Ellers er en dagspressens lederskribenter i dag næsten enstemmigt fordømmende overfor smugfotografernes adfærd generelt, ikke blot i det specifikke tilfælde.
FN-støtte i Danmark
FNs generalsekretær Kofi Annan er i disse dag på besøg i Danmark. Han
ankom i går, søndag, og havde i dag møder med statsminister Poul Nyrup
Rasmussen (V). Ved et pressemøde bagefter støttede Poul Nyrup Rasmussen
Kofi Annans arbejde med at reformere FN-systemet, samtidig med, at man
tog afstand fra den amerikanske kongres manglende vilje til at betale
USAs andel af FNs drift. Kofi Annan bemærkede dog, at han under sit
sidste besøg i Washington havde hørt mere positive toner fra det
republikanske flertal i retning af, at USA ville betale sit kontigent.
Senere på dagen besøgte Kofi Annan WHOs lager på Københavns Frihavn. En
officiel middag hos dronning Margrethe står også på generalsekretærens
program.
Ikke støtte til Somali-land?
Selv om de danske embedsmænd i weekenden vendte hjem fra Somali-land med
et notat, der viste at de lokale, selvbestaltede myndigheder ikke havde
sat nogen begrænsning på, hvor mange afviste asylansøgere Danmark kan
sende tilbage. Der foreligger nu to aftaler, en om asylansøgerne og en
om udviklingsprojekter. Det fik imidlertid ikke oppositionen til at
skifte holdning. Hverken Dansk Folkeparti eller Venstre tror på, at
regeringen og især indenrigsminister Birthe Weiss har fortalt hele
sandheden. Pia Christmass Møller (K) har en mere pragmatisk holdning -
Da der er to aftaler, kan Danmark bare holde sig til den første - den om
at hjemsende somaliere og lade være med at bevilge penge til den anden
aftale. SF fastholder stadig, at Danmark ikke skal anerkende
separatister, ved at give ulandsbistand. Bistanden skulle være formidlet
gennem Dansk Røde Kors og Dansk Flygtningehjælp.
Røde Kors køber radiostation
Dansk Røde Kors har købt 25% af aktierne i TV2 og TeleDanmarks
kommercielle radiostation Radio2. Købsprisen var - en krone, som Dansk
Røde Kors generalsekretær Jørgen Poulsen donerede, for - som han sagde
til DR - så skal de indsamlede midler ikke bruges til
aktieindvesteringer. Men han håber da på, at stationen kan give
overskud, så den kan bidrage til Dansk Røde Kors arbejde finansielt. Han
mener også, at de to øvrige ejere formentlig håber at Røde Kors brede,
folkelige forankring smitter af, så de kan skabe den folkelige radio, de
håber på.
Men foreløbig er Radio2 blot en af 13 firmaer eller organisationer, der har lagt billet ind på at få sendetilladelsen for den ekstra, landsdækkende FM-kanal. Kulturministeriet har sat idag som sidste frist for ansøgninger. Blandt de andre ansøgere er DR (som har 3 kanaler i forvejen), Den norske kanal P4 og dens svenske Kinnevik-koncern, der driver satelitkanalen TV3.
Forgæves bankrøveri?
3 maskerede mænd, der beskrives som værende mellem 20 og 25 år og af
mellemøstlig oprindelse, standsede i dag en pengetransport fra Den
Danske Bank på Vester Farimagsgade i København. Med en pistol tvang de
chaufføren, der var alene, ned mellem sæderne og kørte derefter bilen
til Vodroffsvej. Her gennemsøgte de bilen, hvorefter de flygtede. Senere
mente et vidne, at han havde set dem løbe ned i en parkeringskælder i
Nyropsgade. Det lykkedes dog ikke politiet at finde spor af dem.
Røveriets udbytte var - et antal angiveligt værdiløse computerbånd. Den
Danske Bank har udsat en dusør på 50.000 kr. til oplysninger, der kan
føre til opklaring af røveriet.
TeleDanmark - Nedtur
Fredag udsendte TeleDanmark sit 1. halvårsregnskab for 1997. Det viser
et nettoresultat på 1,07 mia kr, en tilbagegang på ca. 280 mill. kr. i
forhold til 1. halvår 1996. Faldet sker samtidig med, at omsætningen er
steget med næsten 2 mia. kr. til 12,8 mia. kr. Selskabet er ifølge
aktieanalytikere mere presset end ventet at udenlandske konkurrenter på
det danske marked - og der er også usikkerhed på størrelsen af den
godtgørelse, som selskabet skal betale for at reducere arbejdsstyrken
med ca. 2.000 medarbejderne [Der er nu lige under 17.000]. Derfor faldt
TeleDanmarks aktier kraftigt fredag, som vi skrev dengang.
I dag oplyste TeleDanmark, at man havde modtaget hele 1.683 anmodninger om at komme i betragtning til frivillige fratrædelsesordninger. Anmodningerne vil blive vurderet den næste måneds tid, hvorefter ledelsen vil optage forhandlinger om personalereduktioner med medarbejderorganisationerne. Adm. direktør Hans Würzen skriver i selskabets pressemeddelelse i dag at: "Det er glædeligt at så mange medarbejdere har ønsket af fratræde frivilligt, og antallet af medarbejdere, som ønsker at fratræde ligger pænt over de forventninger, jeg har haft, siden TeleDanmark indgik aftalerne om frivillig fratræden.."
