Straks da nyheden kom frem i weekenden, startede diskussionen om den 10 år gamle vandmiljøplan og landbrugets rolle heri. Miljøminister Svend Auken (S) har igen luftet tanken om en forhøjelse af afgifterne på kunstgødning. Mens de øvrige forureningskilder - industrien og rensningsanlæggene - stort set har opfyldt deres del af handlingsplanen, er det ikke lykkedes landbruget at nedbringe forbruget af kunstgødning i samme grad. Men det er heller ikke nok, siger direktør Lone Johnsen, Dansk Naturfredningsforening. Det er også et stort problem med "naturlig" gødning. Der er simpelthen for mange dyr på for lille areal. EUs regel om 1,7 svin pr. hektar skal sættes ned.
SF: Nej til Amsterdam
SF vedtog på et ekstraordinært landsmøde i weekenden, at partiet skal
anbefale et nej til Amsterdam-traktaten. 67,3% af de delegerede gik ind
for et nej, mens 32,4% gik ind for ja [1 undlod at tage stilling]. Både
Holger K. Nielsen, leder af SF og fremtræden nej-siger samt Steen Gade,
fremtræden ja-siger, lagde i går vægt på, at partiet ikke måtte blive
splittet på spørgsmålet.
I dag holdt SFs folketingsgruppe, hvor der var et flertal (7 mod 6) for Amsterdam-traktaten, så møde for at diskutere konsekvenserne af weekendens beslutning. Steen Gade trak sig som SFs repræsentant i Europaudvalget - til fordel for Holger K. Nielsen. På mødet trak Steen Gade sig også som gruppeformand. Det begrundede han med, at en gruppeformand ikke må udtale sig som han vil - og han ville stå frit til at argumentere for, hvad han mente var rigtigt. Problemet med at SF kunne komme til at stemme for ved afstemningen om Amsterdam-traktaten i Folketinget (en forudsætning for folkeafstemningen) blev løst ved, at ja-sigerne Gert Petersen og Keld Rabæk Møller vil undlade at stemme.
Overabejdspukkel fritid?
Medlemmerne i Folketingets retsudvalg er oprørt og chokerede over en
opgørelse fra Københavns Politi. Den viser, at 1/4 af den opsparede
overarbejdspukkel i København, skyldes betjente, der har deltaget i
idrætsarrangementer. Det har ellers været indtrykket, at den voldsomt
store mængde afspadseringstimer alene skyldes rocker-beredskabet, det
sociale topmøde i marts 1995 og præsident Bill Clintons besøg denne
sommer. Margrethe Auken (SF) undrer sig over, at politifolk
tilsyneladende - som de eneste offentlige ansatte - kan få lov til at
deltage i idrætsstævner i arbejdstiden.
Seerhit!
TV2 og Danmarks Radio oplyser, at transmissionen fra lady Diana's
begravelse i lørdags blev set af omkring 1,4 mill. seere. Det fordelte
sig med 939.000 til TV2, 448.000 på DR og 16.000 på TV3. TV2 sendte fra
kl. 8.30 om morgenen til kl. 17, mens DR kun viste optoget til og
bisættelsesceremonien i Westminster Abbey.
Flere skattemilliarder
En analyse fra Skatteministeriet viser, at der er op til 2 1/2 mia.
ekstra at hente, hvis alle kommuner var ligeså effektive i deres
skatteligning som de meste effektive kommuner. Analysen er baseret på
tal fra 7 kommuner. Formanden for de kommunale skattechefer, Jørgen
Schmidt, er stærkt utilfreds med rapporten, som han mener er baseret på
rene skøn. Rapporten giver også det indtryk, at de kommunale
skattemyndigheder er inkompetente, mener Jørgen Schmidt, og det er
forkert. Der er stor forskel på kommunerne, der omfatter store kommuner
med store internationale koncerner og landkommuner, hvor den største
erhvervsvirksomhed er den lokale brugsforening. Skatteminister Carsten
Koch (S) mener alligevel, at det er muligt at hente mange penge, "hvis
vi strenger os an", som han siger til DR.
Totalt telefonudsalg
Regeringen besluttede i dag at sælge for 14 mia. kr. aktier i
TeleDanmark. Køberen bliver - TeleDanmark selv. Det er regeringens
rådgivere på området, Den Danske Bank og en engelsk bank, der har
anbefalet løsningen. Det skyldes, at TeleDanmark har for mange penge for
øjeblikket. Hos TeleDanmark hilser man beslutningen velkommen.
Regeringen besluttede også, at søge de resterende aktier i selskabet,
ca. 10 mia. kr., solgt. Ifølge forskningsminister Jytte Hilden er der
efter liberaliseringen ingen grund til, at staten står som medejer af et
af teleselskaberne på det danske marked. Der er flertal i Folketinget
for salget, som for de 14 mia. vedkommende ventes gennemført i starten
af 1998.
Endeligt monopolbrud?
Den svenskejede telefonudbyder Telia har efter eget udsagn brudt det
sidste TeleDanmark monopol - nemlig lokal og regionssamtaler. Fra og med
i dag kan man købe lokalsamtaler, regions og landssamtaler op til 20%
billigere end hos TeleDanmark. Man skal blot have et abonnement hos
Telia og dreje de ekstra 4 cifre (1010). Telia regner med, at det bliver
en god forretning også for dem, selv om man kun tjener 3 øre/minut ved
lokaltakst. TeleDanmark er forberedt, siger marketingsdirektør Steen
Bindslev til DR-TVA Søndag. Modtrækket bliver en rabatstruktur, der
allerede er på plads, i form af hyggesnak eller "vennenumre". Senere på
året kommer der også et egentlig udspil, siger TeleDanmark i dag, i
anledning af, at DR-TVA melder om veritabel telefonstorm mod Telias
bestillingstelefoner.
