Ca. 13.000 danskere rammes hvert af den slags lårbensbrud, som dronning Ingrid fik. Det er kvinder over 65 år, med tendens til knogleskørhed, der er mest udsatte. I takt med, at der bliver flere og flere ældre, regner man med, at antallet af hofteskader stiger med 20% om året.
Landsret omstøder frifindelse
Østre Landsret besluttede i dag, at der var flere tilfælde af "særlig
berrettiget mistanke" om tilfælde af "aktiv dødshjælp" fra en 32-årig
plejeassistents side. Den 32-årig skal derfor varetægtsfænglses. Dermed
omstødte landsretten den frifindelse, som Byretten i København afsagde i
begyndelsen af ugen. Politiet har sigtet kvinden, der var afdelingsleder
på et københavnsk plejehjem, for at have fremskyndet døden for 22 ældre
patienter ved at fratage dem livsvigtig medicin og istedet give ketogan
i større mængder.
Kvindens forsvarer, advokat Mette Lauritzen, regner nu med at sagen skal ankes til højesteret. Hun mener stadig ikke, at politiet - på trods af 30 nye vidneudsagn, fremlagt i en lukket del af det 6 timer lange retsmøde i dag - har en sag der kan holde. Da der nu er to forskellige afgørelser på baggrund af det (efter hendes mening) samme materiale, bør sagen ankes. Det bliver dog ikke hende, der i givet fald skal føre sagen. Den anklagede valgte i dag at skifte forsvarer. Ny forsvarer bliver den kendte forsvarsadvokat Thomas Rørdam. I morgen lørdag skal kvinden igen i grundlovsforhør, så længden af varetægtsfængslingen kan fastsættes.
15-årig mordsigtet
En 15-årig dreng blev i dag anholdt og sigtet for mord henholdsvis 2
tilfælde af mordforsøg. Københavns Politi mener, at det var ham der om
aftenen den 13. oktober dræbte en prostitueret og sårede to andre i en
massageklinik i København. Ifølge drabschef Kurt Jensen, Københavns
politi var han allerede i billedet fra starten, men nu mener politiet at
de tekniske beviser er stærke nok til en sigtelse og varetægtsfængsling.
Han har allerede to gange været varetægtsfængslet - for røveri og for
vold, og han opholder sig på en åben døgninstitution på Rømø. Han
fremstilles i grundlovsforhør i morgen.
Flygtningeudspil
Venstre og konservative fremlagde i dag deres bud på en stramning af
reglerne for asyl i Danmark. Ifølge Helge Adam Møller (K) vil reglerne
betyde en halvering i antallet af asylansøgere - og langt flere vil
kunne sendes tilbage på et senere tidspunkt. V og K vil kun overveje
asyl til såkaldt konventionsflygtninge - dvs. flygtninge, der er
personligt, politisk forfulgte. De såkaldte defakto-flygtninge - folk
der f.eks. flygter fra krig eller fattigdom - skal kunne afvises. Dem,
der så får asyl skal ikke kunne få permanent opholdstilladelse, men
sendes hjem når forholdene tillader det, uanset længden af opholdet i
Danmark. At mange lande nægter at modtage egne statsborgere skulle
medføre økonomisk sanktioner og fratagelse af bistand - ikke blot fra
Danmark men også fra EU. Helge Adam Møller nævnte som eksempel, at
Indien og Vietnam nægtede at modtage en lille snes afviste asylansøgere
fra Danmark og det burde få konsekvenser. [Han nævnte - underligt nok -
ikke Serbien, der netop har nægtet at modtage ca. 2.000 kosovo-albanere,
som har fået afvist asyl i Danmark.]
For flygtninge og indvandrere i Danmark, der har fået opholdstilladelse, skal der gælde særligt skrappe regler. Børn skal lære dansk allerede i 2 - 3 års alderen. Det bliver forældrenes ansvar, og de skal betale for evt. undervisning. Det samme gælder voksne indvandrere. Småkriminelle 2. generationsindvandrere skal anbringes i weekend-fængsel - ikke sammen med rigtig fanger - men sammen med personer, der intensivt kan introducere dem til dansk kultur. Per Stig Møller (K) sagde ved præsentationen af oplægget i dag, at fjernelse af defakto-flygtningebegrebet var central for V og K. Han var ligeglad om man fik flertal med S - eller efter et valg - med Dansk Folkeparti. Eller som han sagde "hvem der først kommer til Møller".
[Mange af elementerne i V og Ks plan var identisk med dem, som Politiken i dag refererede fra indenrigsminister Thorkild Simonsens nye udspil. De kraftige stramninger skulle - ifølge avisen - havde været et krav fra statsminister Poul Nyrup Rasmussen (S). Artiklens indhold blev dog afvist af Pia Gjellerup (S) og Torben Lund (S).]
