Tirsdag, 20. maj 1997 23:35 (DNT)


Retsreform færdig

Justitsminister Frank Jensen er nu færdig med en reform af domstolene. Fremover kommer de under en uafhængig domsstolsstyrelse, istedet for nu at være direkte under justitsministeriet. Der bliver altså ikke tale om en helt frigørelse - men tilstrækkeligt til, at justitsministeren ikke længere kan beskyldes for at kunne blande sig i domstolsafgørelser. Styrelsens opgave bliver blandt andet aktivt at stræbe efter en mere varieret dommerudnævnelse. I dag kommer dommer især fra justitsministeriet, men i fremtiden vil man også have privatpraktiserende advokater og jurister fra amter og kommuner, sagde Frank Jensen til DR-TVA. På et område sker der ingen ændringer. Dommeres biindtægter vil fortsat være en privat sag - dog får retsformanden ansvaret for at påse, at dommeres bibeskæftigelse ikke går ud over arbejdet i domstolene.



CD markerer sig

Det er lykkedes CD at skabe opmærksomhed omkring sig selv efter udmeldingen i går om, at de indgik i et forpligtende samarbejde omkring en lempelse af skatte på fast ejendom. Samarbejdet var et modspil mod regeringens forbrugsindgreb, der var rettet mod privatbilisme, men rækker langt videre. Partierne, der har tilsluttet sig - CD, V, K, FrP og DFP - har nemlig ikke flertal i det nuværende Folketing. Men hvis de får det efter et valg, så har de gensidig bundet hinanden til at afskaffe lejeværdi af egen bolig og nedsætte ejendomskatterne. P.g.a. forliget om skattereformen kan en eventuel lettelse først indføres fra 1999.

Udmeldingen modtages med hovedrysten hos regeringspartierne. Statsminister Poul Nyrup Rasmussen (S) slår fast, at der ikke er planer om at forringe situationen for boligejerne. Økonomiminister Marianne Jelved (R) mener ikke, at det er tiden for at annoncere ufinansierede skattelettelser af størrelseordenen 7 mia. kr. Peter Duetoft (CD) ser ikke noget stort problem - pengene kan altid findes i statens mange kasser - "ellers må man se på indkomstskatten" siger han til TV2 Nyhederne.



Homoseksuelle par anerkendes?

En arbejdsgruppe, nedsat af landets biskopper, offentliggjorde i dag en rapport, der anbefaler at Folkekirken anerkender homoseksuelle parforhold. Måden, hvorpå det skal ske er ikke fastlagt - det er op til biskopperne at overveje det sommeren over. Der kan være tale om en regulær vielse, en lysning eller velsignelse. 8 kirkelige organisationer, bl.a. Indre Mission, har dannet en alternativ arbejdsgruppe, der er kommet med en rapport med den modsatte konklussion. Gruppen, der ledes af sognepræst Flemming Baatz Christensen, mener at Bibelens ord skal tages bogstaveligt. Homoseksualitet sættes altid lig med hedenskab, siger gruppen. Hvis biskopperne til efteråret anerkender homoseksuelle par under nogen form, forudser Flemming Baatz Christensen, at en masseudvandring fra Folkekirken. Tilhængere af homoseksuelle par peger på, at Bibelen også går ind for slaveri som institution - uden vi af den grund retter os efter det!



Nyt navn

Her til aften blev det nye navn for det dansk-tyske grænsesamarbejde offentliggjort. Det EU-sanktionerede samarbejde, der gik under navnet "Euro-region Slesvig" skal nu hedde "Grænseregion Sønderjylland-Slesvig". Samarbejdet har mødt stor modstand, især blandt modstandere af EU. Det har udartet sig til hærværk mod ledende politikere, der er tilhængere af samarbejdet.



Offentlige flexjob mangler!

Skånejob - eller som socialministeriet nu kalder det - er blevet godt modtaget af det private erhvervsliv. En arbejdsgruppe, bestående af erhverfsledere fra de største virksomheder i Danmark anbefalede forleden industrien til at ansætte endnu flere i jobs, der tilpasset folk med svagt helbred eller handicap. Men på et område er der store problemer. Det offentlige, staten, amter og kommuner halter alvorligt bag ud. Selv om man har muligheden for at tilbyde nedslidte medarbejdere flexjob med andet arbeje, vælger de fleste offentlige arbejdsgivere sig af retten til at fyre medarbejdere med mere end 120 sygedage. Det skal nu være slut, siger socialminister Karen Jespersen (S). Arbejdsminister Jytte Andersen (S) vil indskærpe reglerne for kommunerne.



Farligt fund

Politiet fandt en militær øvelsesgranat på Christiansborg Slotsplads, hvor der søndag aften også var bataljer med autonome grupper. Søndag aften "mindedes" autonome grupper årsdagen for EU-afstemningen 18. maj 1993 og de uroligheder, der fulgte. Det skete blandt andet også på Nørrebrogade, som vi fortalte igår. Øvelsesgranaten er meget farlig i ukyndiges hænder, og den kan skade hænder og fingre. Det er dog ikke muligt at sige med sikkerhed, om granaten er efterladt af de autonome, og hvad formålet med den har været, siger politiassistent John Andersen til Københavns Radio.



HS mangler stadig penge

Hovedstadens Sygehusselskab, der blev dannet ved en sammenslutninge af de kommunale sygehuse i København og på Frederiksberg samt statens Rigshospitalet mangler stadig penge i at få det til at løbe rundt. De seneste analyse, lavet af ugebrevet Mandag Morgen viser, at der mangler yderligere ca. 1 mia. kr. de næste 3 år - næste år f.eks. 347 mill kr. Reaktionerne fra politikerne er forskellige. I TV2 Lorry siger overborgmester Jens Kramer Mikkelsen, at det endnu er fortidligt på året at afgøre, om der er et problem. Derimod har Bente Møller (Enhedslisten) mistet tilliden til HS. Man hører ikke om andet end ekstraudgifter uden at servicen forbedres - tværtimod. Borgmester John Winther (K), Frederiksberg regner med, at HS selv dækker underskuddet - skatten på Frederiksberg skal ihvertfald ikke stige, siger han.


DilleSport


BADMINTON (VM)

I går startede VM i Badminton i Skotland.

DilleSport laver en special fra begivenheden på adressen:

http://www.forum.dk/nyheder/sportspc/v97badm/

Man kan også abonere på en e-post version. Tilmelding er automatisk. Skriv til adressen:

dillesport-request@blanet.dk
med overskriften "subscribe" (uden anførdselstegn) og et iøvrigt tomt brev. Skriv fra den adresse, hvor man ønsker at modtage e-posten. Hvis man sender fra en browser, så husk at sætte afsender i "indstillinger" hvis det ikke allerede er gjort.

Efter et par timer - maksimalt et døgn - modtager du en kvittering for tilmelding. Sker der ikke noget, så send en almindelig e-post med en fejlbeskrivelse til listeadm@blanet.dk - også hvis du få en uforståelig fejlmeddelelse fra nettet. Så forsøger vi at hjælpe.

Første e-postudgave kommer efter Danmarks kampe - sent onsdag eller tidlig torsdag dansk tid. Resultaterne fra de øvrige grupper er allerede begyndt at blive lagt ind på vores website.



FODBOLD

Formanden for den franske fodboldklub Olympique Marseille, Marcel Dib, hævdede i et telefoninterview med TV2 Sporten, at klubben er gået i seriøse forhandlinger med japanske Vissel Kobe om at købe danskeren Michael Laudrup. Michael Laudrup har i weekenden sagt, at han var interesseret i at komme til en anden klub. Opholdet i japan har ikke levet helt op til forventningerne.



Vejret

Overskyet, med udbredt regn i formiddags. Temperaturer 10 - 15 grader.



Finansmarkederne

Nationalbankens middelkurser fra idag

1USD       6,4500 DKK,   1GBP     10,6212 DKK,   1DEM      3,8085 DKK
100JPY     5,6753 DKK,   100ITL    0,3871 DKK,   1AUD*)    5,0048 DKK
1FRF       1,1304 DKK,   1CHF      4,5859 DKK,   1CAD      4,7032 DKK
1IEP       9,8937 DKK,   1NLG      3,3874 DKK,   1XEU      7,4381 DKK
100ESP     4,523  DKK,   1NZD*)    4,4907 DKK,   1SEK      0,8507 DKK
10BEF      1,8451 DKK,   1NOK      0,9181 DKK,   100ISK    9,23   DKK  
100GRD     2,394  DKK,   1FIM      1,2638 DKK,   1ZAR**)   1,4448 DKK
100PTE     3,788  DKK,   1SGD**)   4,5173 DKK
*) AUD og NZD er fra fredag. **) ZAR og SGD er fiktiv notering fra Den Danske Bank i fredags.

Børsens nøgletal fra igår

Obligationsrenter: 7,32% -0,02 (6% - 2026),   6,25% -0,01 (8% - 2006)
Pr. 30/12:         7,70%                      6,54%
Aktieindex: 579,00 +7,02   KFX (mest omsatte aktier): 167,92 +2,07
Pr. 30/12:  471,95                                    136,13