Flere arbejdsskader
Arbejdsminister Jytte Andersen (S) vil ikke umiddelbart skride ind, selv
om en rapport fra Arbejdsmiljøinstituttet, analysefirmaet AIM og
Socialforskningsinstituttet viser, at antallet af arbejdsulykker steg i
perioden 1990 til 1995 til ca. 110.000 om året - en stigning på 25%.
Jytte Andersen vil lade den nye arbejdsmiljølov fra sidste år virke. Men
hvis det ikke sker, vil hun overveje strengere straffe. Underdirektør
Thomas Filbert, Dansk Arbejdsgiverforening, mener, at den nuværende
metode er helt forfejlet. Stigningen i arbejdsulykkerne er hvad man
måtte forvente, fordi så mange flere er kommet i arbejde. Erfarigen
viser, siger han, at de mange nye unge eller tidligere langtidsledige
ikke ved hvordan man begår sig, og derfor oftere kommer til skade.
Istedet for bureaukratiske regler burde man "stimulere og understøtte"
den store bevidsthed om et sundt arbejdsmiljø, der er vokset frem i de
fleste virksomheder, siger Thomas Filbert.
K-Elitedivision - søndag: Vorup - Kolding 0-1 Brøndby - Hillerød 1-3 HEI - OB 4-1 Rødovre - Fortuna Hjørring 1-2Elitedivision stilling
Kampe V U T Målscore Point 1. Rødovre 5 4 0 1 29-8 12 2. HEI 4 5 0 0 22-6 12 3. Fortuna Hjørring 4 3 1 0 12-5 10 4. OB 5 3 0 2 13-10 9 5. Hillerød 5 2 1 2 11-17 7 6. Kolding 4 1 0 3 5-14 3 7. Vorup 4 0 0 4 2-13 0 8. Brøndby 5 0 0 5 8-29 0
M-superliga - 7. runde: Herfølge-Lyngby 2-4Superligaens stilling:
Kampe V U T Målscore Point 1. FCK 7 5 2 0 18-9 17 2. Silkeborg 7 5 2 0 12-5 17 3. Lyngby 7 4 1 2 18-20 13 4. Brøndby 7 4 0 3 19-13 12 5. AB 7 3 3 1 14-9 12 6. Vejle 7 4 0 3 11-10 12 7. AaB 7 3 2 2 14-9 11 8. Ikast 7 3 0 4 13-17 9 9. AGF 7 2 0 5 11-13 6 10. Aarhus Fremad 7 1 1 5 12-18 4 11. Herfølge 7 1 1 5 8-20 4 12. OB 7 0 2 5 5-12 2 =p
RONING
Danske roere leverede en overraskende god præstation ved VM i roning på
Lac d'Aiguebelette, Frankrig. Danmark blev den 3. bedste nation, efter
Tyskland og USA. Se blot:
K-Letvægtssinglesculler (lørdag):
1. Rusland 2. DANMARK (Trine Hansen) 3. SverigeK-Letvægtsdobbeltsculler:
1. Tyskland 2. DANMARK (Anna Helleberg, Lene Andersson) 3. RumænienK-Dobbelfirer:
1. Tyskland 2. DANMARK (Ulla Werner Hansen, Stinne Alg Petersen, Dorthe Petersen, Sarah Lauritzen) 3. UkraineM-Letvægtsinglesculler (lørdag):
1. DANMARK (Karsten Nielsen) 2. Schweiz 3. TjekkietM-Letvægtstoer u. styrmand:
1. Schweiz 2. Irland 3. DANMARK (Jeppe Kollat Jensen, Jacob Øjvind Nielsen)M-Letvægtsfirer u. styrmand:
1. DANMARK (Thomas Ebert, Thomas Poulsen, Eskild Ebbesen, Victor Feddersen) 2. Frankrig 3. TysklandMedaljefordeling ialt:
guld sølv bronze 1. Tyskland 5 3 3 2. USA 4 1 1 3. Danmark 2 3 1
Vejret
Regnbyger eller regn, med opklaring indimellem og faldende temperaturer
over weekenden til dagens 13 - 18 grader. I dag desuden en kraftig
blæst, grænsende til orkan, som medførte aflysninger af enkelte
færgeafgange.
Finansmarkederne
1USD 6,8595 DKK, 1GBP 10,8552 DKK, 1DEM 3,8072 DKK 100JPY 5,6765 DKK, 100ITL 0,3903 DKK, 1AUD*) 5,0419 DKK 1FRF 1,1318 DKK, 1CHF 4,6436 DKK, 1CAD 4,9609 DKK 1IEP 10,2714 DKK, 1NLG 3,3801 DKK, 1XEU 7,4659 DKK 100ESP 4,510 DKK, 1NZD*) 4,3868 DKK, 1SEK 0,8847 DKK 10BEF 1,8438 DKK, 1NOK 0,9268 DKK, 100ISK 9,54 DKK 100GRD 2,422 DKK, 1FIM 1,2714 DKK, 1ZAR**) 1,4724 DKK 100PTE 3,751 DKK, 1SGD**) 4,5620 DKK*) AUD og NZD er fra igår. **) ZAR og SGD er fiktiv notering fra Den Danske Bank i går.
Obligationsrenter: 7,10% -0,02 (6% - 2026), 6,23% -0,014 (7% - 2007) Pr. 30/12: 7,70% Aktieindex: 608,64 -1,08 KFX (mest omsatte aktier): 177,41 +1,01 Pr. 30/12: 471,95 136,13