Snød familien for millioner
En 57-årig jurist fra Lyngby er blevet anmeldt for millionbedrageri - af
sin kone og hendes to søstre. Han er anklaget for, som bobestyrer efter
et familiemedlem at have solgt en ejendom for 15 mill. kr. kontant. De
fortalte han ikke arvingerne, men udbetalte kun 2,7 mill. kr. og beholdt
selv resten. 11 mill. kr. investerede han via en sidegadevekselerer i
spekulationer. Vekseleren mistede alle pengene og gik konkurs. Den
57-årige forsvarer sig med, at han ville forbedre familiens økønomi
hurtigt.
Ud med skuffe-aktionærer
Forsikringsselskabet Topsikring har haft stor succes med at tilbyde
13.000 småaktionærer et kontant vederlag for at give slip på deres
aktier. Da topsikring for nogle år siden gik fra at være et
andelsselskab til at være et aktieselskab, fik alle de daværende
andelshavere aktier. Der er nu 213.000 aktionærer tilbage, svarendde til
12% af aktiekapitalen. Det er ifølge selskabet blevet meget kostbart at
administre de mange "skuffeaktionærer" - alene porto koster årligt 2
mill. kr. - og de mange aktier omsættes heller ikke. Selskabet arbejder
nu på at give resten af småaktionærerne et "godt tilbud".
Flere voldsanmeldelser
Flere offentlige ansatte en før anmelder vold på arbejde, viser en ny
opgørelse fra Danmarks Statestik. I 3. kvartal 1997 blev der anmeldt 405
tilfæld, i mod 309 i 1. kvartal. I 2. kvartal var antallet midt i mellem
- 347 tilfælde. Det fortrinsvis politifolk, fængselspersonale og
socialrådgiver, der er udsat for vold på deres arbejde.
Ny næstformand i KL
Kommunernes Landsforening skal have ny næstformand, til at efterfølge
indenrigsminister Thorkild Simonsen, der indtil i mandags var borgmester
i Århus. Det er alene socialdemokraterne i KL, der udpeger den ny
næstformand, og de valgte i dag Brøndbys borgmester, Kjeld Rasmussen.
Det fik flere af partiernes ungdomsafdelinger til at protestere, fordi
Kjeld Rasmussen under tamil-sagen kom med stærkt nedsættende
bemærkninger om indvandrere. Det var socialdemokratisk ungdom (DSU), SFs
ungdom (SFU) og Venstres ungdom (VU).
M-Superliga: Ikast - Brøndby 2-4Brøndby har atter indtaget Superligaens førsteplads - dog med en kamp mere end konkurrenterne:
Stillingen i superligaen:
Kampe V U T Målscore Point 1. Brøndby 14 9 1 4 37-19 28 2. Silkeborg 13 7 6 0 21-10 27 3. Vejle 13 9 0 4 23-16 27 4. FCK 13 7 5 1 29-16 26 5. AB 13 5 6 2 23-15 21 6. AaB 13 5 4 4 21-19 19 7. Lyngby 13 5 4 4 25-29 19 8. AGF 13 4 2 7 18-22 14 9. Ikast 14 4 2 8 23-37 14 10. Herfølge 13 3 2 8 17-31 11 11. Aarhus Fremad 13 2 2 9 19-28 8 12. OB 13 0 4 9 11-26 4
HÅNDBOLD
Firenationersturneringen i Østrig:
Det danske kvindelandshold vandt fredag aften 32-25 over Rumænien efter 14 - 16 ved ved pausen. Det danske, reservespækkede hold viste særdeles gode takter især i slutningen af kampen, anført af Camilla Andersen, der blev dansk topscorer med 11 træffere.
Vejret
En del sol, men også nogle kraftige byger med regn, slud, sne, hagl og
torden. Temperaturer 6 - 8 grader. Aftenens regn blev i nat efterfulgt
af opklaring og frost, hvilket medførte en del glatføreulykker i morges.
Finansmarkederne
1USD 6,7590 DKK, 1GBP 11,0510 DKK, 1DEM 3,8070 DKK 100JPY 5,5607 DKK, 100ITL 0,3898 DKK, 1AUD (1) 4,7683 DKK 1FRF 1,1363 DKK, 1CHF 4,5948 DKK, 1CAD 4,8608 DKK 1IEP 9,9114 DKK, 1NLG 3,3788 DKK, 1XEU 7,5059 DKK 100ESP 4,516 DKK, 1NZD (1) 4,2270 DKK, 1SEK 0,8905 DKK 10BEF 1,8465 DKK, 1NOK 0,9476 DKK, 100ISK 9,35 DKK 100GRD 2,422 DKK, 1FIM 1,2720 DKK, 1ZAR (2) 1,4368 DKK 100PTE 3,741 DKK, 1SGD (2) 4,3086 DKK, 10THB (3) 1,802 DKK(1) AUD og NZD er fra igår, ligesom (2) ZAR og SGD, som også er fiktiv notering, samt (3) THB, der er såkaldt indikativ salgskurs. (2) og (3) er fra Den Danske Bank.
Obligationsrenter: 7,03% -0,01 (6% - 2026), 6,20% -0,06 (7% - 2007) Pr. 30/12: 7,70% Aktieindex: 645,63 -15,35 KFX (mest omsatte aktier): 190,26 -4,49 Pr. 30/12: 471,95 136,13