Weiss: Mistforståelser...
Indenrigsminister Birthe Weiss (S) siger, at de to borgmestre har
mistforstået et par ting. For det første er forskel på de 2000, der har
fået opholdstilladelse og de ca. 600, der står overfor hjemsendelse. De
2000 kommer fra de sydlige egne af Somalia, hvor det ikke regnes for at
være sikkert. Tværtimod er de 2000 i fuld gang med et dansk
integrationsprogram, som ville lide et kraftigt afbræk, hvis de
pludselig skulle flyttes til en anden af landet. Desuden har man kun få
ledige centrer tilbage, der står tomme. De står overfor at blive flyttet
til Polen eller Eks-Jugoslavien. Resten af lejrene er ombygget og taget
i brug som børneinstitutioner, skoler e.l. i lokalsamfundene,
efterhånden som de bosniske flygtninge er rejst hjem eller integreret i
Danmark.
Strålebehandling god
En gruppe danske læger offentliggør i dag en rapport i det anset
lægetidskrift New England Journal of Medicine. Det er den hidtil største
undersøgelse af bryskræftbehandling på yngre kvinder. 1700 har deltaget i
undersøgelsen, som viser at strålebehandling af kræftsvulster med de nye
og mere præcise teknikker forøger helbredelsesprocenten til en
overlevelsesprocent på 54 efter 10 år - en fremgang på 9%. Traditionelt
har man opfatte strålebehandling som værende af tvivlsom karakter, fordi
behandlingen skete tæt på hjerte og lunger. Strålebehandlingsmetoden er
dog allerede blevet gjort til standardbehandling i Danmark for 2 år
siden.
Indenrigsluftfart truet
De danske indenrigslufthanve bør erkende, at de må til at finde andre
indtægtskilder en indenrigsrutefart, siger trafikforskere i dag. Der er
kommet tal, der viser, at indenrigstrafikken med fly er faldet 10% siden
tunnellen under Storebælt åbnede i sommers. Og det er kun 1. fase. Til
nytår kommer der en ekstra afgift på 75 pr. flysæde. Kort efter åbner
den dirkete togforbindelse til Kastrup, hvilket også tager en del af
passagergrundlaget. Endelig åbner bilforbindelse over Storebælt til
næste sommer. Størst har nedgangen været på København - Odense, med 40%.
Billund har mistet 10% af trafikken til København, mens Århus har tabt 7
%.
Traktat underskrevet
Ved en enkel ceremoni i Det kgl. Palads i Amsterdam, Holland, underskrev
EUs udenrigsministre i dag den såkaldte Amsterdam-aftale, der skal
afløse Maastricht-traktaten som EUs "grundlov". For Danmark underskrev
Niels Helveg Petersen (R). Traktaten skal nu til ratifikation i
respektive landes parlamenter - og i Danmark og Irland skal den desuden
til folkeafstemning. Den danske folkeafstemning er planlagt til april -
maj næste år, afhængig af den verserende grundlovsag i Højesteret.
Traktatunderskrivelsen skete på 25-årsdagen for den første EF-afstemning i 1972. Det blev markeret ved en mindre demonstration af EU-modstandere i København. Den forløb fredeligt - i modsætning til demonstrationen uden for paladset i Amsterdam, hvor der opstod slagsmål mellem politi og demonstranter.
Straffes ikke lige efter dom
Kriminalforsorgen har ikke resourcer til at opnå Folketingets beslutning
om at voldsdømte skal ind til afsoning senest 30 dage efter dommen. Det
oplyste Kriminalsforsorgen i dag. 40% kommer ind før tidsgrænsen, mens
man regner med at man maksimalt vil kunne komme op på 80%. Det fik idag
retspolitisk ordfører Helge Adam Møller (K) til at kræve justitsminister
Frank Jensen (S) i samråd. Til DR siger han, at de konservative vil
have, at strafafsoning skal påbegyndes så snart den dømte forlader
retssalen. Som et kompromis havde havde de konservative støttet
Folketingets krav om 30 dages reglen - så den skulle overholdes 100%,
sagde Helge Adam Møller. På det punkt er Frank Jensen enig. Han vil nu
kræve, at Kriminalforsorgen opfylder kravene, eller snarest muligt
redegør for, hvad der mangler for at opfylde kravene.
