Kilden til den version er Uffe Ellemann-Jensen selv, der i DR ironiserede over, at statsministeren tilsyneladende ikke turde møde ham. Han bemærkede ovenikøbet, at DR-TVA ikke var orienteret om statsministerens invitation. Imidlertid sagde Per Stig Møller ja med det samme - senere fulgte Uffe Ellemann-Jensen. Her til aften annoncerede DR-TVA officielt, at der ville blive en studiedebat.
Engelsk støtte?
Statsminister Poul Nyrup Rasmussen deltog i dag i EU-ministermødet i den
hollandske by Noordwijk. Det var det første møde, hvor den nyvalgte
engelske premierminister Tony Blair deltog. Den danske statsminister så
en mulig alliance med Storbritannien i forhandlingerne om kontrollen ved
grænserne. Storbritannien ønsker at bevare den nationale kontrol med
ind- og udrejse af landet, slog Tony Blair fast. Danmark har det
problem, at overgivelse af kontrollen med flygtninge og asylpolitik til
EU er i modstrid med det ene af de 4 undtagelser fra Maastricht.
Ifølge TV2 Nyhederne ville Storbritannien dog køre helt sit eget løb.
FDB frifundet
Højesteret har frikendt FDB for overtrædelse af markedsføringslovens
paragraf 8, stk. 2. Det var forbrugerombudsmand Hagen Jørgensen,
der havde indstævnet FDBs bonusordning, fordi han mente at
beløbsgrænserne for udbetaling var for høje og bonusperioden for lang.
FDBs formand Bjarne Møgelhøj udtrykte i DR sin glæde over afgørelsen,
der havde betydet at man måtte stille bonussystemet i bero, mens sagen
blev behandlet.
Forbrugerombudsmanden fortryder ikke, at han lagde sag an, siger han til DR. Dommen var klar "5-0", og dermed er der lagt stærke begrænsninger på, hvornår paragraffen kan bringes i anvendelse fremover. Han mener iøvrigt, at FDB selv må have erkendt, at ordningen var tvivlsom. Den er siden blevet erstattet af et mere traditionelt dividendesystem, siger han.
Private børnehaver flexible?
Den internationale servicekoncern ISS, der har specialiseret sig i
rengøring, vil nu også til at drive børnehave. Det er den lille kommune
Skovbo i Roskilde Amt, der vil være den første med en ISS-drevet
børnehave. Et flertal af kommunalbestyrelsen har vedtaget at gå ind i et
samarbejde, som man håber giver en både billigere og mere fleksibel
børnepasning. Projektchef Susanne Falck erkender, at man ikke kan
ansætte flere pædagoger til de samme penge, men hun mener at man kan
organisere et netværk af forældre, der kan tage sig af børnene i
spidsbelastning og ekstraordinære begivenheder. F.eks. hvis ens bil går
i stykker på motorvejen, så ser andre efter børnene. [Skovbo er en
udpræget pendler-kommune, dvs. at de fleste børneforældre arbejder uden
for kommunen.] Pædagogernes organisation BUPL er positiv overfor
forsøget, men advarer imod at se for meget på forældrenes behov på
bekostning af børnene. Det skulle nødig ende som en "banegård, hvor
børnene fiser ud og ind".
Alkohol-statistik
Danmark Statistik offentliggjorde i dag en statisk analyse, der bygger
på 250.000 domme for spirituskørsel i perioden 1979 til 1994. Analysen
viser, at den typiske spritbilist er en enlig mand uden uddannelse, og
sansynligvis med en eller flere domme for andre former for kriminalitet
- vold og berrigelsesforbrydelser. Analysen afslører også en anden
tendens. I perioden faldt andelen af unge spritbilister markant, mens
andelen af midaldrene stege. Ligeledes skiftede "balancen" fra København
til Jylland. I 79 var 40% af alle spritbilister taget i Jylland, mens
39% blev taget i København. I 1994 var talene 47% henholdsvis 29%.
Analysen viste også, at behandlingsdomme [hvor den dømte skal modtage en
form for behandling - typisk for alkoholisme] var langt mere effektiv
mod gentagelser en almindelige fængselsstraffe.
Bornholmsk refusion
Når indenlandske flypassagerer ifølge regeringens forbrugs indgreb nu
skal til at betale 65 kr. i afgift pr. afgang, så kan rejsende til og
fra Lufthavnen i Rønne glæde sig over, at afgiften går til - Lufthavnen
i Rønne. Et dygtigt lobbyarbejde af Eva Fatum, valgt på Bornholm,
har fået skatteminister Carsten Koch (S) til at foreslå, at afgifterne
fra denne rute geninvesteres i lufthavnen - "til glæde for øens
erhvervsliv". [DR fortolkede dette som om bornholmerne "slap for
afgiften" - hmm?]
