Mandag, 21. juli 1997 23:47 (DNT)


Dansk hjælp til Polen

I går kom 38 frivillige fra forskellige danske beredskabscentre til den polske by Nowa Sol, medbringede 20 lastbiler, 28 pumper og radioudstyr. Byen ligger i det oversvømmelsesramte område ved floden Oder. Lederen af den danske gruppe, kolonnechef Jan Wehrenberg, fortæller til DR-TVA, at især pumperne blev modtaget med kyshånd. Selve bymidten har været oversvømmet, men er nu igen tørlagt - bortset fra kældre, som de danske pumper nu er sat ind ved. Samtidig har kolonnen fået til opgave at holde en sandsække-afspærring tør, så vandet ikke underminerer det. Regnen er holdt op i det nordlige Polen, og Jan Wehrenberg notere, at kloakerne i Nowa Sol igen er begyndt at suge vand. De 38 mand skal være i Polen i 14 dage - med mindre tingene bedres væsentlig.



Trafikselskab standser

Fredag eftermiddag gik Lollandsbanens Bustrafik A/S (LF-Bus) i betalingstandsning. LF-Bus driver bustrafikken i Storstrøms Amt og dele af Vestsjællands Amt, og ejes af privatbanen Lollandsbanen, der er offentlig ejet. Lollandsbanen, der har drevet bustrafik siden 1954, vandt en omdiskuteret udlicitering af busdriften i Storstrøms Amt. Det er primært Den Danske Bank, der har penge i selskabet - og sammen med Lollandsbanen og City-Trafik A/S fra København har de i weekenden dannet et nyt selskab, LF-Bus af 1997 for at videreføre driften. Ifølge Børsen har Den Danske Bank omkrig 100 mill. kr. i klemme i LF-Bus A/S.



MM-uddannelser for dårlige

Dansk Industri, DA og LO har sammen lavet et oplæg til en ny multimedieuddannelse for unge. Forslaget er fremsat, fordi organisationerne er frustrede over, at den nuværende uorganiserede tiltag i den retning ikke opfylder de krav, virksomhederne har. Ifølge Dansk Industri er det forkert at forvente, at en langtidsledig efter blot et par ugers kursus er i stand til lave professionelle multimedia-præsentationer. Kun hver 4. ung med en multimedieuddannelse kan bruges, siger konsulent Christian Braad, Dansk Industri til Jyllands-Posten. Ifølge forslaget skal uddannelsens længde være mindst 3 år, og den skal indeholde 3 retninger: Multimediegrafiker, multimedieprogrammør og multimedieanimator. Forslaget er blevet positivt modtaget af Undervisningsministeriet, der lover at en sådan uddannelse kan være igang inden for et år.



Forbud mod sprit-sejlads?

Lissa Matiassen (S) vil have undersøgt mulighederne for at gøre de ligeså strafbart at sejl i beruset tilstand, som det er at køre i bil på landjorden. Forslaget betegnes dog som overflødigt at Søværnets Operative Kommando (SOK) og politimyndigheder. Politimester Ole Scharf, Helsingør, siger at han kun kan komme i tanke om et tilfælde af spritiussejlads - og ingen kom noget til. Hos SOK siger Alex Jensen til DR, at der ud af 5 - 600 årlige søredningsaktioner kun er spiritus involveret i max 5. Han glæder sig i den forbindelse over, at antallet af lystsejlere i nød er faldet støt - det lå tidligere på omkring 800 om året. Han mener det skyldes, at sejlklubber og -foreninger er blevet bedre til at informerer og oplyse om fornuftig adfærd til søs.

[Forleden sejlede 3 meget berusede svenskere i en lystbåd ind på Flådestation Frederikshavn. De fandt selv ud af at sejle ud igen - selv om det var svært. Episoden, hvor ingen kom noget til, har givet anledning til diskussionen.]



