Langskib dengang!
En udgravning af et vikingeskib fra ca. år 1020 e.k. har overraskende
vist sig at være det hidtil længst kendte. Udgraverne troede i først
omgang, at de havde udgravet halvdelen af et skib, men de er nu klar
over, at det kun var 1/3 af det 36 meter lange skib, de havde fundet.
Skibet har haft en besætning på ca. 100 mand. Hidtil har man ment, at
beretninger om skibe med 120 mands besætning var myter, men synes nu at
være en praktisk mulighed. Skibet formentlig blevet opgivet, da det var
gammelt og nedslidt.
Langskib nu!
Kongeparret afsluttede i dag deres "sensommertur" rundt i Danmark ved et
besøg i Odense og på Lindøværftet. Her navngav dronning Margrethe
verdens længste containerskib på 350 meter, der fik navnet "Sovereign
Mærsk". Foruden Odense har kongeparret besøgt Næstved og Vejle Amt de
seneste par dage. Dronningen har kun deltaget i begrænset omfang på
grund af problemer med knæet, som hun har overbelastet.
Dansk verdenspremiere
Her natten til lørdag er der verdenspremiere på tv-versionen af Lars von
Triers efterfølger til "Riget". Premieren sker ved filmfestivalen i
Venezia. I går aftes havde filmversionen premiere - traditionen tro
naturligvis uden instruktørens tilstedeværelse. Han lider af
rejsefobi. Foreløbige reaktioner hos publikum, der har set filmversionen
tyder på en ny succes. En filmkritiker kalder det en vellykket
kombination af "Twin Peaks" og "E.R." [TV-serie, på dansk "Skadestuen"]
Fartkontrol kritiseres
Flere borgmestre og politifolk kritiserer det forsøg med fotofartfælder,
som blev indledt i København i går. Det er ikke selve brugen af de nye
apparater, der kritiseres, men bemandingen af dem. Det er nemlig
politifolk, der gør det i deres fritid, og med en ekstra høj
timebetaling. Bl.a. borgmester Thorkild Simonsen (S) finder det
uheldigt, at der bruges 25 mill. kr. på et projekt for at fange
fartsyndere, når kommunerne ikke kan få ekstrapatruljering og politiet
ikke har tid til at fange indbrudstyve eller "smide narkohandlerne ud af
landet". Menige politibetjente er utilfredse med, at nogle af
kollegaerne arbejder istedet for at holde - tiltrængt - ferie. Det er
trafikministeriet, der har betalt for forsøget, der ud over København
også skal køre i Odense og Svendborg.
Flygtningehjælp mister arbejde
5 jyske kommuner er utilfredse med det integrationsprogram på 28
måneder, som Dansk Flygtningehjælp tilbyder flygtninge, der har fået
opholdstilladelse. Kommunerne siger, at bl.a. kvaliteten af
danskundervisningen ikke er god nok til, at kommunerne kan overtage
integrationsarbejdet. De må sætte ekstra penge af, og nu har kommunerne
overtaget hele integrationsarbejdet for de flygtninge, som de pågældende
kommuner har modtaget. Det foreløbige resultat er så godt, at Københavns
kommune nu også vil til at gennemføre hele programmet selv. Hvis
kommunerne selv foretager integrationen får de del i de ialt 1 mia. kr.
årligt, som flygtninge koster Danmark. Nogle frygter imidlertid, at
kommunerne måske ikke anvender alle de ekstra penge efter hensigten.
Flygtningehjælp mister medlem
Fra mandag er Dansk Røde Kors ikke længere med blandt medlemmerne i
Dansk Flygtningehjælp. Dansk Røde Kors var selv med til at danne
flygtningehjælpen, der i dag består af 21 humanitære og faglige
organisationer, i 1956. Flygtningehjælpen blev dannet for at hjælpe
flygtninge, som Danmark har modtaget, til at skabe sig en tilværelse
her. Grunden til, at Dansk Røde Kors ikke længere vil være en del af
organisationen er, at Flygtningehjælpen efterhånden er blevet en
konkurrent, når det gælder om at sikre sig bistandskroner til
internationale projekter. Flere andre internationale
hjælpeorganisationer, der er med i flygtningehjælpen, siges at være på
vej ud, fordi - som præsident for Dansk Røde Kors ,Christian
Kelm-Hansen, siger til Weekendavisen - Flygtningehjælpen har udviklet
sig fra koordineringsorgan til en selvstændig, humanitær organisation.
Dansk Flygtningehjælp (Danish Refugee Council) har en ikke helt opdateret hjemmeside på:
http://www.drc.dk/Dansk Røde Kors havde også en hjemmeside, men systemet gav "invalid URL" tilbage vi checkede i dag:
http://www.redcross.dk/[Det viste sig, at den "nydesignede" hjemmeside kun kan besøges af de nyeste browsere. Det er synd, for man har ambitioner om at forsøge at bruge internettet til at skaffe flere indsamlere til landsindsamlingen - der iøvrigt er søndag den 5. oktober.]
