Den 32-årige sigtes for at have taget beboernes livsforlængende medicin fra dem og i stedet givet dem ketogan. Ketogan er smertestillende, men kan i større doser virke dødelig. I den periode, hvor den 32-årige var ansat, havde hendes afdeling en højere dødelighed end de andre afdelinger. F.eks. døde 14 på "dødsgangen", som personalet kaldte 3. salen, hvorimod den på en tilsvarende afdeling var 3 dødsfald i 1995. I 1996 var tallet 8 imod 1.
Efter over 9 timers behandling valgte dommeren at løslade den 32-årige kvinde. Der var efter dommerens mening ikke tilstrækkelig med "begrundet" mistanke til, at anklagede kunne fængsles. Ifølge chefen for Københavns Politis drabsafdeling, Kurt Jensen, var man efter 6 måneders undersøgelser nået dertil, hvor man skulle til af afhøre den sigtede. Derfor valgte man at skride til anholdelse. Frifindelsen vil blive anket i morgen, sagde han. Han mente ikke, at den sigtede kunne ville kunne hindre efterforskningen i mordsagerne, mens der var muligheder i sagerne om underslæb og tyveri.
[Retten nedlage navneforbud - både mod at nævne den anklagedes navn, den medsigtede læge og navnet på plejehjemmet. Radio og tv-stationerne valgte at følge DRs eksempel og offentliggøre navnet på plejehjemmet. Det skete, fordi pressejuristen Knud Åge Frøbert til DR udtalte, at i dette tilfælde gjorde navneforbuddet mere skade end gavn. Danske Nyheder har af en mere restriktiv holdning til navne i forbindelse med ulykker og forbrydelser, og følger derfor ikke eksemplet i denne udgave.]
Regering strammer for udlændinge
Regeringen nedsatte i dag et særligt integrationsudvalg, der består af
10 ministre. Formålet er at koordinere aktiviteterne imellem de
forskellige ministerier omkring integration af flygtninge og indvandrere
i det danske samfund. Samtidig oplyste regeringen, at den vil færdiggøre
sine egne forslag, inden den begynder at forhandle med andre partier
omkring de bebudede opstramninger. Venstre og konservative havde håbet,
at deres udspil, der kommer om et par uger, kunne danne udgangspunkt.
Dømt for vold til søs
4 besætningsmedlemmer på en dansk coaster fik i dag i retten i Esbjerg
milde domme for at have mishandlet en blind passager og kastet ham
overbord i rum sø. Styrmanden på coasteren fik 10 måneders ubetinget
fængsel for vold, en skibassistent fik 4 måneder betinget, mens en
maskinmester og en anden skibsassistent fik 3 måneders betinget fængsel.
Det lykkedes ikke for anklageren at føre bevis for, at styrmanden havde
beordret besætningen til at smide afrikanerne overbord. Det vides heller
ikke, hvad der skete med ham, men farvandet skulle være hajfyldt.
Flere lukkede institutioner for unge
Socialminister Karen Jespersen (S) vil oprette en helt ny
institutionstype, der især retter sig mod utilpassede og kriminelle
unge. De foreløbig 50 pladser, der er planer om, vil koste 50 mill. kr.
at oprette. Men det er ikke lige sådan at gøre det. Der findes nemlig
ikke uddannet personale eller fast regelsæt at drive institutionerne
efter. Det centrale i institutionen bliver en tæt "mandsopdækning" af de
enkelte unge.
Ung mand anholdt for vold
En 18-årig mand fra Odense blev i dag anholdt af politiet og sigtet for
flere tilfælde af vold. Det skete som en direkte følge af programmet
Station 2 i TV2 i aftes. Her havde man - for at illustrere volden blandt
unge palæstinensere i byen - fra TV2s opsat skjulte kameraer på
offentligt område. Her optog man den unge mand, der sammen med flere
andre overfaldt tilfældige forbipasserende. Det skete bl.a. som
optagelsesritual til de lokale bander. TV2 konfronterede herefter den
unge mand med optagelserne i et forsøg på at få en "forklaring". Det har
vakt nogen opmærksomhed [ikke mindst her] at TV2 ikke selv ville anmelde
volden - men Odense Politi kunne altså også se TV2.
[Tilfældig gadevold af den karakter, som TV2 "afslører" har fået flere borgmestre - først og fremmest Odenses Anker Boye (S) - til at kræve lukkede institutioner til de 10 - 15 unge "psykopater", som normalt udgør kerne i det kriminelle ungdomsmiljø. Tilsvarende bander findes i hver 2. af landets politikredse, viser en nylig opgørelse fra Rigspolitiet. I hver 5. af disse har man alvorlige problemer med banderne. Medierne har fokuseret på de bander, der består af unge 2. generationsindvandrere - men der findes også bander alene med danskere og bander med blandet kulturbaggrund.]
