Tirsdag, 25. November 1997 23:40 (DNT)


Det går godt men..

Det går godt med dansk økonomi. Det fremgår af finansministeriets halvårlige finansredegørelse, der blev offentliggjort i dag. For første gang i 35 år har man faldende ledighed, lave renter, lav inflation og overskud på både handelsbalance og det offentlige regnskab. Redegørelsen noterer også, at der er stor lighed i den disponible indkomst i Danmark, uanset forskellen i lønniveau. Der har været en konstant fremgang i disponibel indtægt - her har pensionisterne fået mest. Deres disponible indkomst er steget 33% over de sidste 15 år - mest på grund af private pensionsopsparinger.

En meget høj del af befolkningen er i arbejde - 73% af alle danskere i alderen 15-66 år. Det er på højde med USA og Japan og langt højere en EU-landene (ca. 60%). Derimod siger redegørelsen, at danskerne arbejder for lidt! Det udtrykkes i, at de går for tidlig på pension i forhold til sammenlignelige lande. Danskernes effektive arbejdsliv er igennemsnit på 37 år - det bør øges til 40 år mener rapporten.

Hele finansredegørelsen er offentliggjort på Finansministeriets hjemmesider:

http://www.fsk.dk/locations/fm/FR97/index.htm
[Det er forsiden - tryk "forord" nederst for at fortsætte i rapporten. Der mangler - desværre - en mulighed for at hente rapporten i et hug, og læse den lokalt. Men ellers er det godt, at man efterhånden begynder at offentliggøre den type rapporter samme dag, som den officielle frigivelse.]



Behov for opsparing

På baggrund af finansredegørelsen siger finansminister Mogens Lykketoft (S) at der må gøres noget for stimulere den private opsparing. Han tænker på noget i retning af en lavere indkomstskat, således at arbejds- og renteindtægger beskattes mindre, og rentefradragets virkning falder. Af hensyn til den samlede finanspolitiske situation kan det være nødvendigt at finansiere flere ting via arbejdsmarkedbidraget - "det nogen kalder bruttoskatten", som Mogens Lykketoft udtrykker det i dag - eventuelt forhøje den. Der er i den nuværende finanspolitiske situatin ikke plads til en større skattelettelse, mener finansministeren.



V: Regeringens skønmaleri

Finansordfører Thor Petersen (V) skriver i en pressemeddelelse, at regeringens finansredegørelse er rent skønmaleri, der dækker over at 1,1 mill. arbejdsduelige mennesker er på overførselsindkomst. Han siger, at finansredegørelsen netop beviser, at de ledige blot er ført over til andre kasser - det ændrer intet. Tværtimod forringes danske virksomheders konkurrenceevne og den offentlige beskæftigelse vokser eksplosivt, skriver han. Han mener også, at regeringens skøn om fremtiden er altfor optmistisk.



Rent vand på vej?

Regeringen forhandlede i dag med Venstre og konservative omkring en ny plan til forbedring af vandkvaliteten. Regeringen præsenterede sine ideer, der primært går ud på at hæve afgifterne på kvælstof og pesticider - de væsentligste kilder til forurening af dansk drikkevand, samt åer, søer og fjorde. Venstre og konservative mener ikke yderligere byrder på landbruget er vejen frem - men er dog parat til at støtte afgifter på "overforbrug". Forhandlingerne fortsætter på torsdag, mens Venstre og konservative får nogle tal om nyttevirkningen af skovrejsninger og naturgenopretninger, som de i dag spurgte efter hos regeringen. SF og Enhedslisten kan godt støtte en afgiftsløsning.



Sækvalitet falder

En ny stor undersøgelse fra California Department of Health Services viser, at mænds sædkvalitet falder hurtigt, skriver Politiken. Undersøgelsen bekræfter, hvad danske undersøgelser har vidst længe - at et eller andet bevirker dårligere og dårligere sæd fra mænd i den vestlige verden. Det var professor Niels Erik Skaggebæk, Rigshospitalet, der i 1992 første gang påviste, at mænds sædkvalitet er halveret i perioden 1940 til 1990. Ifølge Niels Skakkebæk er det for tidligt at sige noget om årsagen, og om der er sammenhæng med det stigende antal tilfælde af testikelkræft i samme periode.



Ro i Bjerringbro

Forhandlingerne om borgmester og udvalgsposter i Bjerringbro kommune faldt i dag på plads, med et bredt forlig mellem Venstre og socialdemokraterne. Sidstnævnte får viceborgmesterposten og en række, vigtige udvalgsposter. Anledningen til de ekstraordinære forhandlinger - venstremanden Aage Koch-Jensen - var ikke med i forhandlingerne. Det var hans forestående eksklusion af Venstre, der truede det ellers sikre borgerlige flertal i Bjerringbro.



