Medlem af udvalget for SF, Steen Gade, siger desuden, at Dansk Folkeparti vildleder. Han gør opmærksom på, at det bliver checket om ansøgerne kan tale dansk. Kun ved alvorlig sygdom eller hvis man er torturoffer kan det fraviges. Personer med uafbrudt ophold i Danmark i 7 år kan søge om statsborgerskab - FN-flygtninge dog efter 6 år - og nordiske statsborgere efter 2 år. Men får man en bøde over 2.000 kr. (f.eks. en fartbøde) forlænges perioden med 3 år. Ved fængelsestraffe helt op til 15 år. [Fængselstraffe over 6 år medfører som regel udvisning.]
[For dem med lyst til at snage er hele lovforslaget (L20) selvfølgelig også lagt ind på Folketingets hjemmeside, med den direkte URL:
http://www.folketinget.dk/19971/lovforslag_som_fremsat/L20.htmADVARSEL: Den er LANG - 315 kb, for der er uddybende kommentarer for nogle af navnene.]
Der er et navn på listen over de 1200 "nye" danskere, som har været ventet længe i sportskredse: Wilson Kipketer (nr. 869 i L20). Derimod mangler der et andet navn, der burde have været der, efter manges mening: Canadieren Lisa Richardson opfylder betingelserne for dansk statsborgerskab, men p.g.a. af forsinkelser i sagsbehandlingen kommer hun ikke med i denne omgang. Det betyder, at Danmark ikke kan stille sit stærkeste hold i Curling til vinter-OL næste år. Holdet med Lisa Richardson regnes ellers for at have medaljechancer.
Ankesag for i morgen
Østre Landsret vil imorgen formiddag behandle anklagemyndighedens anke
over frifindelsen af den 32-årige plejeassistent, der er sigtet for at
have dræbt 22 beboere på et plejehjem i København. Politiet mener nu, at
nye oplysninger modtaget efter frifindelsen dels bestyrker sigtelsen,
dels viser at den sigtede kan påvirke efterforskningen på fri fod.
Huspriser er fladet ud
I dag bekræftede Realkreditrådet, at stigningen i huspriserne er
aftaget. Huspriserne på parcel- og rækkehuse steg blot 2% fra 2. til 3.
kvartal i år. Priserne er steget med 30% siden 1995. Det er reduceret
efterspørgsel efter enfamiliehuse der er taget af, siger direktør Jan
Knøsgaard, Realkreditrådet, til DR, men han kan ikke sige noget præcist
om de dybere årsager. Sommerens politiske diskution om et indgreb
overfor forbruget kan være medvirkende. Priserne på ejerlejligheder
steg mere fra 2. til 3. kvartal - nemlig 5%. Det er rådets vurdering, at
huspriserne resten af året og næste år vil følge inflationen.
Lufthavsntog fra næste år
Den 28. september 1998 åbner togstrækningen fra Københavns Hovedbanegård
og Lufthavnen. Samtidig åbner den nye lufthavnsterminal, der er under
bygningen. Allerede i næste måned sættes der køreledninger op [Selve
linien er lagt og blev prøvekørt for et par uger siden.] og så skal DSB
ellers bruge strækningen til øvelser med tog og togpersonale, mens
stationsbyggeriet gøres færdig.
Grænsehandel reddet
Det var nu ikke fordi de handlende i Helsingør og Amager lod sig mærke
med noget. Men nogen har nok krydset fingre - og holdt med den svenske
afholdsbevægelse, da EF-domstolen i dag afsagde kendelse omkring det
svenske spritmonopol. En svensk købmand havde indklaget den svenske stat
for domstolen for brud på varernes frie bevægelighed over grænserne. Han
ville sælge øl og spiritus, men blev standset af politiet. Domstolens
afgørelse var imidlertid klar: alkohol-politik er et nationalt
anliggende, så den svenske spritmonopol er ikke i modstrid med
EU-reglerne. Så svenskere med de karakteristiske indkøbsvogne (til
ølkasser) vil fortsat være en vigtig del af handels- og gadelivet i
Helsingør, København og Dragør.
Højere stempelafgift fra idag
Under behandlingen af regeringens forslag til en forbrugsopbremsning i
dag, gik regeringen med til at flytte skæringsdatoen for den forhøjede
stempelafgift for tillægslån i fast ejendom. Den var oprindelig sat til
datoen for fremsættelse af forslaget, 7. oktober, men er blevet ændret
til i dag. Det skyldes, at der har været stor forvirring hos långivere
omkring de præcise regler - og dermed i selskabernes rådgivning.
Stempelafgiften for tillægslån stiger altså fra 1 1/2 pct. til 5 pct. i
dag.
Gamle studelån lempes
Der er flertal for et forslag om at lempe forholdene for dem, der i
perioden 1964 til 1993 optog de såkaldte studielån, og som nu er kommet
i klemme med afdragsordningen. Lånene blev optaget som statsgaranterede
lån i private banker til alm. markedsrente. Renten dengang var høj, og
mange er blevet fanget i en rentefælde. Det forhindrer dem f.eks. i at
flytte efter arbejde, fordi man ikke kan få boliglån. Det skal nu være
mulig at få overført lånet til Hypotekbanken til en lavere rente. Man
skal også nu hurtigere få oplysninger om mulighederne for gældssanering.
Gældsanering skal vurderes uden hensyn til ægtefællens økonomi, egen
formue eller forsørgerpligt. Dansk Folkeparti og Fremskridtspartiet vil
have formuen med - mens SF vil have, at der skal tages hensyn til
forsørgerpligt. Forslaget var til 1. behandling i dag.
Ekstra Storebæltstunnel: 5 mill. kr.
