Mandag, 28. juli 1997 24:06 (DNT)


[Mere fredags-bøvl]

[Vi fik desværre sendt nyhederne to gange i fredags til e-postmodtagerne. Det beklager vi.]



Lynnedslag ved sportsfest

11 personer kom til skade, da et lyn slog ned i et træ ved en Grenå Stadion. De 11 havde søgt ly for et kraftigt regnvejr midt under en lilleput-kamp. 2 drenge og en voksen blev forbrændt og er overført til brandsårsafdelingen i Hvidovre, mens to andre voksne er indlagt på Grenå Sygehus. Den ene voksne er stadig bevidstløs. Ulykken skete midt under "Kattegat Cup", med 2.900 børn i alderen 8 - 18 år, og 2.000 voksne ledsagere. Blandt de tilstedeværedne var flere læger og sygeplejersker, så de tilskadekommende fik hjælp på stedet.

Krisepsykologer fra Falck kom tilstede for at yde bistand. De overtalte bl.a. arrangørerne til at fortsætte arrangementet efter 1 1/2 times pause, da det ville være den bedste form for terapi.



Hackerangreb afvist

Ifølge en pressemeddelelse fra internetudbyderen DKnet har svenske hackere i sidste uge forsøgt at hacke sig ind på DKnet's netværk. De nåede at komme ind på to arbejdsstationer, før de blev opdaget og lukket ude. Derefter besluttede DKnet sig i samarbejde med det danske Computer Emergency Response Team (DK-CERT) og Computer Crime Unit (CCU) ved Københavns Politi at opsætte en fælle - en computer med et falsk sikkerhedshul. Hackerne gik i fælden, bl.a. ved hjælp fra den amerikanske sikkerhedstjenester CIA og Politiets Efteretningstjeneste i Danmark. Ifølge pressemeddelelsen er hackerne "identificeret", men der forlyder ikke noget om anholdelser eller lignende.

[Pressemeddelelsen - der foreløbig er den eneste kilde - ligger på:

http://www.DK.net/cgi-bin/dknet/bos/nyheder/nyheder.parser.pl?key=15

Den er dateret fredag og vi blev først opmærksom på den i dag. Det er muligt det er undgået vor opmærksomhed - men vi har ikke hørt historien omtalt i andre medier. De plejer ellers at kaste sig over alt internet-stof for tiden...?]



SF-leder: Nyrup skyld i nej!

Balladen i SF fyldte det meste af weekendens radio og tvnyheder. Det startede med, at SFs leder Holger K. Nielsen i Berlingske Tidende lørdag afslørede, at det hvis det ikke havde været fordi, at statsminister Poul Nyrup Rasmussen havde været forhandlingsleder for Danmarks delegation til regeringskonferencen i Amsterdam, ville Holger K. Nielsen måske alligevel havde været positivt stemt overfor den nye EU-traktat. Men fordi SF-lederen ikke stolede på Poul Nyrup Rasmussen - han var "lidt af en snyder" - havde han besluttet at anbefale et nej. Udmeldingen blev modtaget meget negativt af partiets tilhængere af traktaten. Ole Stavad (S) tog dog afslappet på på udtalelsen - han sagde til DR-TVA lørdag, at det nok var et forsøg på at få drejet opmærksomheden væk fra uenigheden i partiledelsen. Statsministeren havde ingen kommentarer.



SF-leder: Partidisciplin!

Søndag foldede Holger K. Nielsen sig ud i Politiken. Dennegang sagde han, at "Vi har tradition for, at folketingsgruppen retter sig efter, hvad hovedbestyrelsen og landmødet bestemmer, så det går jeg ud fra, at ja-sigerne gør". Det fik dog ikke ja-sigerne venlig stemt. 6 ud af 13 medlemmer af folketingsgruppen, og de erklærede at de ikke ville stemme imod deres overbevisning. Iøvrigt blev der henvist til, at SF under den forrige EU-afstemning i 1993 lod 3 medlemmer af gruppen agitere for et nej, selv om partiet havde valgt at sige ja.



SF-leder: ... men plads til ja-sigere

I dag udsendte Holger K. Nielsen sammen med SFs næstformand Christine Antorini en pressemeddelelse, hvori de fælleskab slår fast, at der naturligvis bliver plads til, at også de medlemmer af partiet, der er imod partiets holdning til Amsterdam-aftalen - således som partiet måtte beslutte på landsmødet til september - vil få lov til at agitere for deres holdning uden sanktioner. Christine Antorini er tilhænger af traktatudkastet, som hun mener indeholder elementer, som SF fik tvunget regeringen til at tage med. En anden fremtrædende traktat-tilhænger, Margrethe Auken (SF) accpeterede formandens undskyldning om, at han var fejlciteret - "Det er jo ikke altid man kan få sig selv til at sige undskyld," sagde hun til DR-TVA.

Til DR-TVA sagde Holger K. Nielsen her til aften, at han fortrød, at han havde brugt udtrykket "en snyder" om statsministeren.



