Torsdag, 22. maj 1997 23:28 (DNT)


EU-afstemning på vej?

Det er så godt som sikkert, at der kommer en ny EU-afstemning i Danmark, når EUs regeringskonference er forbi. I går komme det hollandske formandskabs første samlede udkast til en revision af Maastricht-aftalen - det som er regeringskonferencens formål. Ifølge statsminister Poul Nyrup Rasmussen (S) er der så "mange elementer" i udkastet, at hvis det ikke ændres radikalt, må den nye aftale til folkeafstemning.



Flertal for Schengen

Et flertal bestående af socialdemokrater, radikale, CD, venstre og konservative vil i næste uge vedtage, at Danmark tilslutter sig Schengen-aftalen. Schengen-aftalen er en mellemstatslig aftale, der åbner grænser og øger det politimæssige samarbejde. Vedtagelsen sker vel vidende, at hvis oplægget til revision af EU-aftalen [se ovenfor] holder, så vil Schengen blive overstatslig, og dermed i strid med det ene af de danske forbehold. Formanden for Folketingets retsudvalg, Bjørn Elmquist (R) siger, at formålet med at gå ind i Schengen-aftalen nu er, at så står Danmark stærkere i EU-forhandlingerne.

Modstanderne af EU er også modstandere af Schengen-aftalen. I dagens Folketingsdebat truede yderfløjene med en ny grundlovs-sag, i.e. et sagsanlæg mod regeringen for overtrædelse af grundlovens paragraf om suverænitetsafgivelse, hvis Schengen-aftalen tiltrædes.



Bilka stævnes

Forbrugerombudsmand Hagen Jørgensen har udtaget stævning mod supermarkedskæden Bilka for brud på markedføringsloven. Formålet med stævningen er, at kæden til at dokumentere, at den vitterlig er billigst altid. For et års tid siden indskærpede forbrugerombudsmmanden, at reklamepåstande og slogans, der hævder at en given forretning er billigst, skal kunne dokumenteres. De øvrige kæder, f.eks. Fakta og Netto har ophørt med markedsførigen, men ikke Bilka. Bilka's ledelse tager stævningen helt roligt. De har den nødvendige dokumentation, siger de, mens de beskylder ombudsmanden for at føre "en helt ny praksis".

Bilka's metode er følgende: 8 gange om året registrerer de 1.200 produkters priser hos alle større kæder i Danmark. Derefter justerer de priserne på de samme produkter i Bilka's eget sortiment, så de samlet set bliver billigere. Bilka har omkring 100.000 varenumre i sit sortiment.



Infør ventelister til orlov

I går kom den årlige rapport fra de økonomiske vismænd. Den understøttede i store træk den politik, som den nuværende regering fører, og regeringen ville følge rapportens anbefalinger. Dog ikke på et bestemt område. Vismændene er bekymret over, at der ikke er kontrol med, hvor mange penge, der skal bruges til efterlønsordninger og orlov. Derfor foreslår man, at disse ordninger får vedtaget rammebeløb, som kan søges. Er der ikke flere penge, må modtagerne på en venteliste - nøjagtigt som i sygehusvæsenet. Arbejdsminister Jytte Andersen (S) siger, at anbefalingerne er "økonomisk teori", der ikke passer i "en aktiv arbejdsmarkedspolitik og et levende samfund". Regeringen har ingen planer om at følge



Psykiatri-lov udskudt

Folketinget vedtog i dag at udskyde vedtagelsen af en ny psykiatrilov til efter sommerferien. Ifølge socialpolitisk ordfører Lissa Mathiasen (S) sker det for at undgå at lave lovsjusk. Der er stadig en række "løse ender", og loven "skulle gerne holde i 10 år", siger hun til DR. Folketinget nedsætter til august et udvalg, som skal komme med en ny betænkning, så en gennemarbejdet lov kan fremsættes og vedtages til oktober næste år.



Færre søfolk

Der bliver stadig færre danske søfolk i den danske handelsflåde. Sidste år var 8.550 ansat. Det tal er nu falde til 8.250. Det er en uundgåelig udvikling, siger den nyudnævnte formand for Danmarks Rederiforening, Sten Krabbe, til DR. Selv om lønningerne til søfolk fra det fjerne østen stiger, mener han, at "der er langt igen", før de når op i nærheden af danske søfolks lønforventninger. Han er optimistisk på vegne af de veluddannede officerer, men ser ringe fremtidsudsigter for "menige" søfolk. Markedsmæssigt har det sidste år været forskelligti de forskellige markedssegmenter, som foreningens medlemmer arbejder i. Men samlet set er der en lille fremgang, siger Steen Krabbe.