Bistandshjælp til ældre sænkes
Efter en omtale i Jyllands-Posten fremskynder socialminister Karen
Jespersen en lovrevision, der sænker bistandsbeløbet for ældre over 60
år. Der er nemlig op til 86.000 kr. forskel på, hvad man kan få i
pension og hvad man kan få i kontanthjælp. Det har hidtil ikke været
noget stort problem [Kommunerne har simpelthen tvunget folk over på
pension, da det er staten, der der skal betale.] Men nu er der en gruppe
indvandrere fra 60'erne og 70'erne har nået pensionsalderen, og de har
ikke "ret" til fuld folkepension - dertil kræves mindst 40 års fast
bopæl i Danmark. Den store forskel på 86.000 kommer fra en konkret sag
fra Ebeltoft, hvor et ægtepar i slutningen af 60'erne hævder, at de er
forældre til et 12-årigt barn. Det tror kommunen ikke på, og er derfor
gået til Jyllands-Posten med sagen, der er taget op af Venstre, Dansk
Folkeparti og Fremskridtspartiet. Efter lovstramningen vil man dog
stadig kunne få ekstra penge, hvis man er forældre til børn under 18 år.
Sidste dag for kandidater
I dag var sidste dag for tilmelding af kandidater til kommunalvalget,
der skal afholdes 18. november. Et af de partier, der klarede en sidste
øjeblikkeligs redning var Dansk Folkeparti. Meningsmålinger viste, at de
ville kunne få et mandat i Brøndby Byråd. Der var bare lige det, at de
ikke havde nogen kandidat i kommunen. Ifølge Ritzaus Bureau nåede man at
få opstillet den 46-årige Sonja Gottlieb i dag.
Anden runde, 1. kamp, af UEFA CUPen: AGF - Twente Entschede 1-1Det enlige århusianske mål blev sat ind på straffespark af Johnny Mølby fire minutter før pausen.
Udgangspunktet før returkampen om 14 dage kunne klart have været bedre, men det er ikke umuligt at gå videre til tredje runde.
Frederikshavn - Esbjerg 1-1 Herning - Rungsted 3-3 Vojens - Aalborg IK 2-2 Odense - Hvidovre 8-5 Gentofte - Rødovre 3-4Stillingen i eliteserien
Kampe V U T Målscore Point 1. Rungsted 10 7 2 1 52-31 16 2. Rødovre 10 6 1 3 32-34 13 3. Herning 10 5 2 3 45-30 12 4. Esbjerg 10 5 2 3 42-30 12 5. Frederikshavn 10 5 2 3 33-34 12 6. Gentofte 10 4 2 4 44-46 10 7. Vojens 10 3 2 5 34-36 8 8. Odense 10 3 2 5 36-46 8 9. Hvidovre 10 2 1 7 40-47 5 10. Aalborg IK 10 1 2 7 15-39 4
Vejret
Solskin over hele landet i morges, efter en nat med frostgrader ned til
-5 i det indre af Jylland. Op til 10 graders varme. I løbet af
eftermiddag og aften skyer fra nordvest med regn.
Finansmarkederne
1USD 6,7575 DKK, 1GBP 11,0627 DKK, 1DEM 3,8077 DKK 100JPY 5,6125 DKK, 100ITL 0,3902 DKK, 1AUD*) 4,9333 DKK 1FRF 1,1361 DKK, 1CHF 4,5887 DKK, 1CAD 4,8706 DKK 1IEP 9,9457 DKK, 1NLG 3,3798 DKK, 1XEU 7,5110 DKK 100ESP 4,515 DKK, 1NZD*) 4,3277 DKK, 1SEK 0,8870 DKK 10BEF 1,8470 DKK, 1NOK 0,9455 DKK, 100ISK 9,36 DKK 100GRD 2,433 DKK, 1FIM 1,2721 DKK, 1ZAR**) 1,4350 DKK 100PTE 3,738 DKK, 1SGD**) 4,3174 DKK*) AUD og NZD er fra igår. **) ZAR og SGD er fiktiv notering fra Den Danske Bank i går.
Obligationsrenter: 7,04% +0,04 (6% - 2026), 6,19% +0,04 (7% - 2007) Pr. 30/12: 7,70% Aktieindex: 650,51 -0,09 KFX (mest omsatte aktier): 190,52 -0,43 Pr. 30/12: 471,95 136,13