Mere alvorligt var det, at 3 2. generationsindvandrer blev anholdt med en skarpladt pistol. Anholdelsen skete efter et tip om, at de 3 var på vej for at likvidere de danske nazisters formand Jonni Hansen.
Ingen nazi'er: 50 anholdt
Mens hovedparten af den anti-nazistiske demonstrationsdeltagere glædede
sig over, at nazisterne ikke turde vise sig offentligt i Roskilde, gik
en række autonome til angreb på politiet - formentlig i frustration
over, at der ikke var ballade nok. Da de autonome fik nys om, at
nazisterne var i Køge, tog de toget til Køge. Her forhindrede politiet
imidlertid et sammenstød, ved at forsinke toget, indtil et andet tog med
nazisterne havde forladt Køge station. Nogle autonome forsøgte at følge
efter til nazisternes danske hovedkvarter i Greve, men blev standset af
kampklædt politi. Demonstranterne reagerede ved overdænge politiet med
sten, og 12 betjente kom til skade. Ialt 50 blev anholdt i løbet af
lørdag eftermiddag.
Vellykket Grønlandstur
I går var sidste dag på prins Henrik, prins Joachim og prinsesse
Alexandras rundtur i Grønland. Prins Henrik fortalte i går på det
afsluttende pressemøde, at det havde været en oplevelse "med et bredere
perspektiv", da han ligepludselig var blevet "nummer et", da dronning
Margrethe måtte rejse hjem med overbelastet knæ. Men hun var meget
savnet, især da kongefamilien besøgte bygderne Kullorsuaq og Nuusiaq -
steder ingen af dem havde været før. Turen til de to bygder bød også på
dramatik. Vejret og isen gjorde, at kongeskibet Dannebrog ikke kunne
sejle så langt nord. Istedet sejlede de kongelige med gummibåd overtil
inspektionsskibet Vædderen. Her viste det sig overordentligt vanskeligt
at få gummibåden og passagererne ombord. Især det unge par vedkendte
sig, at de var noget nervøse. Fra Vædderen fløj de til bygderne - men da
de skulle tilbage ville helikopteren ikke starte, så turen tilbage til
Vædderen foregik igen med gummibåd.
Sikker internet-handel
I dag præsentederede Pengeinstitutternes Betalingsservice (PBS) det
første komplette system til sikker handel på internettet i Danmark. Det
drejer sig om såkaldet SET-system (Secure Electronic Transfer), som er
specificeret af Visa, Mastercard og Europay. Siden efteråret har 400
Eurocard-holdere deltaget i det danske pilotprojekt, der havde
deltagelse af PBS, IBM Danmark og Mastercard International. PBS er også
deltager i Visa's internationale pilotprojekt, og regner med, at
internationale handler på internettet via SET-standarden vil komme i
gang allerede fra efteråret.
PBS pressemeddelelse i forbindelse med præsentationen i dag findes på:
http://www.pbs.dk/set/pr180897.htmDer er yderligere oplysninger fra PBS om SET på:
http://www.pbs.dk/set/betal.htm
Foreløbig er kun 3 forretninger tilsluttet, og for modtagere af betalingerne lægges 0,50 pct-point oveni den i eksisterende afgift for modtagelse af internationale kreditkort. [Det er bl.a. dette, der gør at man ikke vil kunne bruge Dankort (men godt nok Visa/Dankort). Ifølge loven om betalingskort må man ikke lægge ekstra-afgifter på Dankort-transaktioner afhængig af betalingsmåden.]
SF-HB: Nej! V: JA!
28 medlemmer af SFs hovedbestyrelse stemte til fordel for formand Holger
K. Nielsens nej-linie overfor Amsterdam-traktaten, da de holdt møde i
Middelfart i weekenden. 10 støttede Sten Gade og næstformand Christine
Antorinis ja-linie. Et medlem undlod at tage stilling. På den borgerlige
side har Venstres folketingsgruppe enstemmigt vedtaget at anbefale et ja
til traktatforslaget. For Venstre og de konservative gælder begge, at
der er en voksende del af deres medlemmer, der er skeptiske eller
direkte modstandere af den nye traktat.
