KV97: Flere indvandrere
De indvandrere, der var opstillet til Amts- og kommunevalget i tirsdags
fik et godt valg - ikke mindst i København. Her er der nu valgt 6 med
indvandrerbaggrund - nøjagtigt det samme antal pladser, som Dansk
Folkeparti fik. Mest markant var SFs Wallait Kahn. Han stod som nr. 12
på SFs liste, men fik personlige stemmer nok til en 2. plads i SF og til
en 7. plads blandt samtlige valgte. Her er de øvrige: Naser Khader (R),
(CD), Elubna Elahi, Hamid El Mousti og Taner Yilmaz (S). Ingen af de
egentlig fremmedfjendtlige lister (f.eks. "Fælleslisten mod
Indvandring") fik repræsentation - hverken i København eller i det
øvrige land. I en kommentar til TV2 Lorry siger Elubna Elahi, at de
mange personlige stemmer, som de 6 har fået, kommer fra Københavnere,
der ønsker mere integration af indvandrere.
KV97: Dyre hospitalsløfter
Lederen af Dansk Folkeparti i København, Peter Skaarup, vakler ikke,
selv om partiets håndfaste udmelding i går, sammen med de konservative,
SF, Enhedslisten, Solidarisk Alternativ og Fælles Kurs, om bevarelse af
Kommunehospitalet kan betyde million-udgifter og skatteforhøjelser. Selv
om ovennævnte udgør et flertal i Københavns Kommune, har kommunen kun 7
ud af 15 pladser i HS-bestyrelse. Og i dag meldte det konservative
flertal på Frederiksberg klart fra. Jørgen Bjørnvad (K) sagde til TV2
Lorry, at der var planer i Københavns kommune om istedet at lukke
Frederiksberg Hospital - hvilket var utænkeligt. Frederiksbergs
borgmester, Jørgen Winther, foreslog istedet, at HS solgte
Kommunehospitalet til Københavns Kommune. Så kunne de drive det videre
uden om HS. [HS er Hovedstadens Sygehusfællesskab, en sammenslutning af
hospitalerne i Frederiksberg, København og Rigshospitalet. I går fik vi
inkluderet Københavns Amt - men de er ikke med.]
Konkurrence til DSB?
Regeringen er blevet enige med CD, Venstre og konservative om en ny
jernbanelove, der skal åbne op for konkurrence på passagertrafik med
DSB. Målet er, at 15% af trafikken i 2003 er på andre hænder. Det er
usikkert, om der er nogen der er parat til at investere i de nødvendige
togvogne, så loven forudsætter, at DSB skal leje vogne ud til de
private. Der bliver ingen priskontrol, men konkurrenten og DSB skal
lave et fælles billetbestillingssystem, så billetter kan købes på alle
stationer. Også godstrafikken gives fri - det sker allerede om 2 år. DSB
Gods har kørt med stort underskud - og lovforslaget indebærer, at
konkurrerende godstrafikselskaber også får del i det statslige tilskud.
Det var 350 mill. kr. sidste år.
Dansk Landbrug: "ufint" udspil!
Dansk Landbrug er bange for, at de kommende forhandlinger med regeringen
omrking spørgsmålet om dyrevelfærd vil føre til "forkerte resultater".
Det siger næstformand Peter Skaaning til DR. Det skyldes, at man
"fornemmer", at regeringen i virkeligehden er ude på at føre valgkamp på
et erhverv - landbrugets - bekostning. Landbruget vil kun være med, hvis
hovedformålet med at lave nye dyre-etiske regler er at bevare et
bæredygtig landbrug, men man kan have sine tvivl om det er regeringens
mening, siger han. Det er især faldet landbrugets organisationer for
brystet, at regeringen har meldt ud om forhandlingerne inden landbruget
var blevet orienteret. [Udmeldingen kom i Folketingets
forespørgselsdebat i går onsdag.]
Dansk-tysk færgedrift
Trafikminister Bjørn Westh (S) sagde i dag, at der er indgået en aftale
mellem ScandLindes - det tidligere DSB rederi - og de tyske statsbaners
færgerederi om fælles drift af færgeruter i Østersøen. Det er især ruter
til de baltiske lande og Polen, hovr man ifølge Bjørn Westh venter en
kraftig udvikling når disse lande får en tættere og tættere tilknytning
til EU. Aftalerne er strikkes således sammen, at de svenske ScandLines
kan gå ind, når de ønsker det. De vil ikke være med lige nu, men et
SAS-til-søs er den overordnede strategi i samarbejdet, sagde Bjørn Westh
til DR.
