDanmark. Det var den sag, der afslørede at børslovsforslaget
var blevet ændret på dette væsentlige punkt. Mindretalsaktionærerne i
TeleDanmark mener, at det er blevet snydt for en overkurs på 20 - 25%.
Heldig EU-weekend
De danske-svenske krav om ligelig adgang til at søge optagelse i EU blev
imødegået under EU-topmødet, der blev afholdt i weekenden. Det var der
almindelige anerkendelse for hos de partier, der støtter den ny
EU-traktat. Venstres formand, Uffe Ellemann-Jensen sagde til TV2
Nyhederne, at det ikke blot var det "bedst mulige resultat" - Det var
"det bedst tænkelige resultat". SFs Holger K. Nielsen, der er modstander
af traktaten, var ikke imponeret. Han sagde, at der stadig står i
Amsterdam-traktaten, at kun 5 lande kan blive optaget i EU.
Statsminister Poul Nyrup Rasmussen (S) rådede i DR-TVA: "Sæt dig ned, Holger K. Nielsen, tag en kop øl og læs teksten". Dertil replicerede Keld Albrechtsen, Enhedslisten, at der vist skulle mange juleøl til, før man ikke kunne se, at topmødeteksten stadig ville dele Europa i en rig og en fattig del.
Butikstyverier stiger
Antallet af butikstyverier stiger, og har et omfang, svarende til et tab
på ca. 2 mia. kr. Det viser en intern undersøgelse, som Dansk Handel og
Service har udført blandt sine medlemmer. 300 butikker er blevet spurgt
Undersøgelsens resultat er i modstrid med politiets officielle
statistikker, der viser en nedgang. Men det forklarer underdirektør
Henrik Bach Mortensen, Dansk Handel og Service, siger til TV2 Nyhederne,
at butikspersonalet ikke mener, at det er besværet værd, når politiet
åbenbart ikke gør noget ved butikstyverier. Han kunne tænke sig mere
politi på gaden, som en løsning på problemet.
HÅNDBOLD VM
Som ovenfor nævnt vandt Danmark VM-guld i Tyskland i går (se de
almindelige nyheder ovenfor.)
I formiddags meddelte landstræner Ulrik Wilbek først holdet og senere Dansk Håndbold Forbund, at han ønsker at standse som landstræner 30. juni 1998. Beslutningen blev taget for flere måneder siden - altså både før VM-turneringen og kommunalvalget. Ulrik Wilbek er siden blevet konstitueret som socialudvalgsformand i Viborg kommune fra og med 1. januar. Han har endnu ikke besluttet hvad han vil lave ellers, men han kan ikke leve af formandsposten, siger han idag.
Håndbold-VM er dækket på siderne:
http://www.login.dknet.dk/~leander/sportspc/kvm97/
[Øvrige håndboldresultater - og ishockey - fra weekenden kommer imorgen.]
Vejret
Gråvejr med enkelte solstrejf i weekenden - gråvejr i dag mandag.
Temperaturer omkring frysepunktet.
Finansmarkederne
1USD 6,7695 DKK, 1GBP 11,0864 DKK, 1DEM 3,8097 DKK 100JPY 5,1510 DKK, 100ITL 0,3887 DKK, 1AUD (1) 4,4630 DKK 1FRF 1,1373 DKK, 1CHF 4,7085 DKK, 1CAD 4,7649 DKK 1IEP 9,8835 DKK, 1NLG 3,3807 DKK, 1XEU 7,5229 DKK 100ESP 4,504 DKK, 1NZD (1) 4,0066 DKK, 1SEK 0,8690 DKK 10BEF 1,8463 DKK, 1NOK 0,9291 DKK, 100ISK 9,42 DKK 100GRD 2,419 DKK, 1FIM 1,2625 DKK, 1ZAR (2) 1,3760 DKK 100PTE 3,725 DKK, 1SGD (2) 4,0748 DKK, 10THB (3) 1,510 DKK(1) AUD og NZD er fra fredag, ligesom (2) ZAR og SGD, som også er fiktiv notering, samt (3) THB, der er såkaldt indikativ salgskurs. (2) og (3) er fra Den Danske Bank.
Obligationsrenter: 6,58% -0,09 (6% - 2026), 5,69% -0,07 (7% - 2007) Pr. 30/12: 7,70% Aktieindex: 653,75 +1,98 KFX (mest omsatte aktier): 202,22 +1,73 Pr. 30/12: 471,95 136,13