Fredag, 25. juli 1997 23:54 (DNT)


[Få nyheder]

[På grund af agurke-tiden (i.e. få nyheder) og distrahering af redaktionen (det er jo sommer!) er der ikke så mange historier i dag.]



Ulovlige pensioner

Pensioner for mindst 1 mia. er placeret ulovligt, mener Finanstilsynet. De er nemlig ikke, som loven foreskriver placeret i en pensionskasse eller et forsikringsselskab. Istedet indgår pengene i de firmaer, hvor pensionholderen er ansat. Det er imidlertid risikabelt, især hvis firmaets økonomi ikke er så god på udbetalingstidspunktet. En nylig højsteretsdom giver tilsynet det juridiske grundlag. Her blev Den Danske Bank dømt for at have oprettet nogle tillægspensioner til medarbejderne, uden at ville lade disse pensioner sikre - en såkaldt "afdækning". Foreløbig har Finanstilsynet indrykket annoncer i dagbladene, og givet virksomhederne til og med den 31. oktober til at at bringe sagen i orden.



Fabriksejer meldte sig

Den ene af de to tidligere ejere af kemivirksomheden H. C. Prom Kemi i Viemose meldte sig i dag hos politiet i Vordingborg. Han ønskede at gøre rent bord. Begge de tidligere ejere bor nu i England, men er efterlyst, fordi de ikke er dukket op i retten, selv om de er tilsagt. De er anklaget for overtrædelse af miljøloven. Den tidligere ejer blev løsladt, da han i retten erklærede, at "forkyndelser" til de kommende retsager kunne afleveres til hans forsvarsadvokat, og at han ville efterkomme den. Den anden ejer har også meddelt, at han fremover vil accepterer tilsigelser afleveret hos advokaten.

[Miljømyndighederne lukkede fabrikken i Viemose, da man skønnede at fabrikken ikke havde råd til at sørge for oprydningen af miljøfarligt affald.]



Ukollegiale kæder?

Det store forretningskæder, som f.eks. Jysk Sengetøjslager, Fætter BR, Netto, Fakta m.v. flytter ind i de attraktive bykerner. Men de opfører sig ikke kollegialt, siger Ben Ambro Petersen, formand i Dansk Handelsstandsforening. De melder sig nemlig ikke ind i de lokale handelsstandsforeninger og deltager derfor ikke i de fælles kampagner, foreningerne laver. Det er der heller ingen grund til siger Jysk Sengetøjslager og BR. Hos BR siger man til DR, at det er helt i orden med f.eks. fælles juleudsmykning. Men man er ikke interesseret i fremstød for bestemte byer eller bycentre. Det er ligegyldigt hvilken forretning kunden kommer i - bare det er Fætter BRs.



Butikstyve fotograferes igen

Handelstandsforeningen i Vejle vil nu igen til at fotografere butikstyve. For et par måneder siden måtte handelstandsforeningen indstille forsøget med at fotografere butikstyve, fordi der blev tvivl om det var en overtrædelse af registerloven. Efter at Registertilsynet har set på sagen, mener Vejle Handelsstandsforening at det er iorden at fotografere butikstyve og lade forretningernes ansatte se billederne - sålænge ofrene ikke er under 18 år - og billederne ikke forsynes med navn eller dato. City Vejle, som handelstandsforeningen hedder, melder om en tilbagegang i tyverierne på mellem 15% til 60% siden foto-initiativet blev startet.



SAS: Uændret overskud!

SAS har i dag taget det usædvanlige skridt at udsende en pressemeddelelse, hvori de fastholder at overskuddet for i år vil blive på samme niveau med sidste år, 1,8 mia. kr. Grunden til udsendelsen er, at en svensk avis har skrevet, at selskabets overskud så ud til at blive reduceret.


DilleSport


CYKLING

Tour de France

25. juli - nittende etape - 172 kilometer

Sted: Montbéliard - Dijon

Overskrifter fra etapen: De to hjælperyttere, Bart Voskamp, TVM, og Jens Heppner, Telekom, kom alene til mål og havde et spurtopgør. TVM rytteren kom først over stregen, men begge ryttere generede hinanden i opløbet og blev deklasseret. Vinderen af tredjepladsen, blev udråbt til vinder. Feltet kom ind 17,31 minutter efter.

Resultater:

  1. Mario Traversoni, Italien     4.03,17 timer
  2. Francois Simon, Frankrig        s.t.
  3. Marco Saligari, Italien         s.t.
  4. Christian Henn, Tyskland        s.t.
  5. Vjatjeslav Ekimov, Rusland      s.t.
  6. Thierry Bourguignon, Frankrig   s.t.
  7. Erik Dekker, Holland            s.t.
  8. Servais Knaven, Holland         s.t.
  9. Sergei Outjakov, Ukraine        s.t.
 10. Bart Voskamp, Holland           s.t.
 13. Rolf Sørensen, Danmark          0,30
 41. Jan Ullrich, Tyskland         +17,57
 77. Bjarne Riis, Danmark            s.t.
106. Peter Meinert, Danmark          s.t.
109. Jesper Skibby, Danmark          s.t.

