Onsdag, 23. juli 1997 23:37 (DNT)


Jyske Bank vandt

Jyske Bank vandt i dag et civilt søgsmål mod 9 personer og 21 aktieselskaber. Den hovedanklagede i sagen - en tidligere direktør for bankens filial i Gibraltar - blev dømt ansvarlig for, at banken ialt har tabt tæt ved 1/2 mia. kr. Jyske Bank etablerede en filial i Gibraltar i 1988, og snart derefter begyndte den at finansiere spekulation i ejendomsmarkedet i Spanien. Spekulationerne slog fejl, så nye lån måtte optages for at dække de gamle. Den tidligere direktør var - ifølge dommen - involveret i de fleste af de virksomheder, der lånte penge af banken. Han har imidlertid ikke kunne forsvare sig. Han er i dag bistandsklient i Århus, og må ifølge bistandsloven ikke forlade landet, da han ikke længere er til rådighed for arbejdsmarkedet.

Jyske Bank mener, at der stadig er skjult 2 - 300 mill. kr. i aktieselskaberne, og har hyret et international detektivbureau til at finde pengene. Retsagen har vakt en del opsigt i England - ikke mindst fordi der ikke er britter involveret - og sagen har kostet 115 mill. kr. Ifølge The Evning Standard er årsagen til, at erstatningssagen blev anlagt ved Royal High Court, at den tidligere bankdirektør var bosat i London - og havde fået bevilget fri proces der.



Svenborg Værft solgt

Århus Flydedok har for 40 mill. kr. købt det kriseramte Svenborg Værft, med det formål at videreføre det som reparationsværft. Svenborg Værft blev lukket af dets tidligere ejere februar sidste år, men lokale forretningsfolk har forsøgt at videreføre værftet. Det har dog ikke været uden problemer, og allerede i sidste uge forlød det, at Århus Flydedok ville købe værftet. Det er dog først i dag blevet bekræftet overfor Ritzaus Bureau af bestyrelsesformand Georg Poulsen, Århus Flydedok. Kontrakten underskrives i morgen, torsdag.



Spor i Holsted-sager

Politiet i Ribe har fået en lille snes henvendelser - hvoraf 3 - 4 er "interessante" - efter at man i går i pressen efterlyste vidner, der eventuelt havde set en bestemt, hvid bil i nærheden et telefonskab i Holsted. Flære ældre, enlige damer er blevet overfaldet og udsat for vold eller voldtægt i deres hjem. Fælles for forbrydelserne er, at ofrene boede alene og isoleret, samt at gerningsmanden afbrød telefonforbindelsen til huset. I dag fik politiet også vished for, at gerningnsmanden til to voldtægter er den samme. Det viste resultatet af en dna-analyse af sæd-pletter.



Slipper for straf

400 landmænd, der er anklaget for at have brugt mere gødning end miljøloven tillader, slipper for straf. Loven trådte i kraft i 1993, og sagerne stammer fra det første år, men bedømmes nu til at være forældede. Andre 100 sager gennemføres, men det finder landbrugsorganisationerne er for dårligt. Alle burde slippe, siger Martin Merrild, Landbrugsrådet, til DR - det første år burde være et "fjumreår". Men den går ikke, siger fødevareminister Henrik Dam Kristensen (S). Der findes ikke noget, der hedder "et fjumreår" i dansk lovgivning.



Spillekasinoer på internettet?

Til efteråret skal loven om spillekasinoer revideres. I den forbindelse, stiller S-ordfører Lissa Mathiassen sig positiv til at tillade spil via internettet. Det er i dag ulovligt i Danmark. Lissa Mathiasen siger til DR, at spilene kommer ind i folks stuer. Det kan man ikke forhindre. Hun vil dog ikke tage stilling til hvilken form for spil, der skal være tilladt - altså om internet-kasinoer kan få lov til at operere fra Danmark. Der er ellers ved at blive samlet en gruppe investorer, som vil skyde penge i et dansk internet-kasino.



Mere dansk hjælp

Yderligere 60 frivillige fra de danske beredskabskorps er på vej til Polen, hvor de skal hjælpe de lokale myndigheder. De nye skal arbejde i to områder nordvest for byen Nowa Sol, hvor de første knapt 40 frivillige arbejder. Vandstanden i Polen falder, fordi vejret nu er klaret op. Men det frygtes at der er nye oversvømmelser undervejs, fordi det har regnet kraftigt i Tjekkiet og Slovakiet.



Flere job-henvendelser

Nu har op mod 40 unge fra Nørrebro henvendt sig til Københavns Jobformidling, for at få del i den beskæftigelsesgaranti, som overborgmester Jens Kramer Mikkelsen (S) gav forrige mandag. Det var en reaktion på de uroligheder og hærværk, som en lille gruppe unge med invandrerbaggrund havde anstiftet omkring Blågaards Plads. Det er ikke alle de unge, der kommer direkte i beskæftigelse. Jobformidlingen lægger også uddannelsesplaner, så de unge senere kan få det job de ønsker.