Hashfangst i Frankrig

To mænd - en dansker og en svensker - blev torsdag aften anholdt i Skt. Rafael nær Cannes i Sydfrankrig. I villaen, hvor de blev anholdt fandt det franske politi 2,6 tons hash - en af de største fangster i det område nogensinde. Ifølge Narkotika-afdelingen ved Københavns Politi er det ikke sansynligt, at hash'en var bestemt til det nordiske marked. Dansk politi var heller ikke involveret i den franske aktion, der fulgte efter at de mænds båd var blevet skygget i længere tid.



Politi til hest igen

I dag præsenterede politidirektør Hanne Bech Hansen Københavns Politis nyeste korps - de ridende. Korpset har 6 medlemmer - 4 danske betjente og 2 svenske politiheste. De to sidstnævnte hedder Epos og Dallas. Det ridende politi blev nedlagt på trods af mange protester fra borgere 20. juni 1973. Nedlæggelsen skete af sparehensyn. Genoplivelsen sker på forsøgsbasis, og de to "svenskere" er på prøve de næste 3 måneder.



Røvere foretrækker butikker

Bedre sikkerhed omkring banker angives som årsag til, at politiet kan noterer en stigning i væbnede røverier mod butikker, kiosker og tankstationer. For hver bankrøveri blev der i første halvår begået 3 røverier mod forretninger. Helt præcis skete der 83 bankrøverier og 339 butiksrøverier. Det har fået HK i København til at rette henvendelse til justitsminister Frank Jensen (S), for at få gjort noget ved de mange røverier. Det er forbundets medlemmer, der som regel er ofrene.



1 million under Storebælt

Blot knapt 2 måneder efter indvielsen kørte passager nr. 1 million under Storebælt i dag. Lige fra starten har den faste forbindelse været en stor succes - tiltider enda for stor en succes, da sporarbejder på land medførte store forsinkelser. Men nu kører togene efterhånden til tiden, og passager nr. 1 million var med IC3-toget kl. 9.53 fra Hovedbanegården i København. Hvem præcis vedkommende var, kunne DSB ikke fastlægge, så alle passagerer med toget blev fejret.



Flåden mod illegale indvandrere

I al hemmelighed har enheder fra den danske flåde deltaget i en fælles operation i Østersøen, rettet mod forsøg på indsmugling af illegale indvandrere og flygtninge. Det skrev Jyllands-Posten søndag. Øvelsen blev afholdt i slutningen af maj måned under navnet "Operation Baltic Guard". De øvrige deltagere var flådefartøjer og grænseværnsskibe fra samtlige lande omkring Østersøen. Formålet var at forberede sig på, at trafikken med menneskesmugling til Tyskland fremover ventes at ske via de danske kyster, når Tyskland skærper grænsekontrollen til Polen.


DilleSport


CYKLING

Tour de France

19. juli - trettende etape - 203,5 km Sted: St. Etienne - Alpe d'Huez

Tour'en over alperne starter.....

Overskrifter fra etapen: Chris Boardman opgav, efter tidligere i løbet at have slået ryggen i et styrt. Marco Pantani udførte en kraftpræstation på denne første alpe-etape, og vandt for anden gang i træk på Alpe d'Huez.

Resultater:

  1. Marco Pantani, Italien         5.02,42 timer
  2. Jan Ullrich, Tyskland            +0,47
  3. Richard Virenque, Frankrig       +1,27
  4. Francesco Casagrande, Italien    +2,27
  5. Bjarne Riis, Danmark             +2,28
  6. Beat Zberg, Schweiz              +2,59
  7. Udo Bølts, Tyskland               s.t.
  8. Roberto Conti, Italien            s.t
  9. Laurent Madouas, Frankrig         s.t.
 10. Laurent Jalabert, Frankrig       +3,22
 ...
 31. Peter Meinert, Danmark           +5,24
 ...
 57. Jesper Skibby, Danmark           +7,44
 ...
 68. Rolf Sørensen, Danmark           +9,18
 ...
 82. Bo Hamburger, Danmark           +10,47

Samlet stilling:

  1. Jan Ullrich, Tyskland         66.26,10 timer
  2. Richard Virenque, Frankrig       +6,22
  3. Marco Pantani, Italien           +8,24
  4. Bjarne Riis, Danmark             +9,42
  5. Abraham Olano, Spanien          +10,38
  6. Francesco Casagrande, Italien   +12,56
  7. Fernando Escartin, Spanien      +14,36
  8. Oscar Camensind, Schweiz        +16,59
  9. José M. Jiminez, Spanien.       +18,32
 10. Laurent Dufaux, Schweiz         +18,46
 ...
 36. Peter Meinert, Danmark          +43,28
 ...
 62. Bo Hamburger, Danmark         +1.13,06
 ...
 84. Rolf Sørensen, Danmark        +1.26,26
 ...
110. Jesper Skibby, Danmark        +1.42,47

20. juli - fjortende etape - 148 kilometer Sted: Le Bourg-D'Oisans - Courchevel

Overskrifter fra etapen: Bo Hamburger har forladt tour'en. Også Luc Leblanc er ude af tour'en med en skade. Bjarne Riis skiftede sin samlede fjerdeplads ud med tredjepladen. 94 af 157 ryttere nåede ikke inden for tidsgrænsen på 12 % i forhold til vinderens tid. Løbsledelsen ændrede 12 % grænsen til 14 % for ikke helt at affolke feltet. Derved var det kun 6 ryttere, der måtte udgå.

Resultater:

  1 Richard Virenque, Frankrig  3.34,16 timer
  2 Jan Ullrich, Tyskland          s.t.
  3 Fernando Escartin, Spanien    +0,47
  4 Laurent Dufaux, Schweiz       +1,19
  5 Bjarne Riis, Danmark          +1,24
  6 Marco Pantani, Italien        +3,06
  7 Francesco Casagrande, Italien +3,36
  8 José M. Jiminez, Spanien      +3,50
  9 Abraham, Olana, Spanien        s.t.
 10 Roberto Conti, Italien        +4,41
 ...
 65. Rolf Sørensen, Danmark      +36,56
 ...
118. Peter Meinert, Danmark        s.t.
 ...
119. Jesper Skibby, Danmark        s.t.
 ...
    Bo Hamburger, Danmark          Udgået

Samlet stilling:

  1. Jan Ullrich, Tyskland       71.00,26 timer
  2. Richard Virenque, Frankrig     +6,22
  3. Bjarne Riis, Danmark          +11,06
  4. Marco Pantani, Italien        +11,30
  5. Abraham Olano, Spanien        +14,28
  6. Fernando Escartin, Spanien    +15,23
  7. Francesco Casagrande, Italien +16,32
  8. Laurent Dufaux, Schweiz       +20,05
  9. José M. Jiminez, Spanien      +22,22
 10. Roberto Conti, Italien        +25,29
 ...
 44. Peter Meinert, Danmark      +1.20,24
 ...
 85. Rolf Sørensen, Danmark      +2.03,22
 ...
108. Jesper Skibby, Danmark      +2.19,43
 ...
    Bo Hamburger, Danmark         Udgået
Om danskerne: * Bjarne Riis - knoklede for Jan Ullrich, specielt da denne ikke kunne følge med Virenque op ad bjergene. Men Riis hjalp Ullrich op til franskmanden. Det kostede kræfter, og med et par kilometer tilbage var der udsolgt hos danskeren. Efter etapen gav Ullrich Riis en uforbeholden ros: ... at så stor en mester som Bjarne kører sådan for mig, kan jeg aldrig takke ham nok for.

* Bo Hamburger - måtte opgive tour'en på grund af de knubs han fik fra sine to styrt på nedkørslen fra Tourmalet. Han prøvede, men smerterne blev værre. I styrtet på Tourmalet slog han ryggen, og har sandsynligvis kompenseret for smerterne ved at sidde forkert på cyklen. Hamburger var utrolig skuffet, havde satset meget på at blive blandt de 10 bedste i år.