Samlet stilling:

  1. Jan Ullrich, Tyskland        95.19,17 timer
  2. Richard Virenque, Frankrig      +6,22
  3. Marco Pantani, Italien         +10,13
  4. Fernando Escartin, Spanien     +16,05
  5. Abraham Olano, Spanien         +16,40
  6. Francesco Casagrande, Italien  +17,14
  7. Bjarne Riis, Danmark           +18,07
  8. José M. Jimenez, Spanien       +23,42
  9. Roberto Conti, Italien         +28,20
 10. Laurent Dufaux, Schweiz        +29,29
 50. Peter Meinert, Danmark       +2.04,11
 68. Rolf Sørensen, Danmark       +2.36,26
 84. Jesper Skibby, Danmark       +3.03,30

Om danskerne:
* Rolf Sørensen - var med i et udbrud, hvor ingen var interesserede i, at jage de to ryttere, der lå forrest. Det gjorde Sørensen sur, og han kaldte sine kolleger for "en flok amatører" I spurten om tredjepladsen, som altså viste sig at blive førstepladsen, opgav han at køre med - lidt surt, for som han havde kørt på etapen, kunne han "nemt" have gjort sig gældende.



FODBOLD

M-Superliga sæsonen 1997/98 startede fredag - med en enkelt kamp.

Men hvilken kamp: lokalopgør mellem nyoprykkerne Aarhus Fremad og bronzevinderne fra sæsonen 1996/97 AGF. 15.500 tilskuere så det ny-klassiske opgør på Århus Stadion.

Aarhus Fremad-AGF     2-1 (1-0)     Mål - Fremad: Søren Hermansen
                                                  Gregers Ulrich
                                          AGF   : Allan Reese

Resten af holdene får sæson-debut på søndag

Superliga-stillingen:

    Hold           Kampe   V    U    T   Målscore Point
 1. Aarhus Fremad    1     1    0    0     2-1      3
 2. AB               0     0    0    0     0-0      0
 2. AaB              0     0    0    0     0-0      0
 2. Brøndby          0     0    0    0     0-0      0
 2. FCK              0     0    0    0     0-0      0
 2. Herfølge         0     0    0    0     0-0      0
 2. Ikast            0     0    0    0     0-0      0
 2. Lyngby           0     0    0    0     0-0      0
 2. OB               0     0    0    0     0-0      0
 2. Silkeborg        0     0    0    0     0-0      0
 2. Vejle            0     0    0    0     0-0      0
12. AGF              1     0    0    1     1-2      0



Vejret

Overskyet og periode med sol - især midt i landet. Ellers også byger med torden. En voldsom tordenbyge gav oversvømmelser i lavtliggende områder og kældre i København. Flere biler "druknede" i viadukten ved Hellerup Station - Hos en enkelt bil stak kun radioantennen op over vandet. Temperaturer 20 - 24 graders varme.



Finansmarkederne

Nationalbankens middelkurser fra idag

1USD       6,9835 DKK,   1GBP     11,6359 DKK,   1DEM      3,8076 DKK
100JPY     6,0083 DKK,   100ITL    0,3912 DKK,   1AUD*)    5,1093 DKK
1FRF       1,1293 DKK,   1CHF      4,6236 DKK,   1CAD      5,0579 DKK
1IEP      10,2050 DKK,   1NLG      3,3797 DKK,   1XEU      7,5380 DKK
100ESP     4,517  DKK,   1NZD*)    4,5512 DKK,   1SEK      0,8822 DKK
10BEF      1,8438 DKK,   1NOK      0,9219 DKK,   100ISK    9,73   DKK  
100GRD     2,437  DKK,   1FIM      1,2864 DKK,   1ZAR**)   1,5261 DKK
100PTE     3,769  DKK,   1SGD**)   4,7099 DKK
*) AUD og NZD er fra igår. **) ZAR og SGD er fiktiv notering fra Den Danske Bank i går.

Børsens nøgletal fra igår

Obligationsrenter: 6,96% -0,01 (6% - 2026),   6,03% uændr.(8% - 2006)
Pr. 30/12:         7,70%                      6,54%
Aktieindex: 647,58 -4,71   KFX (mest omsatte aktier): 190,59 -1,07
Pr. 30/12:  471,95                                    136,13
Aktieindexet fortsatte faldet i dag, med næsten de samme ciffre som i går.