Samtidig med offentliggørelsen af rapporten, kunne ISS fortælle, at man havde indgået en driftsaftale om et plejehjem i Sydsverige. Det skete i sidste uge.
Redegørelse for udgang
Kriminalforsorgen afleverede i dag en redegørelse til justitsminister
Frank Jensen (S) om hvordan en 33-årig dansker fik uledsaget udgang
under afsoning af en dom på 15 år for røveri og voldtægt. Den 33-årig udblev
og myrdede sidste onsdag to betjente i Finland. Redegørelsen viser, at alle
regler blev overhold. Der havde været flere ledsagede udgange, hvor den 33 årige
havde opholdt sig hos sin familie. De medfølgende vagter havde kun positive
ting at sige om hans opførsel og hans tætte tilknytning til forældre og
søskende. Derfor mente fængslet, at han kunne få uledsaget udgang, selv om
politiet i sin udtalelse havde ment, at der skulle endnu et par ledsagede
udgange til.
På baggrund af redegørelsen mener Frank Jensen, at der skal ske en stramning af reglerne i det tilfælde, hvor kriminalforsorg og politi er uenige. Nu skal sagen tages op i kriminalforsorgens ledelse, i stedet for at være et lokalt anliggende. Desuden skal fængselsdirektøren i det tilfælde argumentere for hvorfor en uledsaget udgang er en god ide.
V og K: Strammere regler
Venstre og konservative ønsker meget strammere regler for udgang fra
fængsler under afsoningen. For det første skal det være strafbart at
flygte fra fængslet, således at straffen kan forlænges. [Den dobbelte
politimorder fra Helsinki havde fået sin straf forlænget p.g.a. narkosalg
i fængslet. Han var også flygtet på et tidspunkt, men det giver ikke
tillægsstraf i dag.] Dernæst skal
fanger, der sidder for vold mod andre først have mulighed for uledsaget
udgang, når 2/3 af straffen er afsonet. [I dag starter det ved 1/3 af
straffen.]
Lawal-morder flygtet
Opmærksomheden blev igen rettet mod landets efter sigende nedslidte
arresthuse, da den statsløse palæstinenser, der forleden blev dømt for
drabet på bokseren Rachid Lawal, i formiddags slap ud af arresthuset i
Ålborg. Han og en medfange havde savet tremmerne over i et vindue ved
arresthusets værksted. Medfangen er stadig på fri fod, men den morddømte
blev taget efter blot 20 minutter i frihed. Arresthuset er udstyret med
den nyeste, elektroniske overvågning, der dog ikke blev aktiveret, selv
om de 2 er kravlet over ringmuren efter de er kommet ud igennem vinduet.
Landsret: Køber betaler forurening
Østre Landsret har i en principsag omstøt en dom fra byretten i Nyborg.
Her pålagde retten Ringe kommune at betale for bortskaffelsen af 644
tons giftigt affald, som en landmand havde købt i den tro at det var
kompost. Det ville koste 310.000 kr. at fjerne affaldet på forsvarlig
vis. Men Østre Landsret fulgte bl.a. en indstilling fra miljøstyrelsens
advokat, der inden dommen sagde, at en dom imod kommunen ville betyde,
at kemivirksomheder bare kunne købe giftaffald i udlandet, og så
overlade det til myndighederne at skaffe sig af med det. Retten lagde
også vægt på, at landmanden ikke havde undersøgt "komposten" inden han
købte det.
Større lønulighed
På trods af lovgivning om ligeløn for mænd og kvinder, er lønforskellen
stigende de sidste par år. Tendensen er, at jo større ansvar - jo større
forskel. Ifølge de seneste tal fra Danmark Statistik er lønforskellen
fra 5.000 kr. op til 15.000 kr. inden for det private erhvervsliv.
Ifølge professor og økonomisk vismand, Nina Smith, Handelshøjskolen,
Århus, er det fordi kvinder traditionelt har svært ved at forhandle sig
til løntillæg. Hun siger til Politiken, at mere gennemskuelige
lønssystemer vil gøre det lettere for kvinder at få flere tillæg. [Nina
Smith er en af Danmarks førende økonomiske eksperter på ligelønsområdet.]
Telepriser stiger?
Forskningsministeriet har i en bekendtgørelse tilladt TeleDanmark at
ændre takststrukturen for almindelige telefonabonnenter fra 1. april
næste år. Generelt betyder det, at de fast afgifter hæves og
samtaletaksterne sænkes. Konsulentfirmaet Chr. F. Rovsing A/S har for
Telia og Forbrugerrådet imidlertid beregnet, at de nye taktster vil
forhøje de årlige samtaleafgifter med "et par hundrede kr.", skriver
Politiken. Kun storforbrugere og abonnenter med meget lille samtalebehov
slipper billigere. Den eneste måde at undgå stigningen for sidste gruppe
er, at de afstår fra at bruge de alternative telefonselskaber - Telia,
Tele2, Telegroup, etc. Det betegner Telias marketingsdirektør Thomas Boe
Bramsen i Politiken som udtryk for "østeuropæisk tankegang". TeleDanmark
forsvarer sig med en rapport fra konsulentfirmaet Deloitte & Touche, som
skulle vise, at TeleDanmarks abonnementspriser er for lave og
samtaletaksterne for høje.
Færre opholdstilladelser
De seneste tal fra Danmarks Statistik for antallet af opholdstilladelser
for flygtninge viser, at med et antal på 870 for 3. kvartal i år, er
tallet det laveste siden 1994 - før flygtningestrømmen fra det tidligere
Jugoslavien startede for alvor. Tallet er faldet med 139 siden 2.
kvartal. Den største gruppe af de flygtninge, der får opholdstilladelse
kommer fra det tidligere Jugoslavien (340). Andre store grupper er
Etiopien (257) og Iran (162).
M-VM, kvalifikation: Danmark - Ungarn 21-21 (16-16)Danmark "smed" en 21-19 føring væk på de sidste par minutter.
Vejret
En grå og - i de nord og østlige egne - diset dag, med regnbyger eller
støvregn mange steder. Temperaturer 7 - 10 graders varme.
Finansmarkederne
1USD 6,6165 DKK, 1GBP 11,0310 DKK, 1DEM 3,8074 DKK 100JPY 5,4954 DKK, 100ITL 0,3888 DKK, 1AUD (1) 4,5782 DKK 1FRF 1,1367 DKK, 1CHF 4,6458 DKK, 1CAD 4,7176 DKK 1IEP 9,9467 DKK, 1NLG 3,3777 DKK, 1XEU 7,5044 DKK 100ESP 4,512 DKK, 1NZD (1) 4,0798 DKK, 1SEK 0,8809 DKK 10BEF 1,8463 DKK, 1NOK 0,9377 DKK, 100ISK 9,29 DKK 100GRD 2,419 DKK, 1FIM 1,2698 DKK, 1ZAR (2) 1,3637 DKK 100PTE 3,734 DKK, 1SGD (2) 4,1787 DKK, 10THB (3) 1,716 DKK(1) AUD og NZD er fra igår, ligesom (2) ZAR og SGD, som også er fiktiv notering, samt (3) THB, der er såkaldt indikativ salgskurs. (2) og (3) er fra Den Danske Bank.
Obligationsrenter: 6,97% uændr.(6% - 2026), 6,18% +0,04 (7% - 2007) Pr. 30/12: 7,70% Aktieindex: 598,31 -40,67 KFX (mest omsatte aktier): 184,65 -3,51 Pr. 30/12: 471,95 136,13Det danske aktiemarkede fulgte resten af verden med kursstigninger på +27,92 point - KFX steg +2,62.