Tvinges til ægteskaber
Kvindelige indsatte på den lukkede afdeling i Herstedvester Fængsel
udsættes for terror og tvinges til ægteskaber, for at være i fred. Det
skriver ombudsmand Hans Gammeltoft-Hansen i en stærkt kritisk rapport i
dag. Af de 5 kvinder blandt afdelingens 120 ansatte var de alle enten
gift eller forlovet med mandlige indsatte. Halvdelen af mændene sidder
for sexkriminalitet. Fængslets ledelse er enig i kritikken - det er den,
der har bedt ombudsmanden kigge på sagen. De lukkede afdelinger er det
eneste steder i danske fængsler, hvor mandlige og kvindelige fanger
omgås hinanden - dog kun i arbejds- og fritiden. Justitsminister Frank
Jensen fik i dag en redegørelse om sagen fra Kriminalforsorgen, og han
bad om at få nogle løsninger hurtigst muligt.
Det er ikke alle kvindelige indsatte, der er enige i kritikken. Ihvertfald stod en frem i DR-TVA og afviste al tale om psykisk terror og pres. Hun skulle giftes fordi hun var "smaskforelsket". Hun syntes også det var uretfærdigt, hvis mandlige og kvindelige fanger skulle adskilles. Det ville være "en ekstra straf", sagde hun.
"Voldspakke" vedtaget
Regeringens såkaldte "voldspakke", en samling lovændringer, der skal
gøre det muligt at slå ned på voldskriminalitet, blev i dag vedtaget med
stort flertal. Kun Enhedslisten var i mod. Pakken indebærer hurtigere
hjælp til voldsofre, strengere straffe for vold. Selv om de borgerlige
stemte for, kritiserede de alligevel regeringen. Ifølge Helge Adam
Møller (K) var pakken slet ikke så skrap, som statsminister Poul Nyrup
Rasmussen (S) havde lovet i sin nytårstale med ordene "Vi vil ikke finde
os i det!"
HA'ere sigtet
Politiet sigtede i eftermiddags 14 rockerer fra Hells Angels for
mordforsøg og ulovlig våbenbesiddelse. De blev i går anholdt i
forbindelse med ransagningen af et forladt fabriksområde på Amager.
Området havde politiet i længere tid holdt under observation, mistænkt
for at være tilholdssted for Hells Angels. Da temmelig mange kendte
HA'er var til stede i går, valgte politiet at gå i aktion. Der blev
bl.a. fundet 2 maskinpistoler og 2 håndgranater, foruden håndvåben,
ammunition og narkotika.
Kun 4 af rockerne blev fængslet ved grundlovsforhøret, der sluttede sendt her til aften. De blev fængslet for 13. dage, sigtet for et forsøg på attentat mod Bandidos den 9. marts, samt overtrædelse af våben og narko-loven. Attentattet mislykkeds, fordi de påtænkte ofre var flyttet.
Forbehold med i traktat
De 4 danske EU-forbehold vil blive skrevet ind i den traktat, som
erstatter Maastrict-aftalen. Det er forligspartierne bag forbeholdene
[Der medførte det danske ja ved den 2. afstemning] enige om. Man har nu
fået fastslået, at forbeholdene kan blive skrevet på en sådan måde, at
det ene og alene er Danmark og de danske vælgere, der skal tage stilling
til om forbeholdene skal hæves. Der havde været frygt for, at en
ophævelse af forbeholdet på f.eks. flygtninge og asylområdet kunne blive
trukket i langdrag af andre lande efter den danske beslutning. Det
skulle nu være lykkedes at få de andre deltagere i regeringskonferencen
til at acceptere de danske ønsker, som især SF har stået fast på.
Slipper for straf p.g.a. fejl
Ejerne for den lukkede kemifabrik H. C. Proms i Viemose slipper for
tiltale. Det har politimesteren i Vordingborg besluttet. Storstrøms amt
havde ellers meldt fabrikken til politiet, fordi den ikke havde fjernet
ulovligt, farligt affald fra fabrikkens område. Men politimesteren
siger i sin redegørelse, at da den pågældende miljølov blev revideret i
1996, glemte Miljøministeriets embedsmænd at indsætte en paragraf om
strafudmåling. Den var i den gamle lov, og den blev genindført ved en ny
revision i dette forår.