21. juli - femtende etape - 217 kilometer Sted: Courchevel - Morzine

Overskrifter fra etapen: Marco Pantani vandt for anden dag i træk en suveræn sejr, og overtog den samlede tredjeplads fra Bjarne Riis.

Resultater:

  1 Marco Pantani, Italien..... 5.57,16
  2 Richard Virenque, Frankrig.   +1,17
  3 Jan Ullrich, Tyskland......    s.t.
  4 Beat Zberg, Schweiz........   +1,59
  5 Francesco Casagrande, Ital.    s.t.
  6 Bobby Julich, USA..........    s.t.
  7 Fernando Escartin, Spanien.    s.t.
  8 Bjarne Riis, Danmark.......   +2,06
  9 José Maria Jimenez, Spanien   +2,37
 10 Oskar Camenzind, Schweiz...   +3,29
 ...
 71 Peter Meinert, Danmark.....  +23,09
 ...
 73 Jesper Skibby, Danmark.....    s.t.
 ...
 98 Rolf Sørensen, Danmark.....  +29,53

Samlet stilling:

  1. Jan Ullrich, Tyskland         76.58,59 timer
  2. Richard Virenque, Frankrig       +6,22
  3. Marco Pantani, Italien          +10,13
  4. Bjarne Riis, Danmark            +11,55
  5. Fernando Escartin, Spanien      +16,05
  6. Abraham Olano, Spanien          +16,40
  7. Francesco Casagrande, Italien   +17,14
  8. José Maria Jimenez, Schweiz     +23,42
  9. Roberto Conti, Italien          +28,20
 10. Laurent Dufaux, Schweiz         +29,46
 ...
 45. Peter Meinert, Danmark        +1.42,16
 ...
 81. Rolf Sørensen, Danmark        +2.31,58
 ...
 93. Jesper Skibby, Danmark        +2.41,35

Om danskerne: * Bjarne Riis - ydede en fantastisk indsats igen. Samarbejdede med Jan Ullrich, og knoklede hårdt for at holde Virenque i skak. Få kilometer før toppen af det sidste bjerg - Col de Joux Plane - stak Pantani. Lidt senere stak Virenque, og Ullrich fulgte med. Riis havde ikke mere at give, og måtte se sin tredjeplads ryge af hænde.



Vejret

De sydlige egne fik mest overskyet og en del byger - en udløber af regnområderne i Centraleuropa. Mere sol og mindre regn jo længere nordpå man kom. I dag steg temperaturerne til 22 - 27 grader, fra 17 - 23 i weekenden.



Finansmarkederne

Nationalbankens middelkurser fra idag

1USD       6,8310 DKK,   1GBP     11,4515 DKK,   1DEM      3,8088 DKK
100JPY     5,9000 DKK,   100ITL    0,3909 DKK,   1AUD*)    5,0528 DKK
1FRF       1,1271 DKK,   1CHF      4,6259 DKK,   1CAD      4,9770 DKK
1IEP      10,2301 DKK,   1NLG      3,3834 DKK,   1XEU      7,5161 DKK
100ESP     4,517  DKK,   1NZD*)    4,4545 DKK,   1SEK      0,8781 DKK
10BEF      1,8446 DKK,   1NOK      0,9213 DKK,   100ISK    9,61   DKK  
100GRD     2,425  DKK,   1FIM      1,2889 DKK,   1ZAR**)   1,4981 DKK
100PTE     3,769  DKK,   1SGD**)   4,6653 DKK
*) AUD og NZD er fra fredag. **) ZAR og SGD er fiktiv notering fra Den Danske Bank i fredags.

Børsens nøgletal fra fredag

Obligationsrenter: 7,05% uændr.(6% - 2026),   6,101% -0,009 (8% - 2006)
Pr. 30/12:         7,70%                      6,54%
Aktieindex: 653,43 -2,86   KFX (mest omsatte aktier): 192,12 -3,49
Pr. 30/12:  471,95                                    136,13
I dag mandag fortsatte faldet, eftersom mange investorer forsøgte at indløse gevindsten efter de sidste ugers kursstigninger for aktier.