Lady Diane mindes
Den britiske ambassade i København oplyser, at over 1.000 danskere i den
forløbne uge har skrevet sig på kondolancelisterne for lady Diane. Alene
i dag stod omkring 100 i kø for at skrive sig ind og aflevere hilsner.
Der vil ikke være medlemmer af det danske kongehus tilstede ved lady
Dianas bisættelse i morgen. Det britiske kongehus har valgt kun at
invitere personer, der har haft en tæt, personlig kontakt med den afdøde
prinsesse. Bisættelsen vises imidlertid på begge danske, landsdækkende
kanaler fra morgenstunden.
Holger K: For tæt på!
SFs formand Holger K. Nielsen udtrykker i dag betænkelighed ved den
rolle, som miljøorganisationerne har fået i EU. De er kommet "for tæt
på", mener han, og hentyder til at mange miljøorganisationer samarbejder
med EUs bureaukrater. Derved mister organisationerne det præg af
"græsrodsbevægelser", som de havde for 20 år siden siger han til
Politiken. 120 miljøorganisationer, samlet i European Environmet Bureau
har udtalt sig positiv om den nye EU-traktat. Holger K. Nielsen selv er
imod, og vil forsøge at få den holdning gjort til officiel SF-politik.
Valget foretages blandt samtlige divisionsspillere og udlandsprofessionelle.
M-superliga - 7. runde: AaB - Brøndby 3-0 AGF - Vejle 1-2 FCK - Ikast 3-1 OB - Aarhus Fremad 1-1 Silkeborg - AB 1-0
Superligaens stilling:
Kampe V U T Målscore Point 1. FCK 7 5 2 0 18-9 17 2. Silkeborg 7 5 2 0 12-5 17 3. Brøndby 7 4 0 3 19-13 12 4. AB 7 3 3 1 14-9 12 5. Vejle 7 4 0 3 11-10 12 6. AaB 7 3 2 2 14-9 11 7. Lyngby 6 3 1 2 14-18 10 8. Ikast 7 3 0 4 13-17 9 9. AGF 7 2 0 5 11-13 6 10. Aarhus Fremad 7 1 1 5 12-18 4 11. Herfølge 6 1 1 4 6-16 4 12. OB 7 0 2 5 5-12 2
HÅNDBOLD
Så er det officielt! Danmarks ungdomsherrer er på vej til at gøre
kvinderne kunststykket efter. Fredag vandt det danske hold U-VM finalen
over Ukraine med 29-23.
OL år 2004
Fredag udløstes spændingen om hvilken by, der skal beæres med en årtier
lang milliardgæld, efter afvikling af OL år 2004.
Athen, den græske hovedstad, vandt æren. Grækerne lovede nemlig at betale samtlige deltageres rejse og ophold. Det kunne mange af de 107 delegerede, fra de mindre og fattige afrikanske lande, ikke stå for.
Athen vandt foran Stockholm, Cape Town, Buenos Aires og Rom.
I Danmark udløste afsløringen en lille (stor?) skuffelse. København er nemlig OL kandidatby til OL i 2008. Men der har ikke hidtil været tradition for, at OL bliver placeret i samme kontinent 2 gange, så med Athen i 2004, ser det ikke sååååå godt ud.
Vejret
Efterhånden overskyet med lidt regn, temperaturer 18 - 23 grader.
Finansmarkederne
1USD 6,9105 DKK, 1GBP 10,9663 DKK, 1DEM 3,8070 DKK 100JPY 5,7064 DKK, 100ITL 0,3905 DKK, 1AUD*) 5,0286 DKK 1FRF 1,1315 DKK, 1CHF 4,6258 DKK, 1CAD 4,9892 DKK 1IEP 10,1702 DKK, 1NLG 3,3799 DKK, 1XEU 7,4751 DKK 100ESP 4,514 DKK, 1NZD*) 4,3904 DKK, 1SEK 0,8816 DKK 10BEF 1,8436 DKK, 1NOK 0,9266 DKK, 100ISK 9,56 DKK 100GRD 2,417 DKK, 1FIM 1,2739 DKK, 1ZAR**) 1,4689 DKK 100PTE 3,755 DKK, 1SGD**) 4,5336 DKK*) AUD og NZD er fra igår. **) ZAR og SGD er fiktiv notering fra Den Danske Bank i går.
Obligationsrenter: 7,12% uændr.(6% - 2026), 6,244% -0,006 (7% - 2007) Pr. 30/12: 7,70% Aktieindex: 609,72 -7,19 KFX (mest omsatte aktier): 176,40 -3,35 Pr. 30/12: 471,95 136,13