Auken: Bevar skarven!
Jagten på skarven gives ikke fri, hvis det står til miljøminister Svend
Auken (S). Forleden fjernede EU-kommisionen fuglen fra listen over
særligt truede dyrearter i Europa, og det fik fiskeri- og
skovbrugskredse i Danmark til at kræve omgående ophævelse af den danske
fredning. Skarven har formeret sig med succes i visse områder i en grad,
så det går ud over fiskeriet - fuglen "fisker" i hyttefade og garn - og
skovbrug - Ynglekolonierne er stå tætbefolkede, at træer går ud p.g.a.
af fuglenes eskrementer. Det var netop sådan en koloni, som
miljøministeren i dag beså hos greve Ulrich Holstrøm på Sydsjælland. Her
har en skarvekoloni ødelagt halvdelen af grevens skovareal.
V & K: Ulandshjælp ned
Den danske ulandshjælp er for høj, og den går til de forkerte. Det mener
Venstre og konservative, der i dag fremlagde forslag om ændringer. De
ca. 11 mia. kr., som Danmark bruger om året skal reduceres. Den halvdel,
der går via FN og andre bistandsorganer skal reduceres til det halve. Af
det tilbageblevne skal en større del bruges i de baltiske lande, så
deres industrier kan nå op på vestlig standard. Den støtte skal tages
fra de midler, som Danmark har bruger til katastrofehjælp. Ifølge Pia
Christmas Møller (K) er der ingen grund til, at Danmark - som det eneste
land i verden - afsætter 1 promille af BNP til ulandshjælp. Alene de 3
mia. af den nuværende hjælp er sat af, fordi Danmarks BNP er steget de
sidste årtier, siger hun til DR-TVA.
Direktør ud af VL
Nationalbankdirektør Bodil Nybo Andersen har besluttet at trække sig ud
af VL-gruppe 1 under Dansk Selskab for Virksomhedsledelse. Det sker
for at undgå mistanke om inhabilitet. VL-grupper er private, lukkede
foreninger af virksomhedsledere, embedsmænd og (enkelte) politikere. I
sidste uge offentliggjorde Politiken den hidtil hemmeligholdte liste
over samtlige medlemmer, netop for at skabe debat om
habilitetsproblemer. Det fik økonomiminister Marianne Jelved (R) til at
opfordre topembedsmænd og dommere at overveje at trække sig ud, og det
er den opfordring Bodil Nybo Andersen har fulgt.
Motervejsulykke
Der skete stor materiel skade, da 44 biler stødte sammen i tæt tåge på
Holbækmotorvejen tidligt i morges. Ingen kom noget alvorligt tilskade,
men skaderne løber op i millioner. Det østgående spor af motorvejen var
lukket i 3 timer i formiddags, mens der blev ryddet op - og der opstod
på et tidspunkt 10 km kø ved ulykkesstedet. Ifølge politiet skyldes
ulykken, at mange bilister ikke mener, at de skal sætte hastigheden ned,
når tågen er tæt. Og det er den tit i disse dage inde i landet om
morgenen.
Forbud mod afbrænding
Den vedvarende varme og mangel på nedbør har nu ført til det første
forbud mod afbrænding. Det skete i Holstebro kommune, hvor
brandmyndighederne forbyder "udendørs afbrænding". Brug af grill er dog
fortsat tilladt. Andre kommuner overvejer, men i det fleste tilfælde vil
man se tiden an over weekenden.
Årsag til dårlig stavning?
Forskere fra Danmark, Norge og Island er ifølge TV2 Nyhederne kommet på
spor af en af årsagerne til, at danske skoleelever i de yngre klasser
staver dårligere end i de andre nordiske lande. Det er simpelthen på
grund af sproget og den måde voksne bruger det på. Børn i 3. klasse kan
sagtens stave til udsagnsord i nutid, men sjældent i datid. Dels bruges
datid sjældent i daglig tale, og dels reduceres (afstumpes) udtalen. Som
eksempel blev nævt ordet "har" og "havde". Undersøgelsen viser også, at
forskellen imellem de 3 lande forsvinder, når eleverne når
10-årsalderen.