Nyt navn - nyt håb?

Den danske regering håber, at den nye magthaver i det tidligere Zaire, nu "Den Demokratiske Republik Congo", Laurent Kabila, vil medvirke til at hans ny regering lever op til det nye navn. De udtaler den danske udenrigsminister Niels Helveg Petersen (R) i dag. Danmark glæder sig over, at magtovertagelsen foregik så relativ ublodig, men beklager tabet af mange menneskeliv under den 7 måneder lange borgerkrig.



TV2 kritiseres

TV2 kan ikke finde ud af at lave sammenhængende, målrettede sendeflader. Den voldsomme kritik kommer fra flere af tv-stationens store annoncører i Jyllands-Posten i dag. "Vi får ikke fat i de seere, som vi betaler for at nå igennem vores reklamer, fordi TV2 skøjter fra fra den ene programtype til den anden", siger en af annoncørerne, direktør Hermann Haraldsson, The Media Partnership. Det falder især annoncørerne for brystet, at TV2 kan finde på at starte programmet med et "kærlighedsdrama for kvinder" efterfulgt af en "sportsudsendelse for mænd". TV2 vil ikke bøje sig for "kommercielle krav", siger programplanchef Lars Grarup, TV2 og henviser til TV2's public service forpligtelser. Annoncørerne fremhæver, at DR-TV's DR1 - den rent licensfinancierede kanal - er langt bedre til at fastholde bestemte seergrupper.


DilleSport


BADMINTON (VM)

(Tilføjet efter redaktionens slutning)

Danmarks anden modstander ved Sudirman Cup var Indonesien, og det blev til dansk sejr på 3-2.

             Spillere                                   Sætscore     Resultat

Herresingle  Poul Erik Høyer, DK                        17-16,       1-0 DK
             -Heryanto Arbi, IND                        12-15,
                                                        15-4

Damesingle   Camilla Martin, DK                          6-11,       1-1
             -Susi Susanti, IND                          3-11


Herredouble  Jon Holst-Christensen/Michael Søgaard, DK   15-18,      1-2 IND
             -Ricky Subagja/Rexy Mainaky, IND            12-15


Damedouble   Helene Kirkegaard/Rikke Olsen, DK           17-14,      2-2
             -Eliza/Rosiana Zelin, IND                   14-17,
                                                         15-10

Mixeddouble  Marlene Thomsen/Jens Eriksen, DK            16-5,       3-2 DK
             -Minarti Timus/Limpele Flandy, IND          15-12

DilleSport laver en special fra begivenheden på adressen:

http://www.forum.dk/nyheder/sportspc/v97badm/

Man kan også abonere på en e-post version. Tilmelding er automatisk. Skriv til adressen:

dillesport-request@blanet.dk
med overskriften "subscribe" (uden anførdselstegn) og et iøvrigt tomt brev. Skriv fra den adresse, hvor man ønsker at modtage e-posten. Hvis man sender fra en browser, så husk at sætte afsender i "indstillinger" hvis det ikke allerede er gjort.



Vejret

Overskyet og regnfuldt - det klarede op en kort overgang i eftermiddag, men her til aften opstod der udbredt regn over det meste af landet - mest i Storkøbenhavn og på Sydfyn. Temperaturer 10 - 15 grader.



Finansmarkederne

Nationalbankens middelkurser fra idag

1USD       6,4505 DKK,   1GBP     10,5743 DKK,   1DEM      3,8079 DKK
100JPY     5,5704 DKK,   100ITL    0,3867 DKK,   1AUD*)    4,9970 DKK
1FRF       1,1306 DKK,   1CHF      4,5664 DKK,   1CAD      4,6998 DKK
1IEP       9,7603 DKK,   1NLG      3,3870 DKK,   1XEU      7,4336 DKK
100ESP     4,521  DKK,   1NZD*)    4,4690 DKK,   1SEK      0,8527 DKK
10BEF      1,8447 DKK,   1NOK      0,9163 DKK,   100ISK    9,22   DKK  
100GRD     2,391  DKK,   1FIM      1,2617 DKK,   1ZAR**)   1,4415 DKK
100PTE     3,780  DKK,   1SGD**)   4,4963 DKK
*) AUD og NZD er fra igår. **) ZAR og SGD er fiktiv notering fra Den Danske Bank i går.

Børsens nøgletal fra igår

Obligationsrenter: 7,34% -0,06 (6% - 2026),   6,27% -0,07 (8% - 2006)
Pr. 30/12:         7,70%                      6,54%
Aktieindex: 581,24 +0,89   KFX (mest omsatte aktier): 167,53 +0,03
Pr. 30/12:  471,95                                    136,13