Rekordoptagelse

Mere realistiske studieønsker og flere studiepladser angives som årsagen til, at et rekordstort antal studerende i dag og de næste dage vil få meddelelse om, at det er optaget på et videregående studium under den koordinerede tilmelding. Hele 42.716 - eller 822 flere end sidste år - har fået et ja, mens knap 16.000 får afslag. Den højeste adgangskarakter står i år HA International Business på Handelshøjskolen i København for - 10,2. Derefter kommer Medievidenskab ved Århus Universitet (10,1), Psykologi og Antropologi på Københavns Universitet, samt jordemoderuddannelsen ved Rigshospitalet med hver 10,0. Som sædvanlig er der ledige pladser på Danmarks Tekniske Universitet og på de naturvidenskabelige retninger på universiteterne.

[Vi vil igen i år tilbyde at svar på e-post omkring bestemte studieretningers antal optagne, antal ansøgere og adgangskvotienter, såvidt som det fremgår af avisernes lister. Skriv til nyheder@blanet.dk med studeretning og evt. uddannelsessted.

Hvis man blot vil se hvor der stadig er ledige pladser er der i år en bedre mulighed, hvis man altså har adgang til WWW:

http://cwis.auc.dk/ivuc/ledindex.htm
Indexet er lavet og opdateret af Center for Videregående Uddannelser.]


DilleSport


CYKLING

Tour de France

26. juli - tyvende etape - enkeltstart på 63 kilometer

Sted: Disneyland - Disneyland

Overskrifter fra etapen: Olano, Spanien, suveræn! Bjarne Riis uheldsramt. Igen god enkeltstart af Peter Meinert. Resten var som det plejede.....

Resultater:

  1. Abraham Olano, Spanien        1.15,57 timer
  2. Jan Ullrich, Tyskland           +0,45
  3. Philippe Gaumont, Frankrig      +1,12
  4. Bobby Julich, USA               +2,24
  5. Erik Dekker, Holland            +2,39
  6. Christophe Moreau, Frankrig     +2,56
  7. Laurent Brochard, Frankrig      +3,10
  8. Laurent Dufaux, Schweiz         +3,11
  9. Richard Virenque, Frankrig      +3,32
 10. Arturas Kasputis, Litauen       +3,48
 ...
 14. Peter Meinert, Danmark          +4,12
 ...
 23. Jesper Skibby, Danmark          +5,05
 ...
 67. Rolf Sørensen, Danmark          +8,06
 ...
 93. Bjarne Riis, Danmark            +9,12

Samlet stilling:

  1. Jan Ullrich, Tyskland          96.35,59 timer
  2. Richard Virenque, Frankrig        +9,09
  3. Marco Pantani, Italien           +14,03
  4. Abraham Olano, Spanien           +15,55
  5. Fernando Escartin, Spanien       +20,32
  6. Francesco Casagrande, Italien    +22,47
  7. Bjarne Riis, Danmark             +26,34
  8. José M. Jimenez, Spanien         +31,17
  9. Laurent Dufaux, Schweiz          +31,55
 10. Roberto Conti, Italien           +32,26
 ...
 49. Peter Meinert, Danmark         +2.07,38
 ...
 68. Rolf Sørensen, Danmark         +2.43,47
 ...
 82. Jesper Skibby, Danmark         +3.07,50

Om danskerne:
* Bjarne Riis - vel nok den mest uheldige mand! 2-3 minutter før start fandt mekanikeren ud af, at gearene på supercyklen ikke virkede. Den havde været brugt til kørsel på ruller, og da havde alt fungeret perfekt. Riis får sin reservecykel. Det bevirkede, at Riis kom for sent til podiet til sin enkeltstart, altså mistede tid FØR han startede. På vej op på podiet, faldt han i skyndingen.

På ruten punkterer han, skifter til supercyklen, som i mellemtiden er blevet repareret. Men nu sætter kæden sig fast! I frustration smider Riis cyklen langt ind på marken. Men har dog tid til selv at forsøge at reparere den, INDEN mekanikeren - med reservecyklen - vader ind til Riis på marken! Genialt sted at tage cyklen med - lige der hvor Riis skal bruge den;-)

26. juli - enogtyvende, og sidste, etape - 149 kilometer

Sted: Disneyland - Paris

Overskrifter fra etape: En 18 mandsgruppe brød de uskrevne regler - gruppen stak af, inden det samlede felt nåede til Champs Elysees.....

Resultater:

  1. Nicola Minali, Italien          3.54,36 timer
  2. Erik Zabel, Tyskland              s.t.
  3. Frédéric Moncassin, Frankrig      s.t.
  4. Henk Vogels, Australien           s.t.
  5. Jeroen Blijlevens, Holland        s.t.
  6. George Hincapie, USA              s.t.
  7. Lauri Aus, Estland                s.t.
  8. Nicola Loda, Italien              s.t.
  9. Philippe Gaumont, Frankrig        s.t.
 10. Rolf Sørensen, Danmark            s.t.
 39. Jan Ullrich, Tyskland             s.t.
 71. Bjarne Riis, Danmark              s.t.
 92. Peter Meinert, Danmark            s.t.
117. Jesper Skibby, Danmark            s.t.
Slutstillingen:
  1. Jan Ullrich, Tyskland         100.30,35 timer
  2. Richard Virenque, Frankrig        +9,09
  3. Marco Pantani, Italien           +14,03
  4. Abraham Olano, Spanien           +15,55
  5. Fernando Escartin, Spanien       +20,32
  6. Francesco Casagrande, Italien    +22,47
  7. Bjarne Riis, Danmark             +26,34
  8. José M. Jimenez, Spanien         +31,17
  9. Laurent Dufaux, Schweiz          +31,55
 10. Roberto Conti, Italien           +32,26
 ...
 49. Peter Meinert, Danmark         +2.09,34
 ...
 68. Rolf Sørensen, Danmark         +2.43,47
 ...
 82 Jesper Skibby, Danmark          +3.07,50