Scandlines presser politikere

Færgeselskabet Scandlines A/S bruger aktivt ansatte og brevpapir til en underskriftindsamling blandt passagererne for bevarelse af det toldfrie salg mellem EU-lande. Det skal efter planen værer totalt afskaffet 1. juli 1999, men færgeselskaber og flyselskaber i Danmark er begyndt at kræve en forlængelse, med henvisning til, at det vil koste 8.000 arbejdspladser og mistede mia.-indtægter for staten [sic!] Den kendte EU-parlamentariker Freddy Blak (S) og medlemmer af Dansk Folkeparti har meldt sig som modstandere. Scandlines-initiative har imidlertid fået politikere fra Venstre og konservative til at kræve, at regeringen griber ind og standser underskriftsindsamlingen. Scandlines - det tidligere DSB Færgerederi - er nemlig 100% statsejet.



Redegørelse godkendt

Både Venstre og konservative var tilfreds med forsvarsminister Hans Hækkerups (S) redegørelse for hændelsesforløbet i forbindelse med udsendelsen af danske soldater til Bosnien. Dokumenter, som Jyllands-Posten forleden offentliggjorde kunne fortolkes derhen, at forsvarministeriet gav indtryk af, at de danske styrker var "garanteret" ildstøtte, såfremt de kom i vanskeligheder. I praksis var ingen aftaler på plads, og det havde forsvarsledelsen gjort opmærksomt på. Hans Hækkerup redegjorde i dag for detaljerne overfor Folketinget forsvarsudvalg. Dansk Folkeparti forsøgte på at få ministeren gjort ansvarlig for "misinformation" af Folketinget, men det vandt ikke tilslutning.


DilleSport


CYKLING

Tour de France

23. juli - syttende etape - 218,5 kilometer Sted: Fribourg - Colmar

Overskrifter fra etapen: 13 "ubetydelige" ryttere fik lov at gå i langt udbrud. Feltet, med favoritterne, kom i mål mere end 3 minutter efter.

Resultater:

  1. Neil Stephens, Australien    4.54,38 timer
  2. Oskar Camenzind, Schweiz       +0,03
  3. Vjatjeslav Ekimov, Rusland      s.t.
  4. Laurent Roux, Frankrig          s.t.
  5. Erik Dekker, Holland            s.t.
  6. Pascual Rodrigues, Spaniens     s.t.
  7. Bobby Julich, USA               s.t.
  8. Sergei Outjakov, Ukraine        s.t.
  9. Peter Farazijn, Belgien         s.t.
 10. Christophe Mengin, Frankrig     s.t.
 ... 
 31. Jan Ullrich, Tyskland          +3,58
 ...
 60. Bjarne Riis, Danmark            s.t.
 ...
 72. Rolf Sørensen, Danmark          s.t.
 ...
 91. Peter Meinert, Danmark          s.t.
 ...
 92. Jesper Skibby, Danmark          s.t.

Samlet stilling:

  1. Jan Ullrich, Tyskland           86.27,46 timer
  2. Richard Virenque, Frankrig         +6,22
  3. Marco Pantani, Italien            +10,13
  4. Fernando Escartin, Spanien        +16,05
  5. Abraham Olano, Spanien            +16,40
  6. Francesco Casagrande, Italien     +17,14
  7. Bjarne Riis, Danmark              +18,07
  8. José Maria Jimenez, Schweiz       +23,42
  9. Roberto Conti, Italien            +28,20
 10. Laurent Dufaux, Schweiz           +29,46
 ...
 49. Peter Meinert, Danmark          +2.04,11
 ...
 79. Rolf Sørensen, Danmark          +2.53,53
 ...
 90. Jesper Skibby, Danmark          +3.03,30
Om danskerne:
* Bjarne Riis - var stadig meget svækket af sygdom, men gennemførte etapen. Takket være sin gode ven fra TVM, Jesper Skibby. Op af den sidste stigning skubbede Skibby Riis. Som Riis udtrykte det efter etapen: Ellers var jeg ikke kommet igennem. Riis tager een dag ad gangen, og gentog hvad han sagde tirsdag: har jeg det ikke bedre i morgen, går det ikke....



Vejret

Den miderste del af landet have skyfrit, og temperaturer 23 - 28 grader. Over Østsjælland og Vestjylland havde flere skyer og byger - enkelte med torden.



Finansmarkederne

Nationalbankens middelkurser fra idag

1USD       6,9645 DKK,   1GBP     11,7213 DKK,   1DEM      3,8068 DKK
100JPY     6,0372 DKK,   100ITL    0,3919 DKK,   1AUD*)    5,0992 DKK
1FRF       1,1294 DKK,   1CHF      4,6836 DKK,   1CAD      5,0555 DKK
1IEP      10,2782 DKK,   1NLG      3,3807 DKK,   1XEU      7,5445 DKK
100ESP     4,523  DKK,   1NZD*)    4,4550 DKK,   1SEK      0,8884 DKK
10BEF      1,8439 DKK,   1NOK      0,9258 DKK,   100ISK    9,68   DKK  
100GRD     2,439  DKK,   1FIM      1,2926 DKK,   1ZAR**)   1,5034 DKK
100PTE     3,773  DKK,   1SGD**)   4,7006 DKK
*) AUD og NZD er fra igår. **) ZAR og SGD er fiktiv notering fra Den Danske Bank i går.

Børsens nøgletal fra igår

Obligationsrenter: 7,02% -0,05 (6% - 2026),   6,06% -0,06 (8% - 2006)
Pr. 30/12:         7,70%                      6,54%
Aktieindex: 644,04 +2,94   KFX (mest omsatte aktier): 190,95 +2,94
Pr. 30/12:  471,95                                    136,13
Stigningen fortsatte i dag, onsdag.