Fri process for Thuleboere

Procesbevillingsnævnet har bevilget fri proces til 84 beboerer fra Thuleområdet, til en erstatningssag mod staten ved Vestre Landsret. De ønsker hver 1/4 mill. kr. i erstatning for tabte jagtudbytte siden 1953, hvor de blev forment adgang til det område, der nu udgøres af Thule-basen i Nordgrønland. Sagsøgernes advokat, Christian Harlang, mener, at der nu i offentligheden er en større forståelse for, at beboerne i Thuleområdet blev urimeligt behandlet, da de blev tvangsforflyttet i sin tid. Hovedformålet med retsagen er at få anderkendt fangernes historiske ret til jagten i området.



Klima-tema

I næste uge samles alverdens lande til FNs klimakonference i Kyoto i Japan. DR kører i den anledning en række programmer med konferencen og de klimatiske problemer som tema. Som suplement har man samlet en række dokumenter og lagt dem ud på nettet. Der er bl.a. genudgivet en række avisartikler om klimaproblemer, og en række indlæg fra en konference, som Dansk Industri gennemførte i foråret.
http://www.dr.dk/klima/



Forhandlingssammenbrud i DR

Forhandlingerne mellem DR og journalistgruppen i DR er brudt sammen. Det eneste håb om at undgå en "sort skærm" fra 1. december er forhandlinger hos forligsinstitutionen i den kommende weekend. Det er ifølge TV2 Nyhederne lønspørgsmål, der skiller parterne.


DilleSport


ISHOCKEY

Eliteserien        Gentofte - Rødovre      5-6
                   Ålborg - Esbjerg        0-10
                   Rungsted - Hvidovre     4-7
                   Frederikshavn - Herning 4-2
Stillingen i eliteserien:
                Kampe   V   U   T   Målscore  P
 1. Rungsted      20   12   5   3  107-72    29
 2. Frederikshavn 20   12   3   5   77-65    27
 3. Vojens        20    9   5   6   74-55    23
 4. Rødovre       20   11   1   8   77-77    23
 5. Herning       20    9   3   8   87-62    21
 6. Esbjerg       20    8   5   7   85-67    21
 7. Gentofte      20    8   4   8   85-90    20
 8. Hvidovre      20    7   2  11   78-82    16
 9. Odense        20    6   4  10   74-100   16
10. Aalborg IK    20    1   2  17   26-100    4



Vejret

Mest overskyet med lidt sol i de nordlige egne. Temperaturer 0 - 4 graders varme.



Finansmarkederne

Nationalbankens middelkurser fra idag

1USD       6,6365 DKK,   1GBP     11,1878 DKK,   1DEM      3,8066 DKK
100JPY     5,2272 DKK,   100ITL    0,3882 DKK,   1AUD (1)  4,5777 DKK
1FRF       1,1370 DKK,   1CHF      4,7097 DKK,   1CAD      4,6641 DKK
1IEP       9,9282 DKK,   1NLG      3,3775 DKK,   1XEU      7,5444 DKK
100ESP     4,505  DKK,   1NZD (1)  4,1165 DKK,   1SEK      0,8721 DKK
10BEF      1,8456 DKK,   1NOK      0,9359 DKK,   100ISK    9,34   DKK  
100GRD     2,429  DKK,   1FIM      1,2607 DKK,   1ZAR (2)  1,3641 DKK
100PTE     3,726  DKK,   1SGD (2)  4,1394 DKK,   10THB (3) 1,713  DKK
(1) AUD og NZD er fra igår, ligesom (2) ZAR og SGD, som også er fiktiv notering, samt (3) THB, der er såkaldt indikativ salgskurs. (2) og (3) er fra Den Danske Bank.

Børsens nøgletal fra igår

Obligationsrenter: 6,83% -0,02 (6% - 2026),   5,963% -0,027 (7% - 2007)
Pr. 30/12:         7,70%
Aktieindex: 626,10 -6,25   KFX (mest omsatte aktier): 190,52 -1,11
Pr. 30/12:  471,95                                    136,13
Dagens fald på den danske børs var meget begrænset. Faldet på den danske børs over de sidste to dage betegnes som det laveste i Europa, selv om især den danske svineeksport er truet af krisen efter det japanske børsmægler-krak.