Kun 3 x 5 stjerner Kun 3 hoteller er berettiget til 5 stjerner. Det
mener
brancheforeningen for hoteller og restauranter, Horesta, der har ladet sine medlemshoteller
vurdere. De tre hoteller er Kongebrogaarden i Middelfart, d'Angleterre
og Radisson Scandinavia i København. Langt de fleste hoteller (199)
fik 3 stjerner - mens 8 slet ingen fik.
Tilstår drab
En 20-årig mand tilstod i dag drabet på en 76-årig kvinde fra Ådum ved
Skjern, natten til søndag. Efter en druktur tog han på tur i en stjålen
bil med et jagtgevær. Ved 4-tiden søndag morgen skød han igennem ruden
hos en 17-årig kvinde i Borris, uden at nogen kom noget til. Senere gik
bilen i stå tilfældigt ud for den 76-åriges landejendom i Ådum. Han
vækkede kvinden, og truede sig til hendes bilnøgler. Bagefter skød han
hende pludselig ned, hvorefter han kørte til Ikast og ringede til
politiet. Han blev anholdt i telefonboksen.
Bofors utilfreds med DSB
Den svenske våbenfabrik Bofors er meget utilfreds med de
sikkerhedsregler, som DSB har for transport af farligt gods under
Storebælt. Det er især reglen om, at der maksimalt må transporteres 5
tons sprængstof igennem tunnelen ad gangen, som Bofors finder
uretfærdigt - fordi der ikke er samme begrænsning på andet, såkaldt
farligt gods. Bofors vil nu optage forhandlinger med den danske regering
om at få lempet reglerne. Ifølge Bofors er reglerne en hindring for, at
våbenfabrikken kan medvirke til destruktion af gamle miner, granater og
bomber.
Uheld i Tivoli
32 gæster i Tivoli fik sig lørdag aften en ekstra lang tur i
forslystelsen "Svanen". Efter en teknisk fejl satte de roterende
gondoler sig fast i 22 meters højde. Alle 32 måtte hentes ned ved hjælp
af en af Københavns Brandsvæsens stigevogne. De fleste tog turen med
godt humør og der var ikke optræk til panik.
For en god ordens skyld gør vi opmærksom på, at Superligaturneringen holdt pause i går p.g.a af den kommende EM-kvalifikationskamp mod Bosnien-Hercegovina. Et uddrag af de øvrige weekend-resultater bringer vi i morgen.
Vejret
Temperaturen faldt lidt i weekenden - til 23 - 28 grader, og der kom en
del skyer i går, søndag, men ingen nedbør. Det var der derimod i
Nordjylland og på Vestfyn i dag, som fik lokale tordenbyger. Resten af
landet havde mest sol også i dag.
Finansmarkederne
1USD 6,8975 DKK, 1GBP 11,1167 DKK, 1DEM 3,8095 DKK 100JPY 5,8707 DKK, 100ITL 0,3894 DKK, 1AUD*) 5,1975 DKK 1FRF 1,1306 DKK, 1CHF 4,5962 DKK, 1CAD 4,9726 DKK 1IEP 10,1242 DKK, 1NLG 3,3826 DKK, 1XEU 7,4810 DKK 100ESP 4,506 DKK, 1NZD*) 4,4860 DKK, 1SEK 0,8705 DKK 10BEF 1,8446 DKK, 1NOK 0,9137 DKK, 100ISK 9,59 DKK 100GRD 2,424 DKK, 1FIM 1,2717 DKK, 1ZAR**) 1,4944 DKK 100PTE 3,754 DKK, 1SGD**) 4,6295 DKK*) AUD og NZD er fra fredag. **) ZAR og SGD er fiktiv notering fra Den Danske Bank i fredags.
Obligationsrenter: 7,14% +0,02 (6% - 2026), 6,28% +0,04 (8% - 2006) Pr. 30/12: 7,70% 6,54% Aktieindex: 627,27 -3,76 KFX (mest omsatte aktier): 181,99 -1,87 Pr. 30/12: 471,95 136,13Det dramatiske kursfald på Dow-Jones indexet i New York fredag slog igennem i form af store udsving i Danmark i dag. Totalindexet faldt med 6,09 og KFX med 1,13.