Redningsplan på vej
Her til aften blev det oplyst, at finansieringsfirmaet Difko er parat
til at investere 10 mill. kr. i en redningsplan for det konkursramte
Nordsøværft i Ringkøbing. Det betyder, at A/S Nordsøværftet af 1997 er
tæt på at få tegnet en aktiekapital på 15 mill. kr. De øvrige penge
kommer fra en fond og fra de tidligere medarbejdere. Nu forhandler man
med kuratorerne i konkursboet om at overtage den halvfærdige nybygning
nr. 230, for at at færdiggøre den. Forhandlingerne sker i konkurrence
med Nordsøværftets tidligere ejer, Århus Flydedok.
Mere kosmetik-kontrol
Miljøminister Svend Auken (S) lovede i går i Folketingets
sundhedsudvalg, at miljøministeriet vil skærpe kontrollen overfor
kosmetikprodukter. Det sker på baggrund af skandalen omkring hudmidlet
Skin-Cap. Den spanske producent har til de europæiske myndigheder
oplyst, at der var tale om ufarlig kosmetik - men de glemte at oplyse,
at midlet indeholdt farlige steroider. Alligevel blev det markedsført
som hudmiddel overfor psoriasis. En række psoriasis-patienter brugte
midlet og mange af dem har fået uoprettelige hudskader bagefter. Sagen
vil nu blive bragt op i EU, hvor flere andre medlemslande også har
indført forbud mod hudmidlet. Samtidig oplyste Svend Auken, at en række
embedsmænd i ministeriet havde fået næser, og der var foretaget rokader.
For 1 1/2 år siden fik det danske miljøministerium en advarsel fra det
østrigske miljøministerium om, at der var noget galt med Skin-Cap. Der
blev imidlertid ikke gjort noget ved sagen dengang.
Slut med Fløde-Frisko
Levnedsmiddelkontrollen i Århus har givet forbrugerorganisationen
Danmarks Aktive Forbrugere ret i, at isfabrikante Frisko overtræder
markedsføringsloven, og har bedt firmaet om at ændre betegnelsern på
sine ispinde. Firmaet har i årevis reklameret med at man lavede "luksus
flødeis", og at isen var "den flødeste". Problemet er bare, at fabrikken
- i lighed med de fleste andre store ispindefabrikanter - bruger
smørolie istedet for fløde.
Ararat Jerevan, Armenien - FCK 0-2FCK går videre med en målscore på 5-0
Spillersalg
20-årige Jesper Grønkjær, AaB, kan være tilfreds. Natten til onsdag
underskrev han en kontrakt med hollandske Ajax Amsterdam, der har Jesper
Olsen som træner samt Michael Laudrup og Ole Tobiasen som danske
spillere. Han ville ikke oplyse om, hvad han selv for ud af handelen -
Jyllands-Posten mener "en halv snes millioner kr.". Til AaB er der
ihvertfald 24 mill. kr. Nu er der bare at vente - aftalen træder først i
kraft 1. juni næste år.
Vejret
En kraftig kuling - med næsten stormstyrke over vandet i de vestlige og
sydlige egne dominerede vejrbilledet i dag, med byger og solstrejf.
Temperaturer omkring 10 graders varme.
Finansmarkederne
1USD 6,7415 DKK, 1GBP 10,8848 DKK, 1DEM 3,8073 DKK 100JPY 5,5729 DKK, 100ITL 0,3877 DKK, 1AUD*) 4,8982 DKK 1FRF 1,1330 DKK, 1CHF 4,6321 DKK, 1CAD 4,8944 DKK 1IEP 9,8116 DKK, 1NLG 3,3800 DKK, 1XEU 7,4635 DKK 100ESP 4,508 DKK, 1NZD*) 4,3184 DKK, 1SEK 0,8892 DKK 10BEF 1,8451 DKK, 1NOK 0,9475 DKK, 100ISK 9,45 DKK 100GRD 2,409 DKK, 1FIM 1,2716 DKK, 1ZAR**) 1,4401 DKK 100PTE 3,737 DKK, 1SGD**) 4,3714 DKK*) AUD og NZD er fra igår. **) ZAR og SGD er fiktiv notering fra Den Danske Bank i går.
Obligationsrenter: 6,82% -0,05 (6% - 2026), 5,93% -0,05 (7% - 2007) Pr. 30/12: 7,70% Aktieindex: 653,78 -0,66 KFX (mest omsatte aktier): 193,04 +1,34 Pr. 30/12: 471,95 136,13