Der skal nu bygges endnu et tunnelrør ved Storebælt. Prisen bliver dog
kun 5 mill. kr. Længden bliver også kort - ca. 100 meter, og den kommer
til at stå ovenpå jorden. Men den er stærkt efterspurgt. Den skal nemlig
bruges til at træne redningsfolk til indsats i de rigtige to tunnelrør
under Storebælt. Problemet er, at togtrafikken allerede er så kraftig,
at det vil blive et alvorligt afbræk, hvis tunnelen skulle lukkes de 3 -
4 timer en gang om måneden, som der er behov for. Nu har man kun 1 1/2
efter midnat - og det er urimeligt overfor redningsfolkene, der er ansat
på deltid. I dag besluttede trafikminister Bjørn Westh (S) at bevilge
pengene til øvelsestunnelen, efter længere tids advarsler fra
beredskabsledelsen i Korsør.
Dronning Ingrid opereres
Dronning Ingrid skal opereres på Hillerød Centralsygehus i nat, efter et
brud på lårbenshalsen. Dronningen var på besøg på Fredensborg Slot, og
faldt i eftermiddag i Kancelli-fløjen, oplyser hofmarskal Søren
Haslund-Christensen. Hun har det efter omstændighederne godt, og der vil
blive udsendt en bulletin igen imorgen tidligt, efter operationen.
Europa Cup, Pokalvindere - første kamp, anden runde: Betis Sevilla, Spanien - FCK 2-0Begge spanske mål, der faldt i første halvleg, var i orden efter Radiosportens medarbejder at dømme. Spanierne dominerede i første halvleg, mens FCK fik sat sit præg på anden halvleg. 2-0 er ikke noget specielt godt resultat, men det vil ikke være umuligt for FCK at hente det i returkampen om 14 dage. Bare det så bliver rigtig koldt - ja, det er ikke DilleSports bemærkning, men stammer fra FCKs anfører Henrik Larsen! Tja......
Eliteserien - Aalborg IK - Odense 1-2 Herning - Frederikshavn 5-2 Esbjerg - Gentofte 5-5 Hvidovre - Vojens 4-4 Rungsted - Rødovre 10-5 Kampe V U T Mplscore Point 1. Rungsted 11 8 2 1 62-36 18 2. Herning 11 6 2 3 50-32 14 3. Esbjerg 11 5 3 3 47-35 13 4. Rødovre 11 6 1 4 37-44 13 5. Frederikshavn 11 5 2 4 35-39 12 6. Gentofte 11 4 3 4 49-51 11 7. Odense 11 4 2 5 38-47 10 8. Vojens 11 3 3 5 38-40 9 9. Hvidovre 11 2 2 7 44-51 6 10. Aalborg IK 11 1 2 8 16-41 4
RONING
[Vores Ro-korrespondent skriver:]
Det bør nævnes at en dansk kvindefirer med styrmand bestående af
Bianca Carstensen, Lyngby; Mette Mathiasen, Lyngby ; Christina Rindom,
Bagsværd ; Maria Vraa, Hulte og Mary Browning, Madison WI, søndag vandt
deres løb ved verdens største regatta, the "Head of the Charles" i
Boston, Massachusetts. Ikke bare vandt de, de satte også ny banerekord
med deres tid paa 17:37.42. Resultatet er meget flot når man tager i
betragtning at banen med sine 3 miles eller 4.8 km er uvant for danske
roere. Bådtypen (firer med styrmand) som kvinderne vandt i er også
usædvanlig for kvindelige roere.
[Undertegnede deltog selv i regattaen som styrmand i en herrefirer som tog 13. pladsen i et loeb med 58 både.
Flere oplysninger om regattaen kan findes på
http://www.hocr.org/Hannes Hofer]
TRIATHLON
At have brækket/forstuvet en tå, og alligevel løbe 10 kilometer - det
var hvad Susanne Nielsen præsterede torsdag, da hun for tredje gang
vandt Europa Cup.
Vejret
Solskin med enkelte skyer blev efterhånden til flere skyer og byger -
med hagl og slud - mest i de egne. Temperaturer 6 - 8 graders varme.
Finansmarkederne
1USD 6,7575 DKK, 1GBP 11,0627 DKK, 1DEM 3,8077 DKK 100JPY 5,6125 DKK, 100ITL 0,3902 DKK, 1AUD (1) 4,8389 DKK 1FRF 1,1361 DKK, 1CHF 4,5857 DKK, 1CAD 4,8706 DKK 1IEP 9,9457 DKK, 1NLG 3,3798 DKK, 1XEU 7,5110 DKK 100ESP 4,515 DKK, 1NZD (1) 4,2653 DKK, 1SEK 0,8870 DKK 10BEF 1,8470 DKK, 1NOK 0,9455 DKK, 100ISK 9,36 DKK 100GRD 2,433 DKK, 1FIM 1,2721 DKK, 1ZAR (2) 1,4443 DKK 100PTE 3,738 DKK, 1SGD (2) 4,2936 DKK, 10THB (3) 1,773 DKK(1) AUD og NZD er fra igår, ligesom (2) ZAR og SGD, som også er fiktiv notering, samt (3) THB, der er såkaldt indikativ salgskurs. (2) og (3) er fra Den Danske Bank.
Vi har efter ønske medtaget Thailandske Baht (THB), der er af betydning for et par læsere.
Obligationsrenter: 7,04% +0,01 (6% - 2026), 6,26% +0,10 (7% - 2007) Pr. 30/12: 7,70% Aktieindex: 660,98 +4,63 KFX (mest omsatte aktier): 194,75 +1,08 Pr. 30/12: 471,95 136,13Kursfaldet på Hong Kong børsen slog også igennem i Danmar, hvor aktieindexet faldt over 15 point, mens KFX dykkede 4,5 point.