7 timers medieforbrug
Center for Ungdomsmedier har kortlagt unges medievaner i en ny
undersøgelse, der blev fremlagt i dag. De 15 - 18 årige bruger medier 7
timer om dagen i gennemsnit! De kan sagtens bruger flere samtidig -
foreksempel lytte til CD-musik, mens de spiller computerspil, fortalte
dr. phil Kirsten Donter fra centeret. [En pige sagde, at hun læste en
bog og så TV samtidig! :-)] Kirsten Donter sagde, at det måske virkede
kaotisk for voksne, der ikke var vant til det bredde medieudbud, men
mente at "det var som sex - kommet for at blive". De vigtigste medier
for de unge er musik (90%) og TV (87%), mens "formiddagsaviser" ligger i
bunden med 16%.
CD: Stille finanslov?
CD har i dag holdt sommergruppemøde. Det skete hos gruppeformand Peter
Duetoft i Sindal ved Århus. Her sagde partiformand Mimi Jakobsen, at
efteråret burde bringe en "stille finanslov" uden de store
overraskelser, så partierne kunne koncentrere sig om det væsentlige - at
få gang i EU-debatten. Hun opfordrede især Venstre og konservative til
at beslutte sig om de ville gå efter regeringen eller medvirke til
udbygningen af Europa.
Husk momsen!
Det lille teleselskab Telepartner, som de sidste par dage aggresivt har
markedsført sig med budskabet "Verden rund for 1 krone" må nu til at
ændre kampagnen. Selskabet havde nemlig overset, at priser i Danmark
skal opgives inklusive moms, når der annonceres. Adm. direktør Aldo
Petersen siger til Børsen, at TelePartner naturligvis overholder loven
om markedsføring. [Mon de ændrer det til "Verden rund for 1,25 kroner?"
:-)]
Bosnien Hercegovina-Danmark 3-0To af Bosniens mål blev scoret på straffespark - begge af Elvir Bolic. Det 3. mål stod Edin Mujcin for. Alle mål faldt imellem det 20. og 35. minut i 1. halvleg. Intet ville lykkedes for Danmark, der havde flere chancer og blev snydt for et straffespark.
Stillingen i Danmarks gruppe:
Kampe V U T Maalscore Point 1. Danmark 6 4 1 1 11-5 13 2. Graekenland 6 3 1 2 8-4 10 3. Kroatien 5 2 3 0 10-6 9 4. Bosnien 6 2 0 4 6-11 6 5. Slovenien 5 0 1 4 4-13 1
SVØMNING
EM i Sevilla, Spanien
Det danske M-hold i 4x400m blev en fiasko. Holdet blev diskvalificeret p.g.a. tyvstart i indledende heat. Surt - eftersom holdet var så godt som sikker på at komme videre, hvis man fuldførte. Der var kun tilmeldt 9 hold.
Heller ingen af de andre danskere kom videre fra de indledende runder i dag. (K 200m fri, K 200 bryst)
Vejret
Endnu en solrig dag - temperaturer 25 - 30 grader. Enkelte steder fik
tordenbyger i eftermiddags.
Finansmarkederne
1USD 7,0550 DKK, 1GBP 11,2598 DKK, 1DEM 3,8090 DKK 100JPY 5,9727 DKK, 100ITL 0,3908 DKK, 1AUD*) 5,1776 DKK 1FRF 1,1305 DKK, 1CHF 4,6223 DKK, 1CAD 5,0610 DKK 1IEP 10,1987 DKK, 1NLG 3,3829 DKK, 1XEU 7,5009 DKK 100ESP 4,511 DKK, 1NZD*) 4,4845 DKK, 1SEK 0,8731 DKK 10BEF 1,8446 DKK, 1NOK 0,9147 DKK, 100ISK 9,66 DKK 100GRD 2,432 DKK, 1FIM 1,2748 DKK, 1ZAR**) 1,4902 DKK 100PTE 3,759 DKK, 1SGD**) 4,6215 DKK*) AUD og NZD er fra igår. **) ZAR og SGD er fiktiv notering fra Den Danske Bank i går.
Obligationsrenter: 7,11% -0,03 (6% - 2026), 6,23% -0,03 (8% - 2006) Pr. 30/12: 7,70% 6,54% Aktieindex: 624,99 +3,81 KFX (mest omsatte aktier): 182,29 +1,43 Pr. 30/12: 471,95 136,13