Derfor denne navlebeskuen.
Knæfald!
[Leif's historie: OBS kan være barsk læsning for sarte sjæle.]
Jeg kan ikke huske præcis hvad der skete på de få meter fra S-toget til rulletrappen på Høje Taastrup Station. Men mens jeg lå og ventede på skadestue, røngten og operation, har jeg rekonstrueret følgende "eneulykke". Vi var en lille gruppe på vej mod trappen. Foran mig gik en pige, der pludselig gik lidt langsommere end jeg havde ventet. For ikke at ramle ind i hende tog jeg et halv skridt med højre fod. Desværre var snørrebåndet på venstre sko gået op, og lå nu formentlig under højre sko. Jeg kan ikke løfte venstre fod, men er alligevel på vej forover - og falder. Jeg er åbenbart så chokeret, at jeg ikke bruger hænderne til at tage fra med, men bruger det næstbedst (i.e. værste!) - Højre knæ og venstre albue. Resultatet var, at højre knæskald er gået i flere store og en del små stykker. Jeg blev indlagt direkte fra skadestuen på Københavns Amts Sygehus Glosstrup (af Claus og Bo), og opereret onsdag aften.
Det lykkedes dem at binde de store stykker sammen med ståltråd, mens de små stykkers skæbne afgøres ambulatorisk den 23. december. Det sagde de - men der blev også brugt boremaskine og mejsel, for det kunne jeg høre. Men en perfekt, lokal rygmarvsbedøvelse gjorde, at jeg var ligeglad. Senere lå jeg et par timer på den såkaldte opvågningsafdeling, hvor jeg blev splejset til en computer. Der lå jeg og prøvede at kontrollere mit hjerteslag (det lykkedes ikke) og kiggede på en rød fingertut. Hver gang jeg var ved at døse hen bippede computeren. Da det var skete et par gange spurgte jeg, hvad det betød? Der kom for lidt ild til kroppen sagde den søde sygeplejerske, og stak et lille rør med frisk luft op i næsen. [Det var ilt!]
Det skete onsdag nat. Fredag eftermiddag blev jeg udskrevet, og transporteret hjem - udstyret med og instrueret i - 2 krykker og en romskinne (vist også kendt under navnet Don Joy) på låneseddel. Jeg må støtte på benet, men ikke bøje det. Nu mandag aften er jeg holdt op med at tage piller, og kan begynde at mærke benet. Men det vil ikke være nedad ret lang tid ad gangen.
Efter sådan en tur er man taknemmelig. Ikke blot for det professionelle sygehusapparat vi - trods nedskæringer - stadig har i Danmark, men også for de mange mennesker, der tilbød hjælp mens jeg lå på perronen og blev klar over, at den var HELT gal. Ikke mindst en stor tak til Allan [Navn og adresse er redationen bekendt!] nærmest bar mig op til DSB Cafeteria og fik ringet efter Falck. Der var omkring frysepunktet nede ved toget. Også en stor tak til alle de professionelle fra Falck og KAS Glostrup, som havde overskud til ironi og humor på trods af stor travlhed. Naturligvis en særlig stor tak til personalet på Kirugisk afdeling 33. Det var synd jeg ikke kunne nå at lære jeres navne - men desværre var jeg lidt omtåget.
/Leif
Vi vil begge tilsidst takke læserne tusinde gange for de opmuntrende ord og lykønskninger, vi har fået. Det er noget der styrker, når hvor vor daglig nøvendigvis må lægges drastisk om - ihvertfald de næste uger.
Tusind Tak! /Bodil og Leif
[Tekniske svigt]
Samtidig med Leif's uheld viste det sig, at ingen af systemerne her er
beklageligvis kan køre ret længe uden ham. Det er, når han selv skal
sige det, en forbandet (undskyld udtrykket) designfejl. Designet er også
hans. Værst var det, at vores link er gået ned, og ikke vil komme op
igen. Det betyder først og fremmest forsinkelser på DilleSports dækning
via e-post. Det kan vi ikke klare på vores manuelle backup, fordi det
kun er Leif der kan styre den. Selve dækningen af K-VM 97 er også blevet
spoleret, først og fremmest fordi Bodil insisterer på at prioritere Leif
højere - hvilket han protesterer højlydt mod. Men vi holder mulighederne
åbne - men nu er det ligesom op til Kvindelandsholdet selv. De har jo
problemer af en lidt anden kaliber....
Storebæltsbroen åbner 14. juni
I dag svejsede man det sidste brofag sammen, og man kan nu - med
forsigtighed og særlig tilladelse - køre i bil fra Fyn til Sjælland.
Samtidig holdt bestyrelsen for A/S Storebæltsforbindelsen møde, og
godkendte den sidste entreprenør kontrakt - med et italiensk firma.
Firmaet har lovet at være færdig i god til til åbningen, som bestyrelsen
også satte dato på. Det bliver altså søndag den 14. juni 1998.
Gruppe A Gruppe B Brasilien Italien Skotland Chile Marokko Cameroun Norge Østrig Gruppe C I rækkefølge skal Danmark møde: Saudi Arabien 12.06.98 kl. 17.30 i Lens Frankrig Sydafrika 18.06.98 kl. 17.30 i Toulouse Sydafrika Frankrig 24.06.98 kl. 16.00 i Lyon Saudi Arabien Danmark Fodboldentusiaster vil sikkert bemærke, at Danmark ikke er i gruppe med sin onde ånd - Spanien, så mon ikke man til en afveksling kan komme ud over den indledende runde (åh jo, det gik jo meget godt i 1992 - men det var også "kun" EM!) Anfører Michael Laudrup var godt tilfreds med lodtrækningen, og det samme var landstræner Bo Johansson. Gruppe D Gruppe E Spanien Holland Nigeria Belgien Paraguay SydKorea Bulgarien Mexico Gruppe F Gruppe G Tyskland Rumænien USA Columbia Jugoslavien England Iran Tunesien Gruppe H Argentina Japan Jamaica Kroatien
Vejret
Mest gråvejr, med temperaturer 4 - 7 graders varme.
Finansmarkederne
Vi orker ikke at opdatere finansnyhederne i dag. Imorgen....