Uddannelse forbedres?
I dag kom regeringens rapport om uddannelsessystemet. Det en del af
regeringens udspil, "Danmark som foregangsland", og den har undertitlen
"Uddannelse, omkostninger og resultater". Det er ifølge DR mere en
konstatering end det er mål - men 4 overordnede mål defineres: (1) Danmark
skal være mellem 4. - 10. bedste i verden mht. kvalitet i uddannelsen
(Folkeskolen får i rapporten betegnelsen "middel"), (2) Flere skal have
en erhvervskompetancegivende uddannelse, (3) 90 - 95% skal mindst have en af
ungdomsudannelserne, mens (4) mindst 50% af en årgang skal have fuldført en
videregående uddannelse. Man vil også arbejde for, at danske unge bliver
færdige hurtigere. Danske kandidater er blandt de ældste i Europa.
"Attentat" mod USA-ambassade
I går aftes blev der kastet molotovcocktails mod den amerikanske
ambassade i København. Bomberne forårsagede ringe skade, og ingen
mennesker kom noget til. Men der blev slået terroristalarm, og store
politistyrker kom til og finkæmmede området. Det lykkedes dem også at
finde og anholde gerningsmændene, der i aftes blev betegnet som
"autonome". Imidlertid afslørede afhøringerne af 3 unge lærlinge, at der
ikke lå noget politisk bag. De ville hævne sig på vagterne, der havde
bortvist dem, fordi de havde tisset op af ambassaden i fuldskab. To af
dem - hver 21 år gamle - blev varetægtsfængslet for 27 dage - den 3.
havde ikke været tilstede ved attentattet. Fængslingen blev kæret til
landsretten - De 2 skulle have været til svendeprøve på mandag.
Eliteserien Gentofte - Rungsted 7-5 (tirsdag) Esbjerg - Odense 6-6 Hvidovre - Rødovre 2-4 Vojens - Frederikshavn 4-1 Aalborg IK - Herning 1-6Stillingen i Eliteserien
Kampe V U T Målscore P 1. Rungsted 18 12 4 2 101-63 28 2. Frederikshavn 18 10 3 5 70-56 23 3. Herning 18 9 2 7 83-56 20 4. Gentofte 18 8 4 6 77-78 20 5. Vojens 18 7 5 6 66-51 19 6. Esbjerg 18 7 5 6 74-63 19 7. Rødovre 18 9 1 8 62-71 19 8. Hvidovre 18 6 2 10 70-75 14 9. Odense 18 5 4 9 65-93 14 10. Aalborg IK 18 1 2 15 25-81 4
Vejret
Gråvejr med lidt regn, efterfulgt af opklaring. Temperatur 3 - 5 graders
varme.
Finansmarkederne
1USD 6,5820 DKK, 1GBP 11,1558 DKK, 1DEM 3,8068 DKK 100JPY 5,1925 DKK, 100ITL 0,3883 DKK, 1AUD (1) 4,5570 DKK 1FRF 1,1370 DKK, 1CHF 4,6927 DKK, 1CAD 4,6444 DKK 1IEP 9,9230 DKK, 1NLG 3,3782 DKK, 1XEU 7,5423 DKK 100ESP 4,508 DKK, 1NZD (1) 4,1888 DKK, 1SEK 0,8734 DKK 10BEF 1,8457 DKK, 1NOK 0,9358 DKK, 100ISK 9,30 DKK 100GRD 2,426 DKK, 1FIM 1,2612 DKK, 1ZAR (2) 1,3554 DKK 100PTE 3,729 DKK, 1SGD (2) 4,1226 DKK, 10THB (3) 1,670 DKK(1) AUD og NZD er fra igår, ligesom (2) ZAR og SGD, som også er fiktiv notering, samt (3) THB, der er såkaldt indikativ salgskurs. (2) og (3) er fra Den Danske Bank.
Obligationsrenter: 6,89% -0,03 (6% - 2026), 6,00% -0,07 (7% - 2007) Pr. 30/12: 7,70% Aktieindex: 620,88 +3,81 KFX (mest omsatte aktier): 186,89 +1,62 Pr. 30/12: 471,95 136,13