[Hele den interessante udtalelse kan læses i TeleDanmarks pressemeddelelse på adressen:]
http://www.teledanmark.dk/intro/presse/meddelelser/p970901a.htm
Du danske sommer....
På denne 1. dag i det officielle efterår kan man konstatere, at sommeren
1997 blev både varm og tør - og august måned blev den varmeste måned
nogensinde i de 123 år, som man har indsamlet vejrdata i Danmark.
Gennemsnitstemperaturen blev 20,3 grader - Tidligere rekord var august
måned 1975.
DOPING
Endnu engang er der doping-misbrug indenfor styrkeløft idrætten. Og igen
er det anabolske steroider. Abbas Abed, Odense Body Building Club (Dansk
Styrkeløft Forbund), og Imad Al-naji, AK Jyden (Dansk
Vægtløftningsforbund), har begge fået en karantæne på to år.
FODBOLD
Salg
Superligaklubben Brøndby har igen solgt ud. For en lille måned siden var
det Peter Møller, fredag var det den norske landsholdsspiller Dan Eggen.
Eggen skal til Celta Vigo, Spanien, i tre år.
K-Elitedivision - lørdag: Kolding - HEI 3-5 søndag: OB - Vorup 3-1 Fortuna Hjørring - Brøndby 5-2 Hillerød - Rødovre 2-8Elitedivision stilling
Kampe V U T Målscore Point 1. Rødovre 4 4 0 0 28-6 12 2. HEI 3 3 0 0 18-5 9 3. OB 4 3 0 1 12-6 9 4. Fortuna Hjørring 3 2 1 0 10-4 7 5. Hillerød 4 1 1 2 8-16 4 6. Kolding 3 0 0 3 4-14 0 7. Vorup 3 0 0 3 2-12 0 8. Brøndby 4 0 0 4 7-26 0
M-Superliga - fredag: AGF - AaB 0-1 søndag: AB - FCK 1-1 Brøndby - Silkeborg 1-2 Ikast - Herfølge 4-1 Lyngby - OB 1-0 Vejle - Aarhus Fremad 4-2Superligastilling
Kampe V U T Målscore P 1. FCK 6 4 2 0 15-8 14 2. Silkeborg 6 4 2 0 11-5 14 3. Brøndby 6 4 0 2 19-10 12 4. AB 6 3 3 0 14-8 12 5. Lyngby 6 3 1 2 14-18 10 6. Vejle 6 3 0 3 9-9 9 7. Ikast 6 3 0 3 12-14 9 8. AaB 6 2 2 2 11-9 8 9. AGF 6 2 0 4 10-11 6 10. Herfølge 6 1 1 4 6-16 4 11. Aarhus Fremad 6 1 0 5 11-17 3 12. OB 6 0 1 5 4-11 1
GOLF
Det er ganske vist! Danmarks bedste golfer, Thomas Bjørn, sikrede sig
søndag en plads på det europæiske Ryder Cup hold. Som den første dansker
nogensinde! De 10 bedste europæere pr. 1. september kommer med, og med
en stærk weekend ved BMW Open i München, Tyskland, hvor det blev til en
femteplads, sikrede Thomas Bjørn sig en Ryder Cup plads.
HESTESPORT
På Charlottenlund Travbane afvikledes søndag Dansk Derby 1997. Det blev
til en sejr for favoritten Atom Tess med Steen Juul i sulkyen.
ÆRESBEVISNING
Den tidligere danske topspiller og danske landstræner, Morten Frost, fik
mandag en plads i Hall og Fame i Parken. Frost er i dag malaysisk
landstræner.
Vejret
Efter den megen regn fredag og natten til lørdag, klarede det også op
over den østlige del af Danmark i løbet af lørdagen. Derefter var vejret
overvejende fint søndag og mandag, omend Vestjylland fik nogle
regnbyger. Temperaturer 23 - 28 grader.
Finansmarkederne
1USD 6,9125 DKK, 1GBP 11,1022 DKK, 1DEM 3,8085 DKK 100JPY 5,7147 DKK, 100ITL 0,3903 DKK, 1AUD*) 5,0296 DKK 1FRF 1,1314 DKK, 1CHF 4,6275 DKK, 1CAD 4,9777 DKK 1IEP 10,2111 DKK, 1NLG 3,3817 DKK, 1XEU 7,4835 DKK 100ESP 4,514 DKK, 1NZD*) 4,3891 DKK, 1SEK 0,8746 DKK 10BEF 1,8446 DKK, 1NOK 0,9209 DKK, 100ISK 9,56 DKK 100GRD 2,423 DKK, 1FIM 1,2657 DKK, 1ZAR**) 1,4619 DKK 100PTE 3,757 DKK, 1SGD**) 4,5468 DKK*) AUD og NZD er fra igår. **) ZAR og SGD er fiktiv notering fra Den Danske Bank i går.
Obligationsrenter: 7,14% -0,01 (6% - 2026), 6,30% uændr.(7% - 2007) Pr. 30/12: 7,70% Aktieindex: 608,90 -14,25 KFX (mest omsatte aktier): 176,95 -4,90 Pr. 30/12: 471,95 136,13