Om danskerne:
* Bjarne Riis - kørte et godt Tour de France, trods sygdom den sidste uge. Og en syvendeplads er en rigtig flot placering i dette hårde løb. Men alligevel var det ikke samme Bjarne Riis, som man så i 1995 - og ikke mindst - i 1996.

Glad for sejren til Ullrich, og Riis er sikker på, at Ullrich ikke vil være ked af, at aflevere den gule trøje tilbage i 1998 - med "TAK for lån!"

* Bo Hamburger - havde på forhånd annonceret, at han kørte efter en plads i klassementet - altså blandt de 10 bedste. Men to styrt ned at Tourmalet, fik ham til at opgive halvvejs i løbet.

* Jesper Skibby - kørte sit 10. og - efter eget udsagn - sidste Tour de France. "Det er sgu' for hårdt". Arbejdede glimrende som sædvanlig, og kom i bedre form under løbet.

* Peter Meinert - kørte to rigtigt gode enkeltstarter, og forsøgte udbrud på et par etaper.

* Rolf Sørensen - havde een rigtig god etape, hvor han viste sit store format, men ellers skuffede han lidt. Var også ramt af sygdom.



FODBOLD

M-Superliga - 1. runde:   Lyngby - Brøndby         1-7

                             Mål - Lyngby : Bent Christensen
                                   Brøndby: Bo Hansen - 2 mål
                                            Ole Bjur
                                            Peter Møller - 3 mål
                                            Thomas Thøgersen
                                            ....
 
                          Herfølge - Silkeborg      0-2

                             Mål - Herfølge : 
                                   Silkeborg: Nocko Jocovic

                          Ikast - AB                0-4

                             Mål - AB: Mucremin Jazar....

                          FCK - Vejle               2-1

                             Mål - Vejle: Alex Nørrelund 
                                   FCK  : Pete Nielsen
                                          Diego Tur

                          OB - AaB                  0-0

Superliga-stillingen:

    Hold           Kampe   V    U    T   Målscore Point

 1. Brøndby          1     1    0    0     7-1     3
 2. AB               1     1    0    0     4-0     3
 3. Sikleborg        1     1    0    0     2-0     3
 4. Aarhus Fremad    1     1    0    0     2-1     3
 4. FCK              1     1    0    0     2-1     3
 6. AaB              1     0    1    0     0-0     1
 6. OB               1     0    1    0     0-0     1
 8. AGF              1     0    0    1     1-2     0
 8. Vejle            1     0    0    1     1-2     0
10. Herfølge         1     0    0    1     0-2     0
11. Ikast            1     0    0    1     0-4     0
12. Lyngby           1     0    0    1     1-7     0



Vejret

Perioden med delvis sol og kraftige, lokale byger med torden sluttede i går søndag, da et udbredt regnområde dækkede hele landet. Vinden blæste kraftig op i går eftermiddag. I dag gav det en del byger igen i den sydlige del, mens den nordlige havde mest sol. Temperaturer omkring 20 grader.



Finansmarkederne

Nationalbankens middelkurser fra idag

1USD       7,0210 DKK,   1GBP     11,6345 DKK,   1DEM      3,8073 DKK
100JPY     5,9901 DKK,   100ITL    0,3910 DKK,   1AUD*)    5,1713 DKK
1FRF       1,1294 DKK,   1CHF      4,6227 DKK,   1CAD      5,0553 DKK
1IEP      10,2780 DKK,   1NLG      3,3797 DKK,   1XEU      7,5293 DKK
100ESP     4,515  DKK,   1NZD*)    4,5700 DKK,   1SEK      0,8878 DKK
10BEF      1,8439 DKK,   1NOK      0,9244 DKK,   100ISK    9,75   DKK  
100GRD     2,438  DKK,   1FIM      1,2884 DKK,   1ZAR**)   1,5353 DKK
100PTE     3,769  DKK,   1SGD**)   4,7555 DKK
*) AUD og NZD er fra fredag. **) ZAR og SGD er fiktiv notering fra Den Danske Bank i fredags.

Børsens nøgletal fra fredag

Obligationsrenter: 6,98% +0,02 (6% - 2026),   6,05% +0,02 (8% - 2006)
Pr. 30/12:         7,70%                      6,54%
Aktieindex: 644,23 -3,35   KFX (mest omsatte aktier): 189,29 -1,30
Pr. 30/12:  471,95                                    136,13