Kunst eller Fidus?
I dag indviede den danske ambassadør i Tyskland byens Schönebecks nye
vartegn. Det er et flere meter højt værk, lavet af den danske kunstner
Anders Nyborg. Kunstværket er - ikke overraskende - blevet meget
omdiskuteret i byen. Men nu også i Danmark. For Ekstra Bladets
kunstanmelder, Alex Steen, kalder det "fiduskunst", og han mener, at
"det er fuldstændig forrykt", at den danske ambassadør medvirker ved
indvielsen. Han tilføjer, at efter hans mening har tyskerne bestræbt sig
på at blive gode demokrater - men skulpturen peger tilbage til 40'erne.
[Fidus eller ej - Anders Nyborg udstiller billeder af sine værker på internettet. URL'en er:
http://www.onlineart.com/4870t.htmSå kan man jo selv vurdere.]
Anette Sørensens version
Den danske skuespiller Anette Sørensen holdt i formiddags et pressemøde
hos TV2 i Odense, hvor hun i detaljer redgjorde for hendes oplevelser
hun havde med politiet i New York. Det vakte som bekendt international
opmærksomhed, da hun blev arresteret og fængslet i 2 dage, fordi hun
havde sat sin 14 måneder gamle barn, Liv, i en klapvogn udenfor en
restaurant i New York. Politiet mente, at hun derved havde mishandlet
sit barn, og børneværnet tilbageholdt Liv i 4 dage. Anette Sørensen
fortalte på klingende fynsk (hun er fra Vissenbjerg) om oplevelsen.
Hun undrer sig over, hvorfor politiet ikke bare sagde "at det var noget
jeg ikke måtte" [efterlade barnet under åben himmel]. Hun havde ingen
planer om at rejse tilbage til USA - ihvertfald ikke de første par år.
Hun fortalte også, at dommeren der løslod hende i retten, tog de to
repræsentanter for det danske konsulat til side, og overfor dem gav en
uofficiel undskyld af hele forløbet. Hun havde bare gerne set, at det
var sket i fuld offentlighed.
[Forhåbentlig vil vi være i stand til at lægge en båndafskrift af pressemødet ind på Forum under "Andre Artikler" i løbet af weekenden.]
Kampene er stadig i gang, men Korea fører 3-1. Selv om Danmark vinder den afsluttende damedouble, står det fast, at Danmark igen møder Indonesien. Dennegang i kampen om bronze. Kina og Sydkorea spiller om verdensmesterskabet.
DilleSport laver en special fra begivenheden på adressen:
http://www.forum.dk/nyheder/sportspc/vm97badm/
Man kan også abonnere på en e-post version. Tilmelding er automatisk. Skriv til adressen:
dillesport-request@blanet.dkmed overskriften "subscribe" (uden anførdselstegn) og et iøvrigt tomt brev. Skriv fra den adresse, hvor man ønsker at modtage e-posten. Hvis man sender fra en browser, så husk at sætte afsender i "indstillinger" hvis det ikke allerede er gjort.
M-Superliga AaB-Brøndby 1-1
Vejret
Lidt regn og lidt sol - således at Jylland og Fyn fik det meste af
regnen, mens der var megen sol i de østlige egne. Temperaturer 10 - 15
grader.
Finansmarkederne
1USD 6,4440 DKK, 1GBP 10,4947 DKK, 1DEM 3,8087 DKK 100JPY 5,5628 DKK, 100ITL 0,3878 DKK, 1AUD*) 5,0340 DKK 1FRF 1,1305 DKK, 1CHF 4,5741 DKK, 1CAD 4,6828 DKK 1IEP 9,7485 DKK, 1NLG 3,3878 DKK, 1XEU 7,4241 DKK 100ESP 4,517 DKK, 1NZD*) 4,4741 DKK, 1SEK 0,8495 DKK 10BEF 1,8451 DKK, 1NOK 0,9129 DKK, 100ISK 9,21 DKK 100GRD 2,386 DKK, 1FIM 1,2618 DKK, 1ZAR**) 1,4442 DKK 100PTE 3,774 DKK, 1SGD**) 4,5030 DKK*) AUD og NZD er fra igår. **) ZAR og SGD er fiktiv notering fra Den Danske Bank i går.
Obligationsrenter: 7,42% +0,08 (6% - 2026), 6,38% +0,09 (8% - 2006) Pr. 30/12: 7,70% 6,54% Aktieindex: 577,22 -4,02 KFX (mest omsatte aktier): 165,92 -1,61 Pr. 30/12: 471,95 136,13