Rådgivere protestere
Landets socialrådgivere er stærkt utilfredse med den nye lov om
aktivering, som Folketinget i går vedtog. Næstformand i Foreningen af
Socialrådgivere, Pernille Djurhuus, siger at reglen om at kommunerne
overtager al ansvaret for aktivering af bistandsklienter kan give
alvorlige følger for svage grupper - alkoholikere, psykiatriske
patienter og lignende. Foreningen frygter, at nogle kommuner vil fratage
støtten til disse bistandsklienter, når de forsømmer de kommunale
aktiveringsprojekterne. Loven kræver ganske vist individuelle
handlingsplaner, og at der tages særligt hensyn, men det sker ikke i
alle kommuner.
Hæftig debat
En ophedet og hæftig debat udviklede sig i Folketinget i dag, da et
konservativt lovforslag var til behandling. Lovforslaget ville gøre det
strafbart i Danmark, hvis forældre der ønskede rituel omskæring af sine
pigebørn, tog til udlandet for at få foretaget indgrebet. Omskæring af
piger er forbudt i Danmark. Forslaget blev støttet af konservative,
Fremskridtspartiet, Dansk Folkeparti og Jacob Haugaard. Det var ikke et
flertal, og det fik forslagstillerne til at beskylde modstanderne for at
ville have "lemlæstede børn på bordet", før man gjorde noget ved sagen.
Det fik Arne Melchior (CD) på talerstolen. Han sagde, at det var den
værste beskyldning mod nogen han havde hørt i den tid, han havde været i
Folketinget.
[Der var for nogle måneder siden beretninger om, at flygtninge fra landområder i bl.a. Somalia mente, at det var så vigtigt at overholde de gamle traditioner for omskæring, så de sendte pigerne til familie andre steder i Europa og i Egypten, hvor man kan få udført operationen. Der er meget strenge straffe for omskæring i Danmark. De fleste eksperter, herunder ofre for omskæring, siger, at kun massiv oplysning overfor forældrene - helst på deres eget sprog, kan forhindre ugerningen.]
"Gadens parlament"
Formanden for Sammenslutningen af Levnedsmiddellkontroller i Danmark,
Peter Bagge, er ikke glad for Københavns kommunes levnedsmiddelkontrol.
Den offentliggjorde i går en liste med resultatet af kontrolbesøg i 132
restauranter, hvoraf 60% fik en eller flere anmærkninger. Peter Bagge
mener, at levnedsmiddelkontrollen har tilstrækkelige magtmidler i form
af krav om lukning eller politianmeldelse. Der er ikke behov for at
bruge "gadens parlement", som han udtrykker det i Jyllands-Posten.
[Listen bringes i dag i Politiken. Bemærk at der er 40% af restauranterne som ingen anmærkninger har fået.]
http://www.forum.dk/nyheder/sportspc/v97badm/
Man kan også abonere på en e-post version. Tilmelding er automatisk. Skriv til adressen:
dillesport-request@blanet.dkmed overskriften "subscribe" (uden anførdselstegn) og et iøvrigt tomt brev. Skriv fra den adresse, hvor man ønsker at modtage e-posten. Hvis man sender fra en browser, så husk at sætte afsender i "indstillinger" hvis det ikke allerede er gjort.
Efter et par timer - maksimalt et døgn - modtager du en kvittering for tilmelding. Sker der ikke noget, så send en almindelig e-post med en fejlbeskrivelse til listeadm@blanet.dk - også hvis du få en uforståelig fejlmeddelelse fra nettet. Så forsøger vi at hjælpe.
Vejret
Solrigt - lidt skyet i Nord- og Vestjylland. Temperatur 17 - 22 grader.
Finansmarkederne
1USD 6,4670 DKK, 1GBP 10,6033 DKK, 1DEM 3,8081 DKK 100JPY 5,6103 DKK, 100ITL 0,3863 DKK, 1AUD*) 4,9901 DKK 1FRF 1,1309 DKK, 1CHF 4,5259 DKK, 1CAD 4,7149 DKK 1IEP 9,8758 DKK, 1NLG 3,3863 DKK, 1XEU 7,4325 DKK 100ESP 4,518 DKK, 1NZD*) 4,4803 DKK, 1SEK 0,8501 DKK 10BEF 1,8450 DKK, 1NOK 0,9153 DKK, 100ISK 9,22 DKK 100GRD 2,385 DKK, 1FIM 1,2608 DKK, 1ZAR**) 1,4316 DKK 100PTE 3,780 DKK, 1SGD**) 4,4910 DKK*) AUD og NZD er fra igår. **) ZAR og SGD er fiktiv notering fra Den Danske Bank i går.
Obligationsrenter: 7,34% -0,01 (6% - 2026), 6,26% -0,01 (8% - 2006) Pr. 30/12: 7,70% 6,54% Aktieindex: 571,98 +5,92 KFX (mest omsatte aktier): 165,85 +1,95 Pr